Pressemøde den 13. marts 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: Goddag alle sammen ”Velkommen til pressemøde. Her til morgen har vi holdt ministermøde, som vi plejer, og vi har behandlet to lovforslag, hvor vi giver homoseksuelle mulighed for at blive gift, både på rådhuset og i kirken. Det har vi diskuteret længe – nu kommer det. Det vil være sådan, at det vil være op til hver enkelt præst, om han eller hun vil foretage de her homoseksuelle vielser. Men dét, der er sagens kerne nu, det er, at regeringen giver alle medlemmer af folkekirken mulighed for at blive gift i kirken, uanset om de er forelsket i en af samme køn, eller om de er forelsket i en af et andet køn. For mig og for regeringen er det helt naturligt – et naturligt og rigtigt skridt i et moderne Danmark. De to lovforslag, vi fremsætter nu, vil træde i kraft den 15. juni, og det betyder altså, at vi allerede til sommer vil se de første bøsser og lesbiske blive gift i den danske folkekirke. Det er et godt forslag. Det er et vigtigt skridt for et samfund, som anerkender den enkeltes forskellighed og den enkeltes ligeværd, uanset hvem man er, og uanset hvem man elsker. Så vidt ministermødet her til morgen.

I denne her uge, der har vi KL’s årlige kommunalpolitiske topmøde. Det finder sted i Ålborg som sædvanlig, og jeg deltager selv i topmødet. Og det giver mig selvfølgelig anledning til også at knytte nogle bemærkninger til den rolle, som vores kommuner spiller i velfærdssamfundets udvikling. De spiller en vigtig rolle både i forhold til den konkrete indretning og vores økonomi. Og dét, vi skal huske på, det er, at kommunerne udgør halvdelen af den offentlige sektor i Danmark. Og derfor bliver kommunerne også meget vigtige, når vi nu skal udvikle vores velfærd i årene, der kommer. Særlig i en tid, hvor vi har en meget stram økonomi. Vi ved det alle sammen, og jeg har også sagt det før. 10’erne er simpelthen nye tider, hvis vi sammenligner med – ja, med 90’erne og med 0’erne, så er det helt nye tider, som vi alle sammen skal forholde os til. Det kræver reformer her fra Christiansborg, men det kræver også, at vi kommunalt går nye veje. I forhold til kommunerne, så indebærer den ny styring af den offentlige sektor, som indeholder i hvert fald to ting. For det første en stram styring af de offentlige finanser. Det vil vi sætte i værk med en budgetlov, som vi lægger frem her i løbet af foråret. For det andet større frihed til kommunerne inden for den her forholdsvis stramme økonomiske ramme. Dét, regeringen vil gøre, det er, at vi vil fjerne overflødigt bureaukrati. Det vil give frihed til kommunerne om, at de kan bruge kræfterne på velfærd for borgerne. Der skal altså være mere metodefrihed for kommunerne. Vi arbejder i øjeblikket på en lov om frikommuner. Det vil altså sige, at udvalgte kommuner får flere frihedsgrader til at gennemføre deres egne gode ideer. Og det gør vi ud fra devisen om, at kommunerne med deres store praktiske erfaring – deres erfaring fra hverdagens velfærd – ofte er de bedste til at finde de praktiske og de gode løsninger på problemerne. Og det her forslag om frikommunerne, det fremlægger vi om kort tid.

Som jeg før har sagt, så er vi parate. Men vi skal være parate til at endevende alle dele af vores samfund, og når vi er i gang med den her diskussion og sætter gang i diskussionen, så vil jeg godt understrege, så er det jo ikke på nogen måde, fordi vi vil afvikle vores velfærd, men tværtimod fordi vi også fremover vil have råd til at udvikle vores velfærd. Det gælder de statslige områder, men det gælder selvfølgelig også de kommunale velfærdsområder. Og i den diskussion, der får vi brug for ansvarlighed og hårde prioriteringer. Og det, vi har set i det sidste stykke tid, det er, at kommunerne er klar til at være med. Sidste år, der brugte Danmarks 98 kommuner tilsammen mindre end budgetteret. Og budgetterne for i år, de holder sig inden for dét, der er aftalt. Det ved jeg jo godt ikke har været let ude omkring på rådhusene. Der har været svære diskussioner, der er taget svære beslutninger, men det er lige præcis den måde og det ansvar, vi har brug for, når vi skal komme videre med velfærdssamfundet. Vi har brug for reformparathed. Vi har brug for nogen, der tager ansvar, og det synes jeg også, vi finder i rigt mål i den kommunale verden. Både når KL opfordrer til reform af førtidspension og fleksjob. Og når flere kommuner er i gang med at stille krav om uddannelse eller beskæftigelse til de unge kontanthjælpsmodtagere, som er en gruppe, vi har diskuteret ret meget på det seneste. Jeg vil gerne kvittere for kommunernes arbejde. De er en vigtig medspiller i udviklingen af vores velfærd. Vi får brug for al den iderigdom, som også ligger ude i kommunerne. Og jeg oplever kommunerne som både ansvarlige, reformparate og rige på ideer. Jeg ser frem til at møde dem på torsdag oppe i Ålborg.

Det var, hvad jeg havde at sige. Jeg er sikker på, I også har nogle spørgsmål.

Peter!

Spørger: Tak. Jeg vil gerne begynde med Afghanistan. For din udenrigsminister Villy Søvndal han kommer med det, som man jo godt kan kalde en lidt opsigtsvækkende melding i dag, nemlig at man vil forvente nogle tilbageslag i Afghanistan i forhold til dét, der er vundet, mens den vestlige koalition har været det. Altså når kamptropperne kommer ud, så varsler han et tilbageslag. Det er jo noget andre signaler, synes jeg, end man har hørt tidligere. Jeg har interviewet dig mange gange om Afghanistan, også da du var oppositionens leder. Har du været med til at male et skønmaleri dernede. Er det ikke også en kritik, der rammer dig?

Statsministeren: Jeg synes, det er en god politisk vurdering. Og jeg synes også selv, jeg har givet udtryk for det. Og mange har givet udtryk for det igennem rigtig mange år. Vi har nået fremskridt i Afghanistan. Og den indsats, også Danmark har bidraget til, har betydet en ændring i forhold til den situation, vi gik ind i Afghanistan for mange år siden. Det har betydet, at Afghanistan ikke længere er en terroristrede. Det var derfor, vi gik ind oprindeligt. Men det er også klart, at nogle af de fremskridt, der er opnået, der tror jeg, at man i Afghanistan, når vi ikke længere er der, der vil man skulle kæmpe for at fastholde de fremskridt, som vi har nået i Afghanistan. Jeg talte jo selv, da jeg var i Afghanistan, med blandt andet nogle kvindelige parlamentarikere, og de er meget optaget af, at de stadig kan blive valgt til parlamentet, at de stadig har sikkerhed omkring deres arbejdsindsats, og den slags fremskridt skal der gøres ufatteligt meget for at fastholde, når vi også får en mere tilbagetrukket rolle i Afghanistan. Jeg bragte det selv på bane over for præsident Karzai, og det understreger jo, at selvom vi har opnået fremskridt i Afghanistan, så skal vi også for nogle af de fremskridt blive ved med at kæmpe, og det gælder jo selvfølgelig mest befolkningen i Afghanistan, men vi andre skal også bidrage til det. Så jeg er da også nervøs for, at nogle af de fremskridt, vi har opnået over de sidste 10 år – vil vi se tilbageskridt på, men det ændrer ikke ved, at vores indsats i Afghanistan har været rigtig, og at vi er kommet tættere på det mål, som var den oprindelige ide med at gå ind.

Spørger: Men det, Villy Søvndal siger, er vel ikke, at han er nervøs for – han forudser, at resultatet vil være tilbageslag. Han er ikke bare nervøs for det, men realistisk så må man sige, at det kommer der. Nu skal vi jo sende flere soldater ned de kommende år – indtil 2014. Hvad synes du om det signal at sige til dem – okay I skal ned og risikere liv og lemmer for nogle resultater her, men når I kommer hjem igen, så kommer vi nok til at opgive nogle af dem. Altså hvad er det for et signal at sende til dem?

Statsministeren: En indsats som den, vi har i Afghanistan, er aldrig sort/hvid. Og det oplever vi jo også nu. Vi oplever, at vi har fremskridt på nogle punkter, men at der desværre også på andre punkter er tilbageslag. Der har været situationer, hvor de mennesker, vi træner, har angrebet os selv dernede. Det er gået hårdt ud over særligt andre nationer. Så der har været tilbageslag hele vejen igennem. Men fremskridtene har også været der. Og det, tror jeg også, vil også være tilfældet efter 2014, at mange af de ting, vi har opnået vil være blivende og varig, men der vil også være tilbageskridt. Det synes jeg egentlig ikke er en ny erkendelse. Det synes jeg mange af os, der har været engageret i Afghanistan i efterhånden mange år, er helt på det rene med, at jo – der har været fremskridt, men der vil desværre også være tilbageskridt.

Spørger: Så Villy Søvndal har ikke lyttet efter, når han selv mener, at nu kommer der en mere realistisk holdning til det, fordi det har I sagt før.

Statsministeren: Jamen, jeg synes, det er godt at få det sagt. Også jo tættere vi kommer på 2014, er det godt at få de her diskussioner. Men jeg tror ikke, der er nogen af de NATO-lande, som også skal mødes i maj, som ikke har blik for, at jo – vi har fået fremskridt, men der vil også hen ad vejen vise sig nogle tilbageskridt, som vi vil være ærgerlige over, og det tror jeg egentlig, vi alle sammen er med på, at det vil være sådan. Det ændrer ikke ved, at det har været en stor og vigtig opgave, vi har løst i Afghanistan. Ideen med at gå ind i Afghanistan, det var, at vi skulle sikre, at terroristerne ikke fortsat havde fodfæste i Afghanistan. Vi er nået langt med den opgave. Og vi er også nået langt på andre områder. Vil der være tilbageskridt? Det vil der formentlig på nogle områder – ja.

Ja!

Spørger: Den tyske regering har fremsat ønske om, at der skal være en folkevalgt præsident i EU. Der skal også være en ny forfatning i EU. Og vi meddeler, vi bliver væk fra det møde, hvor man skal diskutere det. Hvad er regeringens holdning til en ny forfatning og en folkevalgt præsident i EU?

Statsministeren: Vi har lige fået en ny traktat, som blev skabt på ganske kort tid. Det synes jeg, vi skal være ret stolte af. Det er rigtigt, der foregår jo i hele Europa en diskussion om, hvordan EU skal udvikle sig. Jeg tror ikke, der er nogen, der har draget konklusioner på den diskussion på nuværende tidspunkt. Men det er en diskussion, der foregår. Og derfor vil vi også deltage i diskussionen dér, hvor vi kan være med til det. Det her, det er en møderække, som vil forgå over noget tid, og selvfølgelig vil udenrigsministeren deltage i de møder, han kan deltage i.

Spørger: Du nævnte selv før, at du vil gerne styrke kommunernes muligheder. Forleden i Politiken, der var der faktisk to kommunalbestyrelsesmedlemmer, der efterlyser en styrkelse af lokalpolitikernes muligheder for egentligt at træffe beslutninger. De mener, de er blevet for svage i forhold til embedsmændene. Er regeringen indstillet på at se på, om der er muligheder for at styrke de lokale folkevalgte i deres daglige arbejde, fordi de mener selv, de har dårlige forhold i dag.

Statsministeren: Jeg tror, det er et spørgsmål, som primært skal rettes til de kommunale politikere, hvordan de kan styrke deres eget arbejde. Vi synes, som jeg også giver udtryk for her – jeg synes, kommunerne gør det rigtig fornuftigt. Kommunerne har meget hurtigt været med til at forstå, at vi er i nye tider i Danmark. Vi er i tider, hvor budgetterne skal holdes i modsætning til de sidste mange, mange år. Det skal de også være med til at bidrage til. Men vi vil så også godt på den anden side være med til at bidrage til, at noget af det bureaukrati, som de har talt om i mange år, det kommer vi i hvert fald et stykke af vejen til livs.

Spørger: Ifølge den budgetlov, I snart fremlægger, der skal kommunerne, staten og regionerne overholde nogle meget skrappe budgetkrav. Hvorfor skal Folketinget og Kongehuset ikke gøre det samme?

Statsministeren: Lige præcis Folketinget og Kongehuset er traditionelt nogle meget specielle institutioner, og det er der en lang tradition for, at de har haft en lidt speciel status. Men det overordnede er, at både stat, regioner og kommuner skal overholde de her budgetlofter. Det bliver en ny måde at lave politik på i Danmark, fordi det bliver meget, meget klart, at der er et loft for, hvor meget budgetterne kan vokse. Det skal alle overholde, og det er dét, der er det centrale her.

Spørger: Men er det ikke dobbeltmoralsk, at så kan Folketinget bare leve sit eget liv, og Kongehuset leve sit eget liv, mens alle mulige andre skal holde for?

Statsministeren: Jeg opfatter det ikke, som om hverken kongehuset eller Folketinget kan leve sit eget liv. Der er tradition for, at lige præcis de to institutioner, som er specielle institutioner, har været fritaget, og den tradition fortsætter vi med.

Spørger: Og det kan ikke diskuteres?

Statsministeren: Alt kan diskuteres.

Spørger: Jeg vil godt spørge lidt ind til den kommende trængselskommissions arbejde. Her i marts måned skal regeringen fremlægge et kommissorium. Vil det kommissorium blive formuleret så åbent, at private bilister, bilpendlere, vil kunne pålægges nye afgifter. MetroXpress skriver i dag om et forslag fra Nordtrafik, om at beskatte fri parkering ved arbejdspladser?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det giver nogen mening at gå ind i enkelte elementer af kommissoriet. Så derfor synes jeg, vi skal ... vi arbejder med det kommissorium på nuværende tidspunkt. Vi lægger det frem, og der vil du få svar på dine spørgsmål.

Spørger: Vil kommissoriet være så åbent, at bilisterne på en eller anden måde vil kunne pålægges yderligere afgifter?

Statsministeren: Jeg tror ikke, det giver mening, at jeg på nuværende tidspunkt går ind i kommissoriets ordlyd. Vi arbejder med det i øjeblikket, og jeg tror, det giver mere mening at stille de spørgsmål, når vi fremlægger vores kommissorium.

Spørger: Er du enig i, at ikke alle folkepensionister skal have betalt rengøring af det offentlige?

Statsministeren: Socialministeren har startet en meget vigtig prioriteringsdebat om det sociale område. Og hendes bekymring er, at vi i øjeblikket har en situation, hvor vi ikke i tilstrækkelig grad er dygtige nok til at bryde den negative sociale arv. Vi har en situation, hvor det stadig er sådan, at når børn møder frem i børnehaven, så kan pædagogerne desværre se, hvilke børn der formentlig får problemer om 10, 20 og 30 år. Vi skal have en bedre indsats for vores børn. Og den diskussion, der også har været igennem mange måneder, tyder også på, at vi skal have en bedre indsats for vores børn. Når pengene er små, så bliver vi nødt til at tage en prioriteringsdiskussion. Og det er dén, som socialministeren har startet nu – ganske modigt. Hun siger selv, at hun har stukket hovedet i en hvepserede. Det er fuldstændigt rigtigt, men det er bedre end at stikke hovedet i busken og lade være at tage prioriteringsdiskussionen. En af de diskussioner, hun har rejst, det er, om alle skal have det samme, uanset deres indkomst eller deres livsforløb i det hele taget. Det, synes jeg, er en vigtig diskussion. Men det vil også være forkert af regeringen at sætte sig tilbage og sige – nu konkluderer vi på den her diskussion. Men det er vigtigt at rejse en prioriteringsdiskussion inden for det sociale område. For vi får ikke flere penge i de kommende år. Vi har de penge, vi har. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi prioriterer de penge, så vi har bedre råd til fx en tidlig indsats.

Spørger: Ja, men er du enig i, at ikke alle folkepensionister skal have betalt rengøring af det offentlige?

Statsministeren: Jeg synes, det er en vigtig diskussion, om vi skal give det samme til alle – også når det handler om rengøring.

Spørger: Jeg har et spørgsmål til lovforslaget omkring vielse af homoseksuelle. Er der nogen ændringer i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring?

Statsministeren: Det må du simpelthen ikke spørge mig om. Der er enkelte detaljer, der er ændret. Men ... det må du gerne spørge mig om. Jeg er dig svar skyldig, om der er enkelte detaljer, der er ændret. Der har været en længere diskussion, også med det kirkelige miljø. Vi har fundet en god løsning, hvor vi fastholder den rummelighed, som også er inden for kirken, med, at præsterne kan sige nej til at vie homoseksuelle, og det er en god løsning, vi nu har fundet.

Spørger: Der har været en hel del debat om, at kirkeministeren er kommet lidt for hurtigt i gang med det her – tromlet ind over det kirkelige landskab. Hvad siger du til det?

Statsministeren: Nogen gang kritiseres regeringen for at være for langsom, nogen gange kritiseres vi for at være for hurtige. Jeg opfatter egentlig, der har været en god debat. Den har også til tider været lidt hård, og der har været knoppede ord i den debat. Men det er en rigtig løsning, vi har fundet nu. Der er frihed for de enkelte præster. Men regeringen gør også dét, som vi har sagt i vores regeringsgrundlag, at vi giver muligheder for, at alle medlemmer af folkekirken, uanset hvem de har forelsket sig i – at blive gift i folkekirken. Det er et vigtigt signal, også om hvad Danmark er for en størrelse, at vi respekterer hver enkelt borger, uanset deres valg. Og derfor har det været vigtigt at få truffet den her beslutning, fremlægge et lovforslag, men selvfølgelig også acceptere den rummelighed, som skal være inden for folkekirken.

Ulrik!

Spørger: Staten ejer jo størstedelen af DONG. Og i går meldte Anders Eldrup sin afsked meget pludseligt, meget uventet. Er du blevet orienteret om baggrunden for Eldrups afsked?

Statsministeren: Det er sådan, at vi heldigvis til de statslige selskaber, hvor vi har en stor ejerandel, har bestyrelser, som er sat i verden for at tage sig af den slags anliggender. Og det har man også gjort i DONG. Og derfor hverken kan eller vil jeg kommentere det yderligere – den beslutning, der er taget i DONGs bestyrelse. Jeg vil egentlig opfordre til, at man retter henvendelse til DONGs bestyrelsesformand. Hvis du spørger, om jeg har været orienteret om det, så er svaret selvfølgelig ja.

Spørger: Også før i går formiddag?

Statsministeren: Ja.

Spørger: Det andet spørgsmål, jeg ville stille, det var – hvornår lancerer I denne her budgetlov. Tidligere sagde du på et tidspunkt i foråret, men er det i virkeligheden allerede i denne her uge i forbindelse med topmødet?

Statsministeren: I vil se budgetloven, når den er færdig. Vi lancerer den, når den er færdig.

Spørger: Jeg vil følge op på det her med DONG, som Ulrik han spurgte om. Det er jo meget pludseligt efter, at rigsrevisionen er kommet med nogle ting om, at der er noget økonomisk urent trav i forbruget i DONG, at han forsvinder Eldrup med meget kort varsel efter. Nu kan jeg se, at både Dansk Folkeparti og Enhedslisten meget gerne vil have klarlagt, hvorfor det skete så hurtigt, og hvad årsagen var, og de har varslet et samråd. Hvad er grunden til, at I ikke kan se det relevante i at lægge de oplysninger frem, så man kan få at vide – han blev fyret for at have taget af kassen – han blev fyret for at have fløjet på businessclass, eller hvad der nu kan være årsag til det?

Statsministeren: Der er tale om et spørgsmål, som vedrører DONG, der har en bestyrelse, som har en bestyrelsesformand, som efter gensidig overenskomst har fundet en enighed om det her spørgsmål. Når vi har bestyrelser for selskaber, hvor staten har et engagement, så er det jo netop, fordi bestyrelserne må påtage sig et ansvar i de her sager. Og for at det ikke skal være hverken regeringen eller Folketinget eller andre, som har hænderne helt nede i den slags beslutninger. Og derfor vil jeg egentlig opfordre til, at man spørger bestyrelsesformanden, fordi det er bestyrelsen, der har truffet denne beslutning. Det er ikke regeringen, det er ikke Folketinget, det er bestyrelsen, der har truffet beslutningen. Og sådan må det være. Sådan er det for de her selskaber, hvor staten har et engagement, der har vi en bestyrelse for netop at træffe den slags beslutninger.

Spørger: Nu har vi jo spurgt bestyrelsesformanden, Fritz Schur. Han er grumme ordknap i denne her sag, kan jeg vist godt sige uden at sige for meget. Både du og jeg har jo sikkert DONG i vores stikkontakter eller i vores gaskomfur, eller hvad vi nu har. Det er en virksomhed som i den grad har indflydelse på os alle. Hvorfor er det så stort et problem at fortælle offentligheden – det her, det var grunden til, at vi kylede ham ud med en times varsel.

Statsministeren: Jeg tror, man er nødt til at respektere, at der også er tale om et personalespørgsmål, som man ikke nødvendigvis kan udtale sig om offentligt. Og regeringen kan i hvert fald slet ikke, for det er ikke vores anliggende. Vi har netop en bestyrelse for, at det er dem, der har overblikket over selskabet, som har overblikket over samtlige komponenter i et selskabs ledelse, og som så også må svare eller ikke svare på de spørgsmål, alt efter hvad de er blevet enige om internt. Det er rigtig vigtigt for Danmark og for den måde, vi leder Danmark på, at når vi har et statsligt selskab, hvor vi har en bestyrelse, så er det bestyrelserne, som må påtage sig at forklare og ikke regeringen.

Uffe!

Spørger: Du siger, at I tager denne her prioriteringsdiskussion omkring, hvad der er råd til af sociale ydelser, den tager I nu, fordi den er så nødvendig. Der er nok ikke nogen her, der er meget overrasket over, hvordan det ser ud med økonomien. Hvorfor tog I ikke prioriteringsdiskussionen inden valget?

Statsministeren: Inden valget diskuterede vi jo ... eller sagde meget tydeligt, at det var hårde tider. Det var også derfor, vi gik til valg på et politisk økonomisk program, som egentlig sagde, at så langt ud øjet rækker, der får vi ikke eksorbitante vækstrater i den offentlige sektor. Vi gik til valg på et forsigtighedsprincip. Vi gik til valg på, at danskerne skulle arbejde mere, at de skulle beskattes hårdere – og i det hele taget, at det var vanskelige tider. Jeg har godt set, der er nogen, der har haft trang til at sige, at vi gik til valg på guld og grønne skove. Jeg er faktisk ikke enig. Jeg synes, vi gik til valg på et meget tørt budskab til danskerne om, at de skulle arbejde hårdere, de skulle betale mere i skat, og der i øvrigt ikke ville blive råd til særlig meget af noget som helst. Og det kan man så være uenig om, og det er i virkeligheden en historisk diskussion. Men jeg synes jo, vi gik til valg på et meget klart budskab om, at tingene ikke ville være nemme. Jeg skal minde om, at jeg sidste år til 1. maj, der var mit budskab til 1. maj – det var, at unge kontanthjælpsmodtagere skulle arbejde for deres kontanthjælp. Ikke just sådan noget med, at der bare var guld og grønne skove, men tværtimod et budskab om, at vi alle sammen skulle tænke kontanthjælp på en ny måde.

Spørger: Så du synes, at I har forberedt vælgerne rigtig godt på, at der ville komme de her benhårde beskæringer også af velfærden. Men på den ene dagsorden efter den anden, kan man sige, der ligner I jo efterhånden den gamle regering. Sågar i går måtte udenrigsministeren erkende, at man må køre videre med den holdning til torturoplysninger, som den tidligere regering havde. Tror du ikke, der er nogle af jeres vælgere, der efterhånden undrer sig over, hvorfor skulle vi egentlig have en rød regering?

Statsministeren: Jeg tror, der er rigtig mange, som har forståelse for, at vi står i økonomisk meget vanskelige tider. Det er ikke det samme som det, der foregik fra 2001 til 2008. Det er en ny økonomisk situation. Og hvis vi gerne vil bevare et velfærdssamfund, hvor vi er solidariske med hinanden, hvor vi er klogere og har et grønnere samfund, så bliver vi nødt til i de her år at foretage nogle rigtige prioriteringer. Diskutere med hinanden, hvilke prioriteringer vi skal have. Jeg er uenig i, at vi fører den samme politik som den tidligere regering. Vi har gennemført en kickstart. Vi har sat skatten op, som vi også sagde i valgkampen, vi ville gøre. Og en lang række andre ting. Men der er ingen vej uden om nogen svære økonomiske prioriteringer, sådan at vi kan komme over på den anden side med råd til at kunne investere i vores børn og vores unges uddannelse. Og når nogen synes, at det går hårdt for sig, og det gør det også, så skal man huske på, at når vi gør alt det her, så er det for at kunne bevare et solidarisk velfærdssamfund, som ikke ligner alle andre i verden, men som netop er den danske model, som rigtig mange danskere gerne vil have. Og det er den diskussion, vi skal have i den kommende tid. Vi er helt parate til at tage den diskussion. Vi er i færd med at tage nogle beslutninger for Danmark, som vil række mange, mange år frem i tiden, og som vil gøre en forskel i forhold til det danske velfærdssamfund.

Spørger: Det har været sådan, at skiftende regeringer gennem skiftende tider med skiftende held styrer de offentlige udgifter efter det offentlige forbrug, hvor meget de offentlige driftsudgifter måtte stige. Men i det forslag til budgetlov, som I arbejder med nu, der vil I også for første gang inddrage overførselsindkomsterne, det vil sige, I vil sætte mål for, hvor meget udgifterne til folkepensionister, socialhjælp, efterlønnere og førtidspensioner, hvor meget de må stige. Og hvis de stiger mere, end I ønsker, så pålægger I jer at føre dem tilbage til dér, hvor de skal være. Hvad er det, der er årsag til denne her nye kurs?

Statsministeren: Jeg tror, du skal vente ... eller det må du så også selvom. Men jeg tror, man skal vente med at have diskussionen om budgetloven, til du ser budgetloven. For der kan vi tage lige præcis den slags diskussioner, hvad er en del af udgiftsloftet, og hvad er ikke en del af udgiftsloftet. Så jeg vil egentlig anbefale, at du tager den diskussion, når vi lægger vores budgetlov frem.

Spørger: Der har været lidt skiftende meldinger omkring tortur eller oplysninger, som er kommet via tortur. Kan du ikke prøve lige at sætte bommen ned og fortælle os, hvad er det for nogle oplysninger, vi kan bruge, hvis de kommer fra tortur?

Statsministeren: Vores udgangspunkt om tortur er egentlig meget, meget enkelt. Danmark er imod tortur. Og vi vil gøre rigtig meget for at bekæmpe tortur. Jeg har også den holdning, at hvis vi har modtaget oplysninger, som, vi tror, er fremkommet med tortur, så videregiver vi dem ikke til andre efterretningstjenester. Men der skal heller ikke være nogen tvivl om, at hvis jeg eller regeringen får at vide, at danske statsborgere, danske institutioner, bygninger i Danmark er truet af terrorister, så bruger vi de oplysninger, uanset hvordan de er fremkommet. For vores prioritet, det er at beskytte danske liv, danske institutioner, så det skal man ikke være i tvivl om, og det, synes jeg egentlig også, stod klart efter i går.

Spørger: Men det skal jeg lige forstå rigtigt. Vi videregiver dem ikke. Det vil sige, hvis vi får oplysninger om, at svenske liv er i fare, som vi tror stammer fra tortur, så ringer vi ikke til Sverige og fortæller dem, at der er ballade?

Statsministeren: Jeg tror, at efterretningen er lidt mere indviklet end som så. Ofte er det stykket sammen af forskellige oplysninger. Så jeg tror ikke, man kan svare enkelt på det spørgsmål. Men jeg synes, det er ganske klart, hvad Danmark mener om tortur. Vi er mod tortur. Vi vil bekæmpe tortur dér, hvor vi ser det. Det er en af de største krænkelser imod menneskerettighederne. Det synes jeg, vi skal have med. Men man skal heller ikke være i tvivl om, at hvis vi på nogen måde kan forhindre et terrorangreb i Danmark, så gør vi det, uanset hvordan de oplysninger er fremkommet.

Spørger: Jeg vil godt lige tilbage til den tyske udenrigsministers initiativ. Det er jo rigtig nok, han nævnte noget om en europæisk forfatning og om en folkevalgt præsident. Men det er jo kun elementer. I virkeligheden, sagde han, handler det om, hvordan skaber vi legitimation for EU blandt borgerne, hvordan forhindrer vi tendenser på renationalisering. Hvordan gør vi det tydeligt, at EU er en god ide? Det reagerede den danske udenrigsminister på ved at svare, at for det første havde han ikke tid til at deltage den 20., fordi I har regeringsseminar, og det kan man jo godt forstå, men for det andet sagde han også, at EU havde de instrumenter, der var tilstrækkelige. Så vil jeg gerne lige høre, er det regeringens holdning, at EU i sin nuværende form har de instrumenter, der gør, at vi er klar til fremtiden?

Statsministeren: Regeringen har ingen planer om at foreslå forfatningsændringer, hvis det er det, du spørger om. Regeringen er meget tilfreds med finanspagten, som vi nu er i gang med at behandle i Folketinget. Vi er meget tilfredse med den udvikling, at der blev reageret så hurtigt. Men regeringen har ingen planer om at foreslå forfatningsændringer i EU, som tingene står nu.

Spørger: Efterfølgende spørgsmål. Den tyske udenrigsminister betegnede også Danmark som en ”likemind” – altså I er blevet inviteret blandt ni mennesker til at komme ned og deltage i det møde. Hvis vi nu ikke diskuterer forfatningen, men vi diskuterer nogle løse, hvad skal man sige, reformskridt, som ligger langt ude i fremtiden ifølge den tyske udenrigsminister, var det så ikke en mulighed, at man sagde – godt nok kan udenrigsministeren ikke deltage, men der er jo andre kompetente mennesker, der måske kunne deltage. Altså du har en udenrigspolitisk rådgiver, der er en europaminister. Kunne man ikke have fundet en eller anden at sende derned og høre, hvad han har af tanker?

Statsministeren: Det er meget muligt, at man kunne det. Jeg er meget tilfreds med, at vi kan være en del af den diskussion om Europas udvikling. Jeg bemærker også, at Danmark bliver set som et land, der har holdninger, som har ambitioner på Europas vegne, og som egentlig opfatter os selv som en del af kernen i Europa. Det er jeg meget tilfreds med, at det er blevet bemærket ude i resten af Europa, hvor Danmark står, og at Danmark modtager en invitation til et vigtigt møde. Derfor kan jeg også sige helt klart, at vi agter at deltage i denne her møderække. Jeg synes, det er en vigtig og meget, meget relevant møderække. Man behøver ikke være enig, før man møder frem. Men det er netop det spændende ved at mødes, at man kan diskutere tingene og blive klogere sammen. Så det, synes jeg, er rigtig godt.

Jesper!

Spørger: Nogle af de lande, hvis efterretningstjenester, som de danske efterretningstjenester samarbejder med, fx USA, har programmer, der tillader tortur i fx i ... andre lande, i tredje lande. Deltager danske myndigheder på nogen måde i tilrettelæggelsen af afhøringer, som involverer tortur, fx ved at vi beder om at få besvaret konkrete spørgsmål?

Statsministeren: Jeg vil ikke gå yderligere ind i efterretningstjenestens virke på det her pressemøde. Jeg vil gentage, hvad jeg hidtil har sagt, at Danmark er imod tortur. Vi bekæmper det, hvor vi kan komme frem. Det er en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne. Men jeg vil også gentage, at hvis der er danskere eller danske institutioner, der er truet – danske bygninger, så skrider vi ind, og det gør vi med det samme, uanset hvordan de oplysninger er fremkommet.

Spørger: Hvad er regeringens politik over for fx det amerikanske rendition-program. Er det noget, vi deltager i og tager imod oplysninger fra?

Statsministeren: Jeg vil som sagt ikke gå yderligere ind i efterretningstjenestens virke, men bare sige fuldstændig klart, som jeg også tror, alle er klar over, at Danmark er et land, som gennem mange år og også forhåbentlig mange år fremover vil bekæmpe tortur, hver gang vi ser den.

Godt, vi er færdige i dag. Vi ses!”