Pressemøde

Pressemøde den 15. august 2020

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen her til pressemøde i Statsministeriet igen.

Smitten med corona, den breder sig, det ser vi i mange andre lande, og vi ser det desværre også her i Danmark. Det kommer ikke bag på os, en stigning var forventet, ikke mindst set i lyset af sommerens lave tal.
Men den udvikling, der er i gang, den kræver handling.
Derfor er jeg glad for her indledningsvis, at alle Folketingets partier i går har besluttet at tilpasse og udskyde dele af fase 4 i genåbningen. Det er svært for dem, som skal have lukket, men det er den rigtige beslutning i den nuværende situation.

I dag indkalder vi til pressemøde af tre grunde.
For det første for at give en status på coronasituationen i Danmark.
For det andet for at fortælle om den fremadrettede og mere lokalt baserede håndtering af, af COVID-19 ind i efteråret – og så for at præsentere et nyt tiltag, som vil berøre mange mennesker i Danmark.
Og lad mig starte med det sidste.

Vi indfører nu et krav om, at man i Danmark skal bære mundbind i den kollektive transport på alle tider af døgnet. Det har indtil nu været en anbefaling. Nu bliver det et krav. Og vi taler ikke myldretrafik – vi taler alle tidspunkter af døgnet.
Det her krav træder i kraft om en uge – det vil sige fra og med lørdag den 22. august.

Vi gør det her nu, fordi at smitten stiger i Danmark, samtidig med at aktiviteten i samfundet også stiger.
Mange er tilbage efter en ferie. Vi bliver flere og flere mennesker i tog, metro, busser. Og det kan blive stadig sværere at holde afstand fra hinanden. Jo bedre vi holder smitten nede, jo færre bliver omkostningerne – både hvad angår menneskeliv og sygdom, men også for dansk økonomi og dermed for danske arbejdspladser.

Vi ved godt, at mundbindet ikke er noget, vi er vant til at bære her i Skandinavien. Jeg har selv prøvet kræfter med det i Bruxelles – man skal lige vænne sig til det. Men vi bliver nødt til at vænne os til det. Og jeg er sikker på, at det kan vi danskere godt.
Hvis et lille mundbind kan skærme os mod en stor smittestigning, så er det godt givet ud hos hver enkelt af os.

Kravet træder som sagt i kraft om en uge. Det betyder, at alle jer, der er afhængige af at kunne bruge den kollektive trafik, kan nå at få indkøbt, og det betyder selvfølgelig også, at alle butikker kan nå at få forsyninger hjem til alle dele af Danmark.

Jeg vil også gerne sige til jer, at vi begynder med at indføre kravet i den kollektive transport, men det kan sagtens være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at indføre krav om mundbind andre steder i samfundet, hvor mange mennesker er samlet på en lille plads, det kan eksempelvis være i supermarkeder og i andre indkøbssituationer. Det kan også være, når man er i kontakt med sundhedsvæsenet, eksempelvis sidder i venteværelset hos lægen.

Det er vigtigt for os at sige, at mundbindet skal ses som et supplement til alt det andet, vi gør – både som individer og som samfund.
Og vi indfører det her ikke mindst for at blive ved med at passe på sårbare og ældre i vores i samfund. I skal stadigvæk kunne bevæge jer rundt i samfundet.
Det vigtigste i den danske indsats er fortsat supervåbenet: At vi holder afstand, efterlever myndighedernes anbefalinger om rengøring, hyppig håndvask og brug af håndsprit. Det er supervåbenet!

Oven på dét gælder så de nationale restriktioner. Selvom vi nu efterhånden har åbnet de aller-allerstørste dele af vores samfund op, så gælder der jo fortsat restriktioner i forskellige sammenhænge.

Oven på dét – supervåbenet – de nationale restriktioner, så skal alle stille sindet efter, at indsatsen mod COVID-19 i Danmark i høj grad bliver lokal og regional. Og det er den faktisk allerede.

I foråret, der stod vi her pressemøde efter pressemøde og fortalte hele Danmark, hvad der ville være næste skridt i indsatsen mod COVID-19.
Når skolerne lukkede ned, så gjaldt det alle skoler i Danmark.
Og da de åbnede op, der gjaldt det også alle skoler i Danmark.

Alle ved efterhånden, at dét, vi gjorde tilbage i foråret i 2020, det var at bruge hammeren, så vi slog smitten ned i hele Danmark på én gang.

Nu er vi så for alvorlig i gang med dét, nogen kalder ”dansen med corona”.
Den periode, hvor vi skal leve med, at sygdommen og virus er her. Hvor vi har behov for, at samfundsaktiviteterne er i gang. Og hvor vi bliver ved at huske på, at den her virus er lumsk. Og det betyder, den lynhurtigt kan blusse op. Vores opgave som mennesker og som samfund, det er at få den lukket ned, dér hvor det måtte ske lokalt.
Derfor er vores hovedfokus i den danske strategi – det lokale og det regionale – med effektive lokale nålestiksoperationer for at bryde smittekæderne og dermed skåne resten af landet også.

Det lokale spor, som er igangsat, og som allerede virker, det kan kun lade sig gøre, fordi vi nu har fået opbygget en omfattende testkapacitet. Vi er et af de lande i Europa nu, der tester allerflest borgere. Det er godt, og det er nødvendigt at blive ved med.
Der er også opbygget lagre for værnemidler. Og der er skabt meget klare arbejdsgange for, hvordan enkeltudbrud rundt omkring i landet skal håndteres.

Den lokale indsats kan godt variere og se forskellig ud fra situation til situation. Men der er tre principper, der kommer til at gå igen for alle. Man kan faktisk kalde det for en form for en tretrinsraket: Det er test og test, så er det opsporing, altså opsporing af smittekæder, og så er det efterfølgende isolation og karantæne.
De tre trin er alle steder i landet: At man skal lade sig teste, at man skal opspore, hvem man måtte have smittet, hvem man måtte have været i kontakt med, og at folk efterfølgende skal lade sig isolere og gå i karantæne.

Oven på det kan der så være behov for lokale konkrete nedlukninger. Det har vi set i Hjørring. Her er udbruddet blevet håndteret klogt og flot. Efterfølgende fik vi et lokalt udbrud i Ringsted, hvor det ramte slagteri valgte at lukke produktionen ned en uge. Det var en klog beslutning. Og nu ser vi så i Aarhus, som jo er en større by, at man indfører krav om mundbind i kollektiv trafik, og at ungdomsuddannelsernes start er udskudt, for at nævne et par eksempler.
Sådan vil I og vi komme til at se lokale tiltag i sensommeren og givet også ind i efterår og vinter.

Det betyder også, at man skal lytte rigtig godt efter, hvis man bor i et lokalområde, hvor der måtte være en lokal smitte, fordi så kan der være særlige forholdsregler i den kommune, hvor man bor, eller på den arbejdsplads, hvor man arbejder.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at sige, at når vi nøgternt kigger på smittetallene i Danmark, så er der ganske enkelt for mange mennesker med ikke-vestlig baggrund, som er smittet.
Jeg kan se, at der nogen steder i den offentlige debat bliver sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en rimelig diskussion at have. Og om det overhovedet er rimeligt at hæfte sig ved det faktum.
Mit klare svar til det er, at ja – det er det.
Vi skal selvfølgelig tale om det her på en ordentlig måde i Danmark, men tallene, de skal frem, fordi det er den eneste måde, hvor myndighederne kan bekæmpe coronaen.

Selvfølgelig skal vi have forklaringerne med. Nogle steder er det store familier, der bor i små boliger. En del med etnisk minoritetsbaggrund arbejder i frontlinjen og er derfor mere udsatte. Det kan være som buschauffører, kassemedarbejdere eller SOSU-assistenter.

Men vi bliver også nødt til at stille spørgsmålet, om det virkelig er hele forklaringen.
Det lille mindretal har altid et ansvar for det store fællesskab. Og alle bliver nødt til at påtage sig ansvaret for at lytte efter, hvad myndighederne i Danmark siger.
Informationerne er der og har været tilgængelige i månedsvis.
Ingen i Danmark kan være i tvivl om, hvordan man skal forholde sig i forhold til COVID-19.
Og når der opstår specifikke problemer blandt specifikke grupper, uanset hvor det måtte være, så har man dér et særligt ansvar for at få rettet op på situationen, følge regler og anbefalinger.
Omvendt har det store flertal og det store fællesskab jo også et ansvar for det lille mindretal. Vi ønsker ikke et samfund, hvor enkeltpersoner eller grupper bliver hverken dæmoniseret eller endnu værre chikaneret. Det er ikke i orden, selvfølgelig.
Og jeg tror grundlæggende ikke, der er nogen, der ønsker at blive syge. Vi kan kun bekæmpe coronaen i Danmark, hvis vi holder sammen om at gøre det.

I det hele taget tror jeg også, vi må sige til hinanden, at vi alle sammen har oplevet, at der er blevet slækket lidt på adfærden her hen over sommeren. Afstanden i en del supermarkeder er blevet mindre. Kram og knus sidder løsere ude i gadebilledet. Nogle steder er der ikke længere håndsprit, når man eksempelvis handler ind.
Meget af det her er jo sådan set menneskeligt, vi vil gerne hinanden. Og jeg tror, vi bliver nødt til at minde hinanden om, at vi skal tænke det her anderledes.
Lige nu er dét at holde afstand til hinanden ikke en afvisning af hinanden, det er respekt og omsorg.

Vi må jo nok også konstatere nu, vi står her ved indgangen til en sensommer og et efterår, at ”dansen med corona” kan gå hen og blive en lang dans. Også længere end vi kan undvære eksempelvis det danske kulturliv. En teatersal eller en musikscene er ikke det samme som dansegulvet på en natklub, og derfor vil vi sammen med Folketingets partier se på, hvordan vi også på den længere bane kan skabe de nødvendige rammer for et aktivt og et levende kulturliv hele vejen under COVID-19.

Til allersidst et par ord omkring dansk økonomi.
Vores BNP og eksport er hårdt ramt. Vi står i det værste økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig.
I går kom der tal for anden kvartal. Vi står med et fald i bruttonationalproduktet på 7,4 %. Det er tre gange større end det største fald under finanskrisen.
Alt for mange danskere har allerede mistet jeres arbejde. Vi ved, hvor ondt det gør. Og vi er ikke igennem den økonomiske krise endnu – vi står faktisk midt i den.
Vi skal fortsat gøre alt, hvad vi kan, for at vi kommer så godt igennem det her, også hvad angår samfundsøkonomien. Heldigvis er der allerede nu fremgang at spore, i høj grad takket være hjælpepakkerne, brede politiske aftaler, trepart, boligaftale, sommerpakke – alle sammen tiltag, der stimulerer dansk økonomi.

I foråret, der valgte vi fra regeringens side en vej, hvor sundhed og økonomi ikke var hinandens modsætninger, men tværtimod gensidigt afhængige, og hvor vi holdt hånden under både mange arbejdspladser og mange virksomheder.

Så langt – så godt.
Men på trods af de positive tegn, som er, så vil efteråret og givet hele 2021 være præget af stor usikkerhed både herhjemme og ude i verden.
Det er vores opgave som regering at gøre genopretningen af dansk økonomi så robust og så stærk som overhovedet muligt, så vi også har noget at stå imod med – alt afhængigt af hvordan sygdommen, den udvikler sig. Og det vil afspejle sig i regeringens forslag til finanslov. Der bliver brug for hårde prioriteringer, men der bliver også brug for at investere, så vi sætter gang i Danmark, fortsat på en både grøn, ansvarlig og retfærdig måde.
Investeringer, som både skal tjene til at genoprette økonomien, men også at bringe os styrket ud af den situation, vi står i nu og samtidig fastholder at styrke vores både coronakapacitet og beredskab, for det tror vi, vi får brug for også ud i fremtiden.

Vi kigger også allerede på nu, hvordan vi bedst stimulerer den hjemlige økonomi, og hvordan vi sikrer, at eksportvirksomhederne kommer igennem et efterår, som godt kan blive svært for nogen af jer.

Danmark står et bedre sted, end vi gjorde i foråret, hvad angår håndteringen af COVID-19. Det kan vi grundlæggende takke hinanden for. Eksperterne ved i dag meget mere om sygdommen. Vi kan målrette vores indsats. Og hvis vi nu holder tungen lige i munden og stadigvæk står sammen ved at holde afstand, så er vores klare vurdering også, at vi kommer godt igennem efteråret.

Og med de ord, endnu engang velkommen til, og jeg starter med at give ordet til justitsministeren, værsgo!

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Tak for det.

Regeringen tager den nuværende situation meget alvorligt. Vi skal for alt i verden ikke havne i en situation, hvor vi igen bliver nødt til at lukke vores samfund ned.
Kravet om mundbind i den kollektive transport er en del af den indsats.
Kravet, det bliver indført ved, at trafikselskaberne får pligt til at ændre deres rejseregler, så det er en betingelse for at rejse med selskabet, at man har mundbind på. Trafikselskaberne skal håndhæve kravet om mundbind på samme måde, som de i øvrigt håndhæver deres rejseregler. Det vil blandt andet sige i forbindelse med billetkontrollen.
Kravet om brug af mundbind i den kollektive trafik vil i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger kunne opfyldes ved, at man bruger engangsmundbind, ved at man bruger genbrugelige stofmundbind, eller visir.
Det vil som det klare udgangspunkt være det private marked, som skal levere mundbindene, så danskerne kan overholde de nye regler og krav.

Vi har været i tæt dialog med erhvervslivet, og det er vurderingen, at der er mundbind på hylderne, og vi ved, at der er endnu flere mundbind på vej.
Kravet om brug af mundbind i den kollektive transport træder, som det blev nævnt før, først i kraft den 22. august, altså på næste lørdag, og det skal gerne give det private marked tid til at indstille sig på den øgede efterspørgsel på mundbind.

Myndighederne har i en længere periode samarbejdet med de private aktører for at sikre, at der er forsyning ikke bare med mundbind, men jo også med de øvrige værnemidler, som vi skal bruge. Men som vi tidligere har givet udtryk for, så er der behov for at styrke denne her indsats yderligere, og derfor er jeg glad for at kunne benytte lejligheden til at fortælle, at vi nu er klar til at oprette den nye styrelse, som vi varskoede tidligere på året, der kommer til at hedde Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Styrelsen skal sikre, at vi ikke ender i en situation igen, som vi så i foråret, hvor vi i alt hast måtte indkalde folk fra blandt andet erhvervslivet for at skaffe værnemidler og andet kritisk udstyr.
Arbejdet med at opbygge nationale lagre af værnemidler, opstart af national egenproduktion med videre kommer nu i faste rammer i den nye styrelse. Den bliver central for det samlede beredskab, også i forhold til indsatsen mod COVID-19. For det afgørende, at der er adgang til værnemidler, til udstyr, hvis vores test- og smitteopsporingsstrategi skal virke.
Fungerende direktør for styrelsen bliver Lisbet Zilmer-Johns, som kommer fra en stilling som vicedirektør i Udenrigsministeriet.
Det er vigtigt, at styrelsen kommer hurtigt i gang med arbejdet. Det kræver et tæt samarbejde med centrale myndigheder og medarbejdere fra blandt andet Den Nationale Operative Stab og fra Beredskabsstyrelsen. Og styrelsen starter derfor op den 28. august i Birkerød i lokaler i tilknytning til Beredskabsstyrelsen.

Som jeg indledte med at sige, så tager regeringen den nuværende situation meget alvorlig, og vi indfører derfor krav om mundbind i den offentlige transport, kollektive transport.

Men jeg vil samtidig benytte lejligheden til bare at minde om de tiltag, der er iværksat.
Vi har stadigvæk et forsamlingsforbud, som vi i går med de øvrige partier bekræftede og forlænger frem til den 31. oktober. Det indebærer arrangementer med flere end 100 deltagere er ulovlige, medmindre der gælder undtagelser, for eksempel at deltagerne sidder ned. Men selv i de her tilfælde gælder der en absolut grænse på 500 personer.

Jeg vil kraftigt appellere til, at alle er meget opmærksomme på at overholde forsamlingsforbud, ikke mindst i det gode vejr.

Tak.

 

Statsministeren: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til sundheds- og ældreministeren.

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Jeg vil give en status for epidemien. Det dagsaktuelle tal for antal gennemførte test er 34.117 test det seneste døgn. Det er altså et rekordhøjt niveau, vi er oppe på nu –34.117 gennemførte test, og af dem er 104 positive. Det er altså niveauet nu og her. Men som I også ved, så svinger det tal jo op og ned, så det, man kan ikke lave nogle konklusioner på baggrund af ét tal. Men det er altså de tal, som, som vi netop har modtaget her for det seneste døgns arbejde.

Vi ved også, at smitten er centreret i visse kommuner. Men vi kan samtidig se, at antallet af kommuner, der har smitten, det er steget de seneste uger.

Vi monitorerer alle kommuner. Vi er særlig opmærksomme på de kommuner, der har flere end 20 smittede per 100.000 indbyggere. Og i øjeblikket har vi skærpet opmærksomhed på Aarhus, Silkeborg og Ringsted. Og vi følger tæt udviklingen i en række kommuner på den københavnske vestegn. Og i hver enkelt kommune er vi klar til at gå ind med tiltag, der er skræddersyet til at stoppe smittekæderne. Og værktøjerne, de er og vil være forskellige, afhængig af udbruddets karakter.
Og så skal man ikke være i tvivl om, at vi er klar sammen med myndighederne til at gøre, hvad der skal til for at få lukket smitten ned, før den spreder sig ud i samfundet.
Og strategien er selvfølgelig test, opsporing, isolation. Men det kan ikke stå alene, så nu er vi altså, hedebølge, der er stadigvæk sommer i Danmark, men vi står foran en efterårssæson, hvor vi rykker mere sammen, mere er indendørs, og der er det så vigtigt, at vi husker at følge anbefalingerne om afstand, håndvask, afspritning og nu altså også krav om mundbind i den kollektive transport.

Så vil jeg give en kort status med arbejdet med vacciner til, til Danmark, fordi vi spørger alle sammen, hvor lang tid skal det her fortsætte. Det spørger forskere og eksperter også om i hele verden. Det er klart, det bliver en ”game changer”, når vaccinen kommer. Det er også klart, at Danmark, vi er for lille et land til at kunne drive den udvikling alene. Vi er nødt til at gå sammen. Og det har vi gjort i EU, hvor vi i går kunne få første forhåndsaftale om leverance af den første realistiske vaccine, der blev offentliggjort af EU. Og det er det spor, der jo skal sikre, at danskerne også, når vaccinen er klar og gennemprøvet og sikker, også får del af den vaccine.

Og til sidst en status på vores smittestop-app. Den er downloadet en million gange. Vi har tal for, at mere end 400 har logget sig ind og meldt sig smittede, hvorefter der så er gået beskeder ud til deres eventuelle kontakter.
Og en opfordring til alle jer, der har downloadet den: Tag jeres telefon og lige se på den engang. Og det er altså vigtigt, den er aktiv. Der er nogen, der downloader den og glemmer at have den aktiv, så går det jo ikke. Så husk det nu, den skal altså være aktiv. Og jer, der ikke har downloadet den – overvej at få den ind på jeres telefon også.

Det var nok for mig. Det er vigtigt, vi alle sammen hjælper hinanden for at komme smittekæderne til livs.

 

Statsministeren: Der var en direkte opfordring til at få downloadet appen, hvis ikke man allerede har gjort det – med de ord, så giver jeg ordet videre til transportministeren. Værsgo.

 

Transportminister Benny Engelbrecht: Tak for ordet.

Jeg er meget glad for Sundhedsstyrelsens nye anbefaling om mundbind, for det vil gøre livet lettere og mere trygt for de mange, som benytter sig af den kollektive transport.
Det er med dette krav ikke længere op til den enkelte at vurdere, om der nu er så mange med bussen eller toget, at man skal have mundbindet på. Man skal heller ikke holde øje med, om det er myldretid. Det er bare sådan, det er.

Vi ved fra mange af vore nabolande, at selvom det kan føles lidt sært de første par minutter, så vender man sig hurtigt til det. Og når alle har mundbind på – ja, så skiller man sig heller ikke ud.
Det er vigtigt for regeringen, at det er trygt at rejse med den kollektive trafik.
Som mange ministre før mig nu har sagt, så er coronavirus her altså stadigvæk, og derfor skal vi tage det alvorligt, vi skal passe på hinanden og særligt de udsatte, også i den kollektive trafik.

Derfor indfører regeringen nu et krav om brug af mundbind eller visir i al kollektiv trafik i hele landet – hele døgnet rundt. Og det betyder altså, at alle rejsende over 12 år skal bære mundbind eller visir i al kollektiv trafik. Konkret, der omfatter det rejser med alle busser, det er både offentlige busser og private fjernbusser eller turistbusser. Det gælder alle tog, herunder også alle letbanetog og metrotog. Det gælder al flextrafik. Det gælder alle færger, og det gælder alle taxier.
Der skal desuden bæres mundbind eller visir på busstationer, togstationer, metrostationer og letbanestoppesteder.
Og kravet, det omfatter ikke kun de rejsende, det omfatter også alle ansatte i den kollektive trafik, altså for eksempel chaufføren eller kontrolløren, der er i kontakt med passagererne.
Vi har erfaringer med fra indførslen af et lignende krav om mundbind i den kollektive trafik i Aarhus, og de fem omkringliggende kommuner. Heldigvis har vi indtil videre fået positive tilbagemeldinger om erfaringerne herfra.

Det nye landsdækkende krav betyder, at hvis man ikke tager mundbind eller visir på, så kan man ikke opholde sig i den kollektive trafik. Man vil altså blive bedt om at forlade toget, bussen eller metroen, hvis man ikke har det på. Det kan for eksempel være i forbindelse med en billetkontrol i bussen.

Jeg ved, at det her, det vil få betydning for hundredtusindvis af danskere – alle os, der benytter os af den kollektive trafik. Jeg ved, at der er nogen, der vil synes, at livet, det bliver mere besværligt, men jeg håber også, at der vil være en forståelse for, at vi ikke kræver mundbind eller visir for at gøre hverdagen mere besværlig. Vi indfører kravet for at gøre det mere trygt for alle, der benytter sig af den kollektive trafik, og især jer, der er sårbare.
Vi gør det for at passe endnu bedre på hinanden.

Det er klart, at der vil være en masse spørgsmål om, hvordan de her nye krav skal fungere i praksis. Nogle dem kan vi svare allerede på allerede i dag, andre arbejder vi på højtryk for at kunne svare på over de kommende dage.

Afslutningsvis vil jeg bare understrege, at et mundbind eller et visir kan synes som en lille indsats for den enkelte, men det har en stor betydning for fællesskabet.

 

Statsministeren: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

Det er snart et halvt år siden, at epidemien ramte os. Vi fik meget hurtig kontrol med den. Vi har bevaret kontrollen. Hvis vi kigger ind i det næste halve år, så er vi også optimistiske i, at vi kan bevare kontrollen med epidemien samtidig med, at vi kan holde store dele af vores samfundsliv åbent.

Men der er nogle særlige udfordringer, når vi kigger ind i det næste halve år. Vi går ind i den kolde tid. Vi rykker sammen. Vi er nødt til at lave nogle yderligere tiltag. Sådan en epidemi, som den vi står midt i, den går ikke i sig selv uden indsatser.

Kernen i at bevare kontrollen fremadrettet, det er de lokale indsatser. Der er vi rigtig godt på plads. Opsporing, testning, isolation af dem, der er smittede. Det er kernen i epidemikontrol, og det har også vist sit værd i vores land, og det skal vi fokusere på fremadrettet. Vi vil forvente at se flere lokale udbrud. Og vi skal også være opmærksomme på, at i et land som vores er det ikke kun de store byer, der bliver ramt, og det har vi også set på det seneste, og det er alle dele af landet, hvor vi kan se de lokale udbrud. Vi skal fange dem i opløbet, og vi skal isolere de smittede, sådan vi får brudt smittekæderne.
Men vi kan ikke have det perfekte lokale indsatssystem, sådan er virussens og epidemiens natur. Og vi ser også generelt let stigende smittetryk i Danmark, og det vil vi holde øje med.
Derfor har vi brug for at lægge noget ekstra oven i, og det er dér, hvor kravet om mundbind i den kollektive trafik i hele landet giver rigtig god mening.

Da vi udmeldte for to uger siden en anbefaling om brug af mundbind, når der er trængsel i den kollektive trafik, så var det med det sigte, at vi kunne se, at der var et stigende smittetryk, og at vi kunne forvente, at der ville være en øget aktivitet, særligt i den kollektive trafik.
Det fik vi ret i. Vi har kigget på dag til dag-aktivitet i den kollektive trafik i Danmark, i hele landet, og den har været støt stigende siden genåbningen af landet, et lillebitte fald over sommerferien, men fuldstændig som forventet, efter folk kom hjem fra ferie, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og samfundet går i gang igen, så har vi set en stigning, og det vil vi forvente fremadrettet. Derfor giver det god mening, at vi fremadrettet alle skal have et mundbind på, når vi bevæger os ned i den kollektive trafik. Den kollektive trafik er en særlig risikosituation, fordi når man først er inde i toget eller bussen eller metroen, og der er trængsel, så kan det være svært at overholde afstandskravene.

Kravet om mundbind, men jeg vil også godt sige, at da vi udmeldte vores anbefalinger for to uger siden, der har vi set, at vores anbefalinger er blevet taget rigtig godt imod. Flere og flere over de to uger har brugt mundbind, som vi har sagt, når der var myldretid eller trængsel, men langt fra alle, og det er derfor, det også giver mening at have en klar og tydelig udmelding, så vi ved, hvad vi skal alle sammen. Fordi hvis vi ikke er tilstrækkelig mange, der bruger mundbind i den kollektive trafik, hvor det primære sigte er, at vi beskytter den anden, fordi man selv kan være smittebærer uden at vide det, så skal vi alle sammen gøre det, når vi bevæger os ned, hvor der kan være trængsel.
Derfor kravet, og derfor giver det god faglig mening.

Det er klart, at når man så sidder, måske helt alene i en rutebil på en landevej et sted i Danmark, og så har mundbind på, så tænker man, hvorfor giver det her mening.
Og dér skal man tænke på, at man gør det for den anden. Man skal tænke på, at ved næste stoppested, hvor rutebilen stopper, der kan det være, at der står en ældre medborger, eller der står en person med en kronisk sygdom, som ikke skilter med den sygdom, man har, og så er bange for at gå uden for sin dør eller er bange for at tage bussen. Og den person skal være tryg ved også det næste halve år, også i den kolde tid, og også med et stigende smittetryk, at man kan deltage i samfundslivet.
Så derfor skal vi gøre det, og derfor giver det god mening, og derfor vil vi være på forkant med vores epidemikontrol ved at lægge mundbindskravet oven i, som et supplement, som et ekstra lag af beskyttelse, et ekstra lag af forebyggelse i forhold til vores epidemi.

Fra dag et, at epidemien ramte os, da vi første gang stod her, der har det været et meget klart og tydeligt sigte med vores epidemikontrol, at vi beskyttede dem, der var særligt sårbare – dem, der var i særlig risiko for at få et alvorligt forløb af denne her sygdom, ende på sygehus, ende i respirator og måske dø.
Og det skal stadigvæk være vores sigte, og det er derfor, at kravet om mundbind kommer ind nu.
Fordi vi har det sigte, så skærper vi også fra i dag fra Sundhedsstyrelsens side vores anbefalinger – bredere sigte og brug af mundbind til personer i særlig risiko. Det er klart, de skal også fremadrettet bruge det i den kollektive trafik, ligesom vi alle sammen skal gøre. Men for personer i særlig risiko, der vil vores anbefaling fremadrettet være, at de også tager mundbind på i de andre situationer, de kan komme ud i, hvor det kan være svært eller umuligt at holde afstand.
Og der skal man jo tænke på, at for de personer, der gælder to meters-anbefaling – mindst to meter. Det kan være sværere, og igen kan det være sværere for den anden at se, at man skal holde de to meters afstand.
Så for personer i særlig risiko, der vil vores anbefaling fremadrettet være at bruge mundbind, for eksempel når man går ned i butikken, hvor der kan være mange mennesker. Hvis man deltager i kulturaktiviteter, man deltager i en stor familiefejring, hvor der er mange mennesker til stede, og hvor man kan komme tæt sammen – og andre situationer, hvor man oplever trængsel.

Det er så selvfølgelig med det sigte at beskytte den sårbare selv, men samtidig også for at signalere, at her er en person, som måske kræver lidt ekstra afstand.

Tak.

 

Statsministeren: Tak for det Søren.

Så giver jeg ordet videre til Tyra Krause fra SSI. Værsgo.

 

Tyra Krause, SSI: Ja, vi har jo set en opblusning i antallet af smittede her de sidste uger i Danmark. Og der har været flere lokale ophobninger, hvor nogen er kommet under kontrol, og andre ser ud til at være ved at komme under kontrol. Heldigvis ser den stigning, vi så i sidste uge i antallet af smittede, ud til at bremse op i denne her uge.
De her udbrud og ophobninger, de har forskellige karakteristika, deres egne historie hver især, og selvom principperne for at inddæmme dem kan være de samme, skal der også lige gribes lidt forskelligt an. Og der lærer vi løbende af de udbrud, så vi bliver bedre til at forebygge nye og bremse nye opblusninger.

Det gode er, at vi ikke har set stigning i antallet af indlagte. Andelen af ældre blandt de påviste tilfælde er faldet, og de er jo i særlig risiko. Og vi har kunnet holde smitten ude fra, væk fra plejehjem, så vi ikke har set store plejehjemsudbrud den sidste tid.

Når det er sagt, er det jo, kan vi se en større geografisk spredning af tilfældene. De fleste kommuner har haft tilfælde de sidste uge, også selvom at det er på et lavt niveau. Og det betyder, at der er det her grundlag for lokal opblussen.
Og det skal altså opdages tidligt – det har vi gode forudsætninger for med den testkapacitet, vi har. Og så skal der reageres hurtigt.
Og vi tror, at vi kan holde virus i skak den kommende tid ved at bruge alle de værktøjer, som er blevet nævnt i dag, nu også med mundbind i offentlig transport, sådan at vi kan komme igennem efteråret uden for voldsomme stigninger i smittetilfælde.

Tak.

 

Statsministeren: Tak for det.

Og så vil jeg glæde mig over, at vi nu igen har journalisterne og fotograferne med her til pressemødet. Vi har også været adskilt igennem lang tid. Nu må vi se, om vi kan få det til at fungere på en ordentlig måde. Og det tror jeg godt, vi kan.

Vi starter her. Værsgo.

 

Christine Cordsen fra DR: I siger, at I føler jer ret sikre på, at der er tilstrækkelige forsyninger af mundbind.
Det her jo vist sig, at prisen var ret høj i forhold til andre lande, og vel også i forhold til, hvis man er en familie med måske to børn, der skal frem og tilbage til skole med bus, og begge forældre skal på arbejde.
Hvad gør I for at få prisen ned på mundbind?

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Forventningen er, at når det private marked træder til her og skal sikre, at der er det udbud, så er forventningen også, at prisen simpelthen vil falde. Vi har allerede nu sikre underretninger og prognoser om, at der vil komme mundbind til en væsentlig lavere pris end den, som vi ser i øjeblikket, så det er vi rimelige fortrøstningsfulde med. Det er jo ikke det samme, som at det bliver gratis, men prisen ser ud til at være, være faldende, så det er vi fortrøstningsfulde overfor.

 

Christine Cordsen, DR: Mette Frederiksen for en uge siden sagde du i et interview, at du var fuldstændig tryg ved, at testkapaciteten var til at, også hvis der kommer flere lokale udbrud, så kan man følge den her strategi med test og smitteopsporing.
Det har jo vist sig, at der var ret lange køer mange steder til at få test. Og Jyllands-Posten afdækker i dag, at i Midtjylland, hvor der jo altså er problemer, at der kan det tage op til 15 dage at få en tid.
Er du stadigvæk sikker på, at den kapacitet er der?

 

Statsministeren: Altså, nogle af de konkrete eksempler, der er fremme, er ikke gode nok. Og det skal der rettes op på. Længere er den ikke. Og det gælder både ude lokalt, regionalt og fra myndighedsside.
Dét, jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, det er, om organisationen, den organisation, vi har bygget op i Danmark her henover det seneste halve år, om den har styrken til også at bringe os igennem en sensommer og et efterår, og det har den. Konkrete eksempler, der viser det modsatte, det skal der rettes op på.
Når vi kigger på det overordnede tal, så tester vi rigtig, rigtig mange mennesker, og det gør vi på daglig basis i Danmark. Og vi er et af de lande, der tester absolut flest i Europa. Men konkrete eksempler på det modsatte, det skal der selvfølgelig tages fat på.

Tak.

 

Christine Cordsen, DR: En lille ekstra ting ...

 

Statsministeren: Vi når, hvis alle skal nå at komme til, så når vi kun to spørgsmål per spørger – beklager, ellers når vi ikke igennem.

 

Stefan Jørgensen fra TV2News: I går indgik regeringen og Folketingspartierne en aftale, der blandt andet tillader barer at lade folk blive indtil klokken 02.00, så hvorfor skal danskerne påtvinges mundbind, når I samtidig vælger at lade folk samles på barer i to timer yderligere uden mundbind med risiko for dét, som sundhedsmyndighederne vist kalder tab af kontrol.
Hvordan hænger det sammen?

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Jamen, dét, der ligger ved siden af eller sammen med muligheden for at holde åbent til klokken 02.00, det er, at sidsteindtaget for gæster bliver klokken 23.00, og det vil sige man har nogenlunde samme mængde, eller de samme personer simpelthen i det tidsrum fra klokken 23.00 og frem. Og man kan have et håb om, at dét, som vi har set tidligere, nemlig at alle forlader stedet samtidigt, fordi det lukker klokken 24.00, og så forsamles udenfor, at der bliver der mere sivning. Så vi opfatter ikke det her som en åbning, som er sundhedsmæssig risikabel.

 

Stefan Jørgensen, TV2News: Men det er jo trods alt forsamlinger uden mundbind om natten, hvor folk muligvis er berusede.
Er det ikke et mærkeligt signal at sende, når I så samtidig vil påtvinge mundbind til alle i kollektiv transport?

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Nej, det synes jeg ikke, det er. Vi gør dét, at vi kører denne her fuldstændig stringente strategi, som alle partier i Folketinget nu er enige om, at vi tester, at vi opsporer, at vi isolerer. Det er midlet til at holde trykket, smitten nede, hvor den måtte opstå lokalt. Ved siden af det siger vi selvfølgelig, men de samfundsaktiviteter, som vi kan sætte i gang, vil vi gerne prøve at sætte i gang, herunder at, som statsministeren også sagde – give mere plads til, at vores kulturliv kan komme til at fungere igen, at der er nogen at de idrætsgrene, som ikke har kunnet fungere, som kan komme til at fungere igen. Så det er helt naturligt, at vi holder smitten i ave, men at vi åbner samfundet så meget, som det kan lade sig gøre.

 

Statsministeren: Vi fortsætter herovre.

Værsgo.

 

Benjamin Lillelund fra Jyllands-Posten: Mette Frederiksen, når man nu vil kræve mundbind i kollektiv transport, hvorfor så ikke kræve det i alle situationer, hvor mennesker er nødt til at være tætte, om det er til frisør, eller hvis man handler ind eller hos lægen.
Hvilke overvejelser ligger der bag ikke at kræve det dér, og hvad skal der til, for at man eventuelt ville gøre det?

 

Statsministeren: Altså, vi kan sige, dét vi indfører i dag, det er kravet om mundbind i den kollektive trafik og transport, og vi ved alle sammen de situationer, der opstår dér, og som vi må lægge til grund, dem bliver der endnu flere af i takt med, at vejret bliver dårligere – og efteråret, det nærmer sig.
Vi kan godt komme i en situation, hvor vi får behov for at indføre de her krav på andre områder også, og det anmelder vi allerede i dag, og det kan eksempelvis være i detailhandlen.
Det er jo nogle, det er jo nogle, forskellige situationer, og vi vil sådan set gerne benytte lejligheden her til at sige, at, at, jeg kan også godt se, at når jeg handler ind, at der er forskel mange steder på dét, jeg så i marts-april måned og dét, jeg oplever i dag. Så vi har behov for, hvad enten det er krav eller det er anbefalinger, at man også ude i detailhandlen får genetableret de gode vaner med afstand i køen. Og at man lige bruger de der par minutter ekstra, når man handler ind i stedet for, at alle skal ned og have mælken på det præcise samme tidspunkt.

Vi har jo arbejdet ud fra samme præmis hele vejen igennem, at vi gør dét, og vi indfører dét, vi mener er nødvendigt på det tidspunkt, hvor vi står over for en ny situation eller en ny udvikling. Og vurderingen er lige nu, at vi ikke har behov for at indføre mundbind alle steder i Danmark, det kan ændre sig, og så vil vi også være klar til at indføre det som et krav.

 

Benjamin Lillelund, Jyllands-Posten: Coop, de sætter 1,3 millioner mundbind til salg her lørdag og forventer, det hele udsolgt i løbet af weekenden.
Tilbage i marts ved nedlukningen der så vi, hvordan folk, de gik ud og hamstrede alle mulige forskellige varer. Frygter man i regeringen, at man kommer til at se hamstring af mundbind, og hvad gør man eventuelt for, at situationer, hvor mundbind ikke er tilgængelige, kommer til at ske?

 

Statsministeren: Vi kan i hvert fald konstatere, at da jeg sagde, man skulle lade være med at skynde sig ned og købe gær og toiletpapir, så var det præcis de to ting, alle købte. Så jeg ved ikke, om jeg skal sige: I må ikke købe gulerødder, det tror jeg ikke, der er nogen stor, stor efterspørgsel på. Nej, man skal lade være med at hamstre, men jeg giver lige ordet videre til justitsministeren i forhold til, til kapaciteten og mængden derude.

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Vi er, som jeg sagde før, fortrøstningsfulde i forhold til, at det private marked, givet, at der er en uge til at nå at passe sig til vil kunne nå at skaffe de mundbind frem, som er nødvendige. Det er meldingen, vi også har fået fra det private erhvervsliv, de mener, at det kan de klare.
Ved siden af dét, har vi jo så nogle nationale lagre, som er vores, noget af dét, som også blev sat ind i Aarhus, som, hvis det skulle knibe, at vi kunne bringe det i spil. Så i virkeligheden uanset det med gulerødderne og så videre, så regner vi med og forventer og tror på, at der vil være tilstrækkelige mundbind på næste lørdag, når folk, når folk skal bruge det. Og i øvrigt til en pris, som er overkommelig.

 

Statsministeren: Og så er det jo selvfølgelig også begrundet, at vi giver en uge nu, så alle ikke skal ud og købe mundbind ind præcis samme dag. Så man har altså en uge fra nu til at få, få styr på sin egen og sin egen families situation.

Ja, værsgo.

 

Henrik Qvortrup fra BT: Statsminister i din indledende bemærkninger anpriste du mundbindet, jeg tror, du brugte udtrykket: At det er et lille mundbind skærmer mod en stor smitte. Rejser det egentlig ikke spørgsmålet, hvorfor i himlens navn I så ikke har bragt det middel i anvendelse langt før end nu. Jeg mener, resten af Europa har brugt mundbind i månedsvis. Hvorfor skulle der gå så lang tid, som frem til nu, før I går ind og siger: Lad os få mundbind indført i Danmark?

 

Statsministeren: Det hænger lidt sammen med dét svar, jeg gav før – nemlig, at vi sætter jo den indsats ind, som vi vurderer er den rigtige på det rigtige tidspunkt. Og vi har ”syv-ni-tretten” – bank under bordet – også relativt set klaret os godt igennem COVID-19 i Danmark igennem foråret med den indsats, vi havde dér. Så har vi været igennem en sommer, hvor, jeg tror godt, jeg kan tillade mig at sige nu at vi, det er gået bedre, end vi havde turde håbe på, hvad angår smittetal, og der har vores vurdering ikke været, at svaret så skulle være, være mundbind, fordi det er gået godt.
Nu er vi så i en anden situation, hvor vi kan se smitten, den blusser op nogle steder, den lokale indsats er den afgørende. Supervåbenet er fortsat det allervigtigste, og så supplerer vi det nu med et nationalt krav. Og det betyder også, vil jeg gerne sige, fordi vi vil jo gerne lægge vores overvejelser frem for danskerne, så alle kan følge med i, også hvordan det er, vi tænker og arbejder. Vi kan godt komme i en situation, hvor kravet om mundbind bliver taget af bordet igen. Altså, hvor vi står i en situation, hvor det vil være det rigtige at gøre. Og så kan det være, at situationen opstår igen.
Hvis vi skal leve med COVID-19 i en årrække afhængig af, hvornår, hvornår vaccinen er på plads og distribueret og udbredt, så vil man se noget op- og nedgang også i de restriktioner, som samfundet er underlagt.

 

Henrik Qvortrup, BT: Og så lige mit andet spørgsmål: Da du stod på pressemøderne i foråret, der brugte du ofte ordet, sådan forsigtighedsprincip – heller et skridt for meget end et skridt for lidt.
I går aftes blev der lavet en aftale med alle Folketingets partier, der indebærer, at nu må nattelivet holde åbent til klokken 02.00, altså, og en række, seksdagsreglen forsvinder.
Det er ikke mere end seks dage siden, at Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut advarede mod at åbne, sådan som I gjorde i går.
Hvad blev der lige af det dér forsigtighedsprincip?

 

Statsministeren: Forsigtighedsprincippet har båret Danmark langt, og det er stadigvæk dét, der ligger til grund for den måde, vi håndterer COVID-19 på. Og det er nok en af de enkeltstående vigtigste forklaringer på, hvorfor vi heldigvis har undgået den mængde af dødsfald og ofre, som man har set i andre lande. Det vil blive ved med at være en del af vores arbejde. Jeg tror, det er vigtigt, at både jeg og efterfølgende justitsministeren får lov til at understrege, at vi har ikke åbnet op for nattelivet og diskoteker. Der er spørgsmål om en tidsmæssig udvidelse af den aktivitet, der i forvejen er, og som er underlagt restriktioner. Og det er klart, at dét, der har været på tale i fase 4 af genåbningen, det var en fuld åbning af natteliv og diskoteker, som vi kendte det før COVID-19, og det har Folketinget heldigvis, og det er alle partier, besluttet sig for ikke sker. Men justitsministeren kan lige uddybe det.

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er fuldstændig rigtigt, at, lad os rydde den misforståelse af vejen, at diskoteker og natteliv kan åbne igen. Det kan de ikke. Altså, der vil fortsat være lukket for diskoteker de steder, hvor man, hvor man danser og så videre Det vil sige det kan være, der er nogle spillesteder, som kan åbne, altså hvor man kan holde afstand, hvor det er muligt at overholde de sundhedsmæssige anbefalinger, som skal til. Og så har vi sagt, der er i øvrigt en del af vores kulturliv og vores idrætsliv, hvor vi vil sammen, det er så erhvervs- og kulturministeren vil se på, hvordan kan vi indrette os, sådan at vi også kan bevæge os ind i de samfundsmæssige aktiviteter igen.

 

Statsministeren: Så med andre ord, forsigtighedsprincippet står stadig.

Værsgo.

 

Morten Buttler, Bloomberg News: Jeg vil godt følge op på kollegaens spørgsmål, fordi det er jo klart, at der bliver ikke åbnet, som det måske blev annonceret for, for flere måneder siden. Men der vil jo stadig være en del derude, der opfatter de nye tiltag, altså udvidelsen af åbningstiden for eksempel som en lempelse. Så man kan vel, det er vel fair nok at sige, at der er nogen, der oplever, at der bliver åbnet mere samtidig med, man så skal stramme i en anden del af butikken nemlig, at man skal have ansigtsmaske på i offentlig transport.
Altså er der ikke et mismatch mellem, at man strammer med den ene hånd og løsner med den anden?

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Nej, den strategi, som vi fører, at vi tester, at vi opsporer, at vi isolerer. Det er nu dét, som Folketinget er enige om. Det er fundamentet. Det fører til, som sundheds- og ældreministeren sagde, at når der er lokale udbrud, så vil vi kunne gribe ind og gøre dét, der skal til, herunder også foretage isolering og så videre. Det ville være underligt, hvis vi i den situation sagde: Hvis der i øvrigt er samfundsaktiviteter, som vi forsvarligt kan få i gang igen, så holder vi dem nedlukket.
Så dét, vi gør, det er, at vi siger, vi forfølger den strategi, så vi har sygdommen i ave, som giver mulighed for, at vi i øvrigt kan gøre ting i vores samfund, holde gang i den økonomiske aktivitet og og så videre, som jo er målet.

 

Morten Buttler, Bloomberg News: Og så et andet spørgsmål. I forhold til sådan tidsrammen for at bruge ansigtsmasker, er der sat nogen, hvad kan man sige, sådan evalueringer op i forhold til, hvor langt skal smittetallet ned, eller, altså er der på en eller anden måde sat nogle standarder op for, hvornår man kan begynde at overveje at tage det af menuen igen?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Der er ikke nogen klare grænser sat op. Det vil heller ikke give mening. Det vil altid være en helhedsvurdering. Men der vil vi inddrage mange elementer. Jeg har allerede nævnt, at vi vil kigge på for eksempel sådan noget med hvor meget kommer folk i kontakt med hinanden. Hvordan er bevægelserne i samfundslivet og det offentlige rum, som vi kalder det i den kollektive trafik.
Vi kigger også på aktiviten i for eksempel detailhandlen for at se, hvor mange handlende er der, og hvordan sker det.
Og så kigger vi selvfølgelig på smittetrykket. Det er helt centralt, at vi kigger på, hvor mange nye tilfælde af konstateret smitte er der, og så vil vi være særligt interesseret i at se, hvor mange kan vi så antage, som går rundt i det offentlige rum og er smittebærere, uden at vide det. Det tal kan vi ikke rigtig nødvendigvis måle, for det er ikke alle, der bliver testet.
Og alt dét, kan vi ligesom lægge til grund for vores samlede vurdering som sundhedsmyndigheder, og det er dét, der ligger til grund for, at vi nu anbefaler et krav i den offentlige trafik.
Og som statsministeren allerede har sagt, så kan man jo godt forestille sig at udvide kravet til andre dele af samfundslivet. Og man kan også, og det ligger også i vores værktøjskasse, forestille sig, at for eksempel sådan noget som mundbind i yderligere situationer er noget, vi putter ind lokalt i forhold til at håndtere lokale udbrud og lokale situationer. Det vil altid være ud fra en konkret risikovurdering, hvad er det, vi ser lokalt, hvad er det for nogle situationer, er der nogle bestemte risikosituationer.
Så det korte af det lange er – nej, der er ikke en eller anden automatik. Jeg ville ønske der var – fordi så var det let at være mig. Så kunne jeg jo bare sætte en eller anden computer til at regne ud, hvornår der skulle mundbind på.

 

Statsministeren: Men man kan sige, at spørgsmålet i dag afspejler jo, hvor svært det her er, fordi vi er i gang med dét, man kalder ”dansen med COVID-19”. Og i takt med, at virus udvikler sig og nogen steder dæmpes, så skal samfundets indsats jo afspejle det.
Tilbage står ligegyldigt om vi diskuterer natteliv eller kollektiv transport, eller vi diskuterer uddannelsesinstitutioner eller noget fjerde – det aller-allermest effektive våben, vi har i Danmark, det er dét, vi startede ud med at anbefale – nemlig, at vi skal holde afstand til hinanden. Vi skal undgå smitten. Og hvis, uagtet alle andre tiltag og diskussioner, hvis alle danskere nu her ved indgangen til efteråret for at sige det lidt direkte, at vi lige får hanket op i os selv og hinanden og kommer tilbage til de gode vaner, vi kunne se virkede i foråret, så vil vi stå et godt sted, også når vi går ind i efteråret.

Værsgo.

 

I et notat fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsministeriet 30. juli blev der nævnt, at mundbind havde en meget lille effekt – altså at 200.000 mennesker skulle bruge mundbindet korrekt i en uge, for at sørge for, at én ikke blev smittet med corona.
Hvad har ændret sig siden? Altså, det virker uforholdsmæssigt voldsomt.

 

Statsministeren. Søren.

 

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm: Ja, altså de der estimater, som du henviser til. Vi har kigget til vores norske kolleger, som har lavet sådan nogle vurderinger af forholdet mellem smittetryk, hvor mange, antager vi, som jeg sagde før til den anden spørger, kan gå rundt og være asymptomatiske smittebærere. Hvor mange skal bære maske i forhold til at få en beskyttende effekt. Det er det også, som ville indgå i en sådan proportionalitetsvurdering. Vi generer nogle mennesker ved at gå med mundbind, men vi har en beskyttende effekt over for nogle sårbare.
Og, der, i den forbindelse betyder smittetrykket meget. Og det er også derfor, vi nu siger, vi ser et stigende smittetryk både lokalt og på landsplan i Danmark, og så begynder vi at nærme os grænsen for, hvor vi synes som sundhedsmyndigheder, at det er rimeligt, at vi går til at anbefale et generelt krav. Og det betyder, som jeg også sagde i min indledning, at vi kommer til at genere nogle borgere, som tænker, hvorfor skal jeg bære mundbindet, når jeg sidder alene i rutebilen. Men vi synes, det giver mening i forhold til den samlede epidemikontrol. Også, fordi vi desværre har en forventning om flere lokaludbrud og et stigende smittetryk.

I de norske beregninger er der rigtig mange forbehold over for dét, der indgår i modellen. Det tror jeg også, vi har udtrykt, eksempelvis sådan noget, hvad er den beskyttende effekt af et mundbind. Vi har ikke den perfekte videnskabelige dokumentation, desværre. Det ville være et ønske, vi havde store lodtrækningsforsøg, det har vi ikke, men vi har tilstrækkelig dokumentation til, at vi kan sjusse os til det.
Og det samme gælder sådan set størrelsen af asymptomatiske smittebærere ude i samfundet.
Så derfor, så vi har kigget på de talt, og det er bestemt noget, vi synes, vi kan stå på mål for i forhold til, at vi kommer til at genere nogle borgere med at gå med mundbind, selvom beskyttelseseffekten i den helt konkrete situation i den rutebil på den landevej måske ikke møder den tærskel.

 

I Sverige har man jo faktisk vurderet anderledes, så tænkte jeg netop de faktorer, savner man dem , føler ikke, at mundbind nytter nok. Plus at man mener, at der kan være en fare for, at folk, der bruger mundbind, så tænker: Det er så det primære, jeg har beskyttet mig, så derfor sørger man måske ikke for at holde sine hænder rene og holde nok afstand.
Er det nogle overvejelser, I har gjort jer? Er det nogle undersøgelser, I kender til?

 

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm: Ja, bestemt. Og det er jo også, altså det er jo, jeg er jo nødt til at være ærlig at sige, at vi er jo selv blevet klogere på det her. Altså, hvis man går tilbage i starten af epidemien, der var vi mere forbeholdne som sundhedsmyndigheder i Danmark, end vi er nu. Vi har fået mere viden, selvom den ikke er perfekt. Vi har fået erfaringer fra udlandet, og det skal vi jo handle på.
Og en af de ting, hvor vi er blevet klogere, det er eksempelvis det der med den falske tryghed og skader det, fordi det fremmer dårlig adfærd. Og der har vi stigende grad af dokumentation for, det ikke er tilfældet – tværtimod, så får mundbindet ligesom håndspritsautomaten, der møder os ved indgangen i en butik, det får os faktisk til at huske de andre adfærdsråd og stramme os lidt mere an, også i forhold til for eksempel afstandskravet.
Mundbindet er ikke en erstatning for afstandskravet. Det er er ikke sådan noget med mundbind på, og så er jeg usårlig. Det er ikke dét, der er formålet. Mundbind på, og så holder jeg afstand og spritter hænder for at beskytte den anden, og så får vi noget ekstra lagt ovenpå. Og det er der faktisk noget, der tyder på, vi godt kan få til at fungere. Og jeg er meget optimistisk i forhold til at få det til at fungere rigtig godt i vores samfund.

 

Statsministeren: Men jeg bliver også nødt til at sige, politisk er det her jo også vores håndslag til danske lønmodtagere og til danske virksomheder, at vi vil gå langt for at undgå en nedlukning a la det, vi så i marts måned. Oom end det var rigtigt på det tidspunkt, så vil vi jo gøre alt, hvad vi kan, med et forsigtighedsprincip in mente og i baghovedet og som vores udgangspunkt at holde samfundsaktivitet kørende, så så mange mennesker som muligt går på arbejde. Og det kræver så en indsats fra os hver især – både i forhold til afstand og hygiejne, men altså nu også med at bære mundbind eksempelvis i den kollektive trafik, som tingene står nu.

Vi går lige herover.

 

Chris Lehmann fra Altinget: Mette Frederiksen, du sagde til afslutningsdebatten, at man arbejdede på at lave sådan et nationalt varslingssystem, det sagde du i juni, som på baggrund af objektive tal for smittespredning skulle udforme en risikovurdering, og så skulle det være knyttet også til de indsatser, der kan komme.
Er det måske, kan det måske være noget af, eller, er det noget, der stadigvæk på vej, og er det noget af dét, man skal kigge på til efteråret for eksempel for, jamen frafalder kravet for mundbind lige om lidt, eller hvordan ser det ud?
Kan I prøve at fortælle mig det?

 

Statsministeren: Sundhedsministeren.

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Ja, tak.

Ja, det er stadig noget, vi arbejder med. Og vi har sammenlignet andre lande, og hvad de har af, af, af modeller for at sige, når smitten er på det her niveau, og kontakttallet er på det her niveau, og smittekæder er sådan og sådan, hvad vil så være relevant.
Og det er jo en hyper lokal indsats, som, som, som er det vigtigste, fordi det kan gøres hurtigt og effektivt og lukke ned, før smitten slår rod. Så, det vi fortæller om også her på pressemødet, og det myndighederne har fortalt om, det er jo sådan set forløberen til det. Men jo mere fintmasket vores modeller bliver, jo mere klar bliver den også.
Og dét, vi arbejder hen imod – ja, det er selvfølgelig, at vi kan lukke ned og gøre det effektivt, så hurtigt og lokalt og skræddersyet som muligt. Men man får aldrig en model, og det er heller ikke dét, vi har sagt. Man får aldrig en model, der siger, at man kan bare hænge hjernen, når man går på arbejde, og så er det bare sådan og sådan, så gør man sådan og sådan. Det er altid afhængigt af den konkrete vurdering.
Det, vi ved om smittespredningen, det konkrete sted, og så må vi så høste alle erfaringer og putte ned i den model.

 

Chris Lehmann, Altinget: Kan I sige noget om, hvornår det kommer det system?

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Ja, jeg vil nødig presse vores myndigheder i forhold til det. De arbejder hårdt på det også her. Men jeg vil sige, der er ikke nogen andre lande, som har en model, vi lige kan tage 1:1, fordi der er ikke noget, som matcher vores fintmaskede system. Vi har nogle bedre muligheder for at lave en mere fintmasket model for den.

 

Statsministeren: Så går vi herover.

 

Knud Meldgaard fra TransEuropa Magasinet: Jeg ved ikke, om det er justitsministeren eller statsministeren. Smitten spreder sig, og jeg kan huske, at statsministeren sagde her i indledningen, at den spreder sig ikke mindst blandt indbyggere med ikke vestlig baggrund. Eller for nu at formulere det lidt mere konkret – som Dansk Folkeparti har formuleret det – somalierne primært i Aarhus.

Der har også været fremsat nogle tanker, og jeg har ikke noget at gå alle medierne igennem i morges, men jeg er ikke kommet frem til endnu, om der er truffet beslutning om, om disse somaliere skal forsynes med fodlænker, som man har fremsat forslag om. Og i givet fald, vil det så også komme til at gælde andre befolkningsgrupper?

 

Statsministeren: Justitsministeren.

 

Justitsminister Nick Hækkerup: Nej, uden at røbe for meget fra forhandlingerne i går, så var det et af de emner, vi var over. Vi går til det på en lidt anden måde. Vi går til det ved at sige, vi vil holde øje med de smittekæder, som der er i særlige grupper. Det kan for eksempel være på en arbejdsplads, som vi har set. Det kan også være særlige etniske grupper, og vi vil i den sammenhæng følge op med, med information, med opsporing og om nødvendigt med påbud om isolering eller isolation, og at følge op på, at det faktisk sker – altså lave risikobaseret stikprøvekontrol på, at hvis du er blevet bedt om at opholde dig i isolation, at du så også faktisk gør det. Så der er taget initiativer til at sikre præcis det som ældre- og sundhedsministeren sagde – nemlig, at når der er lokale udbrud, så vil vi være helt fremme i den åbenstående sandal, når det kommer til at teste, til at opspore og til at få isoleret.

 

Knud Meldgaard, TransEuropa Magasinet: Tak, og det sidste spørgsmål må være enten til, til Søren Brostrøm eller til Magnus Heunicke, jeg ved det ikke rigtig.

Først en glædelig meddelelse, som de fleste, men som lytterne og seerne måske kan være interesserede i. Når man ser på tallene fra Danmarks Statistik om, hvor mange, der er døde i Danmark, uanset om de har fået en sporvogn i hovedet, eller de er døde af COVID-19, så viser det sig i andet kvartal, og jeg vil gerne korrigeres, hvis jeg tager fejl, at der faktisk er 100 mennesker mindre, der er døde. Det er jo glædeligt, fordi vi taler jo så meget om død. Men at smitten spreder sig, det ved vi alle, men har sundhedsministeren eller Søren Brostrøm, har I taget højde for, at vi nu ryger ind, du var inde på det ved det sidste pressemøde, om at der jo er en 1.100-1.200 ældre mennesker, der dør hver efterår af influenza. Hvad forventer man i år – vil tallet isoleret for dem, der dør af influenza, har man forventning om, om det vil stige, eller det vil falde?

 

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke: Jeg kan måske starte, så kan du måske supplere Søren.