Pressemøde den 21. september 2018

Det talte ord gælder.

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til dette pressemøde, hvor regeringen offentliggør det samlede udspil, en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025 ”Vi løfter i fællesskab”, har vi valgt at kalde det, og det er der også brug for.

Det er jo en plan, som skal ses i lyset af et paradoks – nemlig, at på den ene side, der har vi et Danmark, som måske aldrig har været stærkere, end det er nu. Ledigheden er lav. Velstanden er stor. Mulighederne har aldrig været flere og bedre, end de er nu. Og det gælder ikke mindst for vores unge, som måske – dem, der er unge i dag – udgør den dygtigste og den flittigste generation, som Danmarkshistorien nogensinde har haft. Unge mennesker, som er bevidste om deres valg, som har udsyn mod verden, som tager ansvar for sig selv, som tager ansvar for det samfund, de lever i. Det er imponerende, og jeg bliver personlig glad om hjertet, hver gang jeg er ude og møde unge mennesker.

Det er på den ene side.

Og så er der desværre også på den anden side. På den anden side får flere og flere unge ondt i sjælen. Omkring hver 4. kvinde mellem 16 og 24 år giver udtryk for, at hun har det mentalt dårligt. Og siden 2010 er antallet af patienter i børne/ungepsykiatrien steget med mere end 50 %. Børn og unge, som har livet foran sig, men hvor sindet gør ondt, og hvor tilværelsen risikerer at vælte. Det er hjerteskærende, og det bekymrer mig dybt.

Og det gælder ikke kun de unge.

I voksenpsykiatrien er antallet af patienter steget med godt en fjerdedel siden år 2010. Og der er rimeligvis mange forklaringer, for ingen historie er jo ens, men vi må jo spørge os selv, om der er noget i tiden, som er kørt skævt. Om presset er blevet for stort. Om vi evner at favne sårbarheden - den sårbarhed, som vi jo alle bærer i os - uden at sætte hinanden i bås. Og jeg er ikke helt sikker på, hvad svaret er på det spørgsmål. Der er i hvert fald et smerteligt dilemma.

Uanset svarene, så er en del af svaret i hvert fald jo, at vi her og nu skal styrke indsatsen for mennesker, som har det svært. Og det gør vi med regeringens psykiatriplan – 43 nye initiativer på tværs af sundheds-, social-, undervisnings-, forsknings-, uddannelses- og justitsområder, som skal løfte indsatsen hele vejen rundt. Det er derfor, vi skal løfte i fællesskab.

I den ene ende af spektret der har vi de sårbare unge – de skal have hjælp i tide, før problemerne vokser sig uoverskuelige. Her er god og tidlig psykologhjælp en del af svaret – en mulighed for både at få det bedre, og fastholde en hverdag på samme tid.

Derfor vil regeringen blandt andet give tilskud til psykologhjælp til unge ned til 14 år med angst og depression. Og vi vil samtidig fjerne det nuværende aldersloft på tilskud til psykologhjælp mod angst.

Det er den ene ende af spektret.

I den anden ende af spektret der har vi mennesker med svære psykiatriske diagnoser, som bliver indlagt – genindlagt og genindlagt. Fx på psykiatrisygehuset i Slagelse, som sundhedsministeren og jeg besøgte for nylig, hvor vi talte med to unge kvinder i slutningen af 20’erne, som debuterede i det psykiatriske system, mens de var teenagere. De patienter, de skal opleve bedre forhold, bedre mere intensiv behandling til de mest syge, en mere sammenhængende indsats, bedre rekruttering af medarbejdere med de rette kompetencer. Samlet vil regeringen - selvom vi godt ved, at penge ikke gør det alene - men samlet set vil regeringen prioritere psykiatrien med 2,1 milliarder kroner over de næste 4 år. Det er en ganske markant investering i et område, som virkelig trænger. Og det håber jeg, at et bredt flertal i Folketinget vil bakke op om.

Og med det endnu engang velkommen, og så vil jeg i første række give ordet videre til sundhedsministeren.

Værsgo!

Sundhedsministeren: Tak for det.
Grundlæggende så handler det jo om, at alle får de bedste muligheder for at forfølge de drømme, de har for familieliv, uddannelse, job, karriere – også selvom man har ondt i sjælen.

Jeg tror, psykiatrien på nogle områder har stået sådan lidt i skyggen af fysiske sygdomme. Det er noget, vi skal ændre, og det er også derfor, vi lægger op til et substantielt løft af psykiatrien i Danmark, hvor vi lægger op til at bruge mere end 2,1 milliarder kroner ekstra og dermed også gøre op med psykiatriens lillebrorstatus.

Det er initiativer i handlingsplanen, som bygger videre på nogle af de initiativer, vi allerede har taget for at sikre bedre forhold for mennesker med psykiske lidelser.

Vi har styrket børne/ungepsykiatrien. Vi har allerede – og er godt i gang med at oprette 150 ekstra pladser i psykiatrien – pladser, vi skal bruge langt bedre, end vi formår i dag.

Vi har nedsat et ungepanel. Vi har nedsat et nationalt stresspanel. Vi har lavet forløbsprogrammer for børn/unge. Lavet en fremskudt børn/ungefunktion – vederlagsfri psykologhjælp og en lang række andre initiativer. Men vi er ikke i mål, og derfor skal vi gøre mere. Vi skal styrke yderligere. Og vi skal løfte i fællesskab. Og det er dét, vi gør med den handlingsplan, som vi præsenterer i dag med 43 initiativer, som går på tværs af fem ministerområder og også med seks forpligtende pejlemærker, som vi sætter for psykiatrien frem mod 2025. På den måde så sætter vi både retning, men vi lægger også op til, at retningen skal være forpligtet.

Vi skal for det første gribe langt flere, langt tidligere, så de slet ikke får brug for en seng i psykiatrien. Vi har sat den ambitiøse målsætning, at når vi kigger på de unge, så skal andelen af unge, som har en dårlig mental sundhed være reduceret med 25 % frem mod 2025. Det er oven på en årrække, hvor der kun har været vækst i det antal.

Vi skal halvere antallet af børn, unge og voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien. Vi skal reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Vi skal sikre, at der er flere, der kommer i uddannelse eller i beskæftigelse. Og så skal vi have færre genindlæggelser. Vi har den ambition, at vi reducerer genindlæggelser med minimum 15 % frem mod 2025, så vi undgår nogle af de tragiske situationer, vi har, hvor en patient igen og igen bliver indlagt, og hvor vi vel næsten har fået det her begreb ”svingdørspatienter” på vegne af, at der er nogen, der nogle gange knapt nok har forladt matriklen, inden de bliver genindlagt igen. De patienter, der sidste år blev genindlagt flest gange blev i gennemsnit genindlagt 19 gange. Vi har behov for et markant løft i psykiatrien, også når det gælder kvalitet, systematik og intensitet i behandlingen, og derfor vil vi også søge Folketingets opbakning til en national kvalitetsstandarder, og til at vi opretter intensive sengeafsnit, hvor vi kan sikre en bedre indsats for de allermest syge mennesker, vi har i psykiatrien – så vi får et mere ensartet niveau, et højere niveau, men også mere ro og tid til behandling.

Så vi skal løfte i fællesskab, og vi skal fremtidssikre, at psykiatrien også løftes ude hos driftsherrerne – ude hos regionerne, og derfor kræver det også ændringer fra deres side. De skal være med til at gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien. De skal være med til at sikre en bedre planlægning af medarbejdernes tid, så der bliver mere tid til patientkontakt og mindre tid foran en computer. Det er det ansvar, der også påhviler dem, som driftsherrer.

Derfor er 800 millioner af de 2,1 milliard kroner også nogen, der allerede nu er ved at komme ud og blive udmøntet i budgetterne i regionerne, fordi vi har syntes, det var vigtigere, at pengene ikke kun blev til puljer og projekter forhandlet på Folketinget, men også kom helt derud på gulvet og gjorde en forskel for medarbejderne og patienterne – være med til at støtte op om flere senge, en højnet kvalitet.

En styrket psykiatri kræver ikke kun, at vi løfter økonomisk, det kræver også en kulturændring. Det kræver en kulturændring i forhold til at inddrage patienter bedre, inddrage de pårørende bedre og også sikre, at de bliver involveret langt mere i behandlingen. Og så må man jo sige, at udover de 150 pladser – på de særlige pladser, som vi skal bruge bedre - så er det jo også dybt ærgerligt at se, at vi sidste år havde 65 senge i psykiatrien, der var permanent optaget af mennesker, der egentlig var færdigbehandlede i psykiatrien og burde have været godt videre i et socialt psykiatrisk tilbud – godt hjemme eller på andre måder godt i vej. 65 pladser, det svarer til mere end hele sengekapaciteten i børne/ungepsykiatrien i Region Midtjylland og Region Nordjylland tilsammen. De var simpelthen permanent optaget af patienter, der var færdigbehandlede. Det betyder også frustration hos medarbejderne, fordi man ofte mangler en seng, man kan indlægge i, og derfor kommer vi også til at foreslå, at vi hæver færdigbehandlingstaksten i psykiatrien sådan, at kommunerne også får et økonomisk incitament til i langt højere grad at sørge for, at folk kommer godt videre, når de er færdigbehandlede i psykiatrien. Og det gør vi, fordi vi svigter de mennesker, som ikke får mulighed for at komme videre i tilværelsen og i stedet for må blive på sygehuset. Vi svigter også dem, der skulle have haft chancen for at blive indlagt i en seng, og vi svigter sådan set jo også, når vi skaber frustration hos medarbejderne, fordi de ikke kan se, der er sammenhæng nok i behandlingen, og at enderne ikke bliver bundet sammen for de mennesker, som det handler om.

Og i forhold til sammenhæng i psykiatrien, så er det jo både sammenhæng for børne/ungepsykiatrien ind i voksenpsykiatrien, vi vil styrke, men det er sådan set også sammenhæng for behandlingspsykiatrien og ind i socialpsykiatrien, og det ved jeg, at børne- og socialministeren vil uddybe.

Statsministeren: Værsgo!

Børne- og socialministeren: Jo tak!
Det er dybt bekymrende – det er dybt bekymrende, at der er flere og flere, som rammes af psykiske vanskeligheder, og det har store konsekvenser for den enkelte, for familien og også for samfundet. Og derfor, så er jeg også rigtig glad for, at i dag kan præsentere en ambitiøs plan for psykiatriens udvikling. Og som minister for børne- og socialområdet, så vil jeg fremhæve tre elementer, som ligger mig særligt på sinde.

For det første, så er det de tidlige indsatser for vores børn og unge, hvor vi altså vil prioritere 80 millioner kroner over fire år. Den tidligere indsats er afgørende. Så er det klart også, at det er nødvendigt at styrke kvaliteten i socialpsykiatrien, og det vil vi gøre med 120 millioner kroner mere over fire år. Og så er det også nødvendigt, at vi bliver bedre til at sikre en bedre sammenhæng i borgernes forløb.

Vi har set en markant stigning i antallet af børn og unge, der har problemer med mental mistrivsel. Og det skal vi altså tage meget, meget alvorligt.

Når statsministeren også nævnte, at 18 % af de unge mellem 16-24 år – jamen, at de mistrives, så er det rigtig bekymrende, og det er ligeså bekymrende, når antallet af børn og unge i den regionale behandlingspsykiatri er steget med over 50 % siden 2010. Og genindlæggelsesfrekvensen er steget med 105 %. Og det siger jo, at der er brug for tidlige og forebyggende indsatser, inden problemerne får lov at vokse sig store med langsigtede konsekvenser til følge. Og hos mange – jamen, der kan tidlig forebyggelse i nærmiljøet – altså forhindre en egentlig kontakt med behandlingspsykiatrien – og derfor, så er de forebyggende kommunale tilbud også så vigtige. Og med psykiatriplanen, der lægger vi altså op til at bruge 80 millioner kroner over de næste fire år til netop dem.

Det største initiativ det handler om udviklingen af forebyggende kommunale tilbud for psykisk sårbare unge, således at de nemt men også uforpligtende kan få hjælp i deres nærmiljø. Og der bliver også afsat midler til kompetenceforløb for undervisere og for fagpersoner til at hente mere viden om psykisk sårbare børn og unge, så der kan blive støttet op.

Med planen der vil vi også løfte socialpsykiatrien. Her der har opgaven simpelthen ændret sig. Flere med lette problematikker får brug for hjælp fra deres kommune – og samtidig så ser vi, at der kommer flere borgere med meget komplekse psykiske problemer og også med komplekse sociale problemer. Det er mennesker, som vi har en helt særlig forpligtelse til at tage vare på og til at støtte. Og derfor så skal kvaliteten og kompetencerne i socialpsykiatrien styrkes, og derfor vil vi afsætte de 120 millioner kroner. Og der skal være en større fokus på den enkeltes potentiale, på recovery og på rehabilitering. Og borgerne skal opleve fleksible, men samtidig sammenhængende forløb.

Vi ønsker også et videns- og kompetenceforløft af medarbejdere og ledere i socialpsykiatrien, og det skal der afsættes permanente midler til.

Det er et kendt problem, at der er udfordringer i forbindelse med sektorovergange. Og der skal være en bedre koordination og samarbejde imellem kommuner og regioner, end der er i dag. Det sigter planen også på.

Og det har være afgørende for mig og for regeringen i det hele taget, at planen, den går på tværs. For det er ikke vigtigt for borgerne, om de får en kommunal, eller de får en regional indsats. Det er vigtigt, at de får en indsats, der hænger sammen, og som er meningsfuld for dem. Så jeg håber og tror på, at psykiatriplanen kommer til at gøre en forskel for de mennesker og for de familier, som har det svært på grund af psykiske vanskeligheder. Nogen kan komme sig helt – andre kan komme godt videre i livet – og uanset hvad, så er målet altid en positiv udvikling for den enkelte.

Statsministeren: Tak for det!
Så er vi klar til at svare på, hvad der måtte være af spørgsmål.
Ja, TV2.

Spørger: Jeg vil gerne spørge, jeg ved ikke, om det er statsministeren, der kan svare på det, men i den plan, I har her – altså, der står ikke så meget om behovet for kvalificeret arbejdskraft – altså behandlere, psykiatere, kvalificerede sygeplejersker og så videre – arbejdskraft i øvrigt. Og så vidt jeg forstår, så er der jo allerede i dag pres på mangel på arbejdskraft nogen steder. Altså, hvad er jeres svar på det?

Statsministeren: Ja, det er helt rigtigt, at der er et pres på arbejdskraft, det er der i øvrigt på hele det danske arbejdsmarked – altså, hvad end det er det private eller det offentlige, men i særlig grad er der her, og derfor er der jo sådan set også lagt op til at gøre en indsats her – ja ved ikke, om det måske er sundhedsministeren, der bedst kan lige ...

Sundhedsministeren: ... det vil jeg gerne. Der er en række initiativer, som knytter sig til, hvordan vi sikrer en bedre rekruttering ind i psykiatrien. Det handler både om at gøre det mere attraktivt at arbejde i psykiatrien, fordi vi desværre også kan se, vi har mistet medarbejdere, fordi der ikke har været fokus nok på, hvad skal forholdene være. Derfor investerer vi også økonomisk i at skabe bedre rammer i psykiatrien. Det handler også om at skabe karriereplaner. Vi lægger også op til et bredt forpligtende partnerskab med alle de faglige organisationer under ledelse af Sundhedsstyrelsen, der skal komme med nogle konkrete bud og også kommer til at udmønte over 10 millioner kroner til direkte målrettet rekrutteringsinitiativer.

Så ændrer vi på lægernes kliniske basisuddannelse har vi lagt op til, så der er flere læger, der kommer til at stifte bekendtskab med psykiatrien som en del af deres uddannelse. Fordi hvis vi skal kunne rekruttere også nogen af de nye generationer ind, så skal vi også styrke det.

Og så lægger vi også op til, at man skal kigge på, hvordan vi bruger medarbejdernes tid. Og der kan vi bare desværre se i dag, at hverken ... psykiaternes tid bliver brugt hensigtsmæssigt. Lægeforeningen har selv peget på, at man kan frigøre her og nu 100 psykiatere til i stedet for at tage sig af patientkontakten, hvis man sørgede for at organisere deres arbejde sådan, at de brugte mindre tid på rapportering.

Vi kigger også på i planen, hvordan vi kan bringe specialpsykologernes kvalifikationer i brug, fordi de kan også, på nogen af de mindre krævende patientforløb, overtage en større del af ansvaret.
S

å der er en række initiativer, der målrettet handler om - både at skabe bedre rekruttering, men også at sørge for, at de medarbejdere, der er i dag, får en større faglig udfordring – får mere tid til patientkontakt og i det hele taget føler lyst til at være med til at løfte psykiatrien i fællesskab.

Spørger: Og så til statsministeren tror jeg. I kommer jo med et større sundhedsudspil, du har selv kaldt det den største reform i over 10 år, siden du sidst havde gang i det, altså det er engang efter efterårsferien, hvordan er det her tænkt ind i det, fordi her er der jo, kan jeg se, bliver der omtalt regioner og andet i forbindelse med det her, det kan jo falde væk, hvis de forlydender, som vi hører er rigtige, at I påtænker måske at – ja, finde på noget nyt end regionerne. Hvad så med den plan her? Skal den så gentænkes igen?

Statsministeren: Jeg kan sige med sikkerhed, at sygehusene falder ikke væk, uanset hvad vi gør. Og det gør de jo ikke, fordi vi har investeret massivt i det danske sundhedsvæsen i en lang årrække. Størstedelen af den samlede velfærdsvækst, der har været siden systemskiftet i 2001 på 75 milliarder, det er gået til sundhedsområdet, så det skal vi holde fast i, uanset hvordan den organisatoriske ramme er. Noget af dét, vi gerne vil med den sundhedsreform, når den kommer, men det er jo ikke i dag, det er, at vi gerne vil styrke det lokale, altså samarbejdet i virkeligheden i nærmiljø mellem almen praksis og kommune og sundhedsvæsenet i øvrigt. Og det spiller jo lige ned i hjertet af det her også i forhold til dét, som også socialministeren var inde på omkring det forebyggende – altså at møde de unge sårbare på et tidspunkt, hvor der måske skal mindre intervention til, end hvis man lader to og fire være lige, og så står man pludselig med en svingdørspatient.
Ja, værsgo DR!

Spørger: Foreningen Bedre Psykiatri, de er allerede ude med kritik, de siger, der er mange af de 43 tiltag, som ser gode ud på papiret, men at der mangler penge, mener de. I sætter 2,1 milliard af i løbet af fire år. De regner så frem til, at hvis man bare skal holde standarden, som den er nu, så skal der 700 millioner om året – og hvis man skal opfylde alle de her 43 mål, så mener de, det er mellem 11⁄2 og 2 milliarder kroner hvert år, der skal til. Hvad siger I til det?

Sundhedsministeren: Jamen, det her, det er jo 2,1 milliarder kroner nye penge – altså, at Foreningen Bedre Psykiatri, som jo kæmper for mennesker med psykiske lidelsers vilkår, gerne ville have 2 milliarder kroner om året kommer egentlig ikke som en overraskelse. Jeg mener sådan set, at det her er et substantielt løft. Og hvis man kigger på den psykiatrihandlingsplan, der blev lavet tidligere, så var det det samme løft ca. i kroner og øre, men hvis man kigger på varigheden af vores midler, så er der flere varige midler her. Og det er faktisk også noget af dét, der er vigtigt i forhold til psykiatrien, og hvis man kigger ind i vores 43 initiativer, så er der rigtig meget af det her, der også er en forankring, sådan at vi går fra, at noget er meget pulje- og forsøgsorienteret – til, at vi får et kvalitetsløft og en forankrethed omkring det. Det gælder også de intensive behandlingsafsnit, hvor der skal være mere ro og tid omkring patienternes behandling. Det er jo varige midler, vi sætter af til at løfte kvaliteten. Og når vi afsøger Folketingets sådan opbakning til også at lave nationale kvalitetsstandarder, så er det jo, fordi vi også skal have en psykiatri, som udvikler sig mere ensartet landet over, så man ikke ser de store regionale forskelle, vi ser, på alt fra tvang til tilknytning og mulighed for at kunne sikre et godt samarbejde med socialpsykiatrien. Så der er en række initiativer, der egentlig også handler om netop at løfte i fællesskab – også strukturelt og kulturelt, og det er ikke kun et spørgsmål om størrelsen på pengene, der afsættes.

Spørger: Men hvor sikre er I på, at der er penge til at gennemføre alle de her 43 initiativer på et fornuftigt niveau. Bedre Psykiatri er inde på, det er måske bedre at tage 10 eller 15 og så gøre, slå helt til og gøre det ordentligt.

Sundhedsministeren: Jamen, vi mener, der er økonomi til at løfte de her 43 initiativer. Det er jo ikke alle initiativer, der er lige store. Hvis vi fx tager det her initiativ med, at fremtidige læger skal møde psykiatrien mere i deres uddannelse, så er det jo ikke noget, der koster særlig mange penge, men det er en ændring strukturelt, der vil betyde, at fremtidige læger forhåbentlig får et mere nært forhold til, hvad psykiatrien er, men jo også når de sidder ude i almen praksis eller er på en almindelig sygehusafdeling og møder mennesker med psykiske lidelser; at de så har en bedre viden til at tage sig godt af de mennesker, som vi taler om. Og derfor mener vi sådan set, at der er fuld finansiering med det løft på mere end 2,1 milliarder kroner, som vi nu lægger op til med Psykiatrihandlingsplanen.

Statsministeren: Ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil også gerne spørge ind til økonomien. Altså tidligere har der netop været afsat 2,2 milliarder i den foregående fireårige periode, som udløber på satspuljen. I lægger op til at afsætte 2,1 milliard i den kommende fireårige periode. Så kan I ikke gøre det helt klart? Kommer der til at være flere eller færre penge til psykiatrien i de kommende fire år end de foregående – og i så fald, hvor stor er forskellen?

Sundhedsministeren: Jamen, vi kommer jo til at bygge oven på. I de 2,2 milliarder, der var afsat tidligere, var der også varige penge. De varige penge er der jo også fortsat. Derudover har vi jo tilført penge, senest sammen med Dansk Folkeparti har vi med Finansloven sidste år afsat over 60 millioner kroner til øget sengekapacitet, øget ambulant behandling for unge med spiseforstyrrelser for at løfte hele det område. Også inden for behandling på BED, som har været et spiseforstyrrelsesområde, som ikke har været løftet. Vi har afsat 80 millioner kroner varigt sammen med Dansk Folkeparti i forhold til at skabe psykiatriske akutteams, der kunne rykke ud i alle regioner. Og vi har også med vores første Finanslov og de satspuljeaftaler, vi har lavet hidtil, løftet økonomien. De 2,1 milliarder kroner, de kommer jo oven i alle de initiativer, vi allerede har taget. Og derfor er det ikke kun mere end 2,1 milliarder kroner, det er sådan set en overbygning oven på de eksisterende initiativer, og derfor vil det mærkes. Og det vil også kunne mærkes efter den fireårige periode, for de 420 af de penge, vi afsætter årligt, vil være permanente midler, som ikke glider bort efter handlingsplanens udløb.

Spørger: Så, hvordan ser bundlinjen ud, hvor mange penge kommer til at være flere i de kommende år i forhold til de foregående år.

Sundhedsministeren: Jamen, tag Region Sjælland. Region Sjælland har lige lagt et budget på baggrund af den aftale, vi lavede med dem i juni måned, hvor vi jo øremærkede 200 millioner kroner årligt til et løft i psykiatrien. Det betyder, at Region Sjælland allerede i deres budgetter, før vi så kommer med den resterende del af de 2,1 milliarder kroner, allerede nu har løftet deres budget alene med 31 millioner kroner, der nu kommer ud og gavner patienter og medarbejderne, de pårørende i Region Sjællands psykiatri. Og sådan kan man sådan set tage det region for region. Og derfor var det også vigtigt for os ligesom at sige, at nogle af pengene skulle ikke holdes tilbage til forhandlinger kun i Folketinget men ud at arbejde med det samme, så de kan bruges til at skabe bedre vilkår for såvel patienter som medarbejdere derude. Så de gør en forskel, og det er konkrete nye penge, der vil være med til at løfte psykiatrien.

Statsministeren: Tak for det!
Flere spørgsmål. Ja, værsgo!

Spørger: Lars Igum, Politiken.
Jeg vil gerne læse et stykke fra Psykiatriplanen i 2009, som Jakob Axel Nielsen præsenterede, da han var sundhedsminister, den konservative politiker. Der står: ”Nogen sindslidende oplever at blive tabt mellem kommuner og regioner, så de bliver udskrevet for behandling og har brug for social støtte. Derfor omfatter Handlingsplanen også initiativer, som vil skabe bedre sammenhæng i indsatsen, blandt initiativerne er udvikling af nogle integrerede forløb, hvor den sociale indsats og den psykiatriske behandling kører sideløbende, fremfor adskilt. På den måde undgår sindslidende at blive kastebold mellem sektorerne”. For 8 år siden så I, der var sektorovergangsproblemer. Hvordan vil I løse dem nu?

Statsministeren: Jeg tror, hvis man går 16 år tilbage, vil man også kunne se det, og sådan kunne man blive ved. Og jeg tror også, vi må være ærlige og sige, at hvis vi kigger 8 år frem, så har vi formentlig heller ikke skabt Paradis på Jorden. Men det kan jo aldrig nogen sinde være sådan, at fordi der er problemer, der ikke er løst, så skal man holde op med at forsøge at løse dem. Altså, det er i hvert fald ikke sådan, jeg er skruet sammen. Og det her er jo ikke et område kun ruiner – altså, det er jo også et område med masser af solstrålehistorier. Nu vil jeg lade det være op til ministeren også lige at svare på det her spørgsmål. Spørgelysten er ikke nær så stor, så jeg synes godt, vi kan tillade os det. Men altså når man ser på det her område, så må man sige, at udover de problemer vi har, så glædes jeg mig dog trods alt ved, at vores holdning og attitude, altså bredt i samfundet til hele det her område, er jo stærkt forandret fra at have været, dengang jeg selv debuterede i sundhedspolitik, noget fuldstændig tabuiseret noget, som heller ikke havde meget faglig prestige, men som var sådan noget stedmoderlig noget, til at være anerkendt bredt. Altså det initiativ min forgænger Poul Nyrup Rasmussen har taget for at tale det her ud af mørket og ind i alles bevidsthed har været rigtig, rigtig vigtigt. Så der sker jo mange gode ting. Men det rokker bare ikke ved, at der er uløste problemer, og vi er jo sat i Verden for at løse dem. Altså og så må vi jo give det et skud mere.

Spørger: Sektorovergangsproblemerne har jo været kendt i rigtig, rigtig lang tid ... hvordan vil I så løse det nu?

Statsministeren: ... skal jeg sige omkring sektorovergangsproblemer er noget af det, der driver, at jeg har sat mig, lagt mig i selen for, at vi her om relativ få uger kommer med et bud på en Sundhedsreform, som skal understøtte et endnu bedre samspil mellem de højt specialiserede sygehuse, og det gælder jo også psykiatrien- og dét, der sker ude i kommunerne, det er jo præcis dét, det er jo præcis dét.
Jeg ved ikke, om du vil supplere mig eller Mai ...

Børne- og socialministeren: Jeg vil jo bare, at det er jo også derfor, at vi har en minister for offentlig innovation. Vi har jo lige præcis sat gang i et meget, meget stort arbejde med en sammenlægningsreform, fordi vi jo lige præcis får identificeret snitfladeproblematikker og får set, at der er borgere, som har ekstremt komplekse problemer – både med misbrug, med sociale problemstillinger – de dobbeltbelastede, som man også kalder dem, som vi altså ikke får taget hånd om i tilstrækkelig grad i dag. Og det arbejde, det arbejder vi jo på. Og det kommer vi jo med, men der er simpelthen en minister, som sidder primært og dykker ned i også og kigger på, hvordan får vi gjort op med nogle af de snitflader. Men jeg tror også bare, vi må være ærlige at sige, at vi kommer aldrig derhen, hvor det er, at vi ikke kommer til at have en eller anden form for nogle snitfladeproblematikker. Men det handler jo om at minimere dem.

Statsministeren: Vi kan lige nå et sidste spørgsmål!

Spørger: Jeg tror, de fleste er enige om, at der er et økonomisk efterslæb mellem psykiatrien, eller har været, og det somatiske sundhedsvæsen. Er det væk nu i jeres optik, eller er der stadigvæk noget, der skal hentes ind – altså et efterslæb, som skyldes både røde og blå regeringer. Er det væk nu?

Statsministeren: Hvis man kan oversætte spørgsmålet til: Betyder det, at vi ikke skal genbesøge det her område. Og har vi nu lagt et ...niveau ind over psykiatrien, som holder fremadrettet, så tror jeg, vi må sige, det har vi ikke. Altså jeg forudser jo, at vi altså år for år, også ved siden af denne her plan, kommer til – både i forbindelse med økonomiaftaler med kommuner og regioner – dem, der driver vores sundhedsvæsen, men i øvrigt også i Folketinget – at tage stilling til, hvordan prioriterer vi vores samlede sundhedsvæsen. Og det har vi også viljen til. Altså, så det her er jo på den måde ikke udtømmende. Det, tror jeg, skal være svaret på det spørgsmål.
Tak skal I have.”