Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemøde

Pressemøde den 23. august 2011

Pressemøde 23. august 2011

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet.

Den globale økonomi er igen præget af uro og usikkerhed. USA’s økonomi er presset. I Europa er flere lande ramt af gældskrise. I Tyskland er væksten bremset op. Det samme gælder i Storbritannien. Verden i dag er mere usikker end før sommerferien. Den internationale uro påvirker naturligvis også Danmark. Vi er en lille åben økonomi. Og alt tyder på, at væksten i år bliver mere beskeden, end vi forventede før sommeren. Vi står i en ny situation. En situation, som regeringen har analyseret og overvejet nøje. Vi vil ikke skabe vækst på basis af gældsstiftelse. Og det er netop derfor, vi har truffet nogle svære, men helt nødvendige valg for Danmark med kontante reformer af efterlønnen, folkepensionen og dagpengeperioden. Med et kontant budget i ryggen fremlægger regeringen i dag en række målrettede tiltag, som skal stimulere dansk økonomi. Vi holder hånden under vores arbejdspladser. Vi sikrer holdbar vækst – holdbar vækst på et ansvarligt grundlag.

Jeg vil gerne understrege, at de nye tiltag, som vi præsenterer her i dag, de bygger oven på det solide fundament, vi fik lagt under dansk økonomi før sommerferien. Vi har orden i regnskabet, og derfor har vi også råd til at sætte ind.

Før sommerferien indgik de ansvarlige partier i Folketinget en stribe vitale aftaler for Danmark med efterlønnen som den mest centrale. Det er kontante aftaler, som var vigtige før sommerferien. I dag – i den situation vi nu står i – er jeg endnu mere tilfreds med, at vi tog ansvaret på os. For vores stærke reformlinje er helt central for Danmarks vækst – helt afgørende for danskernes job – helt afgørende for varig velfærd. Regeringens reformer skaffer penge og arbejdskraft. Regeringens reformer skaber balance mellem udgifter og indtægter. Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark. Vi fastholder gælden på et meget lavt niveau – det er vigtigt. Se bare på gældskriserne i Sydeuropa. Der går en lige linje fra større gæld til mindre velfærd.

Når verden er usikker, som vi ser det nu, så skal vi holde en sikker kurs. Det gør regeringen. Ratingbureauerne henviste jo netop til vores reformer af efterløn og pensionsalder, da de i sommer gav Danmark den højeste rating, man kan få – Tripple-A. Hermed er Danmark medlem af en for lille eksklusiv klub på kun 19 lande i verden. En for lille eksklusiv klub på kun 9 ud af EU’s 27 medlemslande.
Efterlønsreform, højere pensionsalder, sund økonomi – det var vigtigt før sommerferien – og det er endnu vigtigere nu.

Der er to forhold, som for alvor har betydning for Danmarks tilstand. Punkt 1: Udviklingen ude i verden. Punkt 2: En sikker kurs, der bygger på regeringens kontante langtidsbudget.

Ude i verden er der frygt for, at flere og flere lande må bukke under for gældskrisen. Det skaber usikkerhed. Det rammer dansk forbrug. Væksten er bremset op på nogle af de vigtige eksportmarkeder. Det vil selvfølgelig have betydning for også danske virksomheders indtjening.

Regeringen har lagt en sikker kurs for dansk økonomi. En sikker kurs, som der ikke må ændres på. Regeringen har ført Danmark sikkert gennem finanskrisen med offensive investeringer i 2009 og 2010. Vi har betalt den umiddelbare kriseregning med genopretningspakken. Med forårets store reformaftaler fastholder vi gælden på et meget lavt niveau og skaber grundlæggende tryghed om dansk økonomi.

Og med forårets væksttiltag styrker vi virksomhedernes eksport og konkurrenceevne.

Dét er regeringens sikre kurs. Vi lægger klart frem, hvad der er nødvendigt for at sikre sund økonomi, job og varig velfærd.

Regeringen skaber tryghed for boligejerne, for virksomhederne, for danskerne. Vi har ingen ubetalte regninger i skuffen. Vi tager hele vejen de nødvendige beslutninger – nøje afstemt med den aktuelle situation.

Igennem de seneste to år har væksten herhjemme været på linje med resten af Europa. Ledigheden er stadig lavere end på noget tidspunkt under den seneste socialdemokratiske regering. Den danske rente er lav – stort set på niveau med den tyske. Eksporten er vokset. Men der er en øget risiko for international afmatning. Det kan føre til lavere vækst. Det kan føre til højere arbejdsløshed. Det kan bremse fremdriften – også i Danmark.

Helt aktuelt påvirker den stigende usikkerhed danskerne. Der er uro. Vi bliver forsigtige. Vi tøver med dankortet. Det er sådan set en meget naturlig reaktion. Men det betyder, at det private forbrug ikke stiger. De fleste af os har godt nok fået flere penge mellem hænderne, men vi sparer op i stedet for at bruge pengene. Opsparingen har ikke været så stor i rigtig mange år. Det lille privatforbrug har blandt andet baggrund i et vigende boligmarked. Der er mange boliger til salg, men der sælges færre boliger. Og den aktuelle usikkerhed kan gøre køberne endnu mere tilbageholdende. Det kan forstærke nedgangen på boligmarkedet. Det kan gøre familierne endnu mere forsigtige. Det kan betyde, at forbruget dæmpes mere. Normalt bliver der i Danmark normalt handlet ca. 80.000 boliger om året, nu bliver der handlet, hvad der svarer til godt 50.000 boliger om året. Alle vil sælge – alle vil sælge før de køber. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Tag en villa i Hobro, der har stået til salg i 14 måneder. Måske har villaejeren kig på et rækkehus i Ballerup, og ejeren af rækkehuset i Ballerup har fundet sit drømmehus i Farum, og så kan man jo selv fortsætte – en eller anden er jo nødt til at købe, før man har solgt.

Så hvis vi kan få gang i boligsalget, så smitter det på forbruget. For når man køber et hus, så følger der jo tit noget nyt med – et nyt køkken, en ny sofa eller noget tredje. Det er derfor, regeringen vil sætte gang i boligmarkedet. Vi vil styrke det private forbrug. Vi vil styrke de offentlige investeringer. Det skaber mere optimisme, det kan give fremdrift. Men kun fordi vi med efterlønsreform, dagpengereform og andre initiativer har skabt sikkerhed for, at vi kan finansiere velfærdssamfundet på længere sigt. For det er jo reformerne, der giver os handlemulighederne. Og det er reformerne, der kan sikre, at en indsats nu og her kan skabe mere optimisme.

Justitsministeren og jeg fremlægger i dag en række målrettede forslag, der vil styrke beskæftigelsen i den kommende tid, hvor de internationale konjunkturer, den øgede internationale økonomiske usikkerhed ellers truer fremgangen i Danmark. Det er holdbar vækst.

Regeringens plan hviler på fire hovedelementer. For det første styrker vi de private investeringer. Blandt andet udvider vi boligjobordningen til også at omfatte sommerhuse, fritidshuse og kolonihaver. Det vil give arbejde til endnu flere inden for håndværk og service – særligt i yderområderne. Og vi vil fremrykke renovering af almene boliger. Det er muligt på grund af regeringens ansvarlige politik. For det andet vil vi lade tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld bortfalde for ejerboliger, der skifter ejere inden den 1. januar 2013. Det vil give en besparelse på eksempelvis 36.000 kroner på et hus til 2 millioner kroner, der overtages ved årsskiftet. Det skal give et skub til de boligejere, der tøver lige nu. De boligkøbere, der tøver lige nu. Vi sætter tempoet op på boligmarkedet. Det er muligt på grund af regeringens ansvarlige politik. For det tredje fremrykker vi offentlige investeringer. De offentlige investeringer er allerede større end på noget tidspunkt i de sidste 25 år. Og nu tager vi så de projekter, der ligger klar i skuffen og realiserer dem lidt tidligere, end det var planlagt. Det er muligt på grund af regeringens ansvarlige politik. For det fjerde styrker vi beskæftigelsen for de unge og de ledige. Blandt andet med en større varslingsindsats. Det er jo hjælpen til dem, der risikerer at blive ramt ved større fyringsrunder. Og med tusinde ekstra skolepraktikpladser allerede i år. Det er muligt på grund af regeringens ansvarlige politik.

Samlet er der tale om en finanspolitisk pakke på knap 11 milliarder kroner. Og oven i pakken kommer udbetalingen af efterlønsbidrag. Det er jo en del af efterlønsreformen, at man kan træde ud af ordningen på gode gunstige vilkår. Få sine penge tilbage skattefrit. Hvis hver tredje, der er tilmeldt ordningen, vælger at få sine penge, så løber det op i omegnen af 17 milliarder kroner. Og de penge, dem vil vi gerne have ud at arbejde så hurtigt som muligt, derfor vil regeringen fremrykke udbetalingen til årsskiftet.

Vi har lagt et kontant og solidt fundament under dansk økonomi. Det bygger vi ovenpå. Det er holdbar vækst.

Jeg vil gerne give ordet til justitsministeren, der vil gøre rede for de enkelte forslag i regeringens målrettede pakke.

Værsgo!

Justitsministeren: Tak for det!

Vi skal jo i Danmark holde fast på vores ansvarlige økonomiske kurs. Det er afgørende, og det gør regeringen. I den situation, vi er i i øjeblikket, der er reformer ikke mindst af efterløn og pensionsalder faktisk vigtigere end nogensinde, og derfor er det vigtigt, at vi får gennemført reformerne. Reformerne er hovedsporet, men i den situation, vi er i lige nu, der er der altså et behov for, at vi gør noget ekstra for at skabe optimisme og tillid. Og netop reformerne betyder jo, at vi har råd til at gøre noget.

Vi skal sætte gang i boligmarkedet, i privatforbruget og offentlige og private investeringer.

For det første vil vi styrke privatforbruget, de private investeringer og boliginvesteringerne. Vi vil udvide boligjobordningen – altså den ordning, som vi indførte før sommerferien. Her aflaster vi jo travle familier – skaber lyst til at få sat gang i de husprojekter, som har trængt sig på længe måske. Og med ordningen gør vi sort arbejde til hvidt. Og flytter – kan man sige – gør det selv-arbejde så at sige fra familier og over til virksomhederne. Det skaber nye job i håndværk og i service. Konkret så udvider vi boligjobordningen, hvor private kan få fradrag fra serviceydelser i hjemme til at omfatte sommerhuse, kolonihavehuse og fritidshuse. Det vil skabe job til håndværkere og servicevirksomheder – også i Udkantsdanmark. Samtidig gør vi det, at vi øger fradraget fra de 15.000 kroner til 20.000 kroner i resten af 2011 og 2012. Så vil regeringen også fremlægge ... det vil vi ikke, vi vil fremrykke renovering af almene boliger. Der er fx renovation af facader, tage og sammenlægning af lejligheder, det sætter vi gang i allerede i år. Vi flytter renovering for 2,5 milliarder kroner fra 2012 og 2013 frem til 2011.

Og så vil vi også give en hånd til alle danske iværksættere. Vi styrker de egentlig meget populære kom i gang-lån. Med ordningen, så kan nye virksomheder få en statsgaranti på 75 procent af lån op til 1 million kroner. Og det vil gøre det lettere for iværksættere at låne penge. Og så får de rådgivning af bankerne oven i købet. Vi vil styrke ordningen med 150 millioner kroner i 2012.

Og for det andet, så tager vi jo så altså fat på boligmarkedet, fordi vores fastfrosne boligmarked er en bremse for samfundet. Det låser nemlig også arbejdsmarkedet, når vi ikke kan flytte rundt fra job til job i landet, alt efter hvor der er ledige job, bare fordi vi ikke kan komme af med vores boliger. Og det dæmper privatforbruget. Hvis vi igen sælger og køber boliger, så smitter det af på en lang række brancher, fordi vi skal jo altså have hjælp af flyttemænd, måske skal en elektriker hjælpe til med at trække nye ledninger og sætte lamper op. Vi skal købe nye gardiner og gulvtæpper. Ikke alle møblerne passer måske til det nye, vi har købt – osv. Derfor vil initiativet også smitte af på servicebranchen, på håndværkere og på detailhandlen. Derfor foreslår vi, at både tinglysningsafgiften på skøder, ejendomsværdiskatten og grundskylden bortfalder fra ejerboliger, der har skiftet ejer inden den 1. januar 2013, og at det træder i kraft fra i lørdags – dvs. den 20. august. Hvis vi tager et hus til fx 2 millioner kroner, så kan man spare ca. 36.000 kroner, hvis man overtager huset ved årsskiftet. Det vil anspore flere til at købe.

Det tredje punkt i regeringens pakke, det er, at vi vil fremrykke offentlige investeringer. Vi har jo allerede sat i gang og planlagt store offentlige investeringer. De offentlige investeringer er faktisk nu større end på noget tidspunkt i de seneste 25 år. Metro Cityring og Femern Bælt er gode eksempler. Der er i hundredvis af nye kilometer veje og jernbaneskinner, nye supersygehuse, nye vindmølleparker. Investeringer, som vi har råd til, fordi vi netop fører en ansvarlig økonomisk politik.

Under finanskrisen rykkede regeringen jo faktisk offentlige investeringer frem. Og det vil vi gøre igen i den situation, vi aktuelt er i i øjeblikket, hvor der er en risiko for lav vækst og måske endda tilbagegang i den internationale økonomi.

Vi aftalte jo i juni en lånepulje for kommunerne på 600 millioner kroner til dagtilbud, folkeskole og ældreområdet. Men der har faktisk været ansøgninger fra kommunerne på hele 2,2 milliarder kroner. Og vi har besluttet, at vi imødekommer alle ansøgninger. Vi udvider kommunernes lånepuljer med 1,6 milliarder kroner til næste år. Én af de nærmeste dage sker der det, at kommunerne får et brev om, at nu kan de bare gå i gang. De kan hive de planlagte projekter op af skuffen og sætte dem i værk noget tidligere. Skolen kan få renoveret taget, børnehaven kan få sikret legepladsen, og SFO’en kan få et bedre indeklima.

Så fremrykker vi også projekter for 1,6 milliarder kroner i togskinner og veje. Det er fx dele af den nye jernbane mellem København og Ringsted. Motorvejsstrækninger mellem Fløng og Roskilde. Ris-Ølholm-Vejle og en række andre vejprojekter rundt omkring i landet. Og det betyder altså også jo, at vi understøtter erhvervsudviklingen i det midt- og vestjyske endnu hurtigere end planlagt.

For det fjerde, så vil vi hjælpe de unge til at få uddannelse, praktikpladser og job. Ungdomsarbejdsløshed og mangel på praktikpladser risikerer jo at skabe flere årgange af frustrerede unge, som ikke få færdiggjort deres uddannelse og komme i gang på arbejdsmarkedet. Og det skylder vi de unge, at vi gør en indsats for at styrke deres fremtidsmuligheder. Og det skylder vi også hinanden, for det er altså nu engang de unge, der skal drive vort samfund videre. Vi udvider praktikperioden for ledige fra 4 til 13 uger, for man skal være et stykke tid på en arbejdsplads for at få den erfaring og de kontakter, der kan føre til et nyt job. Vi vil forbedre varslingsindsatsen – det er den pulje, som giver særlig hjælp til dem, der bliver ramt af massefyringer. Vi styrker puljen med 43 millioner kroner – både i 2012 og 2013. Og på erhvervsuddannelserne, der blev der næsten indgået 50.000 praktikaftaler sidste år, og det er flere end året før, men der er altså stadigvæk mangel på praktikpladser. Derfor vil vi indføre et forsøg med klyngepraktik – altså praktik, hvor flere virksomheder kan dele en praktikant. Så har skolen så ansvar for at koordinere den samlede uddannelse.

Regeringen vil også kræve, at der bliver anvendt uddannelsesklausuler ved store flerårige offentlige byggerier som fx den faste forbindelse over Femern Bælt og de kommende byggerier til supersygehuse. Kravene skal gælde større kontrakter, så mindre virksomheder altså fortsat har mulighed for at være leverandører uden krav om en uddannelsesklausul.

Det var de vigtigste af regeringens målrettede initiativer for at skabe en holdbar vækst. Initiativerne skal ses i sammenhæng med, at vi vil fremrykke tilbagebetalingen af efterlønsbidraget. Det er jo en del af forårets efterlønsreform, at der er mulighed for at træde ud af efterlønsordningen på gode vilkår. Og det forventer vi, at mange danskere vil benytte sig af. De, som har betalt til ordningen helt fra starten, kan faktisk få udbetalt mere end 60.000 kroner skattefrit. Og hvis hver tredje, der er tilmeldt den ordning, vælger at trække sine penge ud – ja, så vil der blive udbetalt 17 milliarder kroner. Nogle af pengene vil jo nok blive sparet op, men det er vores forventning, at en del nok vil gå til forbrug. Vi fremrykker udbetalingen, så danskerne kan få deres efterlønspenge allerede fra 1. januar 2012, og udbetalingerne vil så styrke privatforbruget.

Så regeringen holder hånden under dansk vækst og danske job – det er der brug for her og nu. Og det har vi råd til, fordi vi hele vejen har ført en ansvarlig økonomisk politik.

Statsministeren: Tak for det!

Må jeg så ikke afslutningsvis sige, inden jeg åbner op for spørgsmål, at det udspil – holdbar vækst, bolighandel, privatforbrug, offentlige investeringer, som justitsministeren og jeg her i dag præsenterer – det bygger jo oven på den ansvarlige økonomiske politik, som regeringen har ført og vil føre. Og her vil finansministeren jo i morgen præsentere finansloven i sin helhed. Og udspillet her i dag skal selvfølgelig ses i tilknytning til finanslovsforslaget.

Når finansministeren har præsenteret sit finanslovsforslag, så vil han tage de nødvendige politiske kontakter i kredsen af ansvarlige partier. Vi har jo den ambition, at denne holdbare vækstpakke iværksættes hurtigst muligt. Det er også derfor, vi har givet den det design, den har fået, fordi det særlig fine ved det her er jo, at en række af initiativerne – en betydelig del af initiativerne – kan iværksættes umiddelbart. Det kræver ingen politiske forhandlinger. Allerede i morgen vil indenrigs- og sundhedsministeren skrive et brev til de 70 kommuner, der helt konkret får løftet deres anlægsmuligheder for at kunne gennemføre projekter, som de har i skuffen. Transportministeren vil også umiddelbart kunne iværksætte de initiativer, der fremrykker helt konkrete investeringer på hans område. Men der er selvfølgelig dele af pakken her, der kræver lovgivning. Og derfor vil vi tage kontakt til Folketinget for at drøfte, hvordan vi konkret tilrettelægger lovgivningsarbejdet, evt. i tilknytning til Folketingets førstebehandling af finanslovsforslaget, som jo finder sted den 6. september.

Så er der plads til spørgsmål!

Ja, værsgo!

Spørger: For lige at gribe fat i det sidste, du har sagt her – det lyder, som om der kommer et forhandlingsforløb om det her i løbet af ugen, måske i næste uge. Er det korrekt forstået?

Statsministeren: Ja, det er helt korrekt, at man skal jo have flertalt for sin politik, der hvor man er beroende på, at der skal laves lovgivning. Og derfor vil finansministeren, når finanslovsforslaget er præsenteret, tage de nødvendige politiske kontakter. Og så ønsker vi selvfølgelig at få vores initiativer forankret ved lovgivning så hurtigt som muligt.

Spørger: Det lyder så også som om, der ikke er et valg lige op over. Alle har jo gået her på Christiansborg i hvert fald og spekuleret på, om der kommer valg i denne her uge, måske i forbindelse med fremlæggelse af finanslovsforslaget i morgen. Men det lyder som om, du siger, at der skal et forhandlingsforløb til – måske helt ind i september, før du ser et valg for dig?

Statsministeren: Jeg har jo hele tiden været optaget, siden jeg trådte ind i det her job for godt et par år siden, at styre Danmark igennem kriselandskabet med så få menneskelige omkostninger som muligt. Og det er jo lykkedes. På ingen dag under krisen har vi haft en arbejdsløshed, der er så høj, at man kunne måle den op mod en hvilken som helst dag under den seneste socialdemokratiske regerings laveste arbejdsløshed. Og Danmark er et andet sted nu end før sommer. Kig ud i verden. Der er gældskrise, der er tillidskrise. Det ønsker vi at reagere på. Og det er derfor, vi har designet en pakke, som kan have umiddelbar effekt. Ikke bare nogle store tilfældige flotte tal. Men altså nogle helt konkrete initiativer, der kan sættes i gang. Helt konkrete renoveringsarbejder i 70 danske kommuner. Helt præcise vej- og anlægsarbejder, der kan rykkes frem, det skal sættes i værk.
Og så ønsker vi at tø boligmarkedet op, og det er jo derfor, vi har taget det her boligpolitiske initiativ. Det kræver lovgivning, men det er vigtigt, vi ikke stopper noget, og det er også derfor, der er sendt det meget præcise signal, at dét, der kommer ud af det forløb, det har effekt allerede fra nu.

Spørger: Og hermed siger du så også, at der ikke kommer et valg de nærmeste uger?

Statsministeren: Jeg er ikke optaget af valg – jeg er optaget af handling. Hvis man kigger ud i verden, så er den præget af usikkerhed, og der er der jo brug for handling og lederskab. Og vi har igennem 21⁄2 år ført Danmark sikkert igennem kriselandskabet med få menneskelige omkostninger til følge. Med en gæld, der er kontrollabel. Med konkrete beslutninger, der sikrer den varige velfærd i Danmark. Og det er præcis dét, der muliggør, at vi kan tage nogle initiativer nu, der kan stabilisere og skabe holdbar vækst.

Justitsministeren: Må jeg godt lige tilføje. Vi er ikke ved at præsentere noget som helst valgoplæg. Vi er en regering i arbejde. Vi er i en situation i det her land, hvor vi synes, der er behov for at stimulere væksten, samtidig med at regeringen tilrettelægger store reformer, der sikrer holdbarheden i landets økonomi på længere sigt. Så vi står her og er en regering i arbejde – og en regering, der tager ansvar for at få håndteret de udfordringer, som vi også kan se, der er her og nu, for at få de unge i praktik, for at få gang i boligmarkedet og alle de mange andre ting, det er dét, vi er optaget af.

Spørger: Så altså ikke valg lige nu. Men for lige at kigge på indholdet af det, I lægger frem Lars Løkke. Der er jo blandt andet en vækstpakke, der rummer offentlige investeringer. Du har jo skældt ud på socialdemokraterne og SF, når de ville fremrykke offentlige investeringer for 10 milliarder kroner og talt om, at det er at betale gæld med gæld. Hvorfor betaler I ikke gæld med gæld på samme måde og er uansvarlige på samme måde som S/SF’erne er med deres 10 milliarder kroners investering?

Statsministeren: For det første: Jeg er ikke imod offentlige investeringer. Jeg elsker kloge, offentlige investeringer. Det er også grunden til, at vi har løftet det offentlige anlægsniveau til et niveau, man næsten ikke har set før. Altså man skal jo nærmest tilbage til Christian IV for senest at have nogen, der har stået i spidsen for Danmark, der har bygget og anlagt så meget, som vi gør nu. I modsætning til Christian IV, så lægger vi så vægt på, vi også kan betale det, uden at trække landet ud i en gældskrise. Og det er jo også, hvad jeg har sagt til S og SF. Problemet er, at de har en økonomi lagt frem, der er hullet som en si. Underfinansieret med op til 39 milliarder kroner om året. Og når man har et underfinansieret budget, så er det altså ikke klogt at bruge flere penge.

Vi har truffet en stribe svære konkrete beslutninger omkring efterløn, omkring pensionsalder, omkring dagpenge, som gør, at vi har en robust økonomi. Og derfor kan vi ansvarligt, uden at gældsætte Danmark, øge anlægsinvesteringerne.

Den pakke, vi lægger frem i dag, den er fuldt finansieret. Det fremgår klart af materialet, at vi altså med den ene hånd bruger nogle penge – enten tidligere eller nogle penge, vi ikke havde planlagt at bruge, og dem tager vi så ind. Så det er en fuldt finansieret plan. For Danmark har ikke brug for at stifte gæld, som der ikke er en klar plan for, hvordan skal betales tilbage.

Spørger: Lars Barfoed – det er jo især de Konservative, der har været meget imod det med at bruge penge på offentlige investeringer. I har jo hele tiden talt om, at det er det private forbrug, der skal stimuleres. Det gør I så også. Men gør det ondt på dig at spise den her pakke her med offentlige investeringer?

Justitsministeren: Nej, det gør det ikke. Nu synes jeg, offentlige investeringer er fornuftige. Vi gennemfører jo, som statsministeren siger, massive offentlige investeringer for at støtte vores infrastruktur, vores sygehuse, vores skoler de her år. Dét, vi gør her, det er sådan set ikke, at vi øger det offentlige forbrug, men vi rykker rundt på, hvornår vi bruger pengene. Fordi kan vi få mere sat i gang nu, så kan vi jo få sat gang i væksten nu, hvor der er behov for det, og så skal vi så ikke bruge de penge på et senere tidspunkt. Så det er ikke en stigning i det offentlige forbrug. Det er at rykke rundt på så at sige, hvornår vi bruger pengene. Og det er jo rigtig fornuftigt at gøre det nu, hvor der er behov for at sætte gang i hjulene.

Spørger: Og nu kan man sige, nu huggede socialdemokraterne måske delvis jeres boligplan her i lørdags. Kan man tale om, nu går I ind og hugger en del af deres offentlige investeringsplan med det her?

Justitsministeren: Nej, altså jeg ved ikke, om der er nogen, der har hugget noget fra nogen, altså det var mere sådan et, tror jeg, forsøg på kopipolitik, vi så, men lad det nu være altså. Jeg synes, det er fint, hvis der er rigtig mange partier i Folketinget, der støtter regeringens politik. Vi har arbejdet med det her, som alle vil vide, igennem nogen tid. Og det har hele tiden været et samlet sæt af initiativer, der både fremrykker offentlige investeringer og en stimulering af boligmarkedet. Se dét, vi har interesseret os for, det er, hvor er det, det går galt med væksten i forhold til forventningerne. Det er privatforbruget, det er de private investeringer. Dér sætter vi ind, det er et fastfrosset boligmarked – dér sætter vi ind. Og vi kan altså også hjælpe på det ved at fremrykke offentlige investeringer uden samlet set over en periode at bruge flere penge. Så når vi når frem til 2015, så er der altså ikke en flad femøre mere i gæld for det offentlige, end dét vi hele tiden har regnet med.

Statsministeren: Men må jeg ikke lige så ganske kort også tilføje, at det dur jo ikke, at man bare laver sådan en ting på en taløvelse. Vi har fremrykket offentlige investeringer før. Det gjorde vi tilbage i 2008, hvor vi fremrykkede infrastrukturen på 5 milliarder. Det er altså en myte, at vi skulle være imod det. Dét, der er udfordringen, det er, at man risikerer, der går noget tid, fra man beslutter det, til det virker. Og derfor kan man ikke bare tænke på et tal, og så løser man problemet ad den vej rundt. Det er også derfor, at vi altså går meget, meget målrettet og konkret til værks. Vi har været nede at kigge på, hvor er det, der er mulighed for at gøre noget lige nu. Jamen, det er de 70 kommuner, der har konkrete projekter, men ikke har pengene. Nu giver vi dem pengene. Projekterne er der, så kan det ske. Det er nogle helt konkrete projekter hos transportministeren, hvor han har afdækket, at her er der en mulighed for at gøre noget lidt hurtigere end planlagt.

Ja!

Spørger: Jeg vil godt lige vende tilbage til den her boligpakke. Hvem har du egentlig statsminister tænkt dig at gennemføre denne boligpakke med?

Statsministeren: Jeg har tænkt mig at gennemføre den med de partier, der vil tage et egentligt ansvar. Jeg har godt noteret mig, at S og SF i weekenden skiftede holdning, og det gør det selvfølgelig lidt lettere for regeringen at komme igennem med vores forslag, det siger sig selv. Men altså man skal jo have pengene før, man kan bruge dem. Og det har regeringen, fordi vi har lavet efterlønsreformen, dagpengereformen, en reform for folkepension. Jeg vil jo ikke være med til at give ufinansierede skattelettelser, det har regeringen aldrig gjort. Og det har vi altså heller ingen planer om at gøre.

Spørger: Men dit eget støtteparti, Dansk Folkeparti, har jo meldt sådan rimeligt klart ud og sagt, at de synes ikke om den her boligpakke, som den ligger nu. Er situationen ikke den, at hvis du skal have boligparken gennemført, så er du nødt til at tage imod assistance fra socialdemokraterne og SF’erne?

Statsministeren: Der er jo desværre ikke nogen assistance at hente der. Fordi dét, der for alvor skaber tryghed på boligmarkedet, det er jo, at man kan have tillid til den økonomiske politik. Og oppositionen har altså en økonomisk politik, som er hullet som en si, og det skaber jo ikke nogen tryghed. Der må jo være en grund til, at Helle Thorning-Schmidt har brug for at lave et nationalt kompromis for boligejerne. Og i virkeligheden er det nok meget enkelt, fordi hun har ikke nogen penge. Hun har ikke nogen penge. Hun har en politik, der gældsætter Danmark. Hullede økonomiske planer med op til 39 milliarder kroner om året. Og det er jo en regning, der skal betales på et tidspunkt. Enten i form af højere renter eller i form af højere skatter, så der må jo være en grund til, at man ønsker det der kompromis. Jeg har ikke behov for at gå på kompromis med regeringens politik. Vi har nu mulighed for at tage et initiativ, fordi vi har truffet kontante, konkrete beslutninger. Det har vi gjort i et ansvarligt samarbejde med partier, der har løftet. Og det vil vi komme til at gøre igen. Regeringen er en mindretalsregering. Vi fremlægger nu vores udspil for alvor i detaljer. Jeg tror også, at man vil notere sig, at der er jo et loft fx på den ejendomsværdiskatterabat, man kan få. Det er ikke sådan, at hvis man køber en palæejendom på Strandvejen, at så skal man slet ikke betale ejendomsskat. Det her handler om, at tø det ganske almindelige nedfrosne boligmarked op.

Spørger: Men du siger, at Thorning har ikke penge. Men er sagen ikke den, at du har ikke et flertal. Og du fremlægger en boligpakke, som du i talende stund ikke ved, hvem du skal gennemføre med. Og hvad tror du, det gør ved et bundfrosset boligmarked?

Statsministeren: Må jeg sige, regeringen er en mindretalsregering. Da vi i foråret fremlagde tanken om at lave en mere solidarisk efterløn, en kortere efterløn for at sikre holdbarheden i dansk økonomi, styre os fri af gældsfælderne, sikre den langsigtede holdbare velfærd i vores samfund, der var der heller ikke noget automatisk flertal. Sådan er det nu engang, når man er en mindretalsregering.

Omkring det andet, så vil jeg gerne sige, at vi har arbejdet på det her meget, meget længe, og vi har analyseret det meget præcist. Og det har været vigtigt for os at lave en pakke, som skal sætte gang i ting og ikke skal stoppe ting. Det er jo derfor, vi fx ikke gør os sådan nogle tanker om, at hvis du venter til næste år, så får du fradrag for nye maskiner i industrien eller noget sådant, fordi hvem ville så købe en maskine i dag. Vi stopper ikke noget. Hvis man er på boligmarkedet og vil købe bolig på de kendte vilkår, og det er der jo danskere, der vil, så skal man jo endelig bare købe en bolig, man skal ikke holde sig tilbage. Fordi dét, vi har sagt, det er, at når vi har det her på plads, så får man en præmie. Så man bliver altså ikke dårligere stillet på boligmarkedet ved at handle nu. Man kan højst risikere at blive meget bedre stillet, når vi kommer igennem med det her.

Spørger: Men frontberetningen derude fra ejendomsmæglerne er jo, at det de facto er gået fuldstændig i stå. Og bærer du ikke et ansvar for det. Bærer I ikke et ansvar for det, fordi I ikke vil bruge det flertal, som jo rent faktisk er for at få gennemført pakken – nemlig socialdemokraterne og SF’erne?

Justitsministeren: Men det bør ikke gå i stå nu, fordi nu kan alle se, hvad det er, vi fremlægger af forslag. Og som statsministeren siger: Der er kun den mulighed, at man får en gevinst, man ikke var sikker på, da man købte – i og med, at man alligevel ikke skal betale de tinglysningsafgifter osv., fordi det har virkning fra den 20. Der er ikke nogen, som disponerer, som risikerer, at hvis de havde ventet med at disponere, så var det gået dem bedre. Så der er kun en upsite, der er ikke nogen downsite for dem, der handler her og nu. Og derfor, så ville det være helt meningsløst, at man ikke handler, fordi man skal vente på noget, for det skaber ikke nogen fordele. Fordelen får man alligevel. Det er jo en del af – jeg havde nær sagt – genialiteten ved det, vi foreslå her.

Spørger: Og så lige til aller-allersidst. Hvorfor er det kun købere af ejerboliger, der skal have en gevinst, en belønning her? Altså andelsbolighavere, lejere – hvor er de henne i det her billede?

Statsministeren: Nu skal vi lige holde fast ved, hvad er formålet med dét, vi gør her altså. Formålet med det her, det er at tø et frossent boligmarked op. Det kan vi så gøre ved at fjerne nogle af de særlige omkostninger helt midlertidigt, der knytter sig til at skifte ejerbolig. Altså vi har ikke noget nedfrossent lejeboligmarked. Når man lejer en bolig, så skal man ikke have tinglyst dokumenterne. Når man køber en andelsbolig, så er der ikke noget skøde, der skal tinglyses.

Så altså – hvad er formålet med det her. Formålet er jo ikke at slå gaveboden op altså, sådan som man oplever det i øjeblikket med det ene ufinansierede løfte efter det andet. Vi er i en situation – kig ud i verden! – hvor der er gældskrise og tillidskrise. Det er vores opgave ansvarligt at gøre noget, der gør, at Danmark kan modstå det her, uden at vi gambler med ansvarligheden. Og derfor er det formålet, der er styrende.

Justitsministeren: Jeg tror lige, jeg vil tilføje én ting, det er, at der jo masser af andre elementer i denne her pakke, som gavner alle mulige andre mennesker, fx at vi udvider boligjobordningen til også at gælde kolonihaver og fritidshus. Så er der masser af lejere, som benytter sig af det. De kan benytte sig af ordningen i forvejen, den bliver hævet med 5.000 kroner. Altså, der er jo fordele for masser af mennesker. Og det, som i øvrigt også er formålet, det er jo ikke bare at gavne den enkelte boligejer, det er jo også de samfundsmæssige konsekvenser, det får, at det får skabt gang i detailhandlen, gang i håndværkerne osv. Det er jo hele spredeeffekten, som også er vigtig i det her.

Spørger: Danske håndværksvirksomheder har givet masser af tilbud til boligejere i forbindelse med boligjobplanen. Men når folk opdager, hvor lidt de egentlig får ud af boligjobplanen, så skal de ikke have lavet noget alligevel. Tror I virkelig, at 5.000 kroner ekstra pr. skatteyder, at det giver noget som helst på det område. Er det ikke som en skrædder et meget varmt sted?

Statsministeren: Jeg tror bestemt, det giver noget, fordi jeg ved, at det allerede giver noget – den ordning, vi har lavet. Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge en stribe håndværksmestre hen over sommeren, som jo beretter om, at det her er med til at rykke noget. Og når det allerede rykker med den ordning, vi har, så kommer det jo til at rykke endnu mere, når vi gør ordningen bedre. Og det er jo altså to ting. Det er jo både at løfte beløbet fra 15.000 til 20.000. Det betyder jo altså, at hvis man er to voksne i en husstand, så er det 40.000 om året. Og så er det at udvide dækningsområdet til også at omfatte sommerhuse, fritidshuse, kolonihaver. Og det er jo noget, der har været meget efterspurgt. Det har jeg selv oplevet, når jeg har været rundt i det, jeg plejer at kalde Vandkantsdanmark, hvor der er mange sommerhuse, at der har man efterspurgt, at denne her ordning også burde strækkes ud til at dække sommerhusene.

Spørger: Nu siger du 40.000. Det reelle er, at det måske kun giver måske 12.000-13.000 kroner for den enkelte skatteyder?

Statsministeren: Det er et fradrag af den størrelse, vi her taler om. Jeg har jo set, at Dansk Byg har været ude med forskellige tal på effekten af den boligjobordning, vi satte i værk før sommer, det virker. Det gør en forskel. Og når det gør en forskel nu, så kommer det til at gøre en endnu forskel, når ordningen bliver mere attraktiv.

Spørger: I vil fremrykke offentlige investeringer i fx veje og byggerier, men er kendsgerningen ikke, at I risikerer, at det går til østeuropæiske arbejdspladser i stedet for. Det viser en erfaring mange steder fra jo, at de større virksomheder, der dens slags opgaver, de i dag benytter sig af polsk arbejdskraft?

Statsministeren: Det store fremrykningselement, der ligger her, det er jo dét, der ligger ude i kommunerne. Det vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne redegøre for. Men det er jo en stribe både mindre og større anlægsprojekter. Fremrykkede offentlige investeringer er jo ikke sådan en eller anden mirakelopskrift, hvor nævner man bare et stort tal, så er den så at sige hjemme, sådan er det jo ikke. Det er jo derfor, vi har tilrettelagt det på en måde, hvor det er helt konkrete projekter, som folk allerede har tænkt over og planlagt, som kan sættes i værk. Og det er jo en stribe meget, meget forskellige projekter. Og det betyder jo også, at der blandt de projekter vil være masser, som har en størrelse, hvor også den lille håndværksmester kan være med.

Justitsminister: Må jeg ikke tilføje – der er masser af danske arbejdspladser i det. At forestille sig, at når vi sætter anlægsprojekter i gang i Danmark, så er det alt sammen arbejdspladser, som bliver besat af udlændinge, det kan man da slet ikke forestille sig. Og dertil kommer så underleverandører, detailhandel, hvor der bliver handlet – altså, der er jo masser af spredeeffekt også i, at vi sætter gang i investeringer i Danmark, så selvfølgelig gavner det masser af danske arbejdspladser. Også ved, at der bliver mulighed for at skabe flere praktikpladser til de unge, som jo er en meget vigtig ting, hvor regeringen altså rent faktisk tager den situation, at der er masser af unge, som mangler praktikpladser i ordinære virksomheder, meget alvorligt. Det får vi også mulighed for her.

Statsministeren: Godt, ja værsgo!

Spørger: Fra hvornår lige præcis kan danskerne disponere med, at den pakke, I fremlægger her, den rent faktisk bliver til noget. Altså hvornår har danskerne vished?

Statsministeren: Det afhænger af, hvornår hvilke dele af pakken, du kigger på. Fordi der er betydelige dele af den her pakke, som kommer til at virke med det samme, fordi det altså er i regeringens egen beføjelse at gøre det. Så når vi nu løfter anlægsrammerne ude i kommunerne. Når vi fremrykker en række investeringer på transportministerens område, så har det umiddelbar effekt. Der er en del af de andre dele, som er forhandlingsstof. Lad mig give et eksempel: Vi ønsker at fremrykke renoveringer i de almennyttige boliger. Det har vi i fælles ejerskab med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, så det hører jo til dét, jeg før kaldte de nødvendige politiske kontakter til de ansvarlige partier. Det kræver selvfølgelig, at Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre nikker til det. Så det afhænger af, hvilken del du kigger på. Det afgørende for os er, at det her samlet set har effekt så hurtigt som muligt. Og det er også derfor, at når finansministeren i morgen har fremlagt den samlede finanslov, så vil han tage de nødvendige politiske kontakter, og dér, hvor der er brug for lovgivning, jamen der tager vi kontakt til Folketinget for at klarlægge, hvordan det kan komme til at ske. Og jeg kan jo få øje på, at en mulighed var ved førstebehandlingen af finansloven den 6. september.

Spørger: Men kan du give en præcis dato for den del, som kræver politisk forhandling eksempelvis boligdelen, fra hvornår man danskerne vide – det her, det kommer til at træde i kraft. De skal jo kunne disponere med det i deres budgetter, hvis de skal handle på det?

Statsministeren: Først og fremmest skal boligejerne jo altså disponere på det kendte. Og det vi så tilbyder, når vi har skaffet politisk flertal for det, det er, at man bliver bedre stillet, og det vil være med tilbagevirkende kraft. Så de danskere, der har lyst til at købe bolig, og dem er der da heldigvis nogen af, og som har taget stilling til at købe bolig på de kendte vilkår, de skal egentlig bare købe en bolig. Når vi så kommer igennem med vores pakke, så får de en bonus. Vi stopper ikke noget her. Vi stopper ikke noget her. Men det er da klart, at den positive slå i gang-effekt, den er der selvfølgelig først, når vi har det politiske flertal på plads.

Spørger: Det lyder jo som om, I siger til boligejerne, at de kan stole på, at det her kommer, og de kan gå ud og agere på det i dag. Den præmie skal nok komme ind. Det kan I jo kun garantere, hvis I beslutter det inden et valg, fordi udskriver man et valg, så ... ja, så kan alt jo ske, og så man jo miste sit flertal osv. Er dét, du siger, ikke reelt, at den her skal på plads, for at få det helt firkantet på plads, at den her pakke, den skal på plads og vedtages, inden der kan blive valg i Danmark?

Statsministeren: Vi stopper ikke noget på boligmarkedet med det her forslag. Vi ønsker at sætte noget ekstra i gang. Dét, jeg siger, det er, at nu fremlægger vi det her forslag i dag, som man kan se det i sine detaljer. Det er meget gennemtænkt. Det er en nålestiksoperation, hvor vi med relativt få penge kan tø et nedfrossent boligmarked op. Når finansministeren i morgen har præsenteret finansloven, så man kan se, hvad sammenhæng det indgår i, så tager han de nødvendige politiske kontakter, og så ønsker vi at skabe klarhed hurtigst muligt. Det her kræver lovgivning, og det er jo derfor, vi også tager kontakt til Folketinget for med dem at drøfte, hvordan der kan tilrettelægges en proces. Og jeg kan få øje på, at førstebehandlingen af finansloven kunne være en mulighed.

Spørger: Men er det ikke korrekt, hvis I vælger at udskrive valg, og man risikerer at tabe, så vil boligejerne jo kunne miste dét, de har satset på, når I nu ikke vil lave det sammen med S og SF, så logikken i det her, det betinger vel, at man får det på plads?

Justitsministeren: Der er jo ingen, der mister noget, fordi det er en fordel, som man kan få, når man handler, og det er blevet gennemført. Men dem, som handler nu, får også de fordele, fordi det har virkning fra den 20. Så der er ikke nogen, som handler på de nugældende vilkår, der mister noget, for de får også fordelen, når det bliver gennemført. Og derfor er der ingen grund til at tøve. Men man kan sige, dem, som vil vente på at handle, ja de vinder ikke noget ved at vente, de kunne lige så godt handle nu. Og derfor så er det altså rimeligt fornuftigt tilrettelagt, det vi gør, den ekstra effekt at endnu flere handler. Vi tør op på boligmarkedet. Det hænger jo selvfølgelig sammen med, at vi så også rent faktisk gennemfører det. Men det er jo noget andet, end det du spørger om.

Spørger: I siger til S og SF, at de har ikke penge med, og derfor vil I ikke, kan man sige, indgå i forhandlinger med dem. Hvor kommer jeres 1,6 milliarder kroner til den her boligpakke fra?

Statsministeren: Det kan du se ved at slå op i den her publikation på side, efter min bedste hukommelse, 23. Der er en stribe finansieringselementer.

Spørger: Et af de store dér under finansiering, der står varig finansiering af den midlertidige BoligJobOrdning. Det må man jo læse som, at finansieringen skal finansiering med varig finansiering.

Statsministeren: Nej.

Spørger: Hvad betyder det?

Statsministeren: Det vil jeg meget gerne prøve at oversætte for dig. Det er sådan, at vi før sommer med møje og besvær og en række svære beslutninger skaffede penge til at kunne lave en BoligJobOrdning. De penge, vi skaffede, dem har vi skaffet varigt. Og så har vi så lavet et forsøg, der udløber i 2013, men vi har altså pengene til at forsøget kunne fortsætte. Det er de penge, vi bringer i spil her. Og hvad betyder det. Det betyder, at når vi i 2013, hvis vi vil forlænge det her BoligJobOrdningsforsøg, så skal vi altså på den igen for at finde nye penge til, at det forsøg kan fortsætte.

Ja, skal vi gå ned i rækkerne. Der er mange, der gerne vil spørge.

Ja, værsgo!

Spørger: Altså set i et længere perspektiv, der ligger boligpriserne jo stadig på et ret højt niveau. Der er flere økonomer, der mener, at det mest fornuftige faktisk ville være at lade boligpriserne stabiliserer sig på et mere realistisk niveau. Altså hvordan kan det være liberal politik at holde boligpriserne kunstigt oppe på den her måde!

Statsministeren: Det er ikke et forsøg på at holde noget kunstigt oppe. Vi står sådan set for en økonomisk politik, der giver boligejerne den optimale tryghed. Vi har et skattestop, så de ikke bliver overraskede af nye boligskatter. Vi har en økonomisk politik, der ikke rummer huller og underfinansiering, som skaber en risiko for, at der pludselig kommer spekulation mod Danmark, og renterne går i vejret, eller at nogle politikere – op mod hvad de har givet af løfter – alligevel bliver nødt til at hæve boligskatterne. Vi har givet maksimal tryghed. Så kan vi se, at der på grund af den uro, der er, mangler et skub. Og det er derfor vi gerne vil give det her lille målrettede skub, som kan være sådan den sidste ansporer til at få lavet et boligskifte.

Spørger: Men altså lokker I i virkeligheden ikke folk til at købe en bolig til for høje priser?

Statsministeren: Vi lokker bestemt ikke nogen til noget. Vi skaber nogle endnu mere optimale vilkår. Det er afgørende, at dét, der skaber tryghed for boligejerne – reel tryghed, det er skattestop og en økonomisk politik, der hænger sammen. Dét, der skaber maksimal utryghed, det er en økonomisk politik, der ikke hænger sammen, som er hullet, fordi det vil helt logisk føre til enten højere renter eller på et tidspunkt stigende skatter. Så vi har skabt optimal sikkerhed. Og så giver vi det her lille forsigtige skub. En skattelettelse – midlertidig, men finansieret.

Ja, værsgo!

Spørger: I regner med, at effekterne af denne her holdbare vækst vil styrke BNP med 0,3 procent i 2012 og 2013. Det vil sige, det vil holde en eller anden form for hånd under væksten, regner I med. Men hvis nu I ikke får nogle af de her boligtiltag igennem, hvad er der så tilbage, om man så må sige?

Statsministeren: Så er der rigtig meget tilbage altså. Det er jo den samlede pakke, der har den her effekt, og som altså modvirker dét, at vi nu er nødt til at nedjustere vækstskønnene i lyst af dét, der er sket ude i verden. Og selvfølgelig kommer regeringen igennem med sin politik. Det er da min bestemte prognose. Og hvad hviler det på? Jamen, det hviler jo på, at lige siden vi blev ramt af krisen, og jeg tror det inde i statsministerkontoret, så er det altså hver gang lykkedes at finde en kreds af ansvarlige partier, der har taget ansvar. Mens nogen har ført ”visnepolitik” og siddet på hænderne, så er det alligevel hver gang lykkedes at finde et ansvarligt flertal. Og det er min bestemte prognose, at det sker også her.

Spørger: I vil også fremrykke udbetalingen af efterlønsbidragene til 1. januar 2012. Men erfaringerne fra dengang, man udbetalte SP-ordningen, den var jo, det er ikke godt nok, at der var rigtig mange flere end regnet med, der fik den udbetalt, men det havde faktisk ikke rigtig nogen effekt, hvad skal man sige, i hvert fald så stor effekt, som man havde regnet med, fordi folk endte med at putte dem i opsparing eller i hvert fald ikke bruge pengene her i Danmark. Hvad får jer til at tro, at en fremskyndet udbetaling af efterlønsbidraget skulle have nogen særlig stor gavnlig effekt?

Statsministeren: Man kan sige, at efterlønsreformen er én af de meget, meget sjældne beslutninger, som har en dobbelt positiv effekt, fordi den er med til at skabe varig velfærd i Danmark, mere holdbarhed, sikrer os imod fremtidig gældsætning. Det er jo hovedformålet. Samtidig betyder det, at folk, som har en mulighed for at stå af ordningen og skal have nogle penge tilbage, det betyder så, at der er en afledt mulighed for, at der kommer penge i spil. Og nu nævner du SP. Altså man skal jo være forsigtig med tal efter hukommelsen, men det er nu min bedste erindring, at Finansministeriets vurdering er, at over en toårig periode, der var det omkring halvdelen af de penge, der kom ud fra SP, som blev bragt ind i de private forbrug. Og jeg tror, det vi regner med her, rent beregningsteknisk, det er en tredjedel af de efterlønspenge, der nu udbetales, de sætter sig i forbrug.

Ja, værsgo!

Spørger: Statsminister – i starten af min tid som korrespondent her i Danmark, der fandtes der en velfærdskommission i 2005, som sagde: Det grundlæggende problem i Danmark, det er, at vi er i en global verden, vi skal konkurrere på globale vilkår, så skatten på arbejde er for høj, og vi skal flytte den fra arbejdet til boligerne. Nu kan jeg se, at det, I kommer og præsenterer, så er det igen, altså I stimulerer konjunkturerne, men det er igen boligejerne sådan set, der får en gavnlig effekt. Jeg går ud fra, du ikke kommenterer det, som din forgænger har gjort og kaldt for politisk tonedøv. Men hvis du mente det alvorligt med at være en ansvarlig statsminister, der tænker langt ud i fremtiden, er det så ikke nu, at du bliver nødt til at sige til danskerne, at der er et eller andet mere grundlæggende, vi skal gøre, altså at der i den kommende periode venter nogle store reformer, hvor vi også bliver nødt til at se på nogle grundlæggende ting, fx det at flytte skat fra arbejde til bolig, som eksperterne har anbefalet?

Statsministeren: Der er brug for, at der sker grundlæggende ting. Og det er jo også derfor, at vi i et valgår har truffet helt nødvendige, men svære reformbeslutninger. Sagt åbent til danskerne – er vi nødt til at korte efterlønnen ned, gøre den mere solidarisk. Sagt til danskerne – at når vi lever længere, så skal vi blive længere på arbejdsmarkedet. Sagt til danskerne – at vi er nødt til at halvere dagpengeperioden. Det er nødvendige grundlæggende beslutninger, som jo i øvrigt hviler på de anbefalinger, vi har fået fra vismændene. Jeg er i øvrigt også enig om, at skatten på arbejde skulle ned, og det er også derfor, at vi nu af tre omgange har sat den ned. Men Danmark er måske det samfund i verden, der har den højeste skat. Det samfund i verden, der har det højeste offentlige forbrug. Ingen steder i verden, i hvert fald i den frie åbne verden, kan man finde et land, hvor vi har så stort et kollektivt forbrug. Og det er jo derfor, regeringen har gjort det til sin indsats at holde skatterne i ro – skattestop, som jo altså over tid betyder, at skattetrykket falder – og give finansierede skattelettelser. Det kan vi godt gøre samtidig med, at der er tryghed omkring boligejernes vilkår. Skattestoppet, som er dét, der skaber tryghed hos boligejerne, det er fuldt finansieret i det helt kontante budget, vi har lagt frem for Danmark, som rækker frem til 2020.

Spørger: Men det er jo en forudsætning for stabile offentlige finanser, at man har vækst. Og du har lige været til en konference i går, hvor hele erhvervslivet har fortalt dig vores konkurrence, set med globale øjne, ikke er god nok. Så der skal da gøres mere, hvis man ikke kun vil dreje på en skrue her og stimulere konjunkturen her og nu, men også hvis du tænker på 2020, så må Danmark da se helt anderledes ud, end det gør i dag?

Statsministeren: Der skal ske ting. Og det er jo præcis derfor, at vi har indgået aftaler, der øger pensionsalderen, der korter efterlønnen, der skaber et mere offensivt SU-system, som skaber et mere moderne dagpengesystem. Det er også derfor, det er så vigtigt, specielt i en situation, hvor verden er præget af gæld og mistillid, at vi har en økonomisk politik, der hænger sammen. Det kan godt være, det ikke er så populært. Det kan godt være, at det er mere populært at have pæne overskrifter – ufinansieret gavebod, men der er jo en bagside af den medalje. Og det vil ødelægge det for dansk konkurrenceevne, og dermed gå ud over danske mennesker, der passer deres arbejde, hvis man lægger en økonomisk politik frem, som er gennemhullet, fordi det vil betyde, enten at renterne kommer til at stige, eller at afgifter og skatter kommer til at stige. Og det er der simpelthen ikke plads til. Der går en lige linje fra gældsætning til mindre velfærd. Det er derfor, jeg har lagt så afgørende vægt på i god tid inden et valg, som selvfølgelig kommer i år, at få klarlagt, hvilke præcise beslutninger er det, der skal træffes, for at det her samfund hænger sammen.

Justitsministeren: Jeg vil godt tilføje, at jeg har flere gange sagt, at det vigtigste for at skabe vækst i Danmark, det er, at regeringen får gennemført vores reformer, at få lovgivet om efterlønsreformer, og de andre ting vi aftalte i foråret. For det er jo dét, der sikrer en holdbar og en konkurrencedygtig økonomi i Danmark på længere sigt. Og det er også dét, som i høj grad skal bidrage til, at erhvervslivet og borgerne tænker – nu er der stabile forhold omkring dansk økonomi, nu ved vi, hvad vi har i vente, nu kan vi begynde at disponere. Så jeg tror i sig selv, det også vil være en faktor, der skaber vækst her og nu, men det langsigtede er selvfølgelig det vigtigste overhovedet, at der er balance i dansk økonomi på længere sigt, at der er konkurrencedygtige vilkår for vores erhvervsliv. Vi lever i en verden med global konkurrence, hvis ikke vi er dygtigere end de andre, så bliver vi fattigere end de andre. Og derfor er det selvfølgelig vigtigt. Og derfor er jeg også helt enig med statsministeren i, at det er lige præcis dét, vi gennemførte i foråret. Noget af det skal der så lovgives om på et tidspunkt. Statsministeren, forstår jeg, har tænkt sig, der skal være valg inden jul, og så kan vi så gennemføre det ved lovgivning. Men det vi tilføjer her, det er altså bare – lige her og nu kan vi se, ikke mindst på grund af tallene i andre lande, at noget tyder på, at vores eksportmarkeder bliver afdæmpet i deres vækst, og det vil sige, vi måske ikke kan lade eksporten trække så meget, så må vi stimulere det indenlandske forbrug. Og der er boligmarkedet altså fastfrosset, og det er én af grundene til, at økonomien er gået i stå. Og derfor stimulerer vi blandet andet dér. Så det er et kirurgisk snit, vi lægger ind nu, for at stimulere økonomien her og nu, samtidig med at vi sikrer holdbarheden på længere sigt. Og den sammenhæng er meget vigtigt, for hvis vi ikke havde den holdbarhed, hvis vi ikke gennemførte de reformer, så ville det ikke være ansvarligt af os at stå og foreslå de her ting, fordi så ville der ikke være penge til det.

Spørger: Lige til sidst og ganske kort. Er I modige nok?

Justitsministeren: Det vil jeg bestemt mene. Jeg synes, at vi har været meget modige med at foreslå og så også få gennemført aftalerne om de reformer, som vi så skal lovgive om.

Statsministeren: I sidste ende er det jo andre, der skal bedømme vores mod. Men det skal jo bedømmes på, at vi altså helt konkret og åbent siger, hvad der skal ske. Altså vi går ikke og putter med det. Vi har regnestykker, der hænger sammen. Vi har virkemidler, der er konkrete. Vi siger ikke, at hvis nogen på et senere tidspunkt er i stand til at træffe nogen beslutninger, vi ikke ved, hvad går ud på, så falder der penge ned fra himlen, altså. Vi er meget, meget konkrete, og så må andre jo, når den dag kommer, bedømme, om det, vi konkret foreslår, det er modigt nok.

Godt, vi skal snart til at slutte, tror jeg. Vi kan måske tage nogle få spørgsmål.

Ja, Klarskov ... ja, tag du den bare, du har været der længe. Ja, det har I jo alle sammen, men ...

Spørger: Men det er til Barfoed, om ikke du vil fortælle, hvorfor det er nødvendigt at fremrykke offentlige investeringer og altså offentlige anlægsarbejder?

Justitsministeren: Det er simpelthen en vigtig del af den samlede pakke. Det er én af de muligheder, vi har, for uden at bruge flere penge, dvs. destabilisere vores økonomi på længere sigt, så at sætte gang i nogle aktiviteter i samfundet. Vi bruger ikke flere penge. Vi øger ikke de offentlige budgetter. Vi øger ikke gælden. Vi flytter bare på nogle investeringer fra det ene år til det andet, fordi der lige her og nu er brug for at gøre noget. Det kan man ikke sådan bare lige gøre, fordi masser af ting kan man ikke sætte i gang på kort sigt. Det kræver forberedelse, udbud osv. Men vi har altså identificeret visse større projekter, som det rent faktisk er muligt at fremrykke. Og derfor er der god fornuft i at gøre det. Det gjorde vi, som det tidligere er blevet sagt af statsministeren også tilbage i 2008, jeg var selv med til det som transportminister, at rykke fx reparationsarbejder osv. frem for at skabe vækst. Så det er fornuftigt og holdbart at gøre det.

Spørger: Men så sent som på jeres sommergruppemøde i sidste uge, der siger du, og jeg citerer: ”Der er masser af offentlig anlægsaktivitet på vej, så det er ikke dét, vi mangler”.

Justitsministeren: Ja.

Spørger: Hvordan harmonerer det?

Justitsministeren: Men det hænger da sammen med, at der er masser af offentlige ... der er ... i 25 år har der ikke været mere i gang, end det vi sætter i gang i øjeblikket. Så det er ikke det offentlige forbrug som sådan, som er årsagen til, at vi har en lav vækst. Det er, fordi det kniber med privatforbruget, det kniber med de private investeringer. Og vi øger ikke det offentlige forbrug, men vi flytter investeringer fra det ene år til det andet, fordi det kan vi gøre på nogle udvalgte områder, uden at det skader holdbarheden i vores økonomi. Og derfor er det sund fornuft at gøre det.

Spørger: Men du sagde, det er ikke offentlige anlægsaktiviteter, vi mangler. Men det gør vi nu så.

Justitsministeren: Nej, vi mangler ikke offentlige anlægsarbejder, fordi vi har ikke haft flere i 25 år. Men hvis vi kan identificere nogen, der kan bidrage yderligere til at sætte gang i væksten, gang i anlægsaktiviteten, og dermed gang i vores samfundsøkonomi, så er det jo kun godt. Dét, jeg har været optaget af, det er at identificere, hvor er det for alvor, problemet er. Og problemet er jo ikke det offentlige forbrug. Problemet er jo privatforbruget, boligmarkedet, de private investeringer. Det er dér, væksten er lavere, end vi havde forventet. Men hvis vi kan skubbe nogle offentlige anlægsinvesteringer frem, så de kan hjælpe på at få sat gang i de ting, så er der kun god fornuft i at gøre det.

Statsministeren: Og det er jo derfor, vi spiller på alle strenge. Og det har vi gjort hele vejen igennem de her kriser, vi har været igennem. Fremrykket offentlige investeringer, stimulering af det private forbrug, forlængede kredittider til erhvervslivet. Vi spiller på alle strenge, eller vi bruger alle værktøjer i værktøjskassen. Det har vi gjort før, og det gør vi så her igen. Regeringen har jo ført en politik, der har haft det formål at skabe mere plads til offentlige investeringer altså. Det har jo været hele formålet med den politik, vi har ført, at få bygget nye supersygehuse, at få bygget en Femern Bælt-forbindelse, at få lavet en ny Metro Cityring, at få lavet kæmpe infrastrukturinvesteringer i motorveje, elektrificering af ... eller nyt signalanlæg på de danske jernbaner. Det er jo derfor, vi har et investeringsprogram her de næste 10 år, som løber op på den anden side af et par hundrede milliarder kroner. Og nu står vi et andet sted, end vi gjorde før sommer, og så justerer vi også her. Det er ikke noget mirakelmiddel, men det er klogt at gøre, fordi vi altså har valgt at gøre det i en form, hvor vi har sikkerhed for, at det er noget, der kommer til at virke med det samme.
Kristeligt Dagblad, og så tror jeg, vi skal slutte.

Spørger: Jamen jeg vil så spørge lidt i den moralske boldgade. I klandrer befolkningen for, at vi ikke er rigtig gode til at svinge dankortet, og også at vi sparer mere op, end vi har gjort i rigtig mange år. Hvorfor er det egentlig så galt? Er det ikke i orden, at vi sparer op. Er det ikke klogt og fornuftigt og god borgerlig moral at spare op?

Statsministeren: Jeg klandrer bestemt ikke nogen for noget i den sammenhæng. Fordi det er jo sådan set vidnesbyrd om, at den enkelte dansker har draget en læring af de år, hvor det hele gik lidt for stærkt. Og hvor der var en tendens til, at man levede, kan man sige, lidt for flot. Så det er jo en naturlig reaktion, at når verden bliver ramt af finansiel uro, og nu altså en gældskrise, hvor hele problemet er – er politikerne i stand til at træffe de nødvendige modige beslutninger, så gælden kan betales tilbage. Så er det jo en naturlig reaktion, at man tænker sig om. Men i dag står vi altså med en opsparing, som er altså meget, meget høj, og det er jo derfor, vi vil gerne gøre vores til at skabe den yderligere tryghed, som gør, at vi tør disponere i familierne. Men i sidste ende er det jo den enkelte familie, det skal vi jo ikke gøre os til dommere over.

Spørger: Men det er stadig rigtigt forstået, at I gerne ville have, vi sparede mindre op og brugte flere penge. Er det ikke sådan?

Statsministeren: Jamen altså, det korte og lange er jo bare, at når vi ser på, hvad er det, der gør, at væksten bliver lidt mindre, end det man kunne have håbet. Så er det jo i høj grad det private forbrug. Og det er i øvrigt dobbelttydet – det er både det private-private forbrug, men det er altså også ude i de private virksomheder. Og det er jo også derfor, vi gør noget målrettet dér i forhold til virksomhederne. Det er jo derfor, at vi har lavet skattekreditter for virksomheder, der investerer i forskning. Det er derfor, vi sender signalet om, at selskabsskatten skal ned. Det er derfor, at vi har en økonomisk politik, som hænger sammen, uden vi er nødt til at gå til virksomhederne og lægge nye byrder på dem. Det er jo også et bidrag til at skabe et mere trygt investeringsklima hos de private virksomheder.

Spørger: En sidste ting. Hvis Folketinget alligevel skal arbejde her i september måned, og det haster sådan med at få de her ting hjem, hvorfor så ikke også få tilbagetrækningsreformen vedtaget i samme ombæring.

Statsministeren: Regeringen har jo sendt lovforslagene omkring en tilbagetrækningsreform i høring – og ellers er vi ved at gøre det. Og altså dermed kan man sige helt teknisk at berede vejen for, at man kan få en hurtig vedtagelse efter et folketingsvalg, sådan at man ikke efter et folketingsvalg skal i gang med at lave lovforslagene. Det skal være på plads, så er det bare at tage det ned i salen og få det vedtaget. Men det er jo efter et folketingsvalg. Og hvorfor er det det? Jamen, det er, fordi det er det anstændige. Det er dét, partierne har aftalt med hinanden, at det skal danskerne have en mulighed for at tage stilling til. Og det bliver jo et af temaerne, når den dag kommer. Og der er det jo vigtigt at holde fast i, at når vi i dag er i stand til at lægge en pakke frem til næsten 11 milliarder kroner, hvor vi målrettet øger investeringer, fremrykker renoveringer, laver en pakke, der kan tø boligmarkedet op, udvider BoligJobOrdningen – jamen, så er det jo, fordi vi har truffet de beslutninger. Og derfor hviler det jo helt grundlæggende på, at det kommer på plads på et tidspunkt. Man skal jo have pengene, før man kan bruge dem.

Justitsministeren: Og så er der også det ved det, at efterlønsreformen indebærer en opsigelse af velfærdsforliget. Og der har vi jo den skik på Christiansborg, at sådan nogle forlig, dem opsiger vi inden valg, sådan at man er fritstillet efter et valg. Og derfor skal der et valg til, fordi vi først er fritstillet i henhold til den praksis, vi nu har på Christiansborg. Vi er først fritstillet fra velfærdsforliget og kan ændre på efterlønnen, når der er gennemført et folketingsvalg.

Spørger: Men med et rent rødt flertal efter valget, så har I alligevel ikke pengene.

Justitsministeren: Men det bliver der heller ikke.

Statsministeren: Altså det skal man jo ikke stå og forudsdiskontere. Jeg vil bare sige, at så er der for alvor grund til bekymring. Jo, jo, men altså hvis jeg bare må slutte af med at anbefale, at man kigger ude i verden. Altså jeg noterer mig jo, at det spørgsmål, der sådan rigtig har tyngde, det kommer fra en udenlandsk korrespondent. Kig ud i verden! Verden er præget af en global frygt, tillids- og gældskrise. Der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om landene er i stand til at betale deres gæld tilbage. Dét, der accelererede den udvikling, vi har set i sommer, det var noget, der begyndte at minde om en slags nedsmeltning af amerikanske politiske systemer, hvor man først i sidste splitsekund fik truffet de nødvendige beslutninger for at afværge en statsbankerot. Se til Sydeuropa. Hvis man vil skabe holdbar vækst, så kan vi tage en stribe initiativer her, der kan skubbe, og det er rigtig godt, og det skal jeg ikke stå og undersælge. Men hvis man vil skabe holdbar vækst, så handler det altså først og sidst om, at der er sunde offentlige finanser. At vi har taget hånd om at sikre, at der er arbejdskraft og penge til fremtiden. Der går en direkte linje mellem gældsætning og mindre velfærd. Og det er jo grundlæggende det store spørgsmål. Og derfor kan det ikke nytte noget, at man forsøger at skubbe boligejerne ud, hvis det man skubber dem ud på, det er en is, der er ved at briste, fordi man har en økonomisk politik, der hænger i laser, og som er gennemhullet, og som ikke hænger sammen, og som logisk på et tidspunkt vil sætte sig i enten højere renter eller i øgede skatter.

Tak fordi I kom!”