Pressemøde den 24. august 2023

Statsminister Mette Frederiksen: ”Velkommen til pressemøde her i dejlige Skælskør, hvor vi netop har afholdt vores regeringsseminar. Og det må man sige, det sker efter en uge, hvor verdens øjne, i hvert fald delvist, har hvilet på Danmark.

Besøget fra præsident Zelenskyy var, synes vi, en stolt stund for hele vores land.
Og med beslutningen om at sende F-16-fly til Ukraine, så viser vi danskere endnu engang, at vi er parat til at gå forrest i vores støtte til Ukraine og i den nødvendige kamp for fred og frihed i vores Europa.

I den forbindelse vil jeg gerne igen sige en stor tak til alle danskere for en fantastisk opbakning.

Vi går en travl politisk sæson i møde. Jeg vil kort nævne nogen af regeringens vigtigste prioriteter for efteråret.
For det første, så vil vi give en ekstra økonomisk håndsrækning til landets kommuner og regioner. De er i gang med lige nu en svær budgetlægning.
Vi står sådan set i en fantastisk situation i Danmark. Vores økonomi er stærk. Vi har, som I ved, meget høj beskæftigelse. Vi har lav ledighed. Vi har fortsat lav gæld. Og inflationen er faldet. Faktisk er vores økonomi stærkere, end vi havde turde håbe på –og end vi troede, da vi lavede aftalerne med kommunerne og regionerne tilbage i foråret.
Og når økonomien har det bedre, så skal det også kunne mærkes i velfærden.
Derfor foreslår regeringen at afsætte en milliard kroner om året ekstra til den borgernære velfærd. Det handler selvfølgelig om at imødegå nogen af de besparelser, som ellers er på bordet i kommuner og regioner.
Og vi ved godt, og det vil jeg gerne understrege, at selvom en milliard kroner ekstra er et stort beløb, så løser det ikke alle problemer, det ved vi godt. Men vi håber, at det vil være en håndsrækning til at få budgetterne til at hænge bedre sammen, og så med dét også undgå nogen af de besparelser, der ellers risikerer at ramme blandt andet vores unge, børn, syge og ældre.

Det er vigtigt for regeringen, at de her penge – de udmøntes ubureaukratisk hurtigst muligt, og de skal ud at gøre en forskel allerede her i 24.

I efteråret, der vil vi også fortsætte vores arbejde for at styrke sundhedsvæsenet. Vi skal have et sundhedsvæsen i verdensklasse. Det er dét, vi har brugt formiddagen på at diskutere. Derfor har vi valgt, som en del af vores kommende 2030-plan, at levere et historisk løft af sundhedsvæsenet. Det skal være mere robust. Og vi skal gøre op med noget af den ulighed, der desværre stadigvæk gælder både geografisk og socialt.

Og samtidig så skal vi tage de næste vigtige og afgørende skridt i den grønne omstilling. Vi har set en sommer, hvor klimaforandringerne ikke er et skrækkeligt fremtidsscenarie, men en realitet.
Rundt om på kloden har vi set de meget, meget skræmmende eksempler på konsekvenserne. Ekstreme temperaturer, skovbrænde, kæmpe hagl i Italien, oversvømmelser også i Norge og Sverige. Og herhjemme mere regn end vi plejer at se i juni måned.

Lad mig gøre det meget klart – klimakrisen er vor tids største udfordring, og derfor skal vi levere på de klimamål, vi har sat i Danmark. Derfor kommer I også til at se i efteråret, at regeringen vil fremlægge en række grønne udspil og initiativer – ikke mindst ser vi frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger til en klimaafgift i landbruget, som vi så kommer til at arbejde videre med politisk.

Og alle de her hovedopgaver, hvad enten vi taler styrkelsen af sundhed og vores velfærdssamfund, den grønne omstilling – ja, så starter og slutter det med, om vi har de dygtige medarbejdere, som vi har brug for. Og det er lige præcis dét, vi mangler. Det gælder i den offentlige sektor, i velfærden, det gælder i den private sektor i forhold til den grønne omstilling.
Vi mangler sygeplejersker og SOSU’er, faglærte til at sætte vindmøller op – bare for at nævne et par eksempler.
Og derfor vil I også se, at vi i den kommende tid kommer til at fremlægge initiativer, der handler om at holde fast på de dygtige medarbejdere, vi har, men også at gøre det endnu mere attraktivt at arbejde.
Det handler om løn, og det handler om skat, og det handler om uddannelse.

Vi har allerede i sidste uge præsenteret en stor investering i erhvervsuddannelserne. Det næste vi tager fat på, det er folkeskolen. Og som jeg sagde det før, så er efterårets omdrejningspunkt for regeringen et spørgsmål om at sikre, at vi har de medarbejdere i Danmark, vi har brug for.

Vi glæder os til en ny politisk sæson. Og håber på et godt samarbejde – både med Folketingets partier, men også alle de andre mange der gerne vil være med til at tage et ansvar for vores land.

Og med de ord til indledning, så giver jeg i første omgang ordet videre til dig Jakob.

Værsgo!

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Tak for det!

Vi har haft et rigtig godt seminar hernede. Og når vi i dag kan afsætte en milliard kroner ekstra til kommuner og regioner – jamen, så er det, fordi vi står på et rigtig stærkt fundament. Dansk økonomi den er robust. Og denne her regering fører en ansvarlig økonomisk politik, og det giver mulighed for at manøvrere. Det giver mulighed for at prioritere, når der er brug for det.

Sidste efterår, der stod vi i en situation med en historisk høj inflation på omkring 10 %, og det gjorde, og det gør det altså stadig, ganske ondt på rigtig mange familier, for mange kommuner, for mange virksomheder, på regionerne – jeg tror, alle kan mærke, at der er meget højere priser derude.

Heldigvis, så står vi også i dag et andet sted, end vi gjorde for et år siden. Det betyder ikke, at problemerne er væk. Men Danmark er blandt de lande i EU, hvor inflationen den er aftaget og blandt de absolut laveste.
Beskæftigelsen – ja, den er fortsat tårnhøj. Det er godt. Det skal vi glæde os over. Først og fremmest for de mennesker, der har et arbejde at gå til hver eneste dag.
Så skal vi også holde meget skarpt øje med udviklingen. Vi skal føre en ansvarlig økonomisk politik. Vi skal passe godt på dansk økonomi. Vi skal undgå at puste til inflationen.
Det handler kort og godt om at skabe tryghed for danske familier og for danske virksomheder, fordi det er altså ikke alle steder, at man kan mærke, at det overordnet går godt.

Som jeg nævnte det før, så er den nye valuta i dansk politik evnen til at tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere. Der er stadigvæk mangel på arbejdskraft.
Og derfor, så vil regeringen i den kommende politiske sæson fremlægge forslag til reformer, som styrker dansk økonomi, sikrer arbejdskraft og skaber nye arbejdspladser i de kommende år.

I den allernærmeste fremtid der kommer vi her i næste uge til at fremlægge regeringens forslag til en finanslov for 2024.
Det vil naturligvis være en ansvarlig finanslov, som først og fremmest er afstemt til den økonomiske situation, men som også indeholder en række vigtige økonomiske prioriteter. Nogle af dem kender I allerede – vi investerer i erhvervsuddannelserne, sådan så flere unge mennesker de uddanner sig til SOSU’ere, til tømrere, til elektrikere.
Vi investerer i vores landdistrikter, fordi det skal være lettere at bo. Det skal være lettere at leve i hele Danmark, fordi vi ønsker et Danmark, der er i balance.

Så afsætter vi en ramme til en iværksætterpakke, fordi det skal være endnu mere attraktivt både at starte og drive en virksomhed i Danmark, vi skal have de nye fyrtårne frem.

Så vil regeringen senere i år præsentere vores 2030-plan. Den vil lægge sporene for den økonomiske politik i de kommende mange år, som navnet indikerer. Og det vil også være her, hvor vi kommer nærmere, hvornår de mange initiativer fra regeringsgrundlaget, herunder det omfattende reformprogram bliver sat i søen.

Allerede, så har vi peget på fire centrale spor hertil efteråret, som også vil afspejle sig i 2030-planen, og som er helt afgørende – både for en bedre velfærd og for mere vækst.

Skat og løn, fordi det skal være mere attraktivt at arbejde.
Frisættelse, fordi den enkelte pædagog, lærer, sygeplejerske skal have mere albuerum, for at den enkelte elev, det enkelte barn, den enkelte patient får en bedre behandling.

Så kommer vi også til at arbejde på at fjerne unødigt papirnusseri i den offentlige sektor.

Vækst og grøn omstilling. To ting som nødvendigvis må gå hånd i hånd, fordi klimaforandringerne de er alvorlige. Vi har set det, som statsministeren siger det, her i sommer med skovbrande med vanvittigt høje temperaturer, med hagl på størrelse med tennisbolde.

Det her det er min politiske generations største udfordring.

Og så på uddannelse, fordi det altså også handler om, hvad er det for nogle kompetencer, den enkelte har brug. Hvad er det for nogle kompetencer, virksomhederne og vores velfærdssamfund har brug for.

Så kort sagt – dansk økonomi har klaret sig godt i svære tider. Og denne her regering kommer til at gøre, hvad der skal til for at sikre, at Danmark og dansk økonomi også kommer godt videre og er godt rustet til fremtiden.

Det ser vi frem til at fortsætte arbejdet med og komme i gang med i den nye politiske sæson.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Lars, ordet er dit!

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det.

Jeg har egentlig ikke så meget at tilføje. Jeg føler mig pænt dækket ind i dét, der er sagt. Det er rart at være i gang igen og har mødtes her et døgn for at diskutere det arbejdsprogram, vi nu tager hul på.
Og det går jo godt. Solen skinner over regeringen. Det kan man føre sandhedsbevis for. Og solen skinner over Danmark, og det er også godt. Der er jo så dét, at når solen skinner, så står skyggerne også skarpere, og der er jo nogle skygger. Og en af de skygger vi nu prøver at kaste lys over, det er jo det der lidt dilemmafyldte, at vi alle sammen nu har et billede af, det går godt i dansk økonomi. Det gør det også. Vi har et ekstra råderum. Vi fattes ikke penge. Vi fattes hænder. Og så sidder man så ude i kommuner og regioner og har svært ved at få regnestykket til at hænge sammen.
Og det er jo i det lys, at vi har truffet den beslutning nu at lette budgetbehandlingen ude i landets kommuner og amter ved at tilfører kommunerne 650 millioner ekstra og regionerne 350 millioner ekstra.

Vi bilder os ikke ind, at det løser alle problemer, men det kan forhåbentlig jo tage spidsen af nogen af de dilemmaer, der er derude. For eksempel det dilemma, at vi arbejder med at frisætte den danske folkeskole. Gøre den mere praksisorienteret. Give vores børn et bedre rygstød til at komme ud i livet. Og rundt omkring der sidder man så og lukker skoler nu.
Vi kan jo ikke bestemme, hvordan de penge, vi nu lægger ud til kommunerne, skal bruges, men det er i hvert fald et forsøg på at give en håndsrækning.

Et andet sted, hvor man kan få øje på, at skyggerne står skarpere, når solen skinner, det er jo, at lige om lidt så passerer vi så tre millioner danskere i beskæftigelse. Aldrig har vi haft en højere beskæftigelse. Vi mangler mennesker.
Antallet af folk i den arbejdsdygtige alder, det falder frem til 2030. Det er en kæmpe udfordring.
Og i det her billede af, at der er jo arbejde til alle dem, der gider at arbejde, kunne man sige, der er det jo enormt dilemmafyldt, at vi stadigvæk har mere end 40.000 unge mennesker, som ikke har fundet fodfæste i tilværelsen, som ikke er i gang med uddannelse eller arbejde. Og det vil være en hovedprioritet for os her i efteråret.
Vi skal simpelthen have alle med. Altså, vi har jo en historisk mulighed for nu at få alle med, fordi der er brug for alle. Og jeg glæder mig usigeligt til, at vi lægger vores finanslovsforslag frem, hvor man også kan se, at vi reelt tør satse på det her område. Det er jo noget, vi kommer til at vende tilbage til.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var dét, vi ville starte med.

Så er ordet jeres!

Vi starter med TV 2!

TV 2: Altså, Mette Frederiksen, nu var du selv inde på, at det måske ikke rækker denne her milliard. Vi havde selv kommuner og regioner i fjernsynet i går, der sagde: Jamen, for at danskerne ikke skal se ind i længere ventelister, dyrere medicin – jamen, så skulle man bruge 2½ milliard.
Hvad siger du til det?
Er det her nok, og hvor meget rækker denne her milliard?

Statsminister Mette Frederiksen: Som vi også siger indledningsvist, så påstår vi jo ikke, at det her løser alle problemer, men det er trods alt et vigtigt skridt.
Det er jo vigtigt at sige, også i forlængelse af hvad Jakob var inde på før, at inflationen er ikke helt væk endnu. Det er gået bedre i Danmark med at få den dæmpet end i hvert fald nogle andre lande. Og den er på vej i den rigtige retning, men vi bliver nødt til stadigvæk at holde igen. Altså, inflation er jo, det har vi jo lært igen nu her efter 40 år, det er jo noget af dét, der virkelig kan true en almindelig families økonomi og give nogle ret hårde slag ind – både i den offentlige sektor og i den private sektor. Så vi bliver nødt til, indtil den er nede på et almindeligt niveau i sådan moderne forstand, så bliver vi nødt til stadigvæk at holde igen. Og det kommer jo med en pris. Det gør det derhjemme i familiernes økonomi, og det gør det også i kommuner og regioner.
Når det er sagt, så skal vi jo …, så har vi meget klart tilkendegivet for denne her regering, at vi vil investere i vores velfærdssamfund. Der er lavet aftaler, hvor vi tilfører kommuner og regioner flere penge. Nu kommer vi med en yderligere milliard. Og som det blev mere end antydet fra de to herrer her ved bordet, så kommer der også et finanslovsforslag i næste uge, hvor der også vil være investeringer.

TV 2: Men kan du godt forstå, hvis man som almindelig dansker, hvis vi skal sige det sådan, der er på venteliste fx, hører en statsminister i nogle af de interview, du lavede her i forrige uge, sige: Jamen, vi har sådan set masser af penge. Vi mangler hænder. Vi har penge nok.
Kan du godt forstå, at man måske så synes, at den prioritering er lidt mærkelig, og måske ikke kan forstå inflation og alle de andre ting, men tænker – jamen, vi vil gerne have en bedst mulig behandling?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså 1) Det er vigtigt ikke at overgøre, når vi siger, at lige nu er det ikke pengene, der er vores store udfordring, fordi selvom vi har et større økonomisk råderum, så er der også rigtig mange opgaver foran os. Altså, vi kommer til at skulle investere massivt i forsvar og sikkerhed.
Vi ønsker som regering at investere i vores velfærd, og vi står over for en grøn omstilling, som kræver meget, meget, meget store investeringer. Så pengene skal nok få afløb hurtigt.
Jeg forstår sagtens det dér. Og det er jo også derfor, vi er meget ærlige fra regeringens side om, der kan godt være nogle dilemmaer i den økonomiske politik. Og så er det selvfølgelig samtidigt vigtigt, at vi er jo også i gang med en forandring i den offentlige sektor, fordi vi bruger for mange penge væk fra borgeren. Så det her er ikke kun et spørgsmål om kroner og ører. Det er også et spørgsmål om, at vi alle sammen, og det er i staten, det er i regionerne, og det er i kommunerne, flytter penge fra administration og bureaukrati hen eksempelvis til at få nedbragt ventelisterne.
Jeg vil bare sige, dem der oplever ventetid i sundhedsvæsenet, de kan jo ved selvsyn se, at den primære årsag dertil, det er jo fordi, der ikke er medarbejdere nok.

TV 2: Og lige her til sidst, inden jeg giver den videre, fordi der er mange kolleger, der også vil spørge.
Jeg kunne godt tænke mig lige at tage fat i det her med, at vi også kommer til at mangle hænder.
Nu er udenrigsministeren i Danmark. Jeg har jo noteret mig, at du har været rigtig meget at rejse.
I dag skriver Lars Løkke i Berlingske, at man for eksempel også godt kunne se flere afrikanske medarbejdere komme til Danmark.
Er det noget, som Mette Frederiksen og Jakob Ellemann også synes er en god idé?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har aldrig nogensinde haft så mange udenlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked, som vi har nu. Og det er en meget, meget stor del af vores arbejdsstyrke, der kommer hertil udefra, så dét at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft er en del af den samlede økonomiske politik og er vores arbejdsmarkedspolitik.
Vi skal selvfølgelig tænke os godt om, så det ikke medfører nogle andre problemer. Og som Lars sagde det før – det vigtigste perspektiv for os nu – ja, det er jo, når det går så godt, som det gør i dansk økonomi med så lav ledighed at få bl.a. de godt 40.000 unge, som i dag hverken har en uddannelse, de er ikke i gang med en uddannelse – de har heller ikke et job, at få dem ind på arbejdsmarkedet.
Men udenlandsk arbejdskraft er en del af den her løsning. Det skal selvfølgelig foregå på ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Altså, når det går godt for dansk økonomi overordnet – jamen, så er det jo for en meget, meget stor dels vedkommende, fordi vi har international arbejdskraft i Danmark, og så er det medicinalindustrien.
Det er sådan de to store drivere i det her. Og ofte så bliver debatten om international arbejdskraft sådan let fordrejet. Det her, det er jo ikke en belastning. Det er jo ikke en byrde for Danmark, at der er mennesker, der kommer hertil for at arbejde. Det er en gevinst. Det er en nødvendighed, og det er det også fremadrettet.
Det skal foregå på ordentlige vilkår, fordi sådan gør man i Danmark, og vi har opkaldt en model efter vort land, som håndterer, hvordan det foregår. Men hvis ikke vi får international arbejdskraft til Danmark – jamen, så går tingene i stå. Så det er vi nødt til. Det er et af elementerne.

Så handler det om uddannelse. Så handler det om at bruge ressourcerne klogere. Men international arbejdskraft – jamen, det er en del af ligningen også.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, jeg tænkte bare om det også var fair, hvis jeg lige knyttede et par ord på det, da det sådan set handler om noget, jeg øjensynligt havde sagt.
Fuldstændig som Jakob siger det, så er en af hovednøglerne til, det går godt i Danmark, det er, at vi har fået mere udenlandsk arbejdskraft.
Af det her opjusterede råderum på 16 milliarder, der kommer noget nær halvdelen, 7 milliarder for at være helt præcis, på grund af en bedre arbejdsmarkedssituation. Og langt den største effekt kan tilskrives, at der er mere udenlandsk arbejdskraft, end dét vi lagde til grund.

Så vi står altså i den situation, at vi har flere penge, fordi vi sådan set har åbnet vores arbejdsmarked. Og vi mangler folk, og så kan løsningen jo ikke være på det at sige, så vil vi ikke tage nogen ind udefra. Altså, det ville jo være at spise vores egen hale.

Dét jeg helt konkret har talt om i Berlingske Tidende i dag, det er, om man kunne forestille sig, at det kunne være en del af den udviklingsstrategi, vi laver, og den strategi vi laver i forhold til Afrika, hvor vi gerne vil bygge partnerskab op, og det er der god grund til. Tag det her BRIKS-møde i Sydafrika, hvor den kinesiske vennekreds nu udvides til en række nye lande.  Vi har brug for at række ud.
Og man kunne forestille sig, og det er jo en strøtanke, at det var en del af sådan nogle landeprogrammer, at man hjalp dem med at opbygge deres egne velfærdssektorer.
Jeg kommer lige fra Kenya, som er et land, der hvert år skal skaffe arbejde til en million nye unge medborgere, som er et land i udvikling, som også bygger deres sundhedsvæsen op. Altså, kunne man forestille sig, vi hjalp dem med dét, og at det var et element i et sådant samarbejde, at nogen af dem, vi uddannede, midlertidigt også var i Danmark, som en del af at dygtiggøre sig og i øvrigt også for at give et bidrag til vores sundhedsvæsen.
Det er den tanke jeg har beskrevet i Berlingske Tidende i dag, og det er en, vi kommer til at arbejde videre med.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så er det DR, og det er nok lidt færre spørgsmål pr. medie, hvis vi skal nå.

DR: og det er bare lige opklarende til at starte med.
Hvordan er fordelingen af denne her ene milliard kroner mellem kommuner og regioner

Statsminister Mette Frederiksen: 650 millioner til kommunerne, og 350 til regionerne.

DR: Og hvordan vil I sikre jer, at det ikke bliver bureaukrati, når de skal fordeles.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det var jo egentlig derfor, jeg sagde det også indledningsvis, altså ... det her kommer jo til at indgå i den præsentation af finansloven, der kommer i næste uge, og de her penge skal målrettes den borgernære velfærd og ikke alt muligt andet.

DR: Prigosjin formodes dræbt i et flystyrt i Rusland. Hvad er den danske regerings reaktion på dét?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, det kan vi jo notere os. Altså, det er jo så øjensynligt en ny udvikling, at man ikke bare falder ud ad vinduer og ned ad trapper. Det tager vi ned … Vi ved jo ikke mere om det. Man må sige vores udfordring med Rusland er jo ikke personbåren. Altså, det er jo ikke, fordi at der er en leder af Wagner-gruppen, der er forsvundet, og så er der ikke et problem med Wagner-gruppen.
Jeg kommer lige fra Afrika, hvor Wagner-gruppen fylder mere og mere, og hvor man, når man taler, for eksempel med præsidenten i Kenya, jo altså har en oplevelse af, at det er en ren terrororganisation. Og jeg tror ikke, vi kan føle nogen lettelse, altså det er jo ikke sådan, at vi kan tænke – væk var han, og så er det problem væk. Altså det problem det er der, og det er systemisk, og det understreger det her topmøde i Sydafrika også i går.

DR: Og nu, hvor vi er ved udenrigspolitik, så skriver Berlingske i dag, at der ifølge Mærsk er en del ansatte på Århus Havn, der har relationer til Hells Angels. Århus Havn, det er også dér, hvor NATO og amerikanerne har fartøjer med våben og forskelligt militært udstyr.
Kan Danmarks allierede i NATO vide sig sikre på, at sikkerheden på Århus Havn er i orden, når I hører de her ting?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Jeg vil sige den sikkerhed, der er på Århus Havn, når allierede de sætter ting i land her, det er ikke noget man står for sådan helt lokalt. Det er noget, som forsvaret står for. Det er noget, som hjemmeværnet også er en del af. Og det kan jeg sige, det er der styr på.

DR: Så det bekymrer ikke jer at høre, at der er så mange …

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: … jo det bekymrer mig dybt, hvis rockermiljøet har infiltreret Århus Havn, men ikke af den årsag, du spørger om dér.
Men jeg synes, det er dybt, dybt bekymrende, og det synes jeg, vi skal gøre noget ved.

DR: Hvad skal I gøre ved det?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Jeg kender ikke situationen godt nok. Jeg har læst i avisen her til morgen, så jeg kan ikke sige, hvad vi kommer til at gøre ved det.
Men det skal da ikke være sådan, at rockermiljøet de kommer til at indtage … altså, vi har meget travlt med at sige, at kritisk infrastruktur ikke må blive overtaget af fremmede nationer. Det skal heller ikke overtages af rockerklubber.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det Ekstra Bladet og Ritzau!

Ekstra Bladet: Tak og vi forsøger med tre spørgsmål, hvis ikke det trætter for meget, også om velfærd.

Punkt 1 vil jeg lige høre til det her med arbejdsfællesskabet. Jakob Ellemann, du traf beslutning om ikke at være forsvarsminister mere i sidste uge, og vi har jo ikke kunnet komme det nærmere. I vil jo ikke konkretisere, hvornår det var.
Det må du gerne gøre, hvis du vil.

Men ellers vil jeg høre Lars og Mette – hvornår fik I at vide, at vi skulle have en ny forsvarsminister.

Statsminister Mette Frederiksen: Du havde tre spørgsmål.

Ekstra Bladet: Det var det ene.

Statsminister Mette Frederiksen: Du må gerne stille de to andre også.

Ekstra Bladet: Så skal I også svare på det.

Nr. 2, det er, om Jakob Ellemann, om du har fået det dårligt på et tidspunkt, om der er en udløsende faktor for, at du finder ud af her få dage inden, efter du har overtaget rollen, at du alligevel ikke vil være forsvarsminister. Om du har fået det dårligt, simpelthen.

Og det sidste spørgsmål det er til Mette Frederiksen: I 2017, altså Mette Frederiksen 1,0, der sagde du, at hvad er en skattelettelse værd, hvis ens gamle mor ligger med en våd ble, og der ikke er pædagoger nok.
Så mit spørgsmål til dig, det er, om velfærden kommer til at være på plads før, vi får skattelettelser, Mette 2,0 – hvad siger hun til det?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Må jeg starte med sådan helbredsoplysninger.
Som jeg håber, jeg også sagde det på det pressemøde Troels Lund og jeg holdt tidligere på ugen, så skyldes det her ikke mit helbred. Og det her, det skyldes ikke, som nogen har udlagt det, at jeg skal arbejde mindre. Det skyldes, jeg skal arbejde med noget andet. Fordi de opgaver, som ligger i Forsvarsministeriet, dem tror jeg, de fleste har kunnet få øje på er store, er krævende og kræver en meget, meget dedikeret indsats. Og det er en indsats, som er svær at kombinere med det at være partiformand, det at være en del af nærværende regeringsledelse. Og derfor, så har jeg prioriteret at rykke til Økonomiministeriet. Det har den fordel, at det er regeringens reformværksted. Og det betyder, at jeg har hånden på kogepladen i forhold til alle de reformforløb, som vi skal lave – både nu her i efteråret, men også fremadrettet.
Og ville jeg ønske, at jeg havde opdaget det noget før og var kommet til den erkendelse før – ja, det ville jeg, det kan jeg ikke gøre noget ved. Hellere træffe den rigtige beslutning sent end lade være med at træffe den.

Statsminister Mette Frederiksen: Nu skal jeg jo ikke give mine egne gamle citater karakter, men jeg synes da sådan set citatet er ret godt, og det vil jeg også gerne gentage i dag. Og derfor arbejder vi jo på flere forskellige fronter på én og samme tid. Vi kommer i dag og siger, vi godt kan se, at budgetlægningen er svær. Vi tilfører kommuner og regioner flere penge. Vi kommer her i efteråret med et meget, meget stort udspil på ældreområdet, som handler om at få frisat medarbejderne, så de faktisk har tid til at være sammen med vores gamle og lave dét, som ældrepleje handler om i stedet for at dokumentere alt muligt. Og i det hele taget, så er dét, der driver vores reformspor i denne her regering, det er jo, at der ikke alene er et ordentligt velfærdssamfund. Det knirker nogle steder, det gør det. Det er jeg ikke glad for, at det gør. Men det kan komme til at knirke endnu mere, hvis ikke vi evner at sikre, at der er folk nok på arbejde. Det er reelt dét, der her og nu er vores største udfordring, og den bliver endnu større den udfordring. Så ældre kommer til at være en hovedprioritet, men det behøver ikke at være i modstrid med, at der også er råd til nogle skattelettelser. Og dét, der ligger i regeringsgrundlaget, når man kigger på skat, det er jo primært, at vi løfter skatten for helt almindelige mennesker i beskæftigelse. Og det betyder, at nogen af de SOSU’er, der går på arbejde, de vil opleve, at de får lidt mere ud af det, kombineret med et lønløft. Og så har vi valgt at have et særligt fokus på enlige forsørgere. Og det, skulle jeg hilse og sige, kommer også til at gælde nogen af vores SOSU’ere.

Ritzau!

Ekstra Bladet: … der manglede et – hvornår fik I at vide, at der skulle være ny forsvarsminister?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Jamen, det kan jeg godt svare på.
Jeg fik det at vide efter beslutningen var truffet, og før den blev offentliggjort.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det Ritzau!

Ritzau: I går ind i den næste sæson her med 88 mandater i stedet for 89 plus de Nordatlantiske selvfølgelig.
Det kræver jo bare, der er én der ryger, eller én der bryder partidisciplinen, hvis I har noget, I gerne vil have igennem – kun jer.
Er det noget, der kan gøre en statsminister for en flertalsregering nervøs?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er ikke så meget, der gør denne her statsminister nervøs. De parlamentariske vilkår for vores regering er som de er. Og vi fortsætter ufortrødent vores arbejde. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at understrege, at vi har gjort op – vi har ikke truffet én eneste beslutning alene som regering. Ikke én eneste gang har vi brugt kun vores egne mandater. Og ca. 9 ud af 10 beslutninger, der er truffet her i vores første 8 måneder, de er gennemført med partier til begge sider.
Så vi er lykkedes med, synes jeg, både på nogle meget store, svære områder – havvind, havet i det hele taget, havplanen, på forsvar, på universitet og på nogle mindre områder, at få et rigtig, rigtig godt samarbejde med flere forskellige partier i Folketinget. Og det er også med den ånd, vi går ind i den næste samling, ikke kun med Folketingets partier, men også i endnu højere grad arbejde sammen for eksempel med arbejdsmarkedets parter og andre, som er vigtige at få med ind til bordet, når vi skal træffe nogle beslutninger for Danmark.

Ritzau: Men nu kommer der for eksempel konkret et forslag i forhold til de her Koranafbrændinger. Vi har før set de her værdispørgsmål, de kommer til at skabe uenighed i grupperne, også den gang med burka osv.
Kunne man ikke forestille sig, at der opstår en situation dér, hvor der er nogen, der siger – jamen, det her det kan jeg simpelthen ikke, i forhold til ytringsfrihed, i forhold til alt muligt, være med til her, så bryder partidisciplinen?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Jo, det kan man godt, men jeg synes bare, det er en vigtig pointe, som statsministeren har her det der med, at regeringen her, selvom den har et flertal – jamen, så er det jo ikke et flertal, som vi har brugt til at trumfe noget igennem med. Der er ikke en eneste beslutning, som er blevet vedtaget kun med de mandater, som vi repræsenterer her. Og sådan skal det også være. Altså, det er jo endnu vigtigere, når man har flertallet, at man sørger for at være inddragende, det ved vi fra kommunalpolitik, og det er også noget vi agter at fortsætte med i regeringen.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det Rytgaard!

Rytgaard: Vi får at vide af regeringen, at den tid er slut, hvor man bare kan komme med penge hver gang, man bliver mødt med et problem.
Hvordan kan det så være, at hver gang regeringen bliver mødt med et problem, for eksempel kræftområdet, problemerne på kræftområdet, så kom man anstigende med 5 milliarder ude på Rigshospitalet. Når der er kritik fra kommuner og regioner, så kommer I med 1 milliard kroner her. Altså, hvordan hænger det sammen?

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen: Men det synes jeg heller ikke er en rigtig beskrivelse. Altså, vi har lige brugt hele formiddagen med medlemmer fra den her Robusthedskommission og Strukturkommission, vi har nedsat på sundhedsområdet, fordi vi jo meget godt ved, at de udfordringer, vi for eksempel har på sundhedsområdet, de kan jo ikke håndteres alene ved at tilføre flere ressourcer. Altså, det kan de ikke. Det kræver, at der er nogle ting, vi tænker helt anderledes.

Vi har jo skabt et sundhedsvæsen, hvor det i høj grad er os, der er mindst syge, der har de største ressourcetræk, og hvor dem, der har det største behov er afskåret fra det. Altså, det rejser en hel anderledes stribe spørgsmål, der handler om, hvordan skal almen praksis være forankret. Hvordan skal samarbejdet være mellem almen praksis og sygehuse og kommuner. Kan man forestille sig, at man bruger boligselskaberne, som er det sted, hvor der bor rigtig, rigtig mange danskere, som har et større træk på sundhedsvæsenet end de proportionalt fylder. Kunne man inddrage dem på en ny måde? Det er jo alle de diskussioner, vi har i øjeblikket. Og det handler ikke om penge. Det gør det ikke. Noget af vores akutte indsats på sundhedsområder handler jo heller ikke om penge. Det handler for eksempel om at styrke vores egen styrelse og SIRI, så den får en smidigere behandling af udenlandsk sundhedspersonale. Man kan sige, pengene er et drivmiddel, men det er jo ikke, fordi vi tror bare det kan løses med penge. Men en del af det kan jo løses, hvis vi får nogen bedre godkendelsesprocesser, så jeg abonnerer ikke på, at vi bare løser med penge.
Men alt er jo både og – og ikke et enten eller. Det kan jo ikke være sådan, at fordi vi nu siger, der er en ny valuta i dansk politik, der hedder arbejdskraft, at så har vi så aflyst, at penge spiller en rolle. Penge er nok kommet for at blive.

Rytgaard: Et opfølgende.
Statsministeren nævner, der vil komme en række grønne udspil. Man ser frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger i forhold til en CO₂-afgift.
I fik som regering skrevet ind i regeringsgrundlaget, at deres opgave skulle udvides, så de også skulle undersøge muligheden for at lægge en CO₂-afgift på slutforbruget, som virkemiddel. Altså i stedet for at lægge dem på landbruget.
Er regeringen åben for at indføre klimaafgifter på forbrug?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Nu tror jeg lige, vi skal vente at se, hvad kommissionen kommer med her.
Dét, der er tankerne bag det her, det er, at uanset hvor du lægger en afgift, så ved vi jo godt, hvor den havner i sidste ende. Den havner hos os som forbrugere. Og hvis vi skal fastholde en eller anden form for konkurrenceevne for danske virksomheder i forhold til udenlandske virksomheder – jamen, så kan der være forskellige måder, du lægger den afgift på. Altså dét, man populært kalder at lægge afgiften i køledisken, eller at lægge den ved producenten.
Hvis vi risikerer en model, hvor vi skubber dansk fødevareproduktion til andre lande, hvor de jo producerer dels en dårligere kvalitet naturligvis, men jo altså heller ikke altid lige så klimavenligt, som vi gør det i Danmark. Så har vi ikke gjort klimaet en tjeneste. Vi har ikke gjort danske arbejdspladser en tjeneste. Vi har ikke gjort nogen som helst en tjeneste – andre end landmænd i udlandet. Og det er jo ikke opgaven her. Opgaven her er jo at løse en klimaudfordring samtidig med, at vi faktisk får dansk landbrug til at gå forrest i den her grønne omstilling.
Det er klimanationalisme det dér med bare at sige – jamen, så lader vi være med at lave det her, så holder vi os for øjnene og lader som om, det ikke bliver produceret andre steder.

Det er derfor, jeg starter med at være sådan lidt vævende og uklar for nu at varedeklarere det selv. Fordi – jamen, lad os nu vente på at se, hvad denne her kommission kommer med.
Dét, som er vigtigt for mig, det er, når afgiften alligevel havner på os alle sammen som forbrugere – jamen, så lad os gøre det på en måde sådan, at vi ikke skubber gode danske arbejdspladser til udlandet. Men så vi understøtter, at der faktisk kommer en yderligere grøn omstilling af dansk fødevareproduktion, for det er bydende nødvendigt. Klimaforandringerne er virkelige. Jeg synes ikke, at det har været for koldt i sommer. Vi er nødt til at gøre noget. Og vi er de bedste fødevareproducenter i verden. Hvis nogen skal gå forrest, så er det da os.

Statsminister Mette Frederiksen: Skærbæk!

Skærbæk: Mette Frederiksen du sagde forleden: Jeg kommer ikke til at opfordre danskerne til, hvordan man skal spise. Men som kollega på en konkurrerende avis har gjort opmærksom på, så er det faktisk kun et par år siden, at din tidligere regering lancerede en kampagne med budskabet om, at vi skal spise mindre kød.
Var du uenig i den kampagne, I lavede den gang?

Statsminister Mette Frederiksen: Undskyld, det er bare nogle gange altså, vi starter et pressemøde her med at konstatere, at der igen er kæmpestore bevægelser i Rusland, og vi har lige haft besøg af Zelenskyy. Og så ender vi alligevel med at stå og diskutere kød.
Jeg kommer ikke til på noget tidspunkt som statsminister at diktere eller anbefale eller på nogen som helst anden måde gå ind i, hvordan danskerne skal spise.
Jeg tror, der stadigvæk er en kostpyramide. Og der er nogle myndigheder, der kan komme med nogen anbefalinger til, hvordan man kan lave mad på andre måder. Det synes jeg også er fint. Men det betyder ikke, at jeg som landets statsminister bruger min taletid i den her verden på lige præcis dét.

Skærbæk: Men var det en fejl, at din daværende regering gik ud med det budskab – vi skal spise mindre kød?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg kommer ikke til at gå ind i den dér type diskussion. Jeg har fuld tillid til, at danskerne de kan træffe deres egne valg, hvad angår mad. Og så kan der være nogle fine anbefalinger om, hvordan man kan gøre tingene på forskellig vis.
Men jeg kommer simpelthen ikke til at gå ind i det dér som statsminister.

Skærbæk: Vi kommer ikke til at høre en minister i denne her regering sige – vi skal spise mindre kød?

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det B.T.!

B.T.: Nå jamen, jeg vil bare gerne spørge, hvad bliver der af det dér Demokratiudvalg, som du jo selv højt og helligt lovede danskerne dagen efter Minkkommissionens rapport udkom. For jeg tror, vi spurgte i foråret. Jeg har fornemmelsen af, der ikke er sket så meget.
Hvad sker med det? Får vi det snart?

Statsminister Mette Frederiksen: Der er sådan en række initiativer – både hvad angår offentlighedslov og demokratiudvalg og en række andre spørgsmål, som primært er forankret i Justitsministeriet, og som der stadigvæk arbejdes på, og det skal vi selvfølgelig nok få sat i søen.

B.T.: Men du har ikke nogen tidshorisont?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg har i hvert fald ikke en dato her og nu.

B.T.: Hvem der skal sidde i det og sådan noget?

Statsminister Mette Frederiksen: Heller ikke dét, nej.

B.T.: Nej

Spørger: Jeg vil godt spørge til det her med mangel på hænder igen.
Udenrigsministeren har jo lige været i Kenya og havde nogen strøtanker omkring det med at samarbejde med nogle andre lande. Det er jo en model, vi kender fra Tyskland, som har etablerede partnerskaber.
Er det regeringens holdning, at vi skal forsøge at indgå sådanne partnerskaber for at hente arbejdskraft fra eksempelvis afrikanske lande?

Statsminister Mette Frederiksen: Vi har ikke nogen konkrete planer om samarbejdsaftaler, men idéen om at have styr på, hvor mange der kommer hertil med illegal migration og via asylsystemet på den ene side – det arbejder vi meget på i EU. Og det arbejde skrider fremad. Og så på den anden side have en kontrolleret indvandring, der foregår på ordentlige forhold. Det er den rigtige måde at gøre det.
Og vi har en del udenlandsk arbejdskraft fra EU-lande. Mange faktisk i Danmark. Og vi har også nu en meget, meget stor del af dét, vi kalder borgere uden for EU, som arbejder her.
Det afgørende for os, det er, at det foregår på en ordentlig måde, og det adresserer de behov der måtte være på arbejdsmarkedet.
Hvordan vi så præcis skal gøre dét, det er jo forskelligt fra land til land, og det i øvrigt også forskellige fra sektor til sektor.
Men det afgørende må være, at vi har styr på den illegale tilstrømning til Europa. Det har vi ikke endnu. Vi skal have styr på asylsystemet. Det har Europa heller ikke endnu. Vi har det i Danmark. Europa har det ikke. Og så kan vi lave noget fokuseret tiltrækning, og det er jo også udenlandske studerende og forskere og andre – sportsstsjerner og andre, der har behov for at flytte sig hen over landegrænserne.
Men det skal foregå på en ordentlig måde.

Spørger: Er det en forudsætning for, at vi kan opretholde det niveau, vi har i vores velfærdssamfund, at vi får tiltrukket den her arbejdskraft fra eksempelvis tredje-verdenslande?

Vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen: Det er en forudsætning for at forbedre vores velfærdsniveau, for at opretholde det.
Altså, vi kan jo se, hvordan demografien den udvikler sig.
Så forudsætningen er jo, at vi uddanner i den rigtige retning. At vi tiltrækker arbejdskraft udefra også. Altså, at alle de her brikker tilsammen sikrer, at der er mennesker, som kan passe de job, der er – både i private virksomheder og i vores velfærdssamfund.

Jeg synes ikke, der er én af de her løsninger, som er den rigtige og den evigt saliggørende. Det må og skal være en kombination er det hele. Og hvis vi gerne vil fortsætte et stærkt velfærdssamfund, og det vil den her regering og frisætte et stærkt velfærdssamfund – jamen, så er forudsætningen, at der er nogen mennesker, nogle dygtige mennesker, som kan gøre det sammen med os.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det var dét, vi nåede i dag. Tak fordi I kom til pressemødet her – god dag!”