Pressemøde i Statsministeriet

Pressemøde den 24. januar 2012

Pressemøde 24. januar 2012

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til pressemødet. På ministermødet i dag, der behandlede vi syv lovforslag, og jeg vil gerne fremhæve to af dem.

For det første vil jeg fremhæve et lovforslag på socialområdet. Vi vil forøge kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der har alvorligt syge eller handicappede børn – og passer deres børn derhjemme. Det er sådan i dag, at loftet for tabt arbejdsfortjeneste er 20.241 kroner om måneden, og det øger vi til 27.500 kroner om måneden. Og det gør vi jo for at rette op på et af de områder, hvor den tidligere regering pressede Danmark i en forkert retning. Det er et vigtigt forslag. Det er selvfølgelig et vigtigt forslag for de mennesker, som har et sygt eller handicappet barn. De får nu bedre chance for at tage vare på det barn, uden at de bliver slået ud af kurs økonomisk.

På socialområdet, nu vi er ved det, så har vi jo også på det seneste set en række meget, meget triste sager om misbrug af børn. Og det er desværre ikke et ukendt problem, det er noget, som kommer op alt for ofte. Og dét, vi nok må erkende, det er, at indsatsen på det her område ikke har været tilstrækkelig god. Og vi må også erkende, at vi som samfund har svigtet nogle af vores allersvageste medborgere – nemlig de misbrugte børn. Det vil regeringen naturligvis rette målrettet op på. Og derfor har social- og integrationsministeren sat en tilbundsgående kulegravning i gang. Og det betyder også, at vi vil kigge på, hvad der sker med de her voldsomme overgreb mod børn. Det er en kulegravning, som selvfølgelig vil gå grundigt til værks. Samtidig har ministeren bedt en række eksperter om at komme med forslag til, hvordan de mener, indsatsen kan forbedres. Ministeren har udsendt et brev til alle landets kommuner, som opfordrer til, at der udarbejdes beredskaber om håndtering af de her børnesager om seksuelle overgreb. Og med Satspuljen for 2012 er der også afsat midler til den indsats. Ud over det, så kommer regeringen med et lovforslag i marts måned, som gør det lettere at komme ind i de her såkaldte lukkede familier, som sikrer en bedre sagsbehandling, når udsatte familier flytter fra kommune til kommune, som vi ser det af og til, og som også sikrer kommunerne højere refusion i de her børnesager. Der skal ikke være nogen tvivl – vi har som samfund en pligt og et ansvar til at sørge for, at vi kan undgå de her tragiske sager. Vi vil ikke have et samfund, som passivt er vidne til de her tragiske sager. Og jeg håber naturligvis på en bred politisk opbakning til den her indsats.

Det andet lovforslag, vi behandlede her til morgen, det er et lovforslag, som transportministeren kommer med. Han fremsætter et lovforslag om Århus Letbane. Det bliver den første letbane i Danmark. Der er tale om sådan en slags hurtige moderne sporvogne mellem Odder og Århus centrum og det nordlige Århus og Grenå. Og der er ingen tvivl om, at en sådan letbane vil styrke den kollektive trafik i Østjylland. Det er noget, vi gerne har villet have i mange, mange år. Jeg håber også, at letbanen vil bidrage til, at flere bruger den kollektive trafik i den her del af Danmark. Og vi håber, at den kan stå klar ganske snart. Muligvis allerede i 2016. Regeringen arbejder målrettet for en grøn omstilling af Danmark. Og det her, det er selvfølgelig også et led i det. Letbanen kan pege i den retning.

Det bringer mig til de aktuelle forhandlinger om energien, som vi også har været inde på på pressemødet her. Og igen vil jeg sige, at ingen skal være i tvivl om, at regeringen ønsker en bred energiaftale. Det har vi også sagt mange gange – også til forhandlingerne. Men jeg er også nødt til at gøre klart, at en bred energiaftale kræver, at der er bevægelse fra begge sider, og at ingen møder op med ultimative krav. Og derfor må jeg sige – jeg kan blive lidt bekymret, når jeg hører, at oppositionen møder frem til et møde og kun opholder sig til mødet i 16 minutter, uden at forholde sig seriøst til regeringens forslag, og uden selv at bringe noget til bordet. Dét, som klima- og energiministeren havde lagt frem, det var en række konkrete initiativer, som ville gøre regeringens udspil knap 1 milliard kroner billigere frem mod 2020. Og også ville sænke energipriserne for ... energiregningen for forbrugerne. Og regeringen har lagt der her frem for at søge et kompromis, og det betyder også, at vi stadig er optaget af en bred aftale. Og jeg vil så også opfordre oppositionen endnu engang til også at være optaget af en bred aftale og også at tage med, at hvis man få enderne til at mødes, så må alle give sig en lille smule. Og dét, vi ikke vil, det er at gå på kompromis med ambitionen om, at Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Det er en grøn investering i danske job og i

Danmarks fremtid. Så det forhandler vi selvfølgelig videre i forhold til.
Det var nogen af de indenrigspolitiske punkter, som vi kommer til at diskutere i denne her uge.

Så er der udenrigspolitikken. Som I bemærkede, så var jeg i Afghanistan i sidste uge. Vi har vores største militære engagement og næststørste bistandsengagement i netop Afghanistan, og derfor var det selvfølgelig vigtigt for mig som statsminister at aflægge et besøg. Det primære formål med rejsen, det var at sige tak – en dybtfølt tak til vores danske udsendte derude, både dem som arbejder ... både de danske soldater, vores civile rådgivere og alle andre, der arbejder for Danmark. De gør en fremragende indsats i Afghanistan. Og jeg fik lejlighed til at danne mig et godt indtryk af det arbejde, de udfører. Og jeg må også sige, at i alle de samtaler, jeg havde i Afghanistan, så bliver det også fra udenlandsk hold fremhævet, hvilke formidabel indsats danskerne gør, og det er vi selvfølgelig stolte af alle sammen.

Så kan jeg sige, at jeg i morgen tager til World Economic Forum-møde i Davos i Schweiz, og hovedtemaerne i år, det er som alle diskuterer, det er hvordan får vi gang i vækst og beskæftigelse oven på den globale krise. Og jeg skal selv deltage i diskussioner om Europas vej gennem krisen og fremme af grøn vækst. Det er jo en mærkesag for regeringen ikke bare herhjemme, men også i forbindelse med vores formandskab, det er, at vi kan ikke alene spare os ud af krisen, vi skal også samtidig med, at vi konsoliderer vores økonomier – både i Danmark og i Europa – skal vi sætte fokus på, hvordan vi skaber vækst og job. Den økonomiske politik skal med andre ord gå på to ben, en sund økonomi og fremtidens vækst.

Når jeg nu tager til møder i Davos, så har jeg også muligheder for at møde en række ledere fra resten af Verden – jeg skal blandt andet møde FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, jeg skal møde Israels præsident Shimon Peres og Pakistans premierminister Yousuf Raza Gilani dernede også i bilaterale møder.

Så har vi på mandag topmøde i Bruxelles, hvor jeg selvfølgelig også deltager. Det er et ret vigtigt møde, hvor vi håber på at komme tættere på afslutningen af den såkaldte finanspagt. Det er den, der står øverst på dagsordenen. Vi håber også at få mulighed for at sætte fokus på vækst og beskæftigelse ved det samme møde.

Finanspagten bliver forhandlet hele tiden. Det gjorde den også i går aftes i ECOFIN-sammenhæng, og der er ingen tvivl om, at vi stadig har nogle løse ender, men vi er godt på vej til også at løse det. Finanspagten vil sætte en ny standard for, hvordan der føres finanspolitik i Europa. Kravene vil blive skærpet til den økonomiske politik. Og det samme vil selvfølgelig konsekvenserne, hvis landene ikke efterlever de fælles aftaler, vi laver. Og der er for mig ingen tvivl om, at det vil styrke troværdigheden om europæisk økonomi. Og den troværdighed vil i sig selv være en vigtig faktor i forhold til at få Europa tilbage på vækstsporet. Det skal handle på mandag om balance på budgetterne, men som jeg også siger, så er vi også optaget af, at det kommer til at handle om vækst og beskæftigelse. Vi skal have begge ben med i den økonomiske politik.

Det var om det udenrigspolitiske. Så en lille tur tilbage til Danmark igen. Der er jo sket en glædelig begivenhed i dag. Vi har fået en lille prinsesse. Og jeg vil gerne på regeringens vegne ønske tillykke til Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og Hans Kongelige Højhed Prins Joachim – og hele den kongelige familie med den lykkelige begivenhed. Det er en glædelig begivenhed ikke bare for familien, men selvfølgelig for hele Danmark, og regeringen ønsker hele familien alt det bedste!

Det var, hvad jeg ville sige. Så er det op til jer.

Anja!

Spørger: Når man snakker vækst i Europa, så snakker man som regel også tobinskat i disse tider, altså afgift på handel med finansielle transaktioner. Der har været en debat herhjemme. Senest har Nyrup gentaget, hvad han mener, at den danske regering bør støtte sådan en skat, og at han mener, at nogen af de scenarier, der er blevet tegnet, måske er negative omkring jobudvikling og så videre. Han mener, der er masser af job og masser af penge til vækst i Europa, hvis man indfører sådan en skat. Hvor står du henne nu i de forhandlinger? Er du enig i, at der er en mulighed for, at den skat kan komme på dagsordenen som et middel til at skabe vækst i Europa?

Statsministeren: En af de ting, jeg er rigtig stolt af i forhold til regeringsgrundlaget, det er, at vi skriver meget tydeligt, at vi vil arbejde målrettet på, at vi får en global transaktionsskat. Det har, så vidt jeg ved, aldrig nogensinde stået i et dansk regeringsgrundlag før. Og det er regeringens holdning, at det vil være fornuftigt at have en global transaktionsskat. Dét, der så også diskuteres nu, det er, om man skulle starte med Europa. Og der vil jeg sige, og regeringens holdning er den, at vi har ingen principiel ideologisk modstand mod at starte med Europa. Men man er nødt til at lytte til, at der har været røster, der siger, at det kan betyde, at netop de her finansielle transaktioner blot flytter et andet sted hen. Og så er vi jo lige vidt. Det vil sige, vi stadig ikke har de indtægter, som man så kunne bruge til andre og bedre formål. Og derfor bliver man nødt til, når man kigger på den finansielle transaktionsskat at være sikker på, at den er tilstrækkelig robust. Det er vi ikke overbevidst om, at dét, der ligger på bordet i øjeblikket, er. Men vi er i gang med helt åbent at tage en diskussion i Rådet om det her. Først og fremmest har vi en teknisk diskussion på bordet, og den gennemfører vi. Danmark er formandskabsland, vi leder møderne fuldstændigt åbent, og det er også muligt, at vi får en politisk drøftelse af hele spørgsmålet. Og hvis der er nogen lande, som gerne vil fremskynde denne her proces, så er vi også parate til at gøre det. Vi har baseret os, vi har ikke selv lavet beregninger på det – den danske regering, vi har baseret os på nogle af de tal, som Kommissionen er kommet med, og det er jo så dét, vi også diskuterer, når vi sidder og diskuterer det i EU.

Spørger: Men det er jo så blandt andet de beregninger, der bliver angrebet af Poul Nyrup Rasmussen. Og samtidig, så er der jo en række ungdomsorganisationer, blandt andet din egen DSU, der havde planlagt en annoncekampagne, der skulle starte her torsdag og handle om tobinskatten og være rettet imod De Radikale, som jo er dem først og fremmest, der spænder ben i regeringen. Den annoncekampagne er blevet stoppet nu. Har du være med til at lægge pres på for eksempel DSU?

Statsministeren: DSU bestemmer selv, hvad de gør. Det er der jo ikke nogen tvivl om. Men jeg er også nødt til at sige, at det her det er regeringens samlede politik. Vi har ingen ideologisk modstand imod det. Men det er også vores opgave at kigge på de indvendinger, der kunne være i forhold til en europæisk finansiel transaktionsskat. Og hvis der er nogen, der vurderer, at det blot betyder, at man flytter de finansielle transaktioner ud af Europa, og vi så ikke får indtægterne alligevel, så bliver vi nødt til at lytte til de røster. Det er blandt andet noget af det, Kommissionen har været inde på. Men vi diskuterer det fortsat i Rådet, og det er ikke sådan, så Danmark sidder og forhindrer det her. Det her er et spørgsmål, hvor der er mange forskellige holdninger. Og man skal også huske på, at det er et spørgsmål, hvor der skal være enstemmighed i Rådet. Så bare inden vi kommer op i en diskussion om, hvem det er i regeringen – det er hele regeringens politik, det vil jeg godt slå meget, meget fast. Og så vil jeg også minde om, at inden vi fortaber os i, at den eneste måde at regulere bankerne på, det er en finansiel transaktionsskat, så skal vi huske på, at vi lige præcis nu også sidder og diskuterer andre måder at regulere den finansielle sektor. Der har været spørgsmål om det her med derivater, altså et særligt produkt, man kan handle med, som vi også vil have regulering for. Vi har haft krav til, at bankerne skal være bedre polstret. Og det er hel konkret lovgivning, som vi sidder og arbejder med, og som det danske formandskab vil gøre rigtig meget for at fremme. Så vi har ingen problemer med at regulere bankerne, men vi er nødt til at lytte til nogen af de indvendinger, der kan være i forhold til europæisk transaktionsskat, og det gælder hele regeringen.

Spørger: Bare lige for at vende tilbage til spørgsmålet ...

Statsministeren: ... nej – undskyld, TV 2! Nu skal jeg passe på navnene.

Spørger: Debatten om, hvad Kirkeministeriet skal hedde in mente, og med debatten, om man skal gå til Statsråd eller ej in mente, hvordan synes du så, at partiet SF håndterer sin rolle som regeringsparti?

Statsministeren: Jamen kirkediskussionen ... jeg var i Afghanistan, og så opstod der en kirkediskussion. Den var så væk, da jeg kom hjem igen, så det kunne være, man skulle rejse noget mere. Jeg synes, det går rigtig godt. Jeg synes, SF er en fantastisk partner og arbejder hårdt i regeringen for at udfylde regeringsgrundlaget, og på den måde er jeg meget, meget tilfreds med vores samarbejde med SF.

Spørger: Vil det sige, du ligefrem synes, det er en god ide, at der kommer de her tanker fra SF.

Statsministeren: Jeg deler dem ikke. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Og vi beholder Kirkeministeriets navn, som det nu en gang er!

Jesper!

Spørger: Jeg vil godt lige spørge dig til betalingsringen. De Radikale siger i dag i Berlingske Tidende, at den maksimalt vil kunne indbringe 1,4 milliarder kroner, hvilket er noget under de 2 milliarder kroner, det startede med i provenu. Og det kan komme endnu længere ned. Man sidder stadig i regeringen og diskuterer for eksempel, hvornår starter myldretiden og så videre. Og hvor meget skal man opkræve uden for myldretiden og så videre. Hvad er din holdning – altså kan provenuet komme ned i nærheden af 1 milliard, eller ligger det, som De Radikale siger, med et loft på 1,4 i øjeblikket?

Statsministeren: For det første vil jeg gerne sige, at der kommer en betalingsring. Dét, vi så diskuterer i øjeblikket, det er, hvordan man skal stykke den sammen, hvad det skal koste, hvor den skal ligge – alle de her spørgsmål. Der har været en stor debat om betalingsringen, og det er en god ting. Vi har selv haft høringer. Transportministeren har talt med rigtig mange mennesker, og sådan skal det jo være, når man gerne vil lægge et lovforslag frem af så stor en betydning. Og det kommer vi til at gøre. Og så vil man få svar på alle de spørgsmål.

Spørger: Er det okay med dig, at den ligger nede under 1,4 milliarder kroner, når I startede på 2 milliarder?

Statsministeren: Jeg synes ikke, det giver nogen mening, samtidig med at vi har en bred og åben debat om det her, at jeg konkluderer på debatten. Vi skal nok konkludere på det rigtige tidspunkt, men indtil videre er vi meget tilfredse med, at mange byder ind og har holdninger til sagen. Det er sundt og rigtigt, at vi har en bred debat om, hvordan trængselsringen skal fungere.

Ja!

Spørger: Jyllands-Posten. SF’s politiske ordfører Jesper Petersen, han siger i Jyllands-Posten i dag, at det er o.k., hvis den økonomiske ulighed stiger med skattereformen. Så jeg vil spørge dig. Er det o.k. med dig, hvis den økonomiske ulighed stiger under din regering?

Statsministeren: Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at SF har startet de her diskussioner med skatteministeren i spidsen. Har startet nogle diskussioner, som naturligvis kan være vanskelige, men meget vigtige i forhold til også at diskutere skattereformen. Og dét, der er blevet peget på, det er, at når vi skal ind og diskutere skattereform, så handler det om mennesker, der går på arbejde. Dét, man også har rejst som diskussion, det er, om man skal have en bredere forståelse af, hvad ulighed er, så jeg har stor anerkendelse for den debat, der er skabt – primært af skatteministeren, nu også SF’s politiske ordfører.

Spørger: Er det okay med dig, hvis den økonomiske ulighed stiger under din regering som følge af, at flere for eksempel skulle komme i arbejde?

Statsministeren: Jeg har det rigtig godt med, at man har startet en bredere debat om ulighed, som man har gjort nu. Og det betyder så også, at man har sat fokus på, at en skattereform skal gavne mennesker, der er i arbejde.

Ja!

Spørger: Du nævner selv, at Kommissionen har peget på nogle mulige negative scenarier af denne transaktionsskat. Kommissionen peger også på, der kan være positive udkom af den. Hvorfor hæfter regeringen sig ved det allermest negative og dystre scenarie af dem alle?

Statsministeren: Jeg opfatter ikke, at regeringen hæfter sig ved det mest negative og dystre scenarie af dem alle. Jeg opfatter, at regeringen vurderer situationen, og er nødt til også at vurdere, om der kan være negative konsekvenser. Men det er i øvrigt en diskussion, som vi kommer til at tage i Rådet, hvor vi også gennemgår teknikken omkring det her. Og jeg vil godt gentage, at regeringen har ingen ideologiske problemer med en transaktionsskat. Den skal bare indrettes på en måde, således at vi ikke mister vækst og arbejdspladser. Regeringen har heller ikke nogen problemer med at regulere den finansielle sektor, det er vi meget ihærdigt i gang med – også i EU. Og det håber vi også at kunne få afsluttet i det danske formandskab. Så det handler udelukkende om, at vi er nødt til som ansvarlig regering at vurdere, om der er for store negative konsekvenser.

Spørger: Men når der så kan være positive konsekvenser, så er der jo mange tænketanke, politikere, ungdomspolitikere, vælgere, der ikke kan forstå, at en dansk centrum-venstreregering skal holde hånden over finansielle transaktioner og spekulation. Hvordan har du det med dét, som statsminister fra en centrum-venstre regering?

Statsministeren: Jamen for det første vil jeg sige, at socialdemokrater eller SF eller De Radikale har jo ikke noget imod finansielle transaktioner. Så bare for at gøre det helt klart altså ...

Spørger: ... det er spekulationen, jeg tænkte på ...

Statsministeren: ... den finansielle sektor udgør en vigtig del af vores økonomiske infrastruktur. Så kan man diskutere, om man skal have en skat på, og det mener vi, man skal have globalt. Og det vil vi arbejde aktivt for, at man får. Men en socialdemokratisk ledet regering vil også altid være nødt til at skulle vurdere, om de beslutninger, vi tager, har negative konsekvenser for vores vækst og beskæftigelse. Og det er den diskussion, vi er i i øjeblikket. Det er den diskussion, vi får i fællesskab i EU. Og det, synes jeg, er den rigtige måde at gå frem på.

Ja! Erik!

Spørger: Jeg har også en par spørgsmål om finansskatten. Altså Nyrup er jo ikke alene uenig med jer. Han siger jo direkte, at I har givet manipulerende og fordrejede oplysninger til Europaudvalget om den her sag netop, fordi I har overdrevet de negative konsekvenser, mens I stort set har undladt at fortælle om, at Kommissionen har en grundlæggende positiv holdning eller konklusion til finansskatten. Hvorfor har I ikke givet ikke givet mere retvisende oplysninger om finansskatten til Europaudvalget?

Statsministeren: Der er tale om en rapport, som Kommissionen har udgivet, som er offentlig, som alle kan læse og forholde sig til. Vi har ikke selv lavet beregninger. Der er udelukkende henvist til en rapport, som Kommissionen har lavet. Og jeg vil egentlig anbefale alle, at de læser den, og så tager vi en drøftelse på den baggrund.

Spørger: Jeg har et spørgsmål mere. Det er – nu sagde du ganske vist, at det var hele regeringens holdning det her. Men altså indtil for ret kort tid siden, der var S og SF jo helt anderledes åbne overfor at indføre en finansskat i EU-regi. Altså er sandheden om denne her sag ikke, at regeringens politik bestemmes i høj grad af De Radikales meget tætte kontakter til finanssektoren?

Statsministeren: Jeg er nødt til at understrege endnu engang, at det her, det er regeringens samlede økonomiske politik. Jeg har også selv personligt betænkeligheder, hvis det viser sig, at europæisk transaktionsskat betyder, at vi mister job og beskæftigelse. Jeg er meget glad for, at vi i regeringsgrundlaget, som i det første regeringsgrundlag i Danmark nogensinde, har skrevet, at vi arbejder for en global transaktionsskat. Det har været en mærkesag for os i mange, mange år. Men vi er nødt til at vurdere på, om en europæisk transaktionsskat har nogen negative konsekvenser. Og jeg vil også gerne understrege, at det her, det bør ikke tage fokus på, at vi er i gang med at regulere den finansielle sektor. Vi er godt i gang med det. Og hvis alt går vel, så vil vi også kunne levere resultater på det under det danske formandskab. Så det her, det handler ikke om, at vi ikke vil regulere den finansielle sektor, men at vi skal gøre det på den måde, som virker bedst.

Kjeld!

Spørger: Så skal jeg lade være med at kalde dig Yvonne! Du sagde selv, at regeringen hele tiden vil tage under overvejelse, om det koster arbejdspladser, dét – man laver. Man I har lavet en finanslov i år, hvor man mister 4.000 arbejdspladser på finansloven. Hvordan stemmer det overens med dét, du sagde før?

Statsministeren: Vi har lavet en finanslov, som kickstarter dansk økonomi. Og dét, vi forsøger med vores økonomiske politik, det er på den ene side at konsolidere dansk økonomi og tage hånd om den udfordring, vi har arvet fra den tidligere regering om, at der er et hul i kassen på 100 milliarder kroner. Det er vi nødt til at tage hånd om. På den anden side forsøger vi at kickstarte dansk økonomi, således at vi holder hånden under danske job og sikrer danske job, som ikke ville have været der – som ellers ikke ville have været der i 2012 og 2013.

Spørger: I snakker hele tiden, når I taler skattereform, taler I hele tiden om, at det er de lavtlønnede, det er lønmodtagerne, der skal have mere, og det er dem, der går på arbejde og arbejder hårdt hver dag. Hvad har I imod selvstændige erhvervsdrivende?

Statsministeren: Jeg opfatter det også sådan, at selvstændige erhvervsdrivende går på arbejde hver dag og arbejder hårdt. Dét, der er diskussionen, og som har været rejst fint af skatteministeren, det er, at når vi går i gang med en skattediskussion, så handler det jo om at skabe højere arbejdsudbud – sikre, at det kan betale sig at arbejde, og at vi belønner mennesker, som går på arbejde hver eneste dag. Og det gælder selvfølgelig alle, der går på arbejde hver dag.

Ja!

Spørger: Du er blevet stillet en lang række paragraf 20-spørgsmål om Ungarn. Og i hvert tilfælde, der har du sendt spørgsmålet videre i byen til din europaminister. Nu er du jo leder af formandskabet i EU, hvorfor vil du ikke svare på regeringens holdning til den politiske udvikling i Ungarn, efter den nye forfatning er trådt i kraft?

Statsministeren: Jeg bliver stillet rigtig mange paragraf 20-spørgsmål. Og vi har en fast tradition af, at hvis vi synes, det vedrører en anden minister, så omstiller vi spørgsmålene. Det har vi gjort i det her tilfælde, som med andre spørgsmål også.

Spørger: ... men nu har du jo en rolle ...

Statsministeren: ... der er en tendens til, at man gerne vil stille statsministeren spørgsmål, og så beder vi venligst om, at man stiller det til den relevante minister.

Spørger: Nu har du jo en rolle i øjeblikket, som er hævet en lille smule over blot at være statsminister i Danmark. Hvorfor skal du ikke svare på spørgsmål om Ungarns demokrati, når det er så betændt i øjeblikket ... forespurgt i paragraf 20?

Statsministeren: Men det skal jeg bestemt også. Og jeg bliver også spurgt ganske jævnligt. Sidste uge i Europaparlamentet blev jeg blandt andet spurgt om det spørgsmål, og det vil jeg også gerne svare på. Men jeg kan ikke svare på alle de paragraf 20-spørgsmål, der kommer ind, hvis det vedrører en anden minister, hvis ressort det i virkeligheden er, så viderestiller vi dem. Sådan er det. Sådan har det været før i tiden, og sådan er det også nu.

Ja! Dig!

Spørger: Tilbage til EU-topmødet og finanspagten. Din finansminister Bjarne Corydon har sagt, at det ville være naturligt at indarbejde finanspagtens bestemmelser i den budgetlov, som I vil fremlægge her til marts. Er det regeringens holdning, at man vil indarbejde finanspagtens bestemmelser i den kommende budgetlov?

Statsministeren: Altså igen har regeringen været ganske forudseende og skrevet i vores regeringsgrundlag, at vi vil have en budgetlov. Og hvis vi beslutter os for at være en del af finanspagten, så vil det være naturligt, at budgetloven også kommer til at leve op til de krav, den skal i forbindelse med finanspagten. Så ja.

Ja, Jesper!

Spørger: Hvad vil du svare de kritikere, som ikke er svære at finde i fagbevægelse og dele af Socialdemokratiet, som siger, at finanspagten lægger en jernring om budgetterne, men den levner ikke nogen plads til god gammeldags ... keynesiansk finanspolitik – altså jobskabelse og vækst på den.

Statsministeren: Der er ingen tvivl om, at finanspagten indfører mere disciplin i de europæiske økonomier. Og det har vi også behov for. Hvis man skal have mulighed for at føre en ekspansiv finanspolitik eller kickstarte økonomien, hvor man mener, der er behov for det, så er der kun et svar. Det er, at man i de gode tider fører en ansvarlig økonomisk politik. Det er den eneste vej. Det samme vil jeg sige i forhold til de her finansmarkeder og de her store institutter, som vurderer kreditværdighed. Hvis man skal være uafhængig af deres vurderinger, så må man også sørge for, at man har styr på økonomien i sit eget land. Det er dét, regeringen arbejder målrettet på at gøre i Danmark. Og det er også det, andre regeringer bør gøre i hele Europa. Vi er meget optaget af, at man i øjeblikket både skal konsolidere økonomierne, og i de lande, hvor man har råd til det, skal man også forsøge at kickstarte økonomierne og skabe vækst. Vi er selv meget optaget af at reformere for at skabe vækst og ændre tingene for at kunne skabe vækst. Og det er dét, vi er i gang med i øjeblikket i Danmark. Nogle af de andre lande vil også kunne gøre det samme – alle vil ikke, for der er nogen, der står i så store gældsproblemer, at de ikke har den bevægelsesfrihed.

Ja. Dig! Nej, det var faktisk dig, som jeg ikke ved, hvad hedder!

Spørger: Jeg hedder Morten!

Statsministeren: Hvad siger du?

Spørger: Jeg hedder Morten.

Statsministeren: Ja!

Spørger: Poul Nyrup har foreslået en offentlig høring omkring finansskatten for ligesom at få den ordentligt belyst og få kigget på konsekvenser med at få den indført og også de forskellige modeller, som er. Hvad mener du om det forslag?

Statsministeren: Jeg synes altid, det er godt at have offentlig debat om det. Det indgår ikke umiddelbart i regeringens planer. Men jeg synes, det er rigtig godt at diskutere de her spørgsmål. Det har vi også gjort i mange år. Det har Poul Nyrup også selv gjort i mange år. Også dengang han selv sad i regering, har han diskuteret de her spørgsmål. Så jeg synes, det er rigtig godt at få belyst det her emne.

Spørger: Skal man tolke det sådan, at der så kommer en offentlig høring?

Statsministeren: Vi har ikke planer om at etablere en offentlig høring. Men enhver er jo velkommen til at diskutere de her spørgsmål. Og det synes jeg da egentlig også man gør på livet løs i den danske debat. Sådan skal det være. Man skal bare være opmærksom på, at det at have en finansiel transaktionsskat, det er ikke den eneste måde, hvorpå man kan regulere den finansielle sektor. Og vi er i øjeblikket godt i gang med at regulere den finansielle sektor på andre måder. Og derfor vil jeg nok have den holdning, at jeg vil hellere koncentrere mig om dét, der rent faktisk kan lade sig gøre at skabe resultater – et emne, hvor det jo ikke er Danmark, der forhindrer en europæisk finansiel transaktionsskat, men måske mere de lande, som er lodret imod, som forhindrer, at det her, det kommer til at ske. Så jeg vil hellere bevæge mig måske mere i virkelighedens verden.

Ja! Dig!

Spørger: TV Avisen. Vi har igennem de sidste par dage dokumenteret, at en plastikkirurg har kunnet forsætte sit arbejde på sin klinik, selvom han havde fået frataget sin autorisation. Mener statsministeren, at man bør stramme op over for kontrollen af de private klinikker, eventuelt med en smiley ordning?

Statsministeren: Som det også er blevet sagt i medierne, så er vi påbegyndt en diskussion om, hvorvidt der skal strammes op over for plastikkirurgerne, og det er vi i øjeblikket i gang med at diskutere blandt andet affødt af de afsløringer, der har været fra Danmarks Radio.

Spørger: Hvornår kommer I frem til en konklusion på en sådan diskussion?

Statsministeren: Det tror jeg ikke man kan sige noget fornuftigt om på nuværende tidspunkt.

Ja!

Spørger: Hvordan vil regeringen få gang i energiforhandlingerne?

Statsministeren: Vi har gennem energiforhandlingerne udvist en stor grad af fleksibilitet. Vi har også nu lagt et nyt forslag på bordet, og jeg står lidt undrende overfor, at oppositionen ikke tog sig lidt mere tid til at vurdere energiforslaget. Så vi fortsætter og opfordrer til, at hvis man skal finde et kompromis, så må alle give køb på visse af deres holdninger. Det er jo sådan, et kompromis skal stykkes sammen.

Spørger: Hvordan vil regeringen gribe det videre forløb an. Kommer der et nyt udspil? Indkalder man partierne enkeltvis til møder, eller prøver man med ny stor rundkreds?

Statsministeren: Jamen, vi har i hvert fald ikke givet op. Og det vil sige, vi prøver en ny runde.

Ja! Sidste spørgsmål!

Spørger: Regeringen vil jo gerne have brede aftaler og har understreget i sit regeringsgrundlag, at man sigter på bredt samarbejde i Folketinget. Men som du selv er inde på, så går det jo meget trægt i energiforhandlingerne. Og der er jo årtier lang tradition for meget brede energiaftaler i dansk politik. Hvis det skulle ende med, at man ikke kan blive enig med de borgerlige partier, og man altså er overladt til Enhedslisten – vil det kunne få den konsekvens, altså vil regeringen så tage med i sine fremtidige strategiovervejelser, at det kan få indflydelse på de kommende forhandlinger – om andre reformforslag, for eksempel omkring skatten – og det kunne jo også være om førtidspension og de andre ting, som i har på bedding?

Statsministeren: Jeg tror ikke, man skal tage problemerne på forskud. Vi håber stadig på en bred aftale om energien. Det er, som du jo også selv siger, en lang tradition i dansk politik, at vi har brede aftaler på det her område. Når Svend Auken og Thor Pedersen kunne lave brede aftaler, så vil jeg også håbe, at vi kunne. Og det er dét, som regeringen stadig satser på skal ske. Det er godt for Danmark, det er godt for virksomhederne, det er godt for arbejdspladserne, hvis vi kan få en bred aftale om energien. Og derfor har regeringen udvist vilje til at komme oppositionen i møde. Jeg håber, at oppositionen vil udvise samme vilje til at komme regeringen i møde.

Tak skal I have.”