Pressemøde den 27. november 2016

Det talte ord gælder
Der henvises til videoklippet i pressemødearkivet

Statsministeren: ”Velkommen til pressemøde her på Marienborg denne søndag!

I sidste weekend inviterede jeg lederen af Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til drøftelser for at se, om vi i fællesskab kunne lave et grundlag for dannelsen af en trekløverregering, og siden da har vi så haft gode og lange og meget konstruktive samtaler, og vi har nu et grundlag, vi er enige om, så Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti kan danne, i morgen, en ny trekløverregering. Det er jeg glad for. Det er jeg også stolt af, og det gør mig på alle måder optimistisk på Danmarks vegne. Vi bliver en ny regering, en ny regering i et gammelt land. Et gammelt land, som er kendetegnet ved flid, idérigdom, entreprenørskab, hårdt arbejde, hvor den enkelte både har rettigheder og pligter, og hvor de sociale og økonomiske skel mellem mennesker er små, hvor vi har tillid til hinanden. Det er jo alt det, der har gjort, at Danmark er så unikt et land, som Danmark er, og det er dét land, vi har fået i arv, og det er den arv, vi skal forvalte med omtanke og med ydmyghed. Og det er så også vores ambition. Ikke kun at sikre, at Danmark holder vores tid ud, men at vi kan give et endnu stærkere, et endnu rigere, et endnu friere, et endnu mere trygt land videre til vores børn og børnebørn.

Vi er tre forskellige partier. Det var vi i går, det er vi i dag, og det er vi også i morgen, når vi går i regering sammen. Vi er heller ikke enige om alt, men vi er drevet af den samme ambition, vi er drevet af de samme ambitioner på Danmarks vegne. Og vi deler en optimisme for Danmarks fremtid.

Danmark skal gå forlæns ind i fremtiden. Og i dag tager vi et meget stort skridt med et ambitiøst regeringsgrundlag, som er vokset ud af gode, lange, konstruktive drøftelser, og jeg vil gerne benytte lejligheden til her at sige en stor tak til både Anders og Søren og de andre, der har deltaget fra vores respektive partier. Det ser rigtig lovende og godt ud. Det er et fælles regeringsgrundlag, som er omfangsrigt og detaljeret, og som sætter retning for et Danmark, der bliver friere, rigere og mere trygt. Og det er jo helt umuligt inden for rammerne af et sådant pressemøde, som vi har i dag at komme ind på det hele, men jeg vil gerne kort fremhæve fire af de elementer, som bliver helt centrale for trekløverregeringen.

For det første så er det vigtigt, at alle unge får et godt afsæt til fremtiden. Det er noget, der også ligger mig personligt meget på sinde, og heldigvis er det jo sådan, at de fleste unge, de får en uddannelse, der gør, at de ser optimistisk på fremtiden, de griber ud efter globaliseringens muligheder, de bliver så at sige fremtidens vindere. Men der er en gruppe, som bliver ladt tilbage, som ikke kan læse, som ikke kan skrive, som ikke kan regne, selv efter 9 eller 10 år i den danske folkeskole, og som risikerer at få et liv på kanten af samfundet, uden håb, uden fremtidsmuligheder, og det vil vi ikke acceptere. Og derfor vil den her regering sætte målrettet ind for at få alle med, og nøglen til social mobilitet, det er faglige færdigheder. Vi skal tilskynde skolerne og ikke mindst jo de skoler, der har et problem med fagligt svagt funderede elever, tilskynde dem til at løfte niveauet. Derfor afsætter vi 1⁄2 milliard kroner i målrettet pulje til omkring 100 af de skoler, der er mest udfordret. Penge, man kan få, hvis man dokumenterer, man løfter eleverne. Det er sådan set den samme metode, som vi anvendte tilbage i nullerne til at fjerne ventelister med, en meraktivitetspulje, nu laver vi en merkvalitetspulje til folkeskolen, det virkede dengang, det kommer til at virke igen.

For det andet, så vil vi sikre, at alle danskere får gavn af globalisering. Fordi det er jo globalisering, det internationale udsyn og samhandel, der har gjort Danmark rigt, men det rummer også udfordringer. Presser nogle grupper på vores arbejdsmarked, som kommer bagud uddannelsesmæssigt, når der er digitalisering og konkurrence fra andre lande, og det skaber bekymring, den skal vi tage alvorlig, og den skal vi handle på, og derfor etablerer vi et partnerskab om fremtidens arbejdsmarked, man kunne kalde det et ”disruptionråd”, hvor vi med arbejdsmarkedets parter, virksomheder, eksperter og ministre skal finde nye veje til, hvordan vi som land kan gribe de nye muligheder og samtidig sørge for, at de er til glæde for alle, og at vi får alle med i velstandsudviklingen.

For det tredje, så skal vi tage hånd om de mennesker, som allerede er havnet på kanten af fællesskabet. De skal hjælpes tilbage ind i fællesskabet, blive en del af arbejdslivet. Det er derfor, vi vil præsentere en jobreform, sænke skatter på små arbejdsindkomster, indføre et socialt frikort til de mest socialt udsatte, herunder de hjemløse. Og allerede her inden jul vil vi bede om Folketingets tilslutning til at gennemføre en jobpræmie til langtidsledige, som kommer i arbejde. Og det skal ske netop nu, fordi Danmark er i fremgang, der er beskæftigelsesfremgang, ledigheden falder, vi skal have de sidste med.

Og for det fjerde, så skal vi styrke kernevelfærden. For få dage siden, fredag sidste uge, lavede vi en finanslov, de tre partier her sammen med Dansk Folkeparti, hvor vi bl.a. gav kræftområdet et kæmpe løft. Og vores trekløverregering kommer også til i de kommende år at bruge flere ressourcer målrettet på kernevelfærd. Men penge gør det jo ikke alene. Skal vi have god offentlig service, så forudsætter det i den grad også, at de offentlige ansatte, de mødes med respekt for deres faglighed og ikke mindst, at de mødes af dygtige ledere, som kan engagere og motivere. Derfor nedsætter vi en ledelseskommission, som skal skabe et fundament for bedre, mere moderne inddragende tillidsfuld ledelse i det offentlige. Også med det sigte, at vi får lidt mere udveksling mellem den offentlige og den private sektor.

Så det var i kort form fire af mange centrale elementer. Der er rigtig meget god politik i de i alt 86 sider regeringsgrundlag, som vi nu er enige om, og som er afsættet til, at jeg i morgen kan gå til Hendes Majestæt Dronningen kl. 11 og præsentere Danmarks nye regering.

Og så vil jeg gerne give ordet videre til dig, Anders.

Anders Samuelsen: Tak for det. Og tak til statsministeren for den invitation, som blev sendt fra Venstres Landsmøde til at indlede de drøftelser, som vi nu har sluttet, så vi fælles kan gå ind i en ny regering.

Jeg er meget stolt over, på vegne af Liberal Alliance, både at vi fik invitationen, og at vi nu er nået dertil, at vi kan fremlægge et substantielt, ambitiøst, positivt, optimistisk regeringsgrundlag, som peger i en retning, som er borgerlig-liberal, men et klart borgerligt-liberalt bud på, hvordan Danmark skal blive en vindernation. En vindernation, hvor alle kan være med. Hvor vi får råd til at hjælpe de, der virkelig har et behov, og hvor vi er åbne over for mulighederne og skaber rammerne for, at der kan blive investeret i Danmark, at der kan etableres arbejdspladser, at Danmark bliver et land, som man ser hen til for at lære om, hvordan man klarer sig i globaliseringen, både vinder på globalisering, men også sikrer, at de sidste kommer med og også får gavn af globaliseringen.

Jeg har altid troet på, at den bedste form for socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik, som der kan laves i et land, det er at sørge for, at virksomhederne har det godt, at rammerne er i orden. For hvis man kommer til virksomheder, hvor det går godt, og hvor der er fremgang og vækst, og man ansætter nye folk, så er man villig til at åbne dørene, også for dem, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Men kommer man til virksomheder, hvor det går dårligt, hvor man er på vej ned ad bakke, og hvor der bliver fyret, så er døren lukket, og hvis den endelig bliver åbnet, så er det for at fyre folk. Vi har brug for, at den base er i orden. En base, som er skabt på optimisme, konkurrencedygtighed, idérigdom, kreativitet og iværksætteri.

Jeg mener, at vi med det program, som vi lægger frem her, tegner en retning. Vi lægger ikke et kompromisforslag frem. Denne her regering kommer til at spille offensivt ud på alle områder. Den kommer til at spille ud, så man kan se en retning, et bud på, hvor Danmark skal hen. Og forhåbentligt bliver det også starten på en debat med de andre partier i Folketinget, hvor vi tydeligere kan se, hvad deres bud så er på at nå ambitiøse vækstmål, ambitiøse beskæftigelsesmål og ambitiøse mål for, hvilken velstandsstigning, vi skal have i Danmark.

Jeg har altid troet på, at alle politikere i Folketinget i bund og grund er drevet af det samme ønske om at gøre det bedst muligt for flest mulige. Men vi adskiller os jo på det idé- og værdigrundlag, som vi står på. Man kan sige, vores løsningsforslag er forskellige, men i bund og grund tror jeg på, at vores mål er ens. Nemlig, at alle skal have en chance for at leve det liv og de drømme ud, som de har.

Jeg glæder mig enormt meget til samarbejdet. Jeg tror ikke, at jeg afslører nogle dybe hemmeligheder, men hvis der var nogle, der skulle være i tvivl om det, så har vi haft nogle intense diskussioner. Vi har grinet rigtig meget. Vi har ... jeg mindes faktisk ikke, at jeg kan ... når jeg tænker tilbage i min tid i politik, at jeg har oplevet så stor en grad og et fundament af tillid til hinanden, respekt over for, at vi har hvert vores grundlag, men et fælles ønske om at løfte Danmark fremover. Det er jeg sikker på, at vi tre partier, vi kan holde fast i. Vi er forskellige, men vi har en fælles vilje om at gøre noget godt for Danmark og for danskerne. Og det tror jeg på, vi kommer til at levere.
Så endnu engang tak for invitationen hr. statsminister, og jeg glæder mig til at være med på holdet!

Statsministeren: Tak skal du have!

Søren!

Søren Pape Poulsen: Tak for det!

Det har været nogle rigtig lange dage, vi har haft, med gode diskussioner, det vil jeg sige om det her grundlag. Jeg ved ikke, om I kender filmen ”Groundhog Day”, dér, hvor han vågner op hver morgen, og så genoplever man den samme dag. Sådan har jeg følt det lidt i ugen her. Hjem, sove, op. Det er kørt, og det er kørt, og hvad dag var det nu lige, det var? Men det har været godt.

Vi gik jo ind i de her regeringsforhandlinger med et åbent sind og med en ambition om at kickstarte det borgerlige samarbejde til glæde og gavn for danskerne, i stedet for at kaste nøglerne et andet sted hen. Vores mål med at gå ind har så hele tiden været at skabe mere tryghed, flere muligheder for danskerne. Og med dannelsen af denne trekløverregering, der er vi lige præcis kommet den vej.

Jeg vil gerne nævne fire konkrete områder, der ligger Det Konservative hjerte meget nært. Der er mange områder, der ligger hjertet nært, men nu vil jeg nøjes med de fire i første omgang.

Vi får med dannelsen af denne regering en sikkerhed for langt større tryghed for danske boligejere, som har været hjemsøgt af højere og højere boligskatter. Nu går det den modsatte vej. Vi har aftalt, at boligskatterne fastfryses de kommende fire år. Og danskerne vil derfor i realiteten opleve lavere skatter. Fra 2021, der kommer der et helt nyt boligskattesystem, det har vi jo aftalt. Nu har vi fået de første rammer på plads i forbindelse med finansloven, og nu skal vi jo i gang med at lave et nyt beskatningssystem. Så boligskatternes himmelflugt er en saga blot. Og det er vi rigtig glade for.

Vi er også glade for, at vi har fået styrket trygheden. Trygheden uden for hjemmet. Vores politi bliver styrket. Vi kommer til at føre en hård, kontant kurs mod kriminelle. Danske kriminelle skal møde hårde straffe for især personfarlig kriminalitet. Der findes vel ikke noget værre end personfarlig kriminalitet og dét, man gør over for folk. Og det skal der slås hårdt ned på. Kursen strammes over for bander, for rockere, og udlændinge skal sendes hjem og afsone i deres egne lande.

Trygheden bliver også styrket udadtil. Det danske forsvar får en helt nødvendig og tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Forsvaret vil blive tilført markant flere midler, og der vil i den kommende aftale for forsvarsområdet. Det vil vi gøre for den aftale, der dækker efter 2017. Det betyder selvfølgelig også, at nu indtræder Det Konservative Folkeparti i forsvarsforliget, og det gør vi af to grunde. Den ene, det er fordi vi går ind i regering, ellers ville det være mærkeligt. Og det anden, der er jo, og det er den vigtigste, det er jo, at regeringsgrundlaget klart og tydelig lægger op til, at forsvaret skal styrkes. Vi skal have et stærkt forsvar i Danmark, så vi sammen med vores allierede kan bevare et trygt og frit Danmark.

Og så for det tredje, så er det lykkes for os alle sammen at blive enige om en ambitiøs grøn politik. Vi sætter et konkret mål, der siger, at halvdelen, 50 procent, af Danmarks energi allerede i 2030 skal komme fra vedvarende energi. Det er et mål, der om noget betyder, at Danmark kan fastholde sin grønne førerposition. Vi får lagt en langsigtet plan for, hvordan vi får genoprettet og udviklet den danske naturarv, en ny naturkanon skal åbne danskernes øjne for vores skønne og smukke natur. Danmark skal være forgangsland inden for den grønne omstilling, og inden for miljøet, af hensyn til vores klima og vores natur og af hensyn til fremtidens arbejdspladser. Og vigtigst af alt af hensyn til fremtidige generationer.

Og så kommer regering til alt sætte turbo på væksten med at lette skatten for alle danskere i arbejde. Styrke virksomhedernes vilkår. Lette punktafgifterne. Afskaffe skatten på generationsskifte. Det er og bliver vores virksomheder. Og det glemmer man jo nogen gange. Det er og bliver vores virksomheder, der skal tjene pengene, før vi kan bruge dem på vores sygehuse, på vores forsvar, på vores politi, og det bliver der fokus på i denne plan.

Så jeg er rigtig glad i dag for dét, vi har opnået. Og jeg glæder mig også til at blive en del af regeringsholdet og vil gerne takke for et rigtig godt samarbejde.

Statsministeren: Tak skal du have!

Tak for det, så er der åbent for spørgsmål.

Ja, værsgo! Anja Westphal.

Spørger: Tak for det!

Jeg tror, at det første rigtig mange kigger efter i regeringsgrundlaget her, det er, hvad der står om topskattelettelser, fordi det jo var dét, der var med til at bringe jer derhen, hvor I står lige nu i forlængelse af dit 2025-udspil. Der står her om topskattelettelser: Regeringen ønsker at reducere marginalskatten, og at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag. Hvad betyder dét? Er det dét, I tror, Dansk Folkeparti kan gå med til, fordi det er jo mindre end det, du selv, Lars Løkke, spillede ud med i din 2025-plan, hvor I jo skrev meget specifikt, at I ville lette topskatten for alle indkomster under 1 million kroner.

Statsministeren: Så står der også i den næste linje, at vi har et ønske om, at markant færre danskere skal betale topskat – bringes ud af topskatten. Og det vender vi tilbage til, når vi fremlægger vores bud på en jobreform 2, som altså vil have sigte på flere ting, at lette skatten i bunden for folk, der går på arbejde, fordi det i sig selv bliver en barriere med høj skat på lave lønindkomster, holder folk uden for arbejdsmarkedet. Og altså også et fokus på, at markant færre danskere skal betale jobskat, det er vores ambition. Måske du Anders vil tilføje noget?

Anders Samuelsen: Ja, det vil jeg meget gerne. Jeg synes, at vi på denne her måde når rigtig mange ting på én gang. Vi holder fast i en fælles ambition om at sænke marginalskatten. Dét der lå i regeringens udspil var jo de 5 procent op til 1 million. Nu holder vi fast i ambitionen om at sænke marginalskatten, men retter især fokus på at løfte grænsen for, hvornår hele topskatten sætter ind, det vil sige ikke kun 5 procent opad, men 15 procentgrænsen hele vejen op, eller ikke hele vejen op, undskyld, jeg skal være præcis, men vi skal løfte markant mange ud af at betale topskat, og det vil sige 15 procent mindre og ikke kun 5 procent mindre. Det er ambitiøst. Det er et vigtigt mål, og det, tror jeg på, kan være med til at opfylde de vækstambitioner, som vi jo har i denne her regering. Og de vækstmål, som vi har i denne her regering, de er store, det er et 80 milliard kroners mål. Det er en øget beskæftigelse på mellem 55.000 og 60.000. Det er markante og stærke mål, og derfor mener jeg også, det lever op til dét, som vi har håbet på, dels med både Venstre og Konservative, nemlig, at vi har kunnet fremlægge det mest ambitiøse borgerlige liberale bud på en fremtid for Danmark.

Spørger: Men når man læser regeringsgrundlaget, så er der ikke nævnt hverken procenter eller satser. Hvordan kan du være sikker på, at de her mål bliver opfyldt? Er det et ultimativt krav fra dig i dag, at de skal ...

Anders Samuelsen: ... det er det næppe ...

Spørger: ... opfyldes på bestemte måltal?

Anders Samuelsen: Vi har fået et regeringsprogram, som, jeg finder, er enormt ambitiøst, også på det område. Det skal lige tilføjes, at der også er en markant formulering omkring skatten i bunden, nemlig en vision og et ønske om eller en påpegning af, at det er vigtigt, at man ... at vi bevæger os i retning af en situation, hvor man ikke skal tynges af skatter, før man er i stand til at finansiere sig selv og sine. At vi løfter i bunden, sådan at flere har en mulighed for at være konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet. Det er også et vigtigt element. Samlet set, så synes jeg, at det her, det er meget ambitiøst. Hvor langt vi når med det, det afhænger jo af de forhandlinger, som vi skal have med andre partier. Nej, der er ikke noget, der hedder ultimative krav.

Statsministeren: Ja, værsgo!

Spørger: Tak for det. Det er jo et langt regeringsgrundlag, 86 sider. Der står utroligt meget i det. Men hvor meget af det ... misforstå mig ... er det egentlig værd det her, altså fordi I har jo ikke flertal sammen I tre. Altså I skal have Dansk Folkeparti eller et andet parti, andre partier med på det. Så hvor meget er det egentlig værd dét, I har skrevet her. Er det lidt en ”papyrussejr”?

Statsministeren: Det er jo et interessant spørgsmål. Altså hvis den tilgang, der gemmer sig bag spørgsmålet, var gældende, så var der jo aldrig noget regeringsgrundlag i Danmark, der har været noget værd. Altså fordi vi har ikke nogen forkromet fortid med flertalsregeringer i Danmark. Det har vi ikke. Og vi er heller ikke en flertalsregering. Og det ved vi godt. Og det skriver vi også allerede i præamblen, at vi er os meget bevidste og synes faktisk også, at det er et kendetegn ved Danmark, at man samarbejder bredt og med andre. Men jeg er ikke i tvivl om, at ved vi nu rykker sammen og justerer vores synspunkter 1:1, så får vi et langt stærkere og et langt klarere udgangspunkt i den dialog med andre, der er nødvendig for at nå nogle resultater. Anders var også inde på det før, dét, at vi nu får ro på ved at tre af de fire partier, der udgør regeringens parlamentariske ... den hidtidige regerings parlamentariske grundlag, nu bliver én regering, det er, at vi kan formidle vores ambition og vision på Danmark meget tydeligere. Og det er også, at forventningen til, at andre svarer konstruktivt igen, øges. Der er jo nogen, der har gået og puttet sig under alle de diskussioner, vi har haft imellem os selv. Så det er det andet formål.

Vi ved godt, at vi kommer til at række ud. Og i særlig grad vil det jo være sådan, at Dansk Folkeparti, som vil være det parlamentariske grundlag under denne her regering, skal også fortsat være en tæt og tillidsfuld samarbejdspartner. Så vi ved udmærket godt, at vi får det ikke sådan, som vi bare vil have det. Men det er en god idé at have en klar vision. Og jo klarere man er, jo fastere et udgangspunkt har man for at forhandle med andre.

Spørger: Ja, fordi hvad har reelt ændre sig ... nu har I været her oppe på Marienborg i en uges tid. Nogen vil sige, det har været sådan en lille boble, hvor I har kunnet sidde og blive enige om ... Anders Samuelsen siger: meget ambitiøst, meget borgerligt regeringsgrundlag. Men virkeligheden eller realiteterne i jernindustrien er jo den samme, altså hvorfor skulle Dansk Folkeparti være mere villig efter i dag til at give indrømmelser på topskat fx?

Statsministeren: Jamen, det er jo et åbent spørgsmål, hvor uvillig man i virkeligheden har været, fordi vi nåede jo desværre aldrig til en situation, hvor der for alvor kom gang i nogle forhandlinger, fordi uenighed om detaljer i virkeligheden skyggede for det. Og derfor er der det helt fundamentalt nye, at vi flytter os fra at have en situation, hvor vi indtil i morgen kl. 11 har en regering, som skal forhandle i alle sager til mindst to sider. Og tit jo altså i to modsatrettede veje. Forhandle vores udspil større og mindre. Vores stramninger strammere og slappere. Vores reformer større og mindre. Til nu at have en regering, der har et entydigt udgangspunkt, og som i forhold til at få et flertal, hvis det er med vores parlamentariske grundlag altså alene skal finde en balance over for et parti. Og det er i den grad en styrkelse af regeringen ... det er en styrket regering.

Spørger: Bare lige et enkelt spørgsmål til Anders Samuelsen også, hvis jeg må få lov.
Du sagde, det var meget ambitiøst, hvad skat angik. Du henviste både til, hvad der stod på topskat, og hvad der stod i forhold til, som jeg forstod dig, bundskat. Men det regeringsgrundlag, som det her det afløser, der stod der jo sådan set, at ... altså der vil nogen jo mene, at det var, på lange stræk, mere ambitiøst, hvis man taler kroner-øremæssigt og omfang på topskat og bundskat, en det her er. Vil du fastholde, at det her, det får dig længere på topskat, bundskat, end det tidligere regeringsgrundlag, det gjorde?

Anders Samuelsen: Ja, samlet set er det her mere ambitiøst, og det er det alene af den grund, at du kan jo se på de målsætninger, som vi har sat op sammen , en velstandsstigning på 80 milliarder, en beskæftigelsesforøgelse på mellem 55.000 og 60.000. Det er større tal. Og for at nå til de større tal, at det bliver til virkelighed, så er du nødt til at tage fat i bl.a. også skatten sammen med andre elementer. Og tilsammen tror jeg på, at vi kan lægge de her ting sammen på en sådan måde, så det bliver tydeligere, at det her, det er positive tiltag, vi kommer med. Vi kommer ikke med nogen tiltag for at straffe folk. Vi kommer med nogle tiltag for at styrke Danmark og danskerne. Og det kan vi løfte sammen. Det er jeg sikker på. Det bliver en anden måde at fortælle en historie på, præcis som statsministeren siger i stedet for, at man hele tiden skal slås til begge sider, så bliver vi i en situation, hvor vi lægger noget ud, og så får vi en dialog og en debat med de andre partier i Folketinget, men de bliver så til gengæld forhåbentlig ”røget” lidt ud af lokalerne og er nødt til at fortælle om, hvad er det egentlig konkret, de gerne vil. Så jeg glæder mig til det.

Statsministeren: Tak for det!

Ja, værsgo!

Spørger: Tak. Til Anders Samuelsen. Der står, at topskatten skal spille en langt mindre rolle end i dag. Men bare for at være sikker, fordi det virker lidt mere ”fluffy”, en det tidligere regeringsgrundlag fra Venstre-regeringen. Ligger det implicit i det her, at topskattesatsen skal sænkes med 5 point?

Anders Samuelsen: Nej, det ligger der ikke i det. Der står, at marginal..., at vi ønsker at sænke marginalbeskatningen i Danmark, og at vi ønsker, at markant flere ... færre undskyld ... skal betale topskat. Det er dét, der ligger i det. Det konkrete udspil, det kommer senere. Og derefter opstår der så en situation, hvor det skal forhandles hjem, og det bliver så et tredje resultat, fordi vi får selvfølgelig ikke alt, denne her regering peger på. Så det er dét, der er situationen.

Spørger: Så I vil gøre dét, at markant færre skal betale topskat, altså hæve grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Det har du tidligere afvist, dengang Lars Løkke forsøgte sig med det, jeg tror det var i Børsen for et års tid siden og nævnte dét som en mulighed. Det var du ikke meget for ...

Anders Samuelsen: ... nej, det har jeg aldrig nogensinde afvist, fordi Liberal Alliances mål er og er fortsat at fjerne hele topskatten. Men vi har haft en diskussion tidligere, om man kunne bytte det ene eller andet ud, men det er jo ikke dér, vi er i dag. Vi er her med en ny regering, og vi har et fælles grundlag. Det er ikke Liberal Alliances politik, der står her 100 procent, og det er heller ikke Venstres 100 procent eller de Konservatives 100 procent. Men det er samlet set faktisk noget, tror jeg, der er bedre, fordi det er tre borgerlige-liberale partier, som står skulder ved skulder og er klar til at vise danskerne, at vi har ambitioner på Danmark og danskernes vegne.

Spørger: Du siger, at jeres mål stadigvæk er at afskaffe topskatten helt. Hvis man hæver grænsen, så der er færre, der betaler topskat, gør det det så nemmere eller sværere at afskaffe topskatten helt? Altså at det kun er millionærerne ...

Anders Samuelsen: ... jeg forstår godt spørgsmålet. Til sidst, så står man som Liberal Alliance stod her i de sidste par måneder tilbage med 40.000 mennesker, hvoraf en del af dem er milliardærer, der oven i købet går ud og siger, de ønsker ikke at betale mindre i skat. Jamen, det er selvfølgelig en vanskelig forhandlingsposition at stå i. Det skal jeg da ærligt indrømme, og det var også lidt ensomt i en periode. Og derfor er jeg rigtig glad for at være bragt ud af den ensomme situation og ind i et stærkt fællesskab.

Spørger: Så vi er enige om, at dét, at færre betaler topskat gør det sværere at afskaffe den, ikke?

Anders Samuelsen: Jeg tror, jeg fik svaret.

Statsministeren: Jeg tror ikke rigtig, vi fik hørt det sidste, som vist var et indlæg og ikke et spørgsmål.
Ja, værsgo!

Spørger: I tre partier, I gik til valg på, at der enten skulle være nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor. Her står, at der skal være en årlig basisrealvækst i det offentlige forbrug på, i udgangspunktet, 0,3 procent. Hvordan hænger det sammen?

Statsministeren: Jamen, det hænger sammen på den måde, at det er det, vi er enige om at mene. Og i forhold til referencen tilbage til valgkampen, hvis det er møntet på mig, så havde vi det synspunkt, at noget er vigtigere end noget andet. Og dét, der var vigtigt dengang, og som også er vigtigt nu, det er, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Og med det råderum, der var i økonomien, der var der ikke plads til både at skabe mulighed for, at det bedre kan betale sig at arbejde og så lade kernevelfærden vokse. Men dét, vi gør her, det er jo netop at lægge et ambitiøst program frem, hvor vi foreslår, at man med rettidig omhu laver nogle af de justeringer, Danmark har brug for. Vi taler om en pensionsreform. Vi taler om behovet for, at man går lidt senere på pension. Vi taler om behovet for, at man justerer vores SU-model. Og de ting er jo dét, der skal gøre, at vi har mulighed for at få den her vækst, der skaber velstand og dermed jo også sørge for, at vi kan bruge lidt mere på den offentlige sektor. Og hvis jeg lige må gøre det færdigt, så vil jeg sige, at der har jo været en tendens til, at man har interesseret sig for det forkerte. Altså den her offentlige forbrugsprocent. Det offentlige forbrug, uden at det nu skal blive et langt foredrag, det er jo kun en del af de offentlige udgifter. Det er kun en del af de offentlige udgifter. Og det er i virkeligheden jo måske den del af de offentlige udgifter, som vi bedst kan lide, det er dét, der handler om at investere i børnenes skolegang, i sygehusene, i infrastruktur, i forskning og uddannelse. Og derfor er dét, vi forsørger at sige her, det er, at vi har et mål om, at de offentlige udgifter, det hele, alt dét, danskerne betaler skat til, det skal fylde noget mindre, og den private sektor skal fylde noget mere. Men af den del, som folk betaler skat til, der vil vi sådan set gerne bruge en større andel af det på offentligt forbrug. Og det er dét, der er sammenfaldet i at sige, vi opererer med en basisrealvækst på 3 promille, og er så helt åbne for, at forbrugsprocenten godt kan vokse mere end det. Hvis vi fx reducerer noget på SU, for det er ikke offentligt forbrug, men det er jo stadigvæk skatteborgerne, der har betalt for det, og i stedet bruger de penge på at løfte folks kompetencer. Så flytter vi offentlige udgifter, som ikke er forbrug, ind til noget, der bliver et forbrug, og så stiger promillen. Og det viser jo aktualiteten i i virkeligheden gå og lade sig måle på det. Vores politiske mål, det er, at udgiftstrykket skal falde, at det strukturelle skattetryk skal falde. Altså at den offentlige sektor, den bliver billigere, skatten falder, og dét, vi tager hjem i skat, det bruger vi stadig mere begavet på noget, der gør Danmark rigere.

Spørger: Så nu skal det ligesom gøres op i alle de samlede indtægter, og ikke dét, som vi normalt og hidtil har defineret som offentlig sektor. Det er dét, der er ...

Statsministeren: ... fordi de samlede offentlige udgifter er jo dem, du betaler skat af. Altså uanset om du så lod det offentlige forbrug gå baglæns, altså, så ville du jo stadig skulle betale mere skat, hvis du brugte stadig mere på SU, på udviklingsbistand, på kontanthjælp, på førtidspensioner, på sygedagpenge, på dagpenge. Det skal også betales af skatteborgerne. Og det er jo derfor, det handler om at få sat en kurs for Danmark, der gør, at Danmark bliver rigere, og i tusindvis af mennesker flyttes fra passiv overførsel ind på arbejdsmarkedet. Så sparer vi både nogle skattekroner på at forsørge dem. De får et bedre liv, de tjener deres egne penge, og så har vi jo sådan set mulighed for, hvad vi jo gerne vil alle sammen, at investere i en ordentlig skole til vores børn. Nogle ordentlige uddannelsesinstitutioner til vores unge. En ordentlig ældrepleje til vores gamle. Nogle fantastiske sygehuse til vores syge.

Spørger: LA og K har jo omtalt det som en selvstændig værdi, at den offentlige sektor, at verdens største offentlige sektor, ikke skal blive større. Det lægger man så op til nu alligevel. Hvorfor går I med til det?

Statsministeren: Søren!

Søren Pape Poulsen: Ja, fordi vi har lavet et fælles regeringsgrundlag og det her, det er virkelighedens verden. Og så kan man selvfølgelig have lange diskussioner om de her tre promiller, og hvad skal det være og hvordan og hvorledes. Jeg synes sådan set bare, at det vigtigste er, at så lang tid vi kan skabe et samfund, hvor den private sektor vokser mere, hvor den private økonomi vokser mere end den offentlige, så synes, vi er på rette vej.

Statsministeren: Godt, ja, der er selvbetjening!

Spørger: Tak skal du have. Der står, at regeringen ønsker at reducere marginalskatten. Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig Anders Samuelsen, hvad forståelsen er af det. Gælder det også fx for folk, der tjener mere end en million. Og hvis det ikke er på topskatteprocenten, hvordan vil du så reducere marginalskatten dér?

Anders Samuelsen: Nu kunne det så blive et langt skattepolitisk foredrag. Det tror jeg også, vi skal springe over. Man kan faktisk lette marginalskatten på mange måder, og vi glæder os til at lægge et samlet udspil frem.

Spørger: ... gælder det på alle ...

Anders Samuelsen: ... det kommer an på, hvordan du gør det selvfølgelig.

Spørger: ... hvordan

Anders Samuelsen: ... på samme måde. I bund og grund er det her jo et direkte sprogbrug fra det forrige regeringsgrundlag. Der er bare ikke den specifikke 5 procents målsætning med.

Spørger: ...

Anders Samuelsen: Der er jo ingen tvivl om, hvad Liberal Alliance ønsker, men det bliver regeringen samlet, der spiller et udspil ud.

Statsministeren: Ja, værsgo!

Spørger: I skriver, I vil reducere det offentlige forbrugs vækst til 0,3. I vil samtidig udvide råderummet med større udbud af arbejdskraft. Det må vel alt andet lige betyde, medmindre I vil gemme pengene under hovedpuden, at vi kommer op i øget skattelettelser på 15, 20, 25 milliarder eller sådan noget. Eller hvordan tænker I?

Statsministeren: Jamen vi tænker rigtig meget. Og vi præsenterer så et konkret udspil til en jobreform, konkret udspil til SU-reform, konkret udspil til pensionsreform og andet. Og tegner derfor også efter nytår et nyt opdateret perspektiv på dansk økonomi i de kommende år. Vi har lagt nogle ting fast her. Og når vi gør det på den måde, så er det jo, fordi vi har vedtaget en finanslov, og det er en finanslov, som griber nogle af de elementer, der var i helhedsplanen for et stærkere Danmark, og andre lader det ligge. Og derfor har vi brug for ligesom at få det hele regnet igennem igen, og så skal I nok høre ... også på det konkrete. Men du har helt ret i, at dét, der er vores altså langsigtede ambition, det er at have en privat sektor, der vokser hurtigere end en offentlig sektor, som så til gengæld også gerne må vokse. Men hvis den private vokser hurtigere, og vi flytter folk ind i beskæftigelse, så kan vi sætte skatten ned. Og vi vil gerne sætte skatten ned. Fordi vi vil gerne være en regering for hårdtarbejdende danskere, der står op hver morgen, passer sig og sine, og som i nogle tilfælde får lidt ud af det, så det er sigtet. Jeg vil også gerne sige en enkel anden ting i forhold til det her regeringsgrundlag, spørgsmålet fra før, vi har en ambition om at lave en regering med et sigte, der rækker ud over næste folketingsvalg. Og derfor er de 10 hovedveje ind i en lysere og mere optimistisk fremtid, vi forsøger at tegne for Danmark, det er hovedveje ind i fremtiden. Og vi ved da udmærket godt, at vi ikke når frem til endestationen inden sommeren 2019, hvor der skal være folketingsvalg. Og dét, vi ikke når i denne her valgperiode, det når vi så i den næste. Og det vi ikke når i næste, det når vi så i den næstfølgende. Altså det er jo dét, der er ambitionen her.
Skal vi gå over i den anden side.

Spørger: Tak. Anders Samuelsen, jeg tror, det var den 30. ... det var lige efter, at Løkke havde præsenteret sin 2025-plan, da holder du et lille pressemøde dagen efter, eller hvornår det var, og det var dér, hvor du sagde, at 5 procent hele vejen op var hjerteblod og den slags. Du havde også en planche med. Det var det danske skattesystem netop nu. Den gik sådan op og ned og rundt og hen og bagom og så videre. Men dit forslag, det var meget enklere, det gik bare op på 40 og hen. Hvordan ser det skattesystem ud nu du er kommet i regering, prøv lige at tegne med fingeren, hvordan det nuværende skattesystem cirka ser ud.

Anders Samuelsen: Jeg kan da sige så meget i hvert fald, at i forhold til det forslag, der lå i 2025-planen, så er det ikke blevet mere kompliceret. Altså det lagde faktisk op til et endnu mere kompliceret skattesystem. Der står i det her regeringsgrundlag, at vi har en fælles ambition om at skabe et enklere og mere gennemskueligt skattesystem, så flere er i stand til at gennemskue, hvad de betaler i skat, og hvorfor de betaler det i skat. Men heri, eftersom jeg ikke kan tælle sammen, at vi har 90 mandater tilsammen, så kan du ikke herudaf lede, at fra i morgen, der er der kommet et enklere skattesystem. Men det er vores ambition at nå derhen. Og jeg tror på, vi kommer derhen, fordi jeg tror egentlig også, at der er sådan et demokratisk, legitimt krav om, at man kan gennemskue, hvad man skal betale i skat og hvorfor.

Spørger: Ja, og så et sidste spørgsmål. Det er, at for nogle år tilbage, der sagde du, at hvis Liberal Alliance fik den afgørende indflydelse, så skulle det være slut med, at den offentlige sektor bare voksede og voksede. Der skulle laves en plan for en effektiv slankekur af det offentlige. ”Og æd den VKO”, sagde du, ”I kommer til at bide til bolle på det her”. Så jeg vil bare lige høre, hvem har bidt i bollen i dag. Har de andre bidt i ... men det lyder ikke, som om de andre har bidt i bollen ...

Anders Samuelsen: ... det her, det minder mig om en historie, jeg ikke skal gentage. Den er rigtig sjov ... og det tror jeg, jeg vil undlade at gøre ... det er en af de historier, der bliver fortalt undervejs, men den vender vi tilbage til, når vi skriver vores erindringer.

Jeg synes, at dét der samlet ligger her, det er rigtig, rigtig godt. Det er ikke Liberal Alliances politik 1:1, det er ikke minusvækst. Det er heller ikke 0,5 procent vækst, det er 0,3 procent vækst, og det er, synes jeg ... det er ikke optimalt, men det er bestemt noget, jeg kan skrive under på, når man ser det i sammenhæng med dét, der ligger her. I kommer til at opleve Liberal Alliance gå i arbejdstøjet fra forhåbentlig i morgen, efter vi har været ved Dronningen sammen med De Konservative ... sammen med Venstre, og sammen vil vi gå ud og vise danskerne, at vi har store ambitioner, og vi tror på, at vi kan tegne det her billede positivt op. Jeg er stolt af at skulle samarbejde med de herrer her. Jeg er også stolt på mit eget partis vegne, at vi på 6-7 år er noget hertil fra de 0,0 til, at nu kan vi tage en tur forbi Dronningen i morgen. Jeg er grundlæggende bare enormt stolt af det arbejde, som vi sammen har leveret os tre, og som vi går ud og møder danskerne med med oprejst pande og uden at prøve at bilde folk ind, at der er nogen af os partier her, som har fået 100 procent dét, vi gerne ville. Men til gengæld, så har vi fået noget samlet, som er bedre.

Statsministeren: Det kunne være en rigtig god afslutningsreplik, men der er én finger endnu. Og den får så lov at tale.

Spørger: Jeg vil bare høre, om skatten skal lettes for de laveste indkomster.

Anders Samuelsen: Det står der i regeringsgrundlaget, så det er bestemt ambitionen.

Spørger: Så vil jeg også gerne høre. I går i regeringen for at redde det borgerlige-liberale Danmark, men er I ikke selv skyld i den eskalering, og risikerer I ikke at blive klemt sådan tre små partier frem mod det næste folketingsvalg?

Statsministeren: Det forstod jeg simpelthen ikke. Jeg beklager meget. Vil du ikke prøve at gentage dit spørgsmål?

Spørger: Jo selvfølgelig. Det blev sagt, at I går i regering sammen for at redde det borgerlige-liberale Danmark. Det har de 2 herrer sagt. Risikerer I ikke at blive klemt, tre så små partier i regering frem mod det næste folketingsvalg og så kaste sejren væk?

Statsministeren: Tre så små partier. Altså vi danner en regering, som udgør 53 mandater i Folketinget. Og jeg ved godt, der skal 90 til. Men det er dog et stærkere udgangspunkt end dét, jeg har i dag. Fordi i dag, der har jeg en regering med 34 mandater, der skal nå op på 90. Nu har vi en på 53, der skal nå op på 90. Der mangler lidt mindre end da ... altså i morgen kommer der til at mangle lidt mindre, end der gør i dag. Det er med den skoleregning, jeg kan ... sådant set enklere. Så jeg synes, vi får et stærkere udgangspunkt. Og redde det borgerlige-liberale Danmark – ja, altså først og fremmest handler det jo om at bringe Danmark sikkert ind i fremtiden. Og det gør man så bedst, hvis det borgerlige-liberale-konservative Danmark tager arbejdstøjet på og arbejder sammen, fremfor at arbejde mod hinanden. Og det er jo dét, det her er et udtryk for. Så jeg tror, det på én og samme tid er godt for nutiden og fremtiden og for Danmark og for det borgerlige-liberale Danmark og for alle danskere, for vi ønsker sådan set at være en regering for alle danskere.

Og nu tager vi det absolut sidste spørgsmål fra TV2.

Spørger: Jeg skal høre dig Anders Samuelsen, fordi du har tidligere sagt, at hvis ikke man kan finde de her cirka 7 milliarder kroner, det koster at lette topskatten ud af et statsbudget på omkring 1.000 milliarder kroner, så er man altså ikke et borgerligt-liberalt parti, så er man blevet et venstrefløjsparti. Så er Liberal Alliance, ved at gå i den her regering, blevet et venstrefløjsparti, siden I ikke kan finde pengene til at fjerne topskatten.

Anders Samuelsen: Nej, fordi vi kan godt finde de penge. Og samlet set finder vi mere end 7 milliard kroner til at lette skatterne på. Så konklusionen er: Vi er borgerlige liberale på hver vores måde, men samlet set på en styrket måde i forhold til, hvad vi var inden, at vi fik invitationen fra statsministeren.

Spørger: Men de 7 milliarder har I jo ikke fundet. I har jo ikke villet fjerne topskatten i det regeringsgrundlag, der ligger her.

Anders Samuelsen: Vi kommer til at lægge noget frem, som fylder for betydeligt mere end 7 milliarder kroner skattelettelser. Så det har vi. Og så fordeler vi dem så på en anden måde end lige præcis at bruge dem alle sammen på at fjerne hele topskatten.

Spørger: Du har sådan, kan man vel godt sige, truet dig ind i regeringen ved at sige, du ville vælte Venstre-regeringen, hvis ikke du fik denne her topskattelettelse. Hvor kan du se, det næste politikområde, hvor du så ved at true dig til at vælte den regering, du sidder i eller træde ud af regeringen ...

Anders Samuelsen: ... prøv at høre, jeg har været i gang med at true for at få indflydelse på 1milliard. Nu er Liberal Alliance med inde i maskinrummet, hvor man er med til at påvirke tusinde milliarder. Og så mener jeg faktisk ikke, at så behøver man ikke længere at lege med de ord omkring det ultimative. Det er nødvendigt, når man er derude på fløjen, det var nødvendigt åbenbart, når man er derude. Det var ikke kønt, bestemt ikke. Og det var også ødelæggende for mange ting. Og det var også en ensom situation at stå i. Jeg er stolt af mit bagland og vores vælgere, som bakkede os så godt op, som de gjorde hele vejen igennem, men det er langt mere interessant dét, vi er i nu, hvor vi samarbejder med folk, som grundlæggende tænker på samme måde – arbejder for at skabe en succesfuld nation. Prøv at høre: Det er et kæmpe godt bytte.

Spørger: Hvor stor skal milliardregningen være næste gang, før du truer med at vælte regeringen?

Anders Samuelsen: Jamen, jeg kommer ikke til at true med at vælte den her regering. Det tvivler jeg på. Vi har skrevet de her sider her. Der er så meget godt i det. Der er et socialt frikort fx, der bliver udvidet. Der er masser af god socialpolitik, skolepolitik, uddannelsespolitik, forskning, alt muligt. Hvorfor i alverden skulle jeg true med at vælte det. Jeg vil true med, at sammen med Lars og Søren at gøre det her til en endnu større koalition efter næste folketingsvalg. Vi vinder næste folketingsvalg sammen og det næste igen. Det her, det bliver langtidsholdbart. Det er jeg helt overbevist om.

Statsministeren: Vi har ikke planer om at stille krav til os selv, som vi ikke selv ønsker at indfri, hvorved vi vælter ... det kan jeg sige. Så vi har ikke som sådan ultimative krav til os selv. Altså ud over i virkeligheden ét, nemlig at arbejde nat og dag med flid for at nå længst muligt ud af de 10 hovedveje ind i en lysere dansk fremtid, som vi har tegnet i det her regeringsgrundlag. Og hvis vi er dygtige og holder sammen og bygger videre på den tillid og den gode tone og konstruktivitet og idérigdom, der er skabt her den sidste uge, så når vi også langt. Hvis vi mødes af et modvilligt usamarbejdslystent Folketing, så når vi langt lidt langsommere. Altså det er sådant set dét, det hele handler om.
Vi glæder os til at se jer i morgen. Og der vil sikkert stå et eller andet spørgsmål tilbage, og det svarer vi så på hen over den resterende del af valgperioden.

Tak skal I have.”