Indholdet på denne side vedrører regeringen Lars Løkke Rasmussen I (2009-11)
Pressemøde i Statsministeriet

Pressemøde den 28. april 2009

Pressemøde i Statsministeriet 28. april 2009

Det talte ord gælder

Lyt til pressemødet i klippet herover.

Statsministeren: ”Velkommen til det ugentlige pressemøde.

Også her i weekenden har vi jo desværre set eksempler på helt meningsløs vold på Nørrebro, der har ramt folk, der bare tilfældigvis har befundet sig i bydelen, og det viser jo, at regeringens kamp mod bandekriminaliteten ikke er vundet endnu. Vi vil ikke acceptere bandeopgør som en hverdagsting i Danmark. Vi vil ikke acceptere, at disse rockere eller indvandrebander spreder angst og utryghed i vores dagligdag – dér hvor vi jo skal færdes og kunne føle os trygge. Og derfor ser vi på den aktuelle situation med stor alvor. Og på den triste baggrund er jeg jo så glad for at kunne sige, at justitsministeren i dag har fået tilslutning til i morgen at fremsætte et lovforslag om en styrket indsats mod bandekriminalitet. Og jeg vil gerne trække tre elementer frem fra lovforslaget.

For det første foreslår regeringen en særlig bestemmelse om fordobling af straffen for visse alvorlige forbrydelser, der begås med baggrund i rocker- og banderelateret opgør, og hvor der flere gange er anvendt skydevåben, som vi har set på det seneste. Det er en helt meningsløs form for vold – en trussel mod det normale samfundsliv i Danmark, som vi ikke kan acceptere.

For det andet, så går lovforslaget ud på meget målrettet at sætte ind netop over for skydevåben. Vi skærper straffene ganske betydeligt for grove våbenlovsovertrædelser. Der indføres som noget nyt en minimumsstraf på 1 års fængsel for at besidde ulovlige skydevåben med tilhørende ammunition på åben gade.

Og endelig for det tredje af de elementer, jeg vil trække frem her, så foreslår vi en række ændringer, som muliggør en hurtig og konsekvent indsættelse til afsoning af medlemmer med kendt tilknytning til rockergrupper eller bander – blandt andet ved at skabe en langt lettere adgang til varetægtsfængsling efter fældet dom. Det er vigtigt, fordi alt andet ville være stødende for vores retsbevidsthed, at bandemedlemmer hurtigst muligt sættes til afsoning og dermed så at sige trækkes ud af cirkulation – væk fra hverdagslivet.

Det er altså med andre ord nogle meget markante stramninger, som vil betyde en væsentlig styrkelse af indsatsen mod bandekriminaliteten.

Så har vi på regeringsmødet her til morgen også behandlet et forslag fra integrationsministeren om en ny model for behandling og domstolsprøvelse af sager om administrativ udvisning.

Alle husker jo de diskussioner vi har været ude i mellem på den ene side at stå vagt om politiets efterretningstjenestes arbejde, så det ikke kompromitteres og så på den anden side sikre den højeste grad af retssikkerhed for de mennesker, der udvises administrativt. Og her fremsætter integrationsministeren så et forslag, som sikrer, at PETs efterretningsmæssige oplysninger kan fremlægges for domstolene i fortrolighed – samtidig med at retssikkerheden for de udlændinge, der udvises administrativt, styrkes i form af en lettere adgang til domstolsprøvelse end i dag. Forslaget går samtidig ud på, at det bliver muligt at anvende elektroniske fodlænker for at styrke kontrollen med, at en udlænding på tålt ophold rent faktisk opholder sig på Center Sandholm. Og endelig lægger lovforslaget op til, at vi anvender de såkaldte diplomatiske forsikringer i konkrete tilfælde, så det i højere grad sikres, at udlændinge, der er udvist administrativt fra Danmark, fordi de pågældende anses for at udgøre en fare for statens sikkerhed, rent faktisk også udsendes. Og jeg synes, at man kan sige, at det, med det forslag som integrationsministeren nu fremlægger, er lykkedes os at finde en balance mellem hensynet til den enkelte – med hensynet til statens sikkerhed til gavn for vores alle sammens retssikkerhed.

Så vil jeg gerne kort kommentere på de sidste dages eksempler – startende i Mexico – med svineinfluenza, som jo også fylder mediebilledet i dag, og som jeg er overbevidst om også fylder rigtig meget rundt omkring ved de danske køkkenborde. Fordi hvad er dét, vi står med her – skal vi frygte det, har vi styr på det, kan vi håndtere det? Og jeg vil bare kort sige, at de danske relevante myndigheder følger nøje denne udvikling. Vi har for år tilbage med afsæt i en daværende diskussion omkring fugleinfluenza vedtaget en pandemiplan, som Sundhedsstyrelsen står i spidsen for og som skaber et integreret samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Seruminstitut. Dét, der er vigtigt, det er jo løbende at kunne informere befolkningen på en retvisende måde om sygdommen – hvad symptomerne er, og hvad man skal gøre, hvis man får symptomerne, og dels så at finde de eksempler, der måtte være på personer, der har fået influenzaen og behandle dem, så sygdommen inddæmmes, og færrest mulig smittes. Så de danske myndigheder har altså denne sag under stærk observation. Man kan følge udviklingen, herunder også den internationale dimension af udviklingen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og sundhedsministeren vil løbende informere Folketinget om udviklingen i denne sag og mødes i øvrigt på torsdag med hans kolleger i EU om sagen her.

Og så vil jeg egentlig bare helt afslutningsvis, inden jeg åbner op for spørgsmål sige, at jeg på torsdag får besøg af Letlands præsident, Valdis Zatlers. Formålet med det møde – det er jo at drøfte en række internationale og Europa-politiske spørgsmål af fælles interesse, herunder håndteringen af den internationale finanskrise, som jo også har ramt Letland særligt hårdt, og hvor Danmark jo i øvrigt deltager med et lånetilsagn i regi af et IMF-program, men jeg forventer naturligvis også, at vi vil bruge vores møde på torsdag til at drøfte den klimapolitiske og energipolitiske dagsorden.
Og med det vil jeg gerne åbne op for spørgsmål. Ja, værsgo!

Spørger: I forbindelse med skattereformkommissionen ... skattekommissionen, der lå det fast, at skatter kunne stige, hvis de vel at mærke finansierede nedsættelse af skat på arbejde. Nu viser det sig, at der er afsat 3 milliarder kroner årligt til finansiering af øgede offentlige udgifter – nemlig, det hedder sig, at det er til finansiering af skattestoppet. Er skattestoppet dødt?

Statsministeren: Nej, skattestoppet, det står mejslet i granit. Det har været gældende frem til drøftelserne om skattereformen, og de er nu tilendebragt. Skatteministeren har fremsat lovforslag i Folketinget – de bliver vedtaget, og så [skiller] skattestoppet uændret.
Og jeg vil gerne sige til dagens artikel i Børsen – at der er ikke noget nyt under solen. Regeringen har i alle vores mellemfristede planer jo forholdt os til skattestoppet, det gjorde vi, da vi overtog 2010-planen, det gjorde vi, da vi formulerede 2015-planen, og det har vi nu også gjort her frem til 2019. Det bliver meget hurtigt meget teknisk, hvordan der beregningsteknisk er taget højde for dét. Og hvis man er meget interesseret i teknikken, så er man velkommen til at rejse en stribe spørgsmål over for finansministeren. Dét, der bare er det helt afgørende, det er, at hver en krone, der nu opkræves ekstra i fx energiafgifter, bruges til at sætte skatten på arbejde ned.

Spørger: Men det hedder sig, at det er for at finansiere skattestoppet. Den tidligere statsminister, han sagde for 2 år siden, at man hører ofte i den offentlige debat påstande om, at skattestoppet koster penge, men det koster jo ikke nogen penge at beskytte mennesker mod, at skatten stiger. Det vil sige, du er ikke enig med den tidligere statsminister i det her?

Statsministeren: Jo, jeg er fuldstændig enig med den tidligere statsminister, også i dette. Dét, der er det afgørende for regeringen, det er, at vi ønsker at stå vagt omkring skattestoppet. Det betyder naturligvis også, at når man i Finansministeriet laver langsigtede planer for dansk økonomi, så skal man indregne skattestoppet. Altså så kan man ikke sidde og regne med, at skatterne stiger. Og derfor har det været indregnet i 2010-planen, i 2015-planen, og nu har vi altså lavet en skattereform, der trækker frem til 2019, og derfor er den forudsætning nemlig, at skatterne ikke stiger – det er så også mejslet ud i granit, og det er også lagt ind i alle de regnemodeller, som man har i Finansministeriet.

Spørger: Det vil sige, de 3 milliarder kroner, der er afsat til at afbøde virkningerne af skattestoppet, de skal ikke bruges til øgede offentlige udgifter.

Statsministeren: Det bliver meget, meget hurtigt teknisk at folde de beregningsmæssige forudsætninger både for 2010- og 2015-planen og på et tidspunkt måske senere en 2020-plan ud, og der vil jeg da henvise til finansministeren, hvis man vil dybere ned i det. Det afgørende er, at dér, hvor vi tager flere skatter ind, der sætter vi også skatterne ned, krone for krone. Skattestoppet står, det kan man regne med. I det hele taget kan man altså regne med regeringens skattepolitik. Den er nu lagt frem for Folketinget. Jeg synes, det åbne spørgsmål, man kunne stille, som ville være relevant, det er, hvad kan man regne med fra anden side. Vi hørte jo fra starten, da vi indbød til de her forhandlinger et stærkt ønske fra oppositionen om at deltage i forhandlingerne. Nu må man konstatere, at forhandlingerne de er både gennemført, de er tilendebragt, lovforslagene er fremsat i Folketinget, og vi ved endnu ikke noget som helst om, hvad oppositionen mener om skattepolitik. Ja, værsgo!

Spørger: Jeg vil gerne lige vende tilbage til sagen om svineinfluenza. Sundhedsministeren, han har flere gange sagt, at der ikke er grund til, at danskerne er bekymrede. Deler du den vurdering?

Statsministeren: Jeg er slet ikke i tvivl om, at danskerne er bekymrede – det er sådan set derfor, jeg tager sagen op. Spørgsmålet er så, om der er nogen sundhedsfaglige grunde til at nære en stor bekymring. Der kan jeg sige, at sådan som det er oplyst over for mig, så er vurderingen, at den influenzatype, vi taler om her, det er en kontrollerbar influenzatype. Og vi har et meget stort beredskab i Danmark. Vi har via denne her pandemiplan indkøbt Tamiflu, og vi har i det hele taget skabt rammerne om et stærkt samarbejde de relevante myndigheder imellem. Og det er præcis derfor, jeg trækker det frem. Fordi der er ingen grund til at være unødig bekymret, men vi har brug for at tage denne her sag alvorlig. Også fordi denne her sag jo – ligesom vi så det med fugleinfluenzaen – har en mulig afledt effekt, hvis der spredes en almindelig stemning af bekymring, så kan det jo også have betydning for folks forbrugsvalg fx. Og derfor er det meget, meget vigtigt, at myndighederne folder alle sine informationer ud her, og det er også derfor, jeg henviser til, at Sundhedsstyrelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside løbende stiller de relevante informationer til rådighed.

Spørger: Men beredskabet – er det stort nok, som det er nu – eller er der ... har I det under overvågning i forhold til, om det skal udvides på et tidspunkt?

Statsministeren: Al ting er under overvågning – løbende – og sundhedsministeren vil løbende informere Folketingets politiske partier – deltager som sagt også på torsdag i et møde i EU-kredsen, fordi i en moderne globaliseret verden, hvor vi alle sammen rejser rundt, der har det her jo en international dimension. Men altså vi har i Danmark for år tilbage vedtaget en ret offensiv pandemiplan – har sikret os med lagre af Tamiflu – har tegnet en influenzavaccinegaranti, tror jeg, det hedder. Altså taget en række skridt, og dét, der er det helt centrale, det er, at Sundhedsstyrelsen i samspil med Lægemiddelstyrelsen og Statens Seruminstitut overvåger det her løbende, og vi deler vores informationer med befolkningen. Ja, Kåre!

Spørger: Det er til lovforslaget om administrative udvisninger. Får det lovforslag, om jeg så må sige, tilbagevirkende kraft, så det kommer til at gælde for dem, der allerede nu administrativt er udvist, så de kan få prøvet deres sag for en af de der nye domstole?

Statsministeren: Efter hvad der er oplyst over for mig, for jeg kan jo ikke detaljerne i al lovgivningen, så har netop det her spørgsmål om, hvad skal effekten af det nye lovforslag være på de verserende retssager, og der er det vurderingen, også efter at det lovforslag har været til høring, at det vil være relevant, at det her lovforslag også kommer til at omfatte de verserende sager – ja.

Spørger: Så det vil sige, det får tilbagevirkende kraft.

Statsministeren: Det vil sige, at sådan som sagen er oplyst over for mig, så kommer den metodik, der er i det nye lovforslag, hvor man altså får en domstolsprøvelse, og hvor der udpeges en særlig advokat for de dele, som handler om at se på de oplysninger, der ikke kan offentliggøres af hensyn til at kompromittere ... at undgå at kompromittere PETs efterretningsvirksomhed, så kommer den metodik til at gælde på de verserende sager, ja.

Spørger: Så har jeg et enkelt spørgsmål af en helt anden karakter. Hvordan står det til med Venstres og din humor? Jeg mener, der er en købmand nede på Lolland, der har offentliggjort en annonce med dig, og hvor han vil prøve at sælge fadøl og flæskesvær i dit navn. Og der har I taget skridt til at anlægge sag imod ham. Er det ikke lidt voldsomt?

Statsministeren: Altså jeg har ikke personligt taget noget skridt til at anlægge nogen sag imod nogen. Jeg er såmænd slet ikke bekendt med, at branding med mig på den måde blev brugt i markedsføringsmæssige øjemed. Og jeg forstår, jeg er jo et stærkt brand. Men jeg synes også, at vi er nødt til at respektere, at vi jo altså i sidste uge brugte meget tid på at diskutere forebyggelseskommissionens anbefalinger, og det ville jo være helt skævt, hvis vi satte mig til at trække en forbrugsudvikling, som er helt skæv i forhold til de anbefalinger.

Spørger: Så fadøl, det er kun noget, du vil drikke i det skjulte i fremtiden.

Statsministeren: Nej, men altså jeg vil både drikke og spise løbende, ikke. Og i visse sammenhænge ... i visse ... nej ikke løbende eller cyklende ... kontinuerligt kan man sige, ikke. Og i visse sammenhænge, så vil jeg jo gøre det, hvor der er andre mennesker til stede, og i andre sammenhænge, der vil jeg gøre det for mig selv. Ja, værsgo!

Spørger: Ja, tak.

Statsministeren: Hvadbehager – nej, det var faktisk lige ved siden af Kåre ... Westphal.

Spørger: Capacent og DR har lavet en stribe undersøgelser vedrørende muslimer og deres holdninger, som blandt andet viser, at over halvdelen af muslimerne i Danmark mener, at man skal forbyde kritik af religion. Viser det, at der stadigvæk er en kløft mellem den opfattelse, vi har af nogle demokratiske fundamentale rettigheder?

Statsministeren: Det viser i hvert fald for mig med al ønskelig tydelig, at vi fortsat har brug for at diskutere, hvad det er for værdier, det danske samfund er bygget op omkring. Fordi det skal være uden for enhver diskussion, at religionskritik er legitim i det danske samfund, det er en grundlæggende dansk værdi, og den skal selvfølgelig respekteres af mennesker, der ønsker at være en aktiv del af det danske samfund. Men i øvrigt uden at have studeret de der undersøgelser i al almindelighed, så synes jeg da i øvrigt, at man kan glæde sig over, at der er en række andre ting i de undersøgelser, der jo vidner om, at masser af folk med anden etnisk baggrund føler sig godt til stede i det danske samfund, har et syn på det danske samfund, også politisk, som ikke er præget af fordomme. Så min samlede vurdering er, sådan som jeg også sagde i min tale til Folketinget for et par uger siden, at vi er sådan set godt på vej med at skabe en integration, men der er da bestemt meget endnu, der skal gøres.

Spørger: Også, når man ser på, at 80 % mener, at Muhammedtegningerne skulle have været forbudt, for det er stadigvæk holdningen blandt et stort flertal?

Statsministeren: Jo, og holdninger har man jo lov at have. Altså dét, der er det helt afgørende, det er, at i det danske samfund gælder der et sæt spilleregler, som skal være uangribelige. Og det er blandet andet retten til at ytre sig, retten til at udøve religionskritik – i øvrigt sammen med en række andre grundlæggende værdier, som fx ligebehandlingen af kvinder. Og det må man selvfølgelig gerne bringe til diskussion, men der kan bare ikke rokkes ved, at det er så at sige fundamentet under det danske samfund. Og der noterer jeg mig selvfølgelig, at der i visse kredse fortsat sættes grundlæggende spørgsmål ved nogen af de værdier, og det må jo være et anspor for os andre til at gå i offensiv dialog her, fordi disse grundlæggende danske værdier, de skal respekteres.

Spørger: Et enkelt spørgsmål af meget aktuel karakter. Vi har i dag en af de største massefyringer i meget lang tid i Danmark, nemlig Vestas, som må fyre 1.300 mand i Danmark. Og der er oppositionen allerede ude at sige, at det er også, fordi regeringen er for langsom til at få sat rigtig skub i vindmølleenergien herhjemme. Kunne I have gjort mere – skal man gøre noget mere for at fx redde Vestas, redde nogle af de arbejdspladser for Danmark?

Statsministeren: Det vil ikke overraske mig, hvis det er oppositionens reaktion på den her meget ulykkelige sag. Situationen er jo den, at Vestas er et dansk firma med international afsætning. Verdensledende – har en omsætning på verdensmarkedet, der svarer vel til 20 % af det globale verdensmarked. Og det er klart, at når det globale verdensmarked – eller markedet er vigende, så vil det selvfølgelig også udfordre Vestas, ligesom man jo i øvrigt kan se, at det har gjort det i forhold til en lang række andre af Vestas konkurrenter. Det skaber selvfølgelig en meget ulykkelig situation, som jo er spejlbilledet på, at Vestas jo har været et firma, som i forhold til Lolland og Vestjylland har ekspanderet voldsomt de seneste år. Skabt meget jobudbud – steder, hvor arbejdsløsheden ellers traditionelt har været stor. Bidraget til, at ledigheden er kommet ned, også i de udkantsområder. Og derfor er jeg sådan set mere optaget af, hvad gør vi så i forhold til Lolland og i forhold til Vestjylland. Og har sikret mig, at beskæftigelsesrådet begge steder nu går offensivt ind i et samarbejde med Vestas, for at gøre alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at de mennesker, der nu kommer ud i ledighed – bedst muligt kommer videre i deres arbejdsliv. Det er sådant set hovedindsatsen nu, det er dér, hvor vi kan gøre en forskel.

Spørger: Kan I gøre noget med penge i regeringen på de her områder? Du nævner det, som om det er nogle særligt hårdt ramte områder, du gerne vil gøre noget mere for.

Statsministeren: Dét, vi kan gøre nu, det er, at vi kan bruge de værkstøjer, vi har i den beskæftigelsespolitiske værktøjskasse til i et samarbejde med virksomheden at sørge for, at man nu går så offensivt til værks, som man kan i forhold til de mennesker, der nu er varslet ud i ledighed, det er dét, vi kan gøre. At skabe et billede af, at vi ved danske beslutninger kunne have sikret en efterspørgsel hos Vestas, som altså fylder 20 % af verdensmarkedet, der kunne have gjort, at Vestas var kommet fri i at skulle foretage en tilpasning, som det er sket i dag, det er simpelthen at tale, synes jeg, forbi danskerne og skabe et forkert indtryk af, hvad politik kan bruges til. Ja, Jesper!

Spørger: Pia Kjærsgaard har sagt til Ritzau, at dit støtteparti overvejer ... har en overvejelse om at gå i regering efter næste valg. Hvordan ser du på det?

Statsministeren: Jamen, jeg har godt fulgt debatten. Altså jeg må sige, at jeg har jo ikke nogen aktuelle overvejelser om, at denne her regering på nogen måde skal laves om. Altså den er lige lavet om med ny personsammensætning, og det ser jeg ikke for mig skal være anderledes i en meget rum tid fremad. Jeg tror, at det stærke her, det er en VK-regering i tæt og tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti, det har vi haft siden 2001. Det er min bestemte intention at bygge videre på det. Det har jeg jo selv udtalt mig om, efter jeg blev statsminister, og jeg har også kunnet glæde mig over, at Pia Kjærsgaard har kvitteret for det, og det tror jeg sådan set samlet set er dét, der gør det borgerlig-liberale Danmark stærkest. Og så er det jo også sådan, at selv om vi ser ens på mange ting og har en stærk alliance og et tæt samarbejde, så er der jo også spørgsmål, som fortsat deler. Jeg kan nævne fx hele spørgsmålet omkring vores relation til EU.

Spørger: Vil det sige, at du udelukker dét, at det kan ske efter næste valg.

Statsministeren: Dét, jeg siger, det er, at jeg kan ikke se andet for mig, end at dét, som vi går til valg på næste gang, det er jo en VK-regering, og alternativ til en VK-regering, det er altså en regering under ledelse af oppositionen, det er ligesom de to regeringskonstellationer, jeg kan se.

Spørger: Hun siger også, at det ikke er hypotetisk, end at du havde en overvejelse om, at det kunne komme som et krav allerede denne her gang. Er det rigtigt, havde du det?

Statsministeren: Jamen, jeg har godt læst det interview, I har lavet med Pia Kjærsgaard, hvor hun jo sådan set også siger til allersidst – at lad nu være med at skrive for store overskrifter her, fordi jeg siger bare, hvad jeg hele tiden har sagt omkring det her tema, og derfor er der ingen grund til at stå at folde det her mere ud. Altså min holdning er ganske klar, det er, at dét, Danmark har nu, det er en VK-regering, det Danmark meget gerne skulle have også efter næste valg, men det bestemmer vælgerne jo, det er også en VK-regering. Det hviler på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti, det synes jeg vi har, og det skal vi værne om. For kan vi holde sammen i den alliance, og så i øvrigt i mange sammenhænge jo brobygge videre ud, så får vi en stærk politik til glæde for danskerne. Og kan vi ikke holde sammen dér, så kommer oppositionen til.

Spørger: Du siger et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Har I også et værdifællesskab med Dansk Folkeparti?

Statsministeren: Jeg har primært et værdifællesskab med de mennesker, jeg selv er i parti med. Og hvis jeg havde et værdifællesskab, der var større end dét, så ville jeg være et parti med nogle flere mennesker. Så min tilgang til tingene, det er, at dem, der er medlem af Det konservative Folkeparti, de er med i det parti, fordi de har et værdifællesskab med hinanden, dem, der er med i Venstre, de er med i Venstre, fordi de har et værdifællesskab med hinanden, og dem, der er med fx i Dansk Folkeparti eller i SF eller Socialdemokratiet eller et andet parti, de har fundet sammen dér, fordi det er dér, de har et værdifællesskab.

Spørger: Så det er igen et nej – må man forstå?

Statsministeren: Nej, det er svar på dit spørgsmål. Altså vi organiserer os efter holdninger. Det er efter holdninger, vi danner partier. Jeg er personligt med i Venstre, Danmarks liberale parti, fordi det er dér, jeg totalt ser mine værdier bedst afspejlet. Men det er jo ikke det samme som, at jeg ikke også kan have holdninger og synspunkter tilfælles med andre. Og jeg vil gerne understrege, hvad jeg sagde her til en start, at vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti, det har vi haft siden 2001. Uden dét ville der ikke have været en borgerlig-liberal regering. Uden et fortsat tillidsfuldt samarbejde med Dansk Folkeparti, så vil der heller ikke være en borgerlig-liberal regering efter næste valg. Og det er dét, vi skal værne om. Og så skal vi i øvrigt respektere, at vi er forskellige partier.

Spørger: Du nævner selv værdierne her. Og du siger i din tale ... åbning ... eller din tale til Folketinget, at der nævner du den fortsatte værdikamp som det første punkt, der skal køre videre. Hvad skal den bestå af? Hvad er din værdikamp? Er du fx globalist eller nationalist?

Statsministeren: Jo, men det er alt for primitivt at sætte sådan nogle etiketter på folk. Altså vi har jo lige haft et spørgsmål fra en af dine kolleger. Og på et tidspunkt skal dine kolleger vel i øvrigt også have lov til at stille flere spørgsmål, som jo sådan set handler om det her – nemlig, hvad er det for værdier, det danske samfund er bygget op omkring. Vi er et lille åbent samfund, som skal kendetegnes ved at have rum for det enkelte menneske og et stærkt fællesskab bygget op omkring danske demokratiske traditioner, som blandt andet er, at vi behandler hinanden ordentligt, at vi har ligebehandling af mænd og kvinder, at vi respekterer ytringsfriheden, at der skal være plads til religionsfrihed, at vi kærer os om folk, der har det sværere ned os selv – altså, det er nogle af de værdier, jeg gerne vil kendes på.

Niels!

Spørger: Jeg vil gerne spørge lidt om psykisk syge. Da du var sundhedsminister, der kan jeg huske, at du lovede at forbedre forholdene og snakkede meget om forholdene for psykisk syge. Alligevel er antallet af psykisk syge kriminelle steget og steget. Hvad er det, der gik galt i din tid som sundhedsminister?

Statsministeren: Jamen, sådan kan man selvfølgelig godt spørge. Men man kunne også måske snarere sige, hvad er dét, der ikke er gået godt nok. Fordi sandheden er jo, at siden vi kom til i 2001, så har vi jo udbygget psykiatrien år for år for år. Og har taget en række initiativer i øvrigt i et bredt politisk samarbejde, også på det retspsykiatriske område. Noget af dét, vi gjorde tilbage i min egen tid som minister, som der jo også er fulgt op på, det var, at vi lavede, hvad vi kaldte sådan en havarikommission, som i de ulykkelige tilfælde, hvor vi ser psykisk syge mennesker begå alvorlig kriminalitet – fuldstændig ligesom hvis der sker en flyveulykke – kortlægger hele hændelsesforløbet, så at sige ruller filmen baglæns for at finde ud af, hvor er der noget, der er gået skævt i samarbejdet mellem de sociale myndigheder og sundhedsmyndigheder og andre. Og det har vi jo sådan set taget næring af, og det er jo derfor, man også kan se i de seneste satspuljeaftaler, der er indgået, at der er sat flere ressourcer af til det retspsykiatriske område. Jeg vil også gerne sige, at en af de ting jeg selv forsøgte at komme igennem med, og som fortsat er regeringens politik, og som vi desværre ikke har kunnet finde et flertal for endnu, det er hele spørgsmålet om tvungen opfølgning. Fordi noget af det ulykkelige vi ser omkring psykisk syge, og psykisk syge, der begår kriminalitet, det er, at efter et i øvrigt behandlingsforløb, hvor man er blevet medicineret og kan begå sig og have et fornuftigt hverdagsliv, så ser vi i for mange situationer, at den psykisk syge holder op med at tage sin medicin. Føler så at sige, at nu har jeg styr på tilværelsen, holder op med at tage sin medicin, mangler sygdomserkendelse og bevæger sig ned i et stort sort hul. Der ville jeg og regeringen meget have, at vi kunne udskrive psykisk syge, der fortsat skal medicineres, på et vilkår, der hedder, at man skal senere møde frem på afdelingen, så man kan kontrollere, at man så at sige følger sin medicineringsplan. Og hvis man udebliver, at myndighederne da havde en mulighed for – så at sige – at tage ud i lokalsamfundet og tage fat i den psykisk syge for at se, om alting nu fungerer, som det skal. Det forslag har vi desværre til dato ikke kunne komme igennem med.

Spørger: Vil det sige, at tvangsmedicinering af psykisk syge er dit svar på de massive problemer, der er, med psykisk syge kriminelle?

Statsministeren: Jeg har ikke nævnt ordet tvangsmedicinering. Dét, jeg står og taler om her, det er folk, der er i et frivilligt behandlingsforløb omkring deres psykiatriske sygdom, og som fører frem til, at man velmedicineret kan fungere i hverdagen. Det er der heldigvis masser af gode eksempler på. Der er desværre også masser af nedslående eksempler på, at man så senere i sit hverdagsliv stopper med at bruge sin medicin og så bevæger sig ned ad en sliske. Og der synes jeg, at der skylder samfundet ikke at overlade den psykisk syge så meget til sig selv, at man har en mulighed for at låse sig inde på et værelse, lade være med at tage sin medicin og så bare bevæge sig ned i et sort hul. Det er blandt andet derfor, at vi har lagt op til, at der skal være udskrivningsplaner og koordinationsplaner. Og det er derfor vi mere markant sagde, at der burde måske også være en mulighed for, at man i udskrivningsøjeblikket kunne aftale med den psykisk syge, at nu er du udskrevet, du skal fortsat tage din medicin. Hvis du tager din medicin, så kan du også få et fornuftigt hverdagsliv. Vi skal følge med i, hvordan din videre tilværelse går, og derfor skal du møde op her på vores afdeling med regelmæssige mellemrum. Og er der en dag, du ikke kommer, så skal myndighederne have en mulighed for at tage ud og få dig op på afdelingen igen. Det er sådan set i omsorg for den psykisk syge.

Spørger: Men altså føler du, at du har et ansvar for den situation, at der i dag er flere og flere psykisk syge, som begår kriminalitet til gene for dem selv og til gene for omgivelserne?

Statsministeren: Jeg føler, at jeg på alle måder har et ansvar for, hvordan det her samfund er skruet sammen. Og det gælder selvfølgelig også de dele af samfundet, som jeg mere direkte har haft ...

Spørger: ... men er du enig i, at det er noget af det, der er kikset i vort velfærdssamfund i dag og med dig som sundhedsminister ... at vi har et stigende antal psykisk kriminelle syge?

Statsministeren: Jeg er enig i, at det danske samfund ikke gør det godt nok på det her felt. Jeg er ikke enig i, at vi ikke har gjort noget. Vi gør stadig mere, og vi er ikke i mål. I et demokrati gælder så i øvrigt det, at man skal have flertal for sine ideer for at kunne gennemføre dem. Og det her handler ikke kun om, hvor mange ressourcer, vi bruger, det handler også om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og det handler om, hvordan vi sikrer, at der bliver bygget den stærkest mulige bro mellem de forskellige myndigheder, som er omkring den psykisk syge, og der må jeg bare konstatere, at der har regeringen altså haft et forslag om at lave det, vi kalder tvungen opfølgning, altså at man udskriver på det vilkår, at man fortsat tager sin medicin, og udebliver man, så har man mulighed for at få fat i den psykisk syge, og det har vi ikke kunne samle flertal for.

Spørger: Men du er enig i, og det er sidste spørgsmål ... du er enig i, det er en skamplet på velfærdssamfundet, at der er psykisk syge, der begår kriminalitet, fordi de ikke får deres medicin?

Statsministeren: Jo, men du kan blive ved med at prøve at sætte sådan en masse ord på for at få en eller anden flot forside. Altså jeg er enig i, at hver dag, vi vågner, så skal vi se på, hvordan ting, der ikke fungerer i vort samfund, kan komme til at fungere fremadrettet. Og der er bestemt fortsat en udfordring, når vi snakker psykisk syge. Jeg glæder mig så helt overordnet over, at der igennem de sidste 10-12 år i Danmark – startende under Poul Nyrup Rasmussen – har været et stadigt større politisk fokus på at fjerne det tabu, der har været på psykisk sygdom – at sætte ind behandlingsmæssigt. Og takket være det, er det lykkedes at lave markante fremskridt. Tag fx på det børne/unge psykiatriske område, som har været et område, der har været præget af stadig og stadig længere ventelister, og hvor der nu synes at være et lille signal om, at det begynder at knække den anden vej – blandt andet, fordi at Folketingets politiske partier i total enighed i flere på hinanden følgende satspuljeaftaler har gået ind og understøttet det område økonomisk. Men vi er ikke i mål. Ja, lad Ekstra Bladet få to spørgsmål!

Spørger: Venstres spidskandidat til EU’s parlamentsvalget til juni – Jens Rohde – sad her til formiddag ovre i Dansk Erhverv under en paneldebat og foreslog, at man udskød afstemningen om euroen til efter næste folketingsvalg. Er det et så begavet forslag, så du her kan tilslutte dig det eller hvad?

Statsministeren: Altså her til formiddag sad jeg jo et helt andet sted – nemlig til ministermøde, så jeg ved ikke, hvad han har sagt, og det skal jeg ikke kommentere på. Jeg kan sige, at regeringens politik er uændret den, at vi ønsker at komme af med de danske forbehold ved først givne lejlighed, hvor det kan lade sig gøre. Og det fordrer, at to forudsætninger er indfriet forinden – nemlig, at der er en traktatmæssig afklaring om, hvad EU er for en størrelse, altså hele problematikken i kølvandet på det irske nej, og der i øvrigt er en parlamentarisk situation på Christiansborg, hvor der er så bred en opbakning til at tage et opgør med fx euroforbeholdet, at det har en sandsynlighed for sig, at man også kan få et ja ved en folkeafstemning. Og hvis de forudsætninger indfries hurtigt, så får vi en hurtig afstemning, hvis de indfries lidt senere, så får vi en lidt senere afstemning.

Spørger: Så du afviser ikke at vente til efter næste valg og dermed være ... det er jo en ændring i forhold til regeringsgrundlaget, forstår jeg?

Statsministeren: Nej, det er det egentlig ikke, altså fordi jeg siger vedvarende, at vi skal af med forbeholdene. Det skal vi så hurtigt som muligt. Jeg er bare ikke i stand til at sætte en eller anden præcis deadline på, fordi der er nogle så at sige kvalitative forudsætninger, der skal opfyldes. Den ene, den skal hentes ude i Europa, fordi den involverer blandt andet ny folkeafstemning i Irland, den kan jeg ikke foruddiskontere. Den anden, den skal hentes i Folketinget, den involverer også andre end mig selv. Og for nu at tale lige ud af posen, så involverer den jo først og fremmest Socialistisk Folkeparti, som vi har brug for gør deres stilling klar. Det er nok også ude af mine hænder præcis at trække et ja i den automat, der bestyres af Villy Søvndal.
Ja, Christian!

Spørger: Mener du, at den danske regering skal invitere den hollandske parlamentariker Geert Wilders til den antiradikaliseringskonference, som du selv var med til at indgå aftale om i efteråret?

Statsministeren: Det er sådan, at den konference, som jo er en videnskonference om, hvordan man bekæmper antiradikalisering, den er under forberedelse i integrationsministeriet. Og jeg har fuld tillid til, at integrationsministeren får etableret et program, får fundet en dato og får sammensat en personkreds – både når vi snakker gæsteliste og foredragsholderliste.

Spørger: Men det er jo et spørgsmål som de fleste andre politikere godt vil forholde sig til – Dansk Folkepartis leder, Naser Khader – alle mulige andre vil godt sige, hvad de mener, men det vil du ikke.

Statsministeren: Jamen, det er da kun så udmærket, fordi at integrationsministeren har netop tilrettelagt en proces, hvor de partier, der har været med til at tage det bevillingsmæssige ansvar for, at der kommer en sådan konference, de mødes hos hende for at diskutere, hvornår skal den konference afholdes, med hvilket program, med hvilke deltagerkreds. Og der er det da relevant og dejligt så at høre, at der er en række partier, der har nogle klare synspunkter. Arbejdsdelingen er sådan, at det er man så i dialog med integrationsministeren om, og på et tidspunkt så vil integrationsministeren jo altså kunne offentliggøre et program med dato og en deltagerkreds.

Spørger: ... tror du ...

Statsministeren: ... jeg tror, vi skal til at slutte af nu, måske et sidste spørgsmål.

Spørger: Der har været lidt debat omkring kreditpakken, hvor det ikke ser ud som om, at de ca. 100 milliarder kroner er kommet ud til bankerne og dermed ud i samfundet og ud til virksomhederne. Er det en konstruktionsfejl i den kreditpakke, eller hvad sker der?

Statsministeren: Altså pengene er jo ikke kommet ud endnu, fordi der har været en ansøgningsfrist, og i øjeblikket er der jo mig bekendt en dialog mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet på den ene side og så de ansøgende institutter på den anden side om de nærmere præcise vilkår for tildelingen af den her hybride kernekapital, så det er jo alt for tidligt at fælde en dom over det – al den stund – at sagen jo sådan set ikke er bragt i mål endnu.

Spørger: O.k. Forbeholdene – euroen er jeg med på, det afhænger af SF. SF er med på eksempelvis forsvarsforbeholdet, hvorfor så ikke sende det til afstemning?

Statsministeren: Jamen, jeg udelukker heller ikke nogen ting. Altså jeg har ikke taget stilling til, om en afstemning om de danske forbehold mest hensigtsmæssigt tilrettelægges ved en samlet afstemning om de tre relevante forbehold eller ved en opdelt afstemning. Under alle omstædigheder så er der altså en situation omkring Europa efter det irske nej, som skal bringes til afklaring først, og derfor kan jeg med bestemthed i stemmen sige, at der kommer ikke nogen folkeafstemning i den her folketingssamling, vi befinder os i i øjeblikket.
Godt – et allersidste spørgsmål. Mette!

Spørger: Søren Gade har jo udtalt, at det bliver meget svært at lave et forsvarsforlig uden at give flere penge til forsvaret. Er du enig i det?

Statsministeren: Ja, det er jeg meget enig med Søren Gade i. Det er klart, at det gælder på forsvaret ... det gælder om forsvaret, som det gælder om alle andre offentlige sektorer, at vi jo løbende skal spørge os selv om – bruger vi ressourcerne bedst muligt, er der ting, der kan prioriteres om? Er der noget, vi kan gøre mere effektivt? Den øvelse skal det danske forsvar selvfølgelig også have med, og det skal selvfølgelig også være en del af den diskussion, der nu foregår mellem forsvarsministeren, der har indledt forhandlinger i sidste uge og fortsætter her i morgen onsdag – og i de politiske partier. Men det er min samlede vurdering, at selvom der er noget at komme efter dér, så rækker det ikke helt i mål i forhold til de krav, vi stiller til dansk forsvar. Ikke mindst i en situation, hvor vi jo også vil være parate til at påtage os de nødvendige internationale forpligtigelser i regi af NATO og andet – og blandt kunne levere et konstruktivt bidrag i Afghanistan. Så jeg kan ikke se for mig, at det vil kunne lade sig gøre at bringe de forsvarspolitiske drøftelser i mål, uden der er også flere ressourcer. Hvor mange vil jeg ikke tage stilling til nu.

Spørger: Socialdemokraterne mener, man kan effektivisere sig ud af det. Hvor afgørende er det for jer at få Socialdemokraterne med i et forsvarsforlig?

Statsministeren: Jamen, jeg synes sådan set, at det er meget rosværdigt, at Socialdemokratiet gerne vil diskutere, hvordan man kan effektivisere tingene, og at man altså lige præcis i forhold så til forsvarspolitikken helt undtagelsesvis har det synspunkt, at det ikke altid kun handler om flere penge, men også hvordan man bruger dem – altså, velkommen til, og lad da endelig det også være en grundstemning omkring tilgangen til alle mulige andre politikområder. Det vil jeg da huske at holde Socialdemokratiet fast på. Jeg har bare den samlede vurdering, når vi ser på de krav, der stilles til dansk forsvar, i en situation, hvor vi har påtaget os stadig flere internationale opgaver, og hvor rigets sikkerhed ikke forsvares ved den danske grænse, men også i de afghanske bjerge, at der undgår vi ikke en situation, hvor der skal flere ressourcer til. Men nu kører forhandlingerne, og jeg håber selvfølgelig fortsat, at det lykkes at bringe dem i mål på en måde, hvor vi får et bredt forsvarsforlig, det tror jeg, sådan set også er den forventning, som de danske soldater har – dem, der har et hårdt liv ved at forsvare danske frihedsrettigheder, fx i Afghanistan, jeg tror, de har en forventning om, at Christiansborg her står samlet om at skabe nogle rammer bag et dansk forsvar, som vi kan være bekendte, og som gør, at vores soldater møder deres udfordringer bedst muligt.

Spørger: Men du vil gerne stå samlet, men du siger samtidig, at I ikke kan imødekomme Socialdemokraternes krav om, at der ikke skal flere penge til forsvaret?

Statsministeren: Nu bliver det jo spændende at se Socialdemokratiet folde ud, hvad det er for nogle omprioriteringer, der skal til. Og jeg afviser ikke omprioriteringer – tværtimod, så står jeg her sådan set og roser den helt, kan man sige, undtagelsesvise interesse i at se på, hvordan ressourcer kan bruges anderledes. Jeg siger bare, at min samlede vurdering er, at det rækker ikke alene. Jeg tror, at når man er færdig, at man vil se, der også skal flere ressourcer til. Men det vil jo alt sammen flyde ud af den kommende tids forhandlinger. Forsvarsministeren fortsætter drøftelsen med Folketingets politiske partier i morgen onsdag.

Tak skal I have.”