Pressemøde

Pressemøde den 29. december 2020

Det talte ord gælder.

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde.

Jeg håber, I alle sammen har haft en god jul, selvom den for mange mennesker har været anderledes end det, vi er vant til.

Vi har nu levet med coronaen i rigtig lang tid med restriktioner, afstand til hinanden – mennesker, som er blevet smittet, syge lever med senfølger og har mistet livet.

For to dage siden, den 27. december, blev de første danskere vaccineret. Det var en mærkedag. Den mest håbefulde dag overhovedet i år 2020.
Samtidig, så var den desværre ikke et vendepunkt endnu.
For lad mig her indledningsvis sige det meget klart. Situationen i forhold til smittetal, indlæggelser og dødsfald er nu mere alvorlig, end den var i foråret.

Det er stadigt for tidligt at konkludere på, hvad julen har betydet for smitten. Vi så et fald i smittetallene umiddelbart før jul, men tallene er igen nu gået den forkerte vej. Og det såkaldte kontakttal er igen steget til 1,2.

Det scenarie, den røde kurve, som mange kan huske – altså, den vi frygtede i foråret, den kan blive til virkelighed i den kommende tid, i de kommende uger og måneder, hvis ikke vi slår smitten effektivt ned nu. Med andre ord – vi skal have vendt udviklingen igen. Og uanset hvilke restriktioner og uanset hvilke nedlukninger, vi indfører, så står og falder alt det her med, hvordan vi hver især påtager os opgaven. Ved at følge anbefalingerne og ved at se så få mennesker som muligt, så vil hver enkelt af os bidrage til kampen mod coronaen og dermed til at redde liv.

Der er nu 900 patienter indlagt med corona. Meldingen fra flere sygehuse og regioner er, at situationen er meget alvorlig. Mange operationer aflyses. Kapaciteten er under pres. Og personalet løber mere end stærkt.
Derfor forlænger vi nu de skærpede restriktioner, den reelle nedlukning af Danmark fra 3. januar til og med den 17. januar.
Det betyder, at offentligt ansatte, der ikke er i kritiske funktioner, bør arbejde hjemmefra, ligesom vi kraftigt opfordrer også de private arbejdsgivere til hjemmearbejde, hvor det er muligt.
At elever og studerende i grundskolen, på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser skal undervises hjemmefra. Det gælder altså også de små elever fra 0.-4. klasse.
At storcentre og den øvrige detailhandel er lukket. Det samme gælder for restauranter og caféer, frisører, massører og alle de liberale serviceerhverv, som lige nu allerede er lukket ned.
Dagligvarebutikker vil stadigvæk holde åbent, og restauranter kan også stadigvæk sælge take away.
Idræts- og kulturfaciliteter, det fritidsliv, som mange børn og voksne holder af, og kulturliv, det holder desværre også fortsat lukket.

Daginstitutionerne, altså pasningen af de mindste børn vil stadigvæk være åben. Og derfor vil jeg også gerne i aften direkte henvende mig til jer, der arbejder her – pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere og pædagoger. Jeg og vi er imponerede over, hvordan I, trods de bekymringer, der er, lykkedes med at tage imod børnene med et smil, gåpåmod og omsorg. I har lært en hel generation at vaske hænder grundigere, end det nogensinde er sket før. Og I har vist os andre noget, der er endnu større – nemlig, hvor værdifulde I er for hele samfundet.
Det er samtidig sundhedsmyndighedernes vurdering, at det er forsvarligt at lade daginstitutionerne være åbne. Og derfor beder vi nu jer – hele det pædagogiske personale – om at tage endnu en tørn. Det gælder i det hele taget for mange både offentligt og private ansatte, som er i en kritisk arbejdsfunktion og derfor bliver nødt til fortsat fysisk at møde ind på arbejde. Vi har brug for jer – hver eneste af jer.

Der er på mange måder tale om en reel nedlukning af Danmark, nu også et par uger ind i januar. Det er en nedlukning, der især gælder det sociale liv. Men det er ikke det samme, som at vi sætter Danmark i stå.
Rigtig mange mennesker kommer til at arbejde hjemmefra igen, og I bidrager til at holde virksomheden, organisationen eller det offentlige kørende.
Vi kan stadigvæk købe dagligvarer.
Børn og unge skal undervises digitalt. Og produktionen, i hele den private sektor, den fortsætter.

I det hele taget vil vi gerne i dag opfordre til, at virksomhederne – at I fastholder aktivitetsniveauet og tilrettelægger arbejdet herefter med blandt andet hjemmearbejde, hvis I kan, eller de øvrige tiltag som allerede er afprøvet og fungerer godt mange steder.
Med den her balance, der forsøger vi igen at få banket smitten ned samtidig med, at vi selvfølgelig skal holde gang i samfundsøkonomien.

Samtidig med den alvorlige situation, vi står i, så får de første danskere nu den vaccine, som mange af os har gået og ventet på. Det er et lyspunkt, og det er en ufattelig bedrift. Flere tusinde danskere er allerede blevet vaccineret – og det tal, det vil stige støt i den kommende tid.
Men selvom, at vi nu er gået i gang med vaccinationen, så hjælper det ikke på situationen her og nu.
Det, der lige nu afgør, om sundhedsvæsenet og vores ældre og om vores sårbare kommer igennem de næste par måneder, det eneste, der hjælper der, det er at få brudt smittekæderne – nøjagtig, som det har været hele vejen igennem.
Altså, at vi bliver ved med at holde afstand til hinanden. At vi bliver hjemme så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre. Og at vi får skruet endnu mere ned for de sociale aktiviteter.

Om vi hver især har den ansvarlighed og tålmodighed og den vilje, der skal til for at passe på hinanden, de ofre vi bringer i vores sociale liv nu ved at se så få mennesker som overhovedet muligt, det er helt afgørende for, om vi får brudt smittekæderne og dermed redder menneskeliv.
Vi har før vist, at vi kan. Derfor ved vi også, at det kan lade sig gøre.

Jeg vil også gerne her sige, at regeringen selvfølgelig ikke holder fast i den her nedlukning længere tid, end hvad nødvendigt er. Så snart der bliver mulighed for, og så snart det er forsvarligt, at hæve nogle af restriktionerne, måske lokalt eller regionalt eller i nogen af samfundssektorerne, så vil vi gøre det. Og derfor vil vi også bede den gruppe af sundheds- og økonomieksperter, som er samlet omkring varslingssystemet, om at komme med en vurdering af i hvilken rækkefølge, en genåbning af samfundet er klogest.

Lige nu er vejen dertil desværre lang. Og lige nu er det bedste, vi overhovedet kan gøre – både for samfundsøkonomien og for de sårbare og for de mest udsatte, det er at få slået smitten ned.

Og til sidst, inden jeg giver ordet videre, et par ord omkring nytårsaften.
Med den situation, vi er i nu, med en reel nedlukning af Danmark i også de kommende uger. Med de kæmpe omkostninger, det kommer til at have, ikke mindst på samfundsøkonomien, så er det i vores øjne ikke rimeligt, hvis en nytårsfejring betyder, at der spredes endnu mere smitte.
Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at vi selvfølgelig begrænser nytårsaften i år. Aflyser aftaler, der måske allerede er indgået, og kun ser dem fra vores egen husstand og eventuelt nogle få fra den allernærmeste omgangskreds.
Det håber jeg, at alle, på tværs af generationer og landsdele, vil lytte til.
Vi skal ikke for én festlig aften sætte det andet arbejde over styr.

Vi ved godt, at coronaen, den rammer hårdt – i familierne, virksomhederne, i kulturlivet, for lønmodtagerne – ja, i hele det danske samfund. Men vi skal igennem det her, og det gør vi på vanligvis ved at stå sammen. Lyset og håbet er tændt med vaccinen, men vi har stadigvæk nogle barske måneder foran os.

Vi ved nu, at i det her land, der er vi skabt af en særlig støbning. Og det har vi behov for igen at vise i den kommende tid.

Med de ord som indledning vil jeg nu give ordet videre, i første omgang til sundhedsministeren.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Og jeg vil begynde med en status på kapaciteten netop nu i vores sundhedsvæsen, på vores sygehuse. De seneste to uger er antallet af indlagt COVID-patienter på landsplan mere end fordoblet fra 439 til nu 900 i dag. Og det er især i Region Hovedstaden og Region Sjælland, at der er pres på både personalet og på vores senge. Og dette har betydet, at Region Hovedstaden har aktiveret øverste beredskabsniveau af medicinske senge. Og på Sjælland har man aktiveret øverste beredskabsniveau både af medicinske senge og intensive senge. Og derfor skal begge regioner planlægge med yderligere kapacitet udover den øgning, som blev aftalt før jul.

Blandt sundhedspersonalet i alle vores fem regioner, så er der stadigvæk mange smittede. Sidste uge var der 830 smittede, og det vil altså sige, at smittede blandt sygeplejersker og læger og deres kolleger er 70 procent højere end i resten af befolkningen. Og det øger selvfølgelig presset på vores sundhedsvæsen yderligere.

En kort status på vaccinerne.
For det første, vi køber jo alt, hvad vi kan få. Og det er fortsat strategien at starte med de sårbare og dem, der passer på vores sårbare i samfundet.
Næste vaccineleverance ankommer til Danmark på mandag, det bliver 47.750 BioNTech/Pfizer-vacciner.
Men også i næste uge er det forventningen, at EU åbner op for Moderna-vaccinen, så snart den ankommer, vil de indgå i den danske vaccineplan.

Og vi starter som sagt med at vaccinere på vores plejehjem. Og reglen er jo, at man skal have to stik med cirka tre ugers mellemrum for at blive maksimalt beskyttet. Og derfor kan vi nu i dag melde, at vi forventer at være nået i mål med at have tilbudt alle plejehjemsbeboere på danske plejehjem fuld vaccination, det vil sige to doser, inden udgangen af januar.
Men der er også behov. Vi ser lige nu en stigning i antallet af smitteudbrud netop på vores plejehjem. I sidste uge blev der registreret smitte på 116 af vores plejehjem – en stigning på 25 procent i forhold til ugen før. Og af de, der ligger 62 af plejehjemmene faktisk i Region Hovedstaden. Det svarer til, at hver tredje af Region Hovedstadens plejehjem har mindst én nysmittet i sidste uge.

Det gælder altså også plejehjem i resten af Danmark. Vi kan se på smittetallene fra juledagene, vi begynder at få data derfra, og der kan vi se, at i juledagene havde vi mellem 40 og 70 nysmittede hver dag på plejehjem forskellige steder i Danmark.
Det er en alvorlig udvikling. Beboerne på vores plejehjem er særligt udsatte, og derfor iværksætter vi følgende tiltag:
Kviktest af plejehjemspersonale – her begynder vi de første af plejehjemmene i Region Hovedstaden, hvor smitten er størst, og hvor vi ser mange udbrud, hvor vi altså kviktester personalet, når de møder ind, som løbende test i løbet af ugerne, så vi hurtigst muligt kan få opdaget og få stoppet de her smittekæder, før de når ind på vores plejehjem.
Og reglerne for hygiejne på plejehjem i hele Danmark, indskærpes yderligere. Og hvor det er nødvendigt – med assistance fra specialiserede hygiejnesygeplejersker.

Og så vil jeg lige sige, før det her pressemøde så jeg på medierne, at nogle af dem havde overskrifter, hvor der stod: Freder dit nytår. Og så kunne man jo tro, at det er så fordi, at så kan man bare holde fest, som man plejer. Og jeg er nødt til også at understrege, at nytårsaften er desværre ikke på nogen måde enden på epidemien. Det er det ikke, det ville vi ønske, det var, men det er det slet ikke. Vi står foran en hård januar, vi står også over for en formentlig hård februar også. Og derfor gælder det altså: begræns til din husstand og eventuelt nogle få allernærmeste i din omgangskreds nytårsaften.

Til sidst et par ord om vores testkapacitet. Mange, mange danskere tog imod tilbuddet at blive testet op mod jul. Nu kan vi se, at vi faktisk har meget ledig testkapacitet, både PCR-test og kviktest, og derfor gælder det, som det altid har gjort, brug vores testkapacitet, book en test, hvis du har symptomer, eller på anden måde har mistanke om, at du er en del af en smittekæde, for så bryder vi jo den smittekæde, så kan vi komme i gang med opsporingen, og så hjælper du også vores epidemikontrol.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Så giver jeg ordet videre til Brostrøm, værsgo.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

I ugen lige før jul, der så vi, at smittekurverne knækkede, men måske glædede vi os for tidligt, fordi de sidste par dage, der har vi set en meget bekymrende og hurtig stigning i positivprocenten.
Det, vi også har set desværre her i dagene efter jul, det er nogle store hop opad i indlæggelsestallene på sygehusene, særligt i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. Nogle meget store bekymrende spring, som gør, at sygehusvæsenet, særligt i den østlige del af Danmark, er betydeligt udfordret, selvom der er noget, der tyder på, at stigningen i indlæggelsestallene på sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland, at stigningen er ved at aftage, så er det ikke sikkert, at kurverne er knækket.
Det er derfor, at vi er nødt til at forlænge restriktionerne flere uger ind i det nye år, fordi vi skal se, at vi får knækket kurverne – både for smittetallet, for indlæggelsestallet med videre, og vi skal ikke blot være sikker på, at kurverne knækker. Vi skal også meget længere ned i smittetryk. Fordi, også selvom vi får knækket kurverne, så ligger vi og lå meget højt i smittetryk, også før jul, og vi er i vintermånederne. Og vi skal altså betydeligt længere ned.
Så derfor, selvom det er hårdt, så er vi nødt til at forlænge restriktionerne et stykke tid ind i januar.

Og det er også vigtigt, at vi holder fast for at forebygge smitte. Vi går stadigvæk ind i en vintersæson, og der er desværre rigtig mange gode vilkår for smittespredning. Og en af de ting, hvor vi skal holde fast, det er vedrørende nytårsaften.

Vores anbefaling fra Sundhedsstyrelsen er helt klar vedrørende nytårsaften. Hvis man har lavet aftaler for nytårsaften med personer, som man ikke plejer at se, så aflys de aftaler. Hvis du har behov for at sidde og spise med nogen nytårsaften, så gør det med så få som muligt og som udgangspunkt dem i din husstand og nogle enkelte af dine allernærmeste. Men ikke nogen større fest eller middagsselskab nytårsaften.

Hold dig til få. Hold dig til din husstand, eventuelt nogle enkelte. Hvis I går udenfor nytårsaften, så hold jer til det selskab, I er i. Lad være med at blande jer med andre.

Og så kunne jeg måske også godt tilføje, at det heller ikke skader at gå tidligt hjem og gå tidligt i seng nytårsaften.

Og det kunne måske lyde som en ufestlig og kedelig nytårsaften. Men jeg tror, hvis vi alle sammen gør det, som jeg lige har beskrevet, så tror jeg faktisk, det er den allerbedste fejring, vi overhovedet kan lave, når vi forlader det her helt særlige år 2020 og går ind i 2021, hvor vi stadigvæk har epidemien med os. Hvis vi alle sammen har bidraget til, at epidemien ikke tager overhånd, så har vi fejret nytåret på den rigtige måde.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og vi går videre til Statens Serum Institut. Værsgo.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Mange tak.

Først lidt om de aktuelle tal. Vi hørte netop Brostrøm nævne, at vi havde en kurve, der faldt i sidste del af december. Det var som et resultat af de restriktioner, vi indførte gradvist fra 9. december og frem. Det fald, der skete, det skete i perioden fra den 16. til 20. december. Problemet var bare, at det fald, vi så, det endte på et stadigvæk meget, meget højt smittetal omkring 2.500 smittede om dagen.

Op til jul har vi oplevet, at rigtig, rigtig mange danskere ønskede at blive testet. Vi testede omkring 160.000 dagligt, og det var dejligt, fordi på den måde kunne vi få brudt mange smittekæder ved, at folk blev klar over, om de var smittede eller ej.

I selve juledagene, der faldt testaktiviteten rigtig meget. Den faldt ned til en fjerdedel, til ned omkring 40.000, og kun 1.500 til 1.600 positive om dagen.

De sidste to dage har vi testet omkring 63.000 dagligt med omkring 2.500 positive.

De her meget store variationer i, hvor mange vi har testet hen over julen med først stor test lige før jul, meget lille test under jul og så noget midtvejs efter jul, det gør, at det er meget, meget svært at vurdere, hvor vi er i epidemien.
Og det betyder, vi kan ikke udelukke, at vi lige nu er på en stigende kurve igen. Og yderligere, når man er på en situation, hvor smittetallene er usikre, så skal vi fokusere meget på den kliniske situation. Og vi har tydeligt hørt, at vi har problemer i sundhedsvæsenet, og derfor er det rigtig, rigtig vigtigt, at vi nu er restriktive – både med at forlænge restriktionerne og tænke os rigtig, rigtig godt alle sammen om, hvordan vi holder nytårsaften.

En lille smule om, hvem det er, der bliver smittet.
Vi har i Danmark en samlet incidens på omkring 300 per 100.000 indbyggere per uge. Men der er betydelige geografiske variationer. Vi ser en dobbelt så høj incidens i Region Hovedstaden som i de tre vestdanske regioner. Og så ligger Region Sjælland et eller andet sted midt imellem. Og det er selvfølgelig det, vi ser afspejlet i det meget tydelige pres, vi netop har hørt om på især sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Med hensyn til aldersspredning, så ser vi fortsat, der er absolut størst smitte i den unge aldersgruppe, men endnu mere end tidligere ser vi spredning ud i alle aldersgrupper, så helt op til 59-års-alderen ser vi faktisk en smittespredning, som er næsten lige så stor som blandt de yngre voksne i alderen 20 til 29 år.

Noget nyt, som også er svært problematisk, det er, at vi i modsætning til tidligere, hvor vi har kunnet sige, der ikke har været nogen samlet øget dødelighed i Danmark. Det gjaldt i foråret, det har gjaldt hele efteråret, så begynder vi nu at se en tendens til en stigende samlet dødelighed i de ældre aldersgrupper, altså befolkningen over 65 år.
Så den usikkerhed, der er omkring udviklingen, de meget høje smittetal og nu også påvirkning af dødelighed, muligvis gør, at vi skal virkelig have fokus på restriktioner på nuværende tidspunkt.

En lille smule om højtider.
Vi har netop været igennem julen. Vi kan se af data fra HOPE-projektet, at vi har set flere, end vi har gjort ellers, i juledagene. Det skal vi nu vente og se, hvor meget øget smitte, det udløser. Det kan være bekymrende, fordi vi så i efterårsferien at selv en ganske beskeden øget social aktivitet kan give en betydelig øget smitteaktivitet.
Og det er klart, det har også betydning for, hvordan vi skal forholde os nytårsaften. Vi har tilsvarende data fra Thanksgiving i USA, hvor man så Thanksgiving, sociale arrangementer gav øget smittespredning mange steder.

Og til de gode råd, vi netop har hørt fra Brostrøm, må jeg sige, de ligger fuldstændig i overensstemmelse med de råd, der bliver givet internationalt. Det Europæiske Center for Sygedomskontrol, siger nøjagtig de samme gode råd: Se få mennesker til nytårsaften og gør det kort. På den måde kan vi få en sikker nytårsaften.

Så vil jeg sige lige kort om varianter af virus.
Vi følger i de her dage meget, meget nøje en ny engelsk variant. Den har spredt sig meget kraftigt i det sydøstlige England og ser ud til at have en smittespredning, der er omkring 50 til 70 procent kraftigere end de almindelige varianter, der ellers cirkulerer.
Jeg vil med det samme sige, der er ikke noget, der tyder på, man bliver mere syg af den her variant. Der er heller ikke noget, der på nuværende tidspunkt tyder på, at de vacciner, vi får nu, de ikke virker på varianten.
Men selve det, at den er mere smitsom, er problematisk. Og på nuværende tidspunkt har vi i Danmark i perioden midt november til midt december fundet 46 bekræftede tilfælde. Det er en frekvens på omkring en halv procent, og det gør, at vi har meget stor fokus.
Dels har vi fokus på at øge vores sekventeringskapacitet op til 5.000 om ugen. Vi har fokus på at få en kortere analysetid. Og endelig, så har vi rigtig meget fokus på, at vi skal have en mere optimeret smitteopsporing, og det er sammen med vores dygtige kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed, sådan så vi laver en ekstra smitteopsporing på de personer, der har fået påvist den her variant eller har fået påvist smitte efter indrejse fra England.

Vi har hørt en lille smule om testning, og det er fuldstændig korrekt, vi har to rigtig, rigtig gode testspor – PCR-sporet, som er meget følsomt, til gengæld skal man vente et døgn på svaret. Så har vi hurtigtestene, hvor man kan få svar med det samme, men til gengæld med lidt mindre følsomhed. Og lige nu, der er budskabet, at i begge testspor er der altså ledig kapacitet, så har man den mindste mistanke om, man kan være i risiko, så er det altså en rigtig, rigtig god idé at blive testet nu, og det er det, fordi hvis vi får testet, så kan vi få brudt flere smittekæder.

Til sidst en lille smule om vaccinationer. Vi har netop modtaget de første vacciner på Statens Serum Institut. Vi har sendt de første vacciner ud. Det gjorde vi den 27., hvor vi så er kommet godt i gang med at vaccinere.
Og netop i dag har vi sendt vacciner, 38.000 vacciner, ud til alle fem regioner og Grønland og Færøerne, og det glæder vi os selvfølgelig rigtig meget til, at vi nu kan komme videre med de vaccinationer.

Når det er sagt, så skal vi huske, at i den nuværende situation, så hjælper det ikke, at vi får vacciner, hvis smittekurven, den eksploderer, fordi det, der var meningen, det er, at de her vacciner skal gøre, at vi ikke får infektionerne, og derfor er der på nuværende tidspunkt rigtig godt grundlag for, at vi sundhedsfagligt skal sikre, at vi holder restriktionerne, og vi har fokus på de gode vaner nytårsaften.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så går vi til rigspolitichefen.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det.

Nytårsaften er normalt en af årets allertravleste aftener for politiet. Men i år skulle det meget, meget gerne blive anderledes.
Alligevel, så har vi sat rigtig meget personale af til nytårsaften i år. Og når vi har gjort det, så er det selvfølgelig, fordi det er vigtigt, at det lykkes at komme igennem aftenen på en god måde.
En enkelt aften kan få stor betydning for mange måneders arbejde i den her sag.

Politiet vil være over hele landet. Og vi vil håndhæve forsamlingsforbuddet, også nytårsaften.
Man må maksimalt forsamles 10 personer i det offentlige rum. Og man skal følge politiets anvisninger – også nytårsaften. Ellers så kommer der påbud, og der kommer bøder. Ikke for at ødelægge den gode stemning, men for at understrege, at situationen er ikke normal, og derfor skal nytårsaften i år meget gerne heller ikke være normal.

Vi vil sammen med befolkningen arbejde på at få det til at lykkes i det omfang, man bevæger sig ud i det offentlige rum nytårsaften.
Bliver man indenfor, så har vi hørt Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men de gælder selvfølgelig også udenfor – hold afstand – også nytårsaften.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så giver jeg til sidst ordet til beskæftigelsesministeren.

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Tak for ordet.

Og som det jo er sagt af mange herfra, så er situationen jo åbenlyst stadig alvorlig.
Når smitten den spreder sig for voldsomt, så er det selvfølgelig farligt både for menneskeliv. Det er farligt for vores sundhedsvæsen, men det er ikke mindst også farligt for vores økonomi.
Og vi er udmærket klar over, jeg tror enhver dansker mærker, hvad det er for nogle sociale ofre, vi bliver bedt om at bringe. Men jo ikke nok med det, så påvirker situationen jo også rigtig mange danskere direkte på deres arbejde og på deres levebrød. Det gælder medarbejdere i de ramte brancher, der mister efterspørgsel, eller som bliver bedt om at holde lukket midlertidigt på grund af restriktionerne. Det gælder små virksomheder, og det gælder erhvervsdrivende i almindelighed.

Smittesituationen betyder, at vi som forbrugere ikke kan bruge penge, som vi plejer, og at økonomien og arbejdsmarkedet ikke fungerer som normalt.
Det skaber fortsat usikkerhed for mange danskere og for rigtig mange virksomheder.
Den situation tager vi i regeringen, sammen med Folketingets partier, meget alvorligt, og vi deler alle de bekymringer, der er.

Vores fælles indsats har indtil nu reddet titusindvis af arbejdspladser. Kombinationen af en meget aktiv finanspolitik og aktive tiltag, der har dæmpet smitten, betyder, at Danmark også har klaret den økonomiske del af coronakrisen bedre end mange andre lande.
Alene i 2020 har vi i fællesskab sikret 79.000 flere danskere i arbejde. Og vi kæmper stadig.
Målet er fortsat at holde hånden under danske lønmodtagere og virksomheder og sikre, at denne her pandemi rammer så få som muligt – det er både menneskeligt og økonomisk, det mest ansvarlige at gøre.

Ingen skal føle, de står alene med konsekvenserne af coronakrisen, for vi er alle sammen i samme båd.
Derfor er det også vigtigt, at slå to ting fast.
For det første. Restriktionerne forlænges kun, fordi det er helt afgørende for hele vores samfund, at vi har styr på smitten af hensyn til hele vores sundhedsvæsen og i sidste ende menneskeliv, men også af hensyn til vores økonomi og danske arbejdspladser.
Sundhed og økonomi går hånd i hånd. Det har vi på alle måder set og fået bekræftet siden foråret.
Smitten skal derfor igen under kontrol, så vi kan få dansk økonomi tilbage i omdrejninger.

For det andet, at hjælpen skal følge med, når vi forlænger restriktioner. Og det gør den også. De mange hjælpepakker og kompensationsordninger, vi aftalte før jul, de gælder, så længe restriktionerne gælder.
Regeringen har sammen med arbejdsmarkedets parter og Folketingets partier spændt det helt brede sikkerhedsnet ud under økonomien og under arbejdsmarkedet. Det er der hårdt brug for, så vi holder hånden under danske arbejdspladser og giver små virksomheder og erhvervsdrivende bedre forudsætninger for at komme helskindet gennem krisen.
Vi ved, at situationen skaber usikkerhed for mange medarbejdere og erhvervsdrivende. Men vi ved også, at en fælles indsats kan gøre en forskel. Vi kan banke smitten ned og hjælpe økonomien i gang igen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det var ordene fra os, og nu åbner vi op for spørgsmål, og jeg kan se, det er Danmarks Radio, der får lov til at starte.

 

Christine Cordsen, DR: I Tyskland, der har man valgt at lave et forbud mod fyrværkeri nytårsaften for at undgå, at folk stimler sammen, men også for at undgå, at de i forvejen belastede hospitaler bliver belastet med mennesker, der kommer ind med fyrværkeriskader.

Når I nu åbenlyst er bekymrede for, hvad der kan ske nytårsaften, hvorfor har I så ikke valgt også her at lave et egentligt forbud?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det har været overvejet og også drøftet i indsatsgruppen på tværs af myndighederne. Vi kiggede på det fra vores side i forhold til at se, hvor mange skader, vi har. Og der er ingen tvivl om, og det skal jeg være den første til at sige som Sundhedsstyrelsesdirektør – jeg vil gerne have nul skader nytårsaften.
Vi har dog de sidste par år haft et historisk lavt niveau af fyrværkerirelaterede skader i Danmark. Det er godt 20, som der var sidste år, og vist cirka det samme tal forrige år. Og det er klart, med de opfordringer vi har til, hvordan man skal være nytårsaften, der forventer jeg og håber, at det bliver endnu lavere det tal i Danmark. Andre lande har et højere niveau.
Vi har ikke syntes, at det i sig selv, med at begrænse skaderne på sygehusvæsenets belastning, var tilstrækkeligt til, at vi fra sundhedsmyndighedernes side vil anbefale totalt forbud mod fyrværkeri.
Så det er svaret til det.

Der er ingen tvivl om, og det tror jeg også fremgik af både min introduktion og rigspolitichefens, at der skal ikke være nogen sammenstimling uden for nytårsaften. Vi anbefaler, hvis man går uden for, så holder man sig til sit eget lille begrænsede selskab, og i øvrigt, så gælder forsamlingsforbuddet ude i det offentlige rum.

 

Christine Cordsen, DR: Der har været en del bekymring fra pædagoger i forhold til smitte på daginstitutionerne. Når man nu lukker stort set alt andet ned, hvorfor skal daginstitutionerne så fortsat være åbne?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det har vi også drøftet. Vi har et meget stort hensyn til børnenes trivsel og børnefamilierne. Det er ikke sådan, at børn er i særlig risiko for at blive syge af corona og er særligt drivende for epidemien, og det er heller ikke en branche og en sektor, hvor vi ser den største smittespredning. Så det er den vurdering, som gør, at vi synes, det er forsvarligt at holde daginstitutionerne åbne, også efter nytår. Vi var blandt de første lande, hvis ikke et af de første lande, som åbnede daginstitutionerne. Det gjorde vi med succes efter påsken. Og det tror jeg også godt, man kan gøre. Der er en stor ansvarlighed ude i den sektor også i forhold til, hvordan man kan lave smitteforebyggelse.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og jeg vil måske lige tilføje til dit spørgsmål, at det er jo helt afgørende, at vi samtidig med, at vi får smitten bragt ned nu, og det skal ske effektivt, og det skal ske hurtigt, derfor er der tale om en reel nedlukning af Danmark, så har vi stadigvæk behov for, som også beskæftigelsesministeren var inde på, at holde hjulene i gang. Og der er ganske mange medarbejdere i kritiske nøglefunktioner i Danmark – både i den offentlige og i den private sektor, som har børn. Og hvis ikke de kan få deres børn passet, så kan sygeplejersken ikke møde ind på sygehuset. Så kan politibetjenten ikke møde ind, hvor han eller hun, og sådan kunne jeg blive ved.
Så, når vi taler om de mindre børn, så er der et pasningsbehov, og det bliver vi også nødt til at kunne honorere.

Værsgo.

 

Sverre Quist: Mette Frederiksen, før jul, der understregede du vigtigheden af restriktionerne. Du sagde oven i købet noget i retning af, at når man ikke tager dem alvorligt, så koster det danske medborgeres liv.
Nu står du så og siger, at stort set alle parametre, vi kan holde øje med, og det er panelet i øvrigt enige med dig i, det ser meget alvorligt ud, og har vel dårligt været mere alvorligt, end det er lige præcis nu.
Hvorfor er det, at du så bare bevarer status quo i forhold til restriktionerne, og for eksempel ikke skærer igennem og siger: Krudt/fyrværkeri, det bliver forbudt til nytår?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, der er to ting, jeg gerne vil sige til det. Altså det ene er, at vi så faktisk en effekt af de restriktioner, som blev indført i december måned. Der var et knæk på smitteudviklingen i Danmark. Og det var vi glade for. Det tror jeg mange danskere var glade for op mod juleaften, og viser jo, at vi kan godt få smitten ned igen.
Det er for tidligt at konkludere på julen, men vi er bekymrede over de tal, vi ser. Og vi ser altså også, som vi talte meget om i foråret, den berømte hale, efter de for høje smittetal, nu for alvor slå igennem på sygehusene.

Opfordringen fra sundhedsmyndighederne omkring nytårsaften, den er fuldstændig klar: Lad være med at holde en nytårsaften, som du/vi/I plejer.
Hold den gerne med egen husstand. Det tror jeg ikke, der er så mange, der plejer at gøre. Og hvis du ikke kan nøjes med det, så inviter kun nogle ganske, ganske få mennesker fra din allernærmeste bekendtskabskreds og omgangskreds.
Og den anbefaling, den er jo så klar, at den faktisk ikke kan misforstås. Altså den kan ikke oversættes til, at man mødes gamle vennepar, som man plejer. Den kan ikke oversættes til, at man mødes mange forskellige familier, og den kan slet ikke mødes til, at man holder en fest på vanlig vis.
Og hvis alle efterlever de anbefalinger, der ligger fra sundhedsmyndighederne nu – jamen, så kommer vi også godt igennem nytårsaften. Det er klart, hvis der er en masse, der ikke gør det, så vil der være fornyet smitte med alle de konsekvenser, som alle jo godt ved, det kommer til at få.

 

Sverre Quist: Jeg skal bare lige være sikker på så, altså, at svaret … at du ikke ser et behov for at skærpe restriktioner.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi skærper jo restriktionerne, fordi vi forlænger de i forvejen skærpede restriktioner nu yderligere 14 dage. Og der er tale om en reel nedlukning af Danmark. Og sundhedsmyndighederne siger i forhold til nytårsaften, at vi skal lade være med at holde fester – at vi skal afholde nytårsaften først og fremmest med egen husstand, derudover med ganske få andre mennesker. Og hvis alle overholder de retningslinjer og de anbefalinger – ja, så kommer vi også sikkert igennem nytårsaften. Men det er klart, vi er jo afhængige i Danmark lige nu af alles adfærd og opbakning, både til restriktionerne og til de retningslinjer, som har været gældende i lang tid med afstand eksempelvis.

 

Sverre Quist: Sundhedsminister Magnus Heunicke havde jo en planche i foråret, der viste igen og igen, hvor vigtigt det var, at vi bevægede os på den rette kurve i forhold til indlæggelser og altså belastning af sundhedssystemet.
Hvor tæt er vi egentlig i den nuværende situation på, at sundhedssystemet det bryder sammen, som I frygtede i foråret?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, vi er … det er sådan set forskellige svar fra, hvilken region du kigger på. Når jeg fremhævede i min indledning Region Hovedstaden og Region Sjælland, så er det, fordi det er der, det er værst. Det er der, de er hårdest ramt. Og det er der, de er oppe i  det højeste beredskabsniveau. Og derfor er vi også ved at flytte patienter, det sker sådan set på daglig basis, patienter flyttes fra Øst- til Vestdanmark de steder, hvor der er lidt mere kapacitet.
Vi er ikke nu på noget niveau, som ligner det, der var i Norditalien eller selvfølgelig i Kina, det er ikke der, vi er.
Men lyt meget efter, hvad der blev sagt fra Statens Serum Institut – der er i øjeblikket så meget usikkerhed omkring tallene, fordi der har været så store udsving i, hvor mange der lader sig teste, at det er meget vanskeligt at sige præcist hvorhenne, vi er. Og det kan ikke afvises, at vi faktisk har en skjult stigning igen i smitten i vores samfund, og det er det sidste, vi har brug for. Fordi vi kan jo se på indlæggelsestallene, vi er højere nu, end vi var tilbage i marts og april måned. Og det er et sundhedsvæsen, som godt kan følge med, men som i den grad er presset. Og vores medarbejdere har fået inddraget juledage, helligdage, alt – for at komme ind og hjælpe til. Og så har vi også smitten, der har bredt sig blandt medarbejderne i sundhedsvæsenet. Og det er vi nødt til at tage meget alvorligt.
Så i dagene fremover og i ugerne fremover vil vi se præcis, hvordan kurven ser ud, når vi får flere testede. Det er for tidligt at lave den konklusion netop nu.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo, næste spørgsmål.

 

Olivia, Dagbladet Børsen: Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det her varslingssystem. Fordi i forhold til varslingssystemet, hvad blev der så egentlig af det. Og synes I, at det fungerer efter hensigten?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, det, der blev af det, det er jo, at vi en gang om ugen, der kommer myndighederne med en vurdering af, hvilken risiko er vi på. Og det var der, hvor de før jul sagde, nu går vi op i den røde risiko for sådan set hele Danmark i alle fem regioner. Tidligere i december måned, der havde man været lidt længere nede i nogle regioner. Man gik op over det hele, og faktisk samme dag begyndte vi så at indføre restriktioner. Og der er intet, der tyder på, at vi kan gå ned igen, og derfor viderefører vi også vores restriktioner. Og derfor går det meget godt i spænd. Men bemærk også, at en vigtig del af det her varslingssystem, det er, at der er ikke nogen automatik, at når vi ligger her, så skal det her til. Fordi som du også hørte – jamen, vi har den engelske variant, som vi holder øje med. Vi har smittetal, som går op og ned, efter hvor mange der bliver testede. Vi har indlæggelsestal. Der er rigtig mange forskellige parametre, som vi er nødt til at tage i overvejelse for at finde ud af, hvad for et våben og hvad for et redskab, der skal i brug – alt efter, hvor vi er henne.

 

Olivia, Dagbladet Børsen: I forhold til restauranter og barer, som jo typisk har været noget af det, I har skruet en del på, både i starten, men også nu her, hvor det er begyndt at blive slemt igen. Og I jo siger, at januar og februar bliver nogle rigtige hårde måneder. Giver det så ikke mening at give dem noget vished og for eksempel sige – I må forvente at holde lukket til 1. marts, medmindre der sker et eller andet mirakuløst, som gør, at vi kan lempe på det igen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Beskæftigelsesministeren.

 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard: Jamen, altså jeg tror, det vi jo hele vejen igennem lytter til, det er jo selvfølgelig sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Og som statsministeren også sagde, nu har vi i første omgang forlænget restriktionerne frem til den 17. januar. Hvis der bliver mulighed for at åbne noget tidligere, så tager vi jo selvfølgelig bestik af det, også ligesom man gjorde i Nordjylland. Men jeg tror det klogeste indtil nu, det er hele tiden at sige – vi forlænger i takt med den udvikling, der er, fordi der er ikke nogen, der har et ønske om at holde virksomheder lukket længere tid, end der er behov for.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi til B.T.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Vi hører i dag, at det ser mere alvorligt ud med coronasituationen, end det gjorde i foråret – man kan sige, anden bølge er altså værre end den første bølge. I i regeringen, du Mette Frederiksen, har nu haft 10 måneder til at optimere smitteopsporing, isolation og al den her slags ting. Alligevel ser det så skidt ud, som det gør nu.
Hvad er din, Mette Frederiksen, forklaring på, at det står så galt til?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det tror jeg, der er flere forklaringer på, hvorfor vi er nu. Vi har årstiderne imod os lige nu. I foråret havde vi den med os. Vi har levet med coronaen i ganske lang tid, og der er også lidt forskel på, hvordan vi håndterer situationen fra dengang i foråret, hvor vi så en hel befolkning og et helt land gøre nærmest præcist det samme i en rum tid.

Jeg vil sige i forhold til, hvad vi har brugt de 10 måneder på, så er der jo nogen ting, der er bedre i dag, end da vi stod i foråret. Vi monitorerer sygdommen langt, langt tættere. Vi ved mere om den, der er kommet bedre behandlingsmetoder. Vi tester jo mange flere. Jeg så forleden dag i en overskrift om en verdensrekord, eller i hvert fald noget, der minder om det, fra dansk side.
Vi har et andet element af smitteopsporing. Så der er sådan set mange ting i infrastrukturen, der fungerer godt. Men det er biologi. Det er en virus. Og det, vi oplever i stort set hele Europa, det er jo, at det er os, der nu er epicentret.
Vi er fortrøstningsfulde i forhold til, at vi kan få slået smitten ned igen. Men det kræver her og nu to ting. Det kræver hårdere restriktioner – en reel nedlukning, og så kræver det, at vi hver især påtager os ansvaret for at se så få mennesker som overhovedet muligt for at få brudt smittekæderne.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Nu står vi så i endnu en omfattende nedlukning. Det er ikke mere end to dage siden, statsminister, at du klappede, det kan man se på billeder, du klappede begejstret, da de første danskere blev vaccineret.
Jeg tror mange derude spørger sig selv, hvornår begynder vi at kunne se effekten af de her vaccinationer. Kunne det være, når alle sårbare er blevet vaccineret, således at dem, der så risikerede at få sygdommen kun var dem, for hvem sygdommen ikke var så slem at få endda?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, jeg starter med at give ordet over til Serum Instituttet.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, du giver jo næsten lidt af svaret selv, fordi det er faktisk sådan, at hver eneste gang, vi vaccinerer en, der er sårbar og har stor risiko for at få alvorlige infektioner og eventuelt dø af infektionen, at så mindsker vi jo risikoen. Så der kan vi simpelthen regne ud fuldstændig lineært, at hver eneste gang, vi får vaccineret nogen af dem, så bliver der altså mindre sygdom, mindre død, mindre pres på vores sundhedsvæsen. Og nøjagtig det samme gælder hver eneste gang, vi får vaccineret en af vores sundhedsmedarbejdere, så er der altså også en mindre, der risikerer at blive syg på sit arbejde, og en mere til at sikre et robust sundhedsvæsen. Så der har været meget snak om, hvornår når vi flokimmunitet, og det er selvfølgelig det endelige slutmål, men vejen derhen, der har vi meget, meget gevinst hver eneste gang, vi får vaccineret en person.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Og så har jeg et lille tillægsspørgsmål, hvis jeg må bryde to-spørgsmåls-regimet. Vi hører, at de fleste smittede er at finde på Sjælland og især i København.
Må jeg ikke i det lys spørge, hvorfor man egentlig så ikke laver en differentieret nedlukning, sådan at man fastholder der, hvor det står galt til og måske løsner lidt i de områder af landet, hvor det ser bedre ud.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg starter med at give ordet til Brostrøm.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, altså som man husker, så lavede vi jo faktisk en geografisk nedlukning i løbet af december af flere omgang. Men vi måtte også erkende, sådan som vores land er skruet sammen, at vi så smitten udbredt i hele landet. Det er rigtigt, den er mere udbredt i hovedstaden, end den er andre steder, men der er sådan set ikke særligt mange pletter på danmarkskortet, hvor vi ikke har smitte. Så derfor allerede i midten af december, der udvidede vi restriktionerne til hele landet, og det, tror jeg, var en rigtig klog beslutning, at vi gjorde det.
Vi har ikke været i tvivl om, at vi skulle forlænge restriktionerne for hele landet frem til den 17. januar, fordi vi har smitte i hele landet, og vi har også et sygehusvæsen, der er udfordret på sin kapacitet i alle fem regioner, men mest udfordret i Østdanmark. Det er klart, når vi så kigger på, at vi får knækket kurven, og vi kommer ret langt ned i smittetryk både i hele landet, i alle fem regioner, også i hovedstadsregionen, så vil vi kunne begynde at overveje den kloge genåbning, hvordan skal den foregå. Kan man lave nogle gradvise åbninger nogle bestemte steder i samfundet, hvordan kan vi gøre det kontrolleret. Og der kunne man også godt overveje geografisk differentiering. Og det er bestemt noget af det, vi vil overveje. Men det er for tidligt at sige på nuværende tidspunkt.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi giver ordet videre til næste spørgsmål.

Værsgo.

 

Knud Meldgaard, TransEuropa Magasinet: Ja, tak. Først det hyggelige – et godt nytår til statsministeren og hendes coronatroika.

Og så bagefter et spørgsmål til statsministeren og til rigspolitichefen.

Jeg vil godt holde fast i det der med at lukke ned og hvorfor. Og jeg betragter det her som lidt af en lakmusprøve – det der, man kommer ind i nu, og jeg har svært ved at se, hvordan man kan klare det.

Mit spørgsmål går på, at nytårsaften vil jo uvilkårligt bringe masser af smitte. Altså, der er jo nogen, der taler om en virkelig en stor smitte. Og så forlænger man kun til den 17. Og når vi ved, at der er en 14 dages inkubationstid, så kan man jo undre sig over, hvorfor man ikke, måske også som Qvortrup var inde på, lukkede noget mere ned i København, så hvorfor ikke, statsminister, en længere nedlukning allerede nu?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså, for det første vil jeg gerne igen både understrege og gentage, hvad sundhedsmyndighederne siger: Anbefalingen er klart at aflyse nytårsfesterne. Mødes primært med dem, du i forvejen bor sammen med, det vil sige en lille nytårsaften. Er det ikke tilstrækkeligt, så hold det til så få mennesker, som muligt og kun dem, man i forvejen ser. Hvis alle lever op til de retningslinjer, altså en lille jule … undskyld nytårsaften, det gjaldt også juleaften, den er vi ovre, nu er det nytårsaften, vi taler om, så kan vi godt komme igennem en sikker nytårsaften.
Vi lukker selvfølgelig ikke Danmark ned længere tid, end hvad der vurderes at være nødvendigt. Og der er tale om en omfattende og stor nedlukning, som nu også strækker sig yderligere 14 dage ind i januar måned, og det er det, vurderingen er p.t. fra sundhedssyndighederne er nødvendigt for at få bragt smitten ned.

 

Knud Meldgaard, TransEuropa Magasinet: Og så til rigspolitichefen. Der vil jeg gerne fortsætte det spørgsmål, som jeg stillede til dig sidst – nemlig om, hvor forberedt du er på nytårsaften.

Nu har vi jo set her i København, man lukker Rådhuspladsen af. Det forekommer mig at være ren kosmetik. Nu bor jeg på Nørrebro, oven i købet i den pæne del af Nørrebro, men der er ikke nogen tvivl om, at der vil blive masser af uro overalt i landet nytårsaften. Og så er spørgsmålet: Er man ordentlig forberedt. Forventer du ikke, at der bliver en masse tumult i flere … man flytter jo bare fra Rådhuspladsen, og så flytter man til de andre store pladser. Jeg kunne nævne Blågårds Plads, som jeg har en klar forventning om, at der vil være en masse tumult, men også i Aarhus eller andre store byer. Er i ordentlig klædt på?

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, vi mener selv, vi er ret godt klædt på. De 12 politikredse, de har hver især igennem længere tid arbejdet med at forberede nytårsaften.
Og nu er det jo ikke en ny situation for politiet at skulle forberede en nytårsaften. Det er vi faktisk vant til. Og vi er faktisk også vant til at skulle forberede temmelig omfattende politiopgaver på en nytårsaften.

Hvis befolkningen følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger inden døre, så får vi i politiet alt andet lige en lettere opgave udenfor. Og det skyldes jo, at nytårsaften er karakteriseret ved normalt, at festen flytter ud på gaden, især omkring kl. 24.
Nu har der været talt meget om fyrværkeri. Men der skal flere komponenter til for at skabe uro nytårsaften. Fyrværkeri er jo kun en komponent. Store forsamlinger og store mængder af alkohol, det er ret vigtige komponenter for uro.
Men vi er ikke så naive i politiet, at vi helt tror, vi kan undgå uro. Men vi har dog alligevel stor tiltro til, at langt hovedparten af befolkningen, i den her helt ekstraordinære situation, som Danmark befinder sig i i øjeblikket, vil følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og at vores opgave ude på gaden derfor alt andet lige bliver lettere. Men kommer der til at ske noget på Nørrebro nytårsaften – ja, det gør der nok, men så skal politiet også nok være der.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi går videre til næste spørgsmål. Værsgo.

 

Signe Fosgrau, Berlingske: Mette Frederiksen, du nævnte selv, at det er, du kalder det et lyspunkt, det her med at man er begyndt at vaccinere de første danskere, allerede er begyndt deres vaccinationsforløb.
Hvornår forventer I, at man har opnået flokimmunitet, og hvor mange vil man kunne vaccinere per måned i det kommende år?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg starter med at give ordet til Serum Instituttet.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, i første omgang, for at få flokimmunitet, der skal man typisk, de fleste estimater kører på, at man skal have 60 til70 procent immunitet, for man kan tale om egentlig flokimmunitet. Og så kan vi jo så regne baglæns fra, hvornår har vi så mange vaccinerede.

Udfordringen i den nuværende situation er, at vi har ligesom to leveringsskemaer. Det ene er, at vi har lovning på en lang række vacciner. Men de fleste af de vacciner, de er ikke godkendt på nuværende tidspunkt. Og det er først, når de er godkendt, at vi får de helt præcise leveringsdatoer.
Så lige nu ved vi, at vi har en god forsyning af vaccinen fra Pfizer, og der får vi i første omgang omkring 50.000 om ugen, og det eskaleres op efter uge syv til yderligere op til 60.000 det næste stykke tid.
Men der er en lang række vacciner, der kommer til derefter, og det gør, at vi i løbet af foråret kommer op og kan vaccinere mange, mange flere.
Den første, der kommer, det er den fra Moderna, som kommer i starten af januar, så dermed får vi vaccineret mange.

 

Signe Fosgrau, Berlingske: Og der er blevet postet mange ressourcer i forskning og udvikling i vacciner.
Nu står vi i en situation, hvor vi kunne ønske at modtage flere vacciner. Hvorfor har man ikke i god tid postet penge i at sikre kapaciteten, så man kunne, allerede da vaccinen blev godkendt, modtage flere leveringer af vaccinedoser, end vi gør nu?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, den måde Danmark har satset på det her, det er jo sammen med det øvrige EU. Og når man laver sådan en vaccineudvikling her, det er selvfølgelig et meget, meget risikabelt projekt, og der er forskellige teknikker til at gøre det med.
Og den strategi, vi har valgt i Danmark sammen med det øvrige EU, det er at satse på flere vacciner, så man har hjemkøbt en lang række vacciner. Og heldigvis viser det sig så, at mange af de her vacciner, de er succesfulde, så vi kan se frem til, at vi modtager mange vacciner, hvor vi så allerede har modtaget den første. Så på den måde har vi altså spillet på flere heste, og det er normalt godt i en usikker situation.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi videre til næste spørgsmål. Værsgo.

 

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Jeg har tidligere i december ved de her pressemøder rejst spørgsmålet om gudstjenester juleaften, den travleste uge i Folkekirken og i kirken. Og hver gang har jeg fået det svar, at man godt kunne holde gudstjenester, hvis man tog de nødvendige forholdsregler, og det har man arbejdet på rundt omkring i kirken op til jul. Og alligevel, så kommer der en pressemeddelelse fra kirkeminister Joy Mogensen dagen før juleaften, altså lillejuleaften om, at nu skulle gudstjenesterne forkortes fra de her 45 til 50 minutter, man havde anbefalet, til 30 minutter, og nu måtte der slet ikke synges, hvor man tidligere vist godt måtte nynne, og kun hvis der var rigtig mange, så skulle man helt lade være med at synge.
Begrundelsen var den her engelske virusvariant, som man var bekymret for. Og samme dag udsendte Statens Serum Institut en risikovurdering netop om denne her variant, hvor det fremgik, at der var taget de forholdsregler, man vurderede var nødvendige indtil da, og at der ikke var risiko for … eller at der kunne være risiko, men der var ikke brug for nye tiltag.
Så jeg vil godt spørge Mette Frederiksen og Søren Brostrøm, som tidligere har sagt, at det godt kunne lade sig gøre at holde de her gudstjenester – hvad der gjorde, at man på så kort tid nåede frem til, at der alligevel skulle tages nye tiltag for at begrænse gudstjenesternes længde. Hvad forskel gør det, om det er 30 minutter eller 45 minutter, og det her med sangen, hvorfor var det nødvendigt? Og i praksis betød det jo, at der ikke blev holdt gudstjeneste, fordi biskopperne så ikke kunne anbefale det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg starter med at give ordet videre til Brostrøm. Værsgo.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså først og fremmest, så tror jeg ikke, det er nogen overraskelse for nogen i det her land, at vi står midt i en meget, meget alvorlig epidemi, og vi står midt i en betydelig og voldsom opblussen i den epidemi. Det har været åbenlyst for enhver i løbet af december, og vi har lavet en lang række tiltag, som har ramt bredt i det her samfund i løbet af december.
Så det er bare for ligesom at understrege, at situationen var alvorlig, og det var den også op til jul.
Vi har selvfølgelig løbende leveret vores sundhedsfaglige rådgivning ind i forhold til de retningslinjer, som Kirkeministeriet laver. Og der har vi fra vores side, fra sundhedsmyndighedernes side, løbende understreget en lang række ting, som er potentielt risikofaktorer – særligt det her med sang og salmesang, fordi det er veldokumenteret, at det giver smittespredning. Det samme gør varigheden. Det samme gør trængsel. Det samme gør udluftning i nogle af de gamle kirker, vi har i vores land, som er små og trange.
Og det er den faglige rådgivning vi leverer ind løbende, ligesom vi gør til alle mulige andre sektorer. Og det er også det, vi gjorde i ugen op til jul fra vores side, og så er det selvfølgelig Kirkeministeriets retningslinjer og i sidste ende Folkekirken, og de enkelte kirker, der beslutter at tage affære.

Men jeg beklager timingen, og det ved jeg ikke, om jeg er den eneste, der skal beklage, men jeg vil i hvert fald gerne beklage den både over for Folkekirken og en lang række andre sektorer. Det har bare været et grundvilkår under hele denne her epidemi, at vi oftest har fået meget sene udmeldinger, som vi skal handle på, og det tror jeg har ramt alle i det her samfund.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Men hvad var det, der gjorde, i de der 36 timer, som gjorde, at man pludselig var nødt til at stramme betingelserne en gang til?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, i den uge … i ugerne optil … hele december, der mødtes vi nærmest dagligt i indsatsgruppen på tværs af myndighederne og kiggede hele tiden ned i situationen og kom løbende med justeringer og præciseringer. Og det er selvfølgelig det, vi leverer vores sundhedsfaglige rådgivning ind i. Vi blev spurgt om risikoen i forbindelse med gennemførelse af en lang række julegudstjenester, og der måtte vi jo påpege, at varighed og sang er nogle selvstændige risikofaktorer. Og det var den rådgivning, vi leverede.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi videre til det næste spørgsmål.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jeg er den sidste spørger. Nu kan vi rigtig slå os løs.
Godt nytår til jer alle sammen og særligt til statsministeren selvfølgelig, Danmarks p.t. bedste statsminister.

Jeg vil lige spørge til noget omkring vaccinerne. Vi har vaccineret, første skud på 6.700 mennesker, vi fik 9.000 leveret forleden dag. Hvorfor går det ikke hurtigere? Med det her tempo, så er vi alle sammen, så har vi opnået flokimmunitet om cirka et par år, og tiden flyver selvfølgelig, men skal det ikke gå hurtigere, og hvorfor går det ikke hurtigere?

Statsministeren.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg starter lige med at give ordet til de myndigheder, der har ansvaret for udrulningen af vaccinen.
Henrik først.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, i første omgang, så er vores ansvar, det er selvfølgelig at sikre, at de her vacciner kommer rigtig godt ud til dem, der skal give vaccinationerne, og det er ude i regionerne på sygehusene, og der har man grebet det lidt forskelligt an. Og nogen har kunnet give alle de vacciner, de har modtaget. Og nogen har lige skullet starte op. Men vi er helt fortrøstningsfulde ved, at den her kapacitet, den vil komme op. Det her, det skal lige løbes godt i gang. Og de meldinger, vi får fra regionerne, det er, at de kan give alle de vacciner, som vi kan få hjem.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ville statsministeren supplere?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan jo kun supplere med at sige, at der er ikke nogen vacciner i Danmark, der skal samle støv, og derfor er det vores klare forventning, at alle de vacciner, vi modtager i Danmark, de bliver givet så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jamen, så har jeg også et spørgsmål til et længere interview statsministeren gav i ”Året der gik” med Kåre Quist ovre på DR, der sagde du, at du var overrasket over, at vi nærmest skulle frem til december, før I skulle lukke ned. Men man lukkede jo ikke ned inden december. Man lukkede ned 16. december, mange dage senere. Var det ønsketænkning, at du havde lukket ned inden december, eller hvorfor … jeg undrer mig bare, du sagde, havde vi stået bedre i dag, hvis vi rent faktisk havde lukket ned, som du sagde til seerne, at du gjorde altså i slutningen af november. Havde vi så ikke været i så katastrofal en situation, vi ser ud til at være i nu?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det, vi har sagt ved tidligere lejligheder, også på pressemøder, det er, at når vi kigger rundt i Europa, så er det sådan set et under, hvor godt vi er kommet igennem først sommeren, så efterfølgende sensommeren, efteråret og ind på kanten af vinteren – det aller-allerførste vinter.
Og det siger sig selv, at man skal jo ikke lukke et samfund ned, før det er nødvendigt at lukke det ned. Altså, det er en kæmpestor beslutning. Man kan godt mærke på os alle sammen i det her land, at vi har prøvet det før. Skolerne går til det på en anden måde, end man gjorde i marts. Virksomhederne har prøvet at være lukket ned før, har beredskabsplaner, og det gælder for hele samfundet. Men det er jo en kæmpe beslutning, som kommer til at have rigtig store konsekvenser for danske lønmodtagere, danske virksomheder og selvstændige – for alle i vores land. Og derfor lukker vi først ned i det øjeblik, hvor det er nødvendigt, så at sige, at tage den store hammer frem igen. Vi laver en gradvis regional funderet nedlukning i løbet af december, som har en effekt, fordi der kommer faktisk et knæk på smittetallene, men nu er der for stor usikkerhed, som det også bliver sagt fra Statens Serum Institut, krydret med de alt for mange indlæggelser – det, vi ser på dødstallene, og så i øvrigt en engelsk mutation af virus oven i. Og det er det samlede billede, der gør, at vi nu forlænger restriktionerne.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jo, jo, men havde det ikke været bedre at lukke ned i slutningen af november, som statsministeren i interviewet egentlig påstod, man gjorde. Hvorfor … havde det ikke været bedre, alt andet lige måtte det da have været bedre for os nu, hvis du havde haft modet, jeg ved ikke, hvad man skal kalde det, til at gøre det i tide, ligesom du gjorde i foråret?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg mener faktisk ikke, man kan sammenligne de to situationer fra foråret til i dag. Vi står et andet sted. Vi har et bedre overblik over epidemien.
Nu er vi så et kritisk sted ikke mindst i forhold til sundhedsvæsenet og har behov for at lukke ned. Jeg kan ikke genkende, at jeg skulle have sagt nogen forkerte datoer i forhold til nedlukning i forbindelse med det interview, der henvises til.

Og selvom at Ekstra Bladet er den sidste spørger, så tror jeg, vi bliver på den normale praksis om, som udgangspunkt, to spørgsmål, så vi kan nå så mange journalister som muligt – og det har vi nået i dag, så tak for, at I derhjemme så med eller lyttede med.

Godt nytår herfra. Vi håber alle os, der står her, at alle med pressemødet her og meldingerne tidligere har fået skrevet sig bag øret og taget ned, at nytårsaften i år bliver nødt til, som så meget andet, at blive anderledes end det, man måske har planlagt og håbet på.

Vi står overfor igen en reel nedlukning af Danmark. Vi har vist før, at vi kan i det her land, og det får vi behov for, at alle viser igen.

Tak skal I have.