Pressemøde

Pressemøde den 3. november 2021

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen: ”Godaften og velkommen til pressemøde her i Statsministeriet. I den seneste uge der har der været rejst en række spørgsmål om blandt andet sms´er og journalisering, opsætning af telefoner og om regeringens arbejde med Minkkommissionen. Og de spørgsmål vil vi gerne svare på i aften, og det vil vi gøre så godt, som det overhovedet er muligt.

Men først vil jeg gerne have lov til at minde om, hvad det var for en situation, Danmark stod i, for i øvrigt præcist et år siden. Den 3. november 2020 var den dag, hvor der var et møde i regeringens koordinationsudvalg, og her blev der truffet en beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Det var en beslutning, som jeg står ved. Også i dag. Og det var en beslutning, der blev truffet på baggrund af en meget alvorlig risikovurdering fra sundhedsmyndighederne.

Vurderingen fra Statens Seruminstitut var klar. En fortsat minkavl under den igangværende epidemi ville indebære en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19.

Ingen ansvarlig regering ville, i mine øjne, kunne sidde en sådan risikovurdering overhørig.

Vi havde dengang et ansvar for jer, for danskernes sundhed, men i den situation vi sad i for et år siden, der havde vi samtidig et ansvar også for resten af verden som nødvendiggjorde, at vi handlede hurtigt.

Situationen i november sidste år var også den, at Danmark desværre stod på begyndelsen af anden bølge af Corona. Der var gradvist ved at blive indført flere restriktioner, og som alle ved blev det senere nødvendigt at lukke mere ned, desværre i øvrigt i lang tid, på grund af den nye mutation på det tidspunkt, B117.

I flere måneder, efteråret sidste år, der havde myndighederne først forsøgt at inddæmme den stigende smitte på minkfarme, og efterfølgende ved at aflive smittede besætninger og besætninger på farme i de omkringliggende risikozoner. Men uden den nødvendige effekt.

Antallet af smittede minkfarme steg kraftigt, fra ca. fyrre i starten af oktober til næsten to hundrede i slutningen af november.

Virus, den muterede og virus spredte sig til det omkringliggende samfund, det ramte ikke mindst Nordjylland.

Da det var værst, var cirka tres procent af alle positive Corona-prøver i Nordjylland relateret til mink.

Det var lidt om situationen dengang og folkesundheden.

Jeg nævner det, fordi man efter min bedste overbevisning ikke kan vurdere det, der foregik dengang, uden at se det i en sammenhæng med den meget alvorlige situation, Danmark stod i.

”Afliv alle mink” var en svær beslutning. Det var en meget svær beslutning at træffe, men det var det eneste rigtige at gøre. Og regeringen var, og vi er, smerteligt bevidst om, at I minkavlere på den baggrund desværre mistede jeres livsværk. Vi kender godt erhvervets store betydning ikke mindst for mange lokalsamfund og i øvrigt erhvervets vigtige rolle i den danske, generelle eksportsucces.

Efterfølgende er der blevet aftalt erstatning til minkavlerne.

Så er der spørgsmålet om hjemmel.

Det siger sig selv, at hverken regering eller myndigheder må agere uden hjemmel.

Og jeg har på regeringens vegne vedkendt mig, at der blev begået fejl. Jeg sagde fra starten, da coronaen ramte Danmark, at vi stod over for en ukendt sygdom, en ukendt trussel og fjende, og at der ville blive begået fejl i håndteringen undervejs.
Det skete der. Der blev begået fejl.

Efterfølgende blev hjemlen tilvejebragt. Vi rettede selv henvendelse til Folketinget, og vi beklagede fejlen.
Nu er det op til kommissionen at afdække det forløb, og jeg ser i øvrigt frem til at afgive min egen forklaring.
Men jeg vil gerne i forhold til den politiske diskussion, der kører nu, stille det ikke uvæsentlige spørgsmål: Hvilket motiv skulle regeringen have haft for ikke at oplyse om spørgsmålet om hjemmel.

Lad mig gøre det helt klart. Jeg vidste det ikke – hverken da beslutningen blev truffet, eller da vi efterfølgende holder pressemøde. Og havde jeg vidst, der ikke var hjemmel, så havde jeg sagt det. Og så havde vi indkaldt Folketingets partier med henblik på at få tilvejebragt den nødvendige hjemmel. Det føler jeg mig i øvrigt overbevist om, at vi ville have fået opbakning til – husk på, at beslutningen dengang fra start bliver faktisk støttet af adskillige partier, og hjemlen kom så i øvrigt også på plads efterfølgende.

Det her er i øvrigt præcis, som det også var tilfældet på det pressemøde, alle kan huske tilbage 11. marts. Her gjorde vi det klart, at vi ikke havde hjemmel til en række af de tiltag, som var nødvendige, og at vi derfor ville bede Folketinget om at vedtage hastelovgivningen. Det gjorde Folketinget – tog ansvar – tak for det.

Derfor var der, og der er ingen som helst grund til ikke at sige det, som det var, hvis jeg ellers havde vidst det. Med andre ord, motivet i alt det her – det findes ikke.

Vi har kun en interesse, og det er, at Minkkommissionen selvfølgelig får det materiale, som der er behov for.

Lad mig i den sammenhæng lige fortælle, at der fra Statsministeriets side er udleveret mere end 22.000 sider. Herunder også sms’er sendt til og fra medarbejdere i Statsministeriet samt de fulde mailbokse fra mig selv og næsten 40 medarbejdere. Dertil findes der i ganske mange tilfælde de sms’er, der er sendt til personer uden for Statsministeriet, altså på modtagernes telefoner, og de er jo også udleveret til kommissionen.
Og endelig, som I ved, så forsøger nogle af landets dygtigste it-specialister nu at gendanne de sms’er, der er gået tabt, selvfølgelig af den automatiske sletning.
Jeg håber, at det lykkes at få genskabt de sms’er. For vil de sms’er vise noget nyt om min viden om hjemlen – nej, det vil de ikke. Vil de vise, at vi skriver til hinanden i et direkte sprog og en skarp tone – ja, det vil de sikkert. Det er der i øvrigt også nu rejst kritik af. Jeg bliver nødt til i forhold til den kritik at sige, at sådan er det, når tingene skal gå så hurtigt, som de skulle. Og sådan er det, når man står i en krise, og det var en voldsom krise, Danmark stod i.
På afstand af meget af dét, vi har været igennem, så er der selvfølgelig meget, vi kan lære, og der er også meget, vi kan gøre bedre en anden gang. Men – jeg bliver altså nødt til at sige meget klart, at vi i krisesituationer, som dem, vi har været i, aldrig må blive bange for at træffe de nødvendige beslutninger. Og vi må heller ikke blive bange for at være tydelige over for hinanden, for så er jeg bange for, at det rigtigt kan gå galt med krisehåndteringen i det her land.
Og derfor vil jeg også til enhver tid foretrække at have embedsmænd, som er tydelige, som tør lægge hånden på kogepladen, som tager ansvar, og som går direkte til sagen, og som under et hårdt pres og svære vilkår kun har én ting for øje – ikke formuleringer, men at bringe Danmark så sikkert igennem kriser som overhovedet muligt. Det er dét, der er deres opgave.

Godt. Så er der rejst nogle konkrete spørgsmål omkring sms’er. Og i forhold til slettede sms’er har Statsministeriet oplyst mig følgende, som jeg nu giver videre til jer.

Statsministeriets departementschef har siden, før hun blev ansat i Statsministeriet, og det bliver den nuværende departementschef i januar 2020, så vi er altså før januar 2020, haft den opsætning på sin telefon, at sms’er automatisk slettes efter 30 dage.
Det har Barbara Bertelsen af hensyn til informationssikkerheden, da sms’erne ligger uden for dét, man kalder det sikrede område på telefonerne. Inde i det sikrede område, der ligger e-mails.

Departementschefen her i Statsministeriet har rådet mig til at gøre det samme. Det er en rådgivning, jeg har lyttet til, og som i øvrigt forekommer mig at være rigtig, også nu.

I det omfang, jeg har klassificeret kommunikation, så foregår det selvfølgelig ikke via sms. Men det betyder ikke, at sms-beskeder ikke også kræver noget omtanke med hensyn til informationssikkerhed. Det kan være udveksling af synspunkter, som har betydning for Danmark. Det kan være med andre ministre. Det kan også være med politikere fra andre partier. Men det kan fx også være uformelle dialoger med udenlandske statsledere. Den rådgivning om opsætning af telefoner, den fandt sted senest i sommeren 2020. Og fra sommeren 2020, der begynder statsministeriet mere generelt – her vil jeg gerne tilføje for mit eget vedkommende heldigvis – at sætte øget fokus på at styrke sikkerheden, herunder særligt informationssikkerheden generelt. Det er altså sket før sagen om aflivning af mink, og det er sket før minkkommissionen nedsættes og påbegynder sit arbejde.

Statsministeriet kan ikke med sikkerhed konstatere, hvornår opsætningen er aktiveret på min telefon, men det er Statsministeriets formodning, at det har været i samme forbindelse som rådgivningen – og det vil sige senest i sommeren 2020. Når den præcise dato ikke kan oplyses, så skyldes det blandt andet, at jeg i min tid som statsminister har haft flere forskellige telefoner, hvoraf nogle i forbindelse med udskiftning er blevet slettet og fx videregivet til medarbejdere her i Statsministeriet. Det er i øvrigt i overensstemmelse med sædvanlig praksis her i Statsministeriet.
Statsministeriet har ikke et overblik over antallet af telefoner, der skifter hænder. Og forsøget på genskabelse af sms’er sker således fra de enheder, som Statsministeriet kan identificere.

Det her kan godt lyde mærkeligt, at der ikke findes et bedre overblik. Og i den forbindelse tror jeg, det er vigtigt at sige, at den bistand, der ydes af Statsministeriet i forhold til telefoner, har indtil nu handlet primært om at hjælpe medarbejdere og mig som statsminister med at få en dagligdag til at fungere. Det kommer vi til at uddybe efterfølgende.

Og derfor kan Statsministeriet heller ikke redegøre for, om funktionen i en kortere periode kan være slået fra, fx i forbindelse med skift af telefoner. Det er ikke mig som statsminister, der står for opsætningen af min arbejdstelefon eller installering af sikkerhedsopdateringer eller lignende. Det gør Statsministeriets medarbejdere.

Statsministeriet kan dog afvise, at rådgivning og opsætning har været begrundet i minkkommission eller i øvrigt i forhold til sagen om aflivning af mink. De to ting har således ikke noget med hinanden at gøre.

Så er der spørgsmålet, der også er blevet spurgt: Gælder opsætningen fortsat. Og svaret er ja – af de samme hensyn, som lå bag den oprindelige rådgivning. For den har ikke ændret sig. Og det er ikke i strid med nogle regler. Og det er i øvrigt heller ikke odiøst, at sms-beskeder slettes, hverken manuelt eller automatisk. Men det er klart med den diskussion, der er nu, så er der behov for nogle mere ensrettede retningslinjer – for alle ministerier, altså på tværs. Og de retningslinjer skal på den ene side sikre den nødvendige informationssikkerhed, som stadigvæk er vigtig og i øvrigt også noget beskyttelse af persondata – og på den anden side dét dokumentationshensyn, som nu er blevet en del af den igangværende kommission.
Det er i øvrigt i den forbindelse nyt, at en kommission mere generelt har anmodet om at få udleveret sms’er. Som jeg forestår det, så har tidligere kommissioner ikke anmodet om en tilsvarende bred og generel udlevering af sms’er. Så vi er altså i en ny situation.
Der sker ikke i dag en central lagring af sms’er, som der sker med mails. Tværtimod, så er praksis den, at telefoner bliver indleveret og nulstillet i forbindelse med fx telefonskift og fratrædelse og efterfølgende evt. genbrugt. Det gælder både i forhold til medarbejdere og i forhold til tidligere ministre.

At min telefon har været opsat til automatisk sletning har altså været i fuld overensstemmelse, ikke bare med den rådgivning, som jeg har modtaget, men også i fuld overensstemmelse med de regler, der gjaldt i november 2020, som gjaldt i april 2021, da kommissionen blev nedsat og i overensstemmelse med de regler, der fortsat gælder.

Men Justitsministeriet er nu gået i gang med at se på, hvordan vi kan sikre ensartede retningslinjer – både i forhold til opbevaringer og sletninger af sms’er.
Og man kan selvfølgelig godt være uenig i, hvordan reglerne har været, og som de er. Og vi kan sagtens, og det mener jeg helt legitimt, diskutere, hvordan det fremadrettet skal se ud. Men vi kan ikke ændre det med tilbagevirkende kraft.
Og derfor er det altså også, vil jeg gerne have lov til at sige, helt ved siden af skiven, og det er også helt og aldeles uhørt, når politiske modstandere taler om bortskaffelse af bevismateriale, at politiet efterforsker, og den slags andre udtryk hentet fra krimiserier.
Der er nedsat en kommission. Den har vi hele vejen igennem bakket op om, og den samarbejder vi med.

Og jeg vil i øvrigt selvfølgelig gerne gøre det klart som statsminister, at jeg møder op, når jeg skal afgive forklaring, men at jeg derudover ikke er involveret i Statsministeriets dialog med Minkkommissionen. Det har der også været stillet spørgsmål til.
Og det hverken kan eller bør være sådan, at en siddende statsminister blander sig i sikring af materiale til – eller udlevering af materiale til, eller den i øvrigt nærmere dialog med kommissioner. Det uanset om begivenhederne … altså, hvilke begivenheder der skal undersøges, og det er ligegyldigt, om det er begivenheder, der vedrørende nuværende eller en tidligere regering.
Og derfor må jeg henholde mig til følgende, som Statsministeriet kan oplyse om forløbet. Det svarer også på spørgsmål, der er stillet.

Statsministeriet har den 28. april 2021 umiddelbart efter nedsættelsen af Minkkommissionen udsendt en mail til alle medarbejdere om ikke at slette eller kassere relevant materiale, herunder sms-beskeder.

Den løbende overordnede koordinering og dialog mellem regeringen og kommissionen er, efter helt sædvanlig praksis, blevet varetaget af Justitsministeriet.

Kommissionen blev som led i denne dialog allerede før sommeren, orienteret om problemstillende i forhold til, at sms-beskeder i en række tilfælde kunne være slettet, herunder automatisk og løbende.

Statsministeriet beklager dog, at der ikke ved samme lejlighed blev oplyst hvem i Statsministeriet, der havde den pågældende telefonopsætning.
Statsministeriet beklager ligeledes, at man ikke hurtigere fik besvaret kommissionens henvendelse om genskabelse i september. Statsministeriet kan oplyse, at det blandt andet skyldes, at man ville være sikre på, at alle relevante skridt i Statsministeriet blev afsøgt først. Man ville, for at sige det lidt direkte være sikre på, at man ikke oplyste noget forkert til kommissionen.

Lige om lidt, der får justitsministeren ordet, og så vil han sige mere om den dialog, der finder sted mellem Justitsministeriet og kommissionen. Og justitsministeren vil også svare på de spørgsmål, der er rejst i forhold til journalisering.
Reglerne er sådan, at det vil have undtagelsens karakter, at sms’er skal journaliseres. Og jeg har ikke i den her sag fundet grundlag til at journalisere sms’er. Det er i det hele taget kun sket i yderst begrænset omfang, hvis overhovedet … og på det tidspunkt … eller på det område … og på det punkt, der adskiller jeg mig næppe fra de fleste andre ministre fra skiftende regeringer igennem tiden.
I det omfang journaliseringsspørgsmålet giver anledning til yderligere diskussioner, så er vi fra regeringens side også indstillet på at drøfte det.

Og derfor – som opsummering: Vi stod for et år siden i en ganske svær og alvorlig situation – virus i mink muterede. Virus spredte sig til mennesker, og vi besluttede, at det var nødvendigt at aflive mink. Det gjorde vi på baggrund af en alvorlig risikovurdering fra sundhedsmyndighederne og af hensyn til danskernes folkesundhed.

Der blev begået fejl i forhold til spørgsmålet om hjemmel, det har vi beklaget. Hjemlen blev tilvejebragt, og vi rettede selv henvendelse til Folketinget herom.
Vi havde intet motiv – intet motiv – for ikke at oplyse om et manglende hjemmelsgrundlag. Jeg vidste det ikke – havde jeg vidst det, så havde jeg sagt det.
Vi har kun en interesse nu, og det er, at kommissionen får det materiale, der er brug for. Ud over det omfangsrige materiale, der allerede er udleveret, så er der nu taget ekstraordinære skridt i brug i forhold til at se, om man kan genskabe sms’erne.

Og endelig, så igangsættes der altså nu de nødvendige revisioner af praksis og retningslinjer, som skaber den ensartethed, der ikke har været tidligere.

Jeg håber, at det her besvarer mange af de spørgsmål, der er stillet, ligesom vi selvfølgelig også svarer på spørgsmål fra Folketinget.

Jeg vil gerne have lov til her afslutningsvis at sige, at jeg står fuldt og helt bag de beslutninger, der er truffet i Danmark, i håndteringen af dét, der skulle vise sig at blive den værste krise siden 2. Verdenskrig. Det er en krise, vi har klaret godt. Vi er et af de lande, der har den laveste overdødelighed. Vi har reddet liv. Vi har en buldrende dansk økonomi. Vi har et åbent samfund. Og vi har i øvrigt en tordende høj vaccinationstilslutning.

Er der begået fejl undervejs: Ja, men som ethvert menneske, der har prøvet at tage ansvar eller tager ansvar, så ved man, at vi begår fejl. Og enhver leder ved også, at det er sådan, det er. Måske ikke altid i teorien, men i virkelighedens verden, der kommer man til at begå fejl.

Og derfor til allersidst en i virkeligheden særlig hilsen til medarbejderne i centraladministrationen. I må ikke, på baggrund af det her, blive bange for at begå fejl – heller i fremtiden, for så hører alting op. Hvis mål er nulfejlskultur, så kan vi ikke lede, og vi kan ikke tage ansvar. Fejl sker, og de kommer til at ske igen.
Jer, der er embedsmænd i Danmark, I arbejder på Danmarks vegne. I betjener loyalt og fagligt den til enhver tid siddende regering. Og jeg er oprigtig ked af, at de meget voldsomme politiske diskussioner, der kører lige nu, rammer nogen af jer.

Jeg er i forhold til de spørgsmål, der er rejst og i forhold til kommissionens arbejde, helt rolig.
Jeg ved, hvad det er for beslutninger, vi har truffet. Jeg står fuldstændig og aldeles på mål for dem, og jeg ved, hvad jeg har vidst, og hvad jeg ikke har vidst undervejs.

Og så længe, jeg er statsminister i det her land, så har jeg tænkt mig at løfte ansvaret, også fortsat – også, når det er svært.

Og så over til justitsministeren.

Værsgo.

Justitsminister Nick Hækkerup: Regeringen er blevet beskyldt for at modarbejde Minkkommissionens arbejde. Det er simpelthen ikke rigtigt.
Regeringen samarbejder fuldt ud med Minkkommissionen. Og jeg vil redegøre for den dialog, som Justitsministeriet har haft med kommissionen, siden den blev nedsat. Der har nemlig løbende været en tæt dialog mellem kommissionen og ministeriet om udlevering af materiale. Og der har også været dialog om de udfordringer, som udleveringen af sms-beskeder kunne give anledning til, blandt andet på grund af slettede sms’er.

Men før jeg går ind i dialogen med kommissionen, og hvordan den har været, så er der behov for at slå fast, synes jeg, hvilke regler, der faktisk gælder for at journalisere og slette sms’er.

Sms’er er omfattet af offentlighedslovens regler om journaliseringspligt. Men derudover er der ikke fastsat regler, som generelt begrænser adgangen til at slette sms’er. Det er altså i overensstemmelse med reglerne, hvis en minister eller en medarbejder, fx af hensyn til informationssikkerhed, plads på telefonen, behov for overblik eller andet, løbende sletter sms’er. Journaliseringspligten skal selvsagt iagttages, før man sletter sine sms’er.

Efter Justitsministeriets opfattelse er det dog i praksis generelt meget sjældent, at en sms er journaliseringspligtig. Udtrykt på jurasprog, så har det dét, man kalder undtagelsens karakter, at sms’er skal journaliseres. Justitsministeriet har tidligere på ugen oversendt et svar til Folketinget, som nærmere redegør for de juridiske detaljer.

Men konklusionen i det er klar: Det er i overensstemmelse med de gældende regler, hvis man sletter sms’er, så længe man journaliserer dét, der skal journaliseres. Og i praksis vil der meget sjældent være sms’er, der skal journaliseres.

Når dét er sagt, så viser den seneste tids debat, at der er behov for en ensartet tilgang på tværs af staten i forhold til sms’er. Det handler også om, at vi skylder for vores medarbejdere at skabe klare rammer. Derfor igangsætter vi i Justitsministeriet nu et arbejde i forhold til at fastsætte generelle retningslinjer for, hvordan og i hvilket omfang sms-beskeder skal gemmes.

Så vidt – for så vidt angår reglerne om journalisering og sletning af sms’er. Og det bringer mig så videre til regeringens samarbejde med Minkkommissionen og den dialog, som regeringen har haft med kommissionen om udlevering af materiale.

Man kan få det indtryk, at kommissionen står i det ene ringhjørne, og regeringen står i det andet ringhjørne – det er forkert. Der har tværtimod været en løbende dialog med kommissionen, og regeringen har naturligvis samarbejdet fuldt ud med kommissionen.
Som statsministeren sagde, så er det ikke, og det bør ikke være en dialog, som når det politiske niveau. Den dialog finder helt sædvanligt sted mellem embedsmænd i vores ministerier og kommissionen.

I lyset af den massive interesse, som der er for spørgsmålet, så vil jeg lave nogle nedslag i den dialog, der har været.
Det vil tage meget lang tid, hvis jeg skulle gennemgå hele forløbet, for der har faktisk været en ganske tæt og løbende dialog mellem Justitsministeriet og kommissionen om udleveringen af materiale, derfor nedslag.

Justitsministeriet, som det også blev nævnt, varetager den overordnede koordination af udlevering af materiale til undersøgelseskommissioner på vegne af de øvrige ministerier. Det er helt sædvanlig praksis, og sådan har det også været i forhold til Minkkommissionen.

Og nu begynder datoerne. Minkkommissionen blev nedsat den 23. april i indeværende år. Den 26. april skriver Minkkommissionen herefter til de relevante ministerier, at det må forventes, at kommissionen vil få behov for at rekvirere et betydeligt materiale fra departementer og i øvrigt fra underliggende myndigheder i form af blandt andet e-mails, sms’er og evt. andre former for elektroniske meddelelser.
Kommissionen beder derfor ministerierne om at medvirke til, at sådan noget materiale, fra den relevante periode og vedrørende relevante personer, sikres mod sletning, herunder rutinemæssig automatisk sletning.
Den relevante periode i forhold til undersøgelsen strækker sig fra 1. april 2020 og indtil 31. december, eller slutningen af december 2020, hvilket jo i øvrigt også fremgår af kommissoriet for kommissionen.

På det tidspunkt her, i april 2021, hvor kommissionen så beder myndighederne om at sikre materiale mod sletning, er der som bekendt nogle sms’er, som er blevet slettet for længst, jævnfør de 30 dage efter osv. Så kommer vi frem til 29. april. Der meddelte Justitsministeriet samtlige medarbejdere i departementet, at de ikke må slette materiale, herunder sms’er, der kunne være relevante for kommissionsundersøgelsen.

Den 27. maj indleder Minkkommissionen og Justitsministeriet en dialog om, hvordan myndighederne skal tilrettelægge søgning og udlevering af materiale, herunder i forhold til sms’er. Det er første gang, at der så generelt anmodes om sms’er i forbindelse med en kommissionsundersøgelse, og jeg forstår, at der mellem Justitsministeriet og kommissionen er enighed om, at det her faktisk rejser nogle vanskelige spørgsmål. Så det er altså lidt ubetrådt grund, så man skal finde ud af, hvordan håndterer vi så denne her udlevering af materiale. Og det skyldes jo blandt andet, at medarbejdernes telefoner må forventes at indeholde en stor del private sms’er – og, ikke mindst, at ministeriet ikke centralt gemmer sms’erne i modsætning til mails osv.
Kommissionen ønsker derfor i første omgang, at ministeriet meddeler sine medarbejdere – sms’er, som de måtte være i besiddelse af, og som kan være relevante for undersøgelsen, de må ikke slettes.

Det havde ministeriet som nævnt allerede meddelt sine medarbejdere, vores medarbejdere, den 29. april indeværende år.

Så den 3., nej undskyld den 7. juni, der skriver Minkkommissionen til myndighederne, at kommissionen ønsker at gennemgå sms’er fra den relevante periode – altså fra april 2020 og til årets udgang. Det vil de gøre for udvalgte personer.
Den 18. juni, så beder Justitsministeriet herefter om et møde med Minkkommissionen for at drøfte udleveringen af sms’er. Justitsministeriet har simpelthen brug for at vide, hvordan kommissionen helt praktisk ønsker, at det skal foregå. Justitsministeriet oplyser på mødet om de udfordringer om udlevering af sms-beskeder, som der kan være, fx det her med, at der er nogen, der kan være slettet, eller det her med, at de ikke er lagret centralt.

Den 24. juni tilkendegiver Minkkommissionen, at de pågældende medarbejdere i første omgang selv må gennemgå deres telefoner. Medarbejderne må så selv identificere evt. sms’er og relevans for kommissionens undersøgelse. Det er kommissionens melding.
Efterfølgende vil kommissionen så indkalde udvalgte personer, eller kunne indkalde udvalgte personer, til en stikprøve af deres telefoner, altså om det nu er sket, som det skal, ikke.
Sideløbende med dialogen om sms’erne i juni sendes der jo så omfattende skriftligt materiale til kommissionen.

Den 1. juli sender Justitsministeriet en beskrivelse til kommissionen af, hvordan ministeriet har tænkt sig at instruere relevante medarbejdere i at søge deres sms’er. Medarbejderne skal have afsluttet deres søgning senest den 31. august i indeværende år, hvorefter sms’erne så vil blive udleveret til kommissionen.

Den 3. juli meddeler kommissionen, at den, bortset fra en enkelt tilføjelse til nogle søgeord, ikke har bemærkninger til, at det er den fremgangsmåde, som der bliver anvendt. Altså, illustrationen af samarbejdet mellem ministeriet og kommissionen som finder sted i praksis … ja, vi finder ud af, hvordan det håndteres, ikke.

Og Justitsministeriet afleverer den 3. september resultatet af medarbejdernes gennemgang af sms’er. Statsministeriet afleverer, som jeg forstår det, sms’erne den 8. september.

Minkkommissionen beder den 15. september så om, at Justitsministeriet tager skridt til at forsøge at genskabe slettede sms’er fra Justitsministeriets departementschefs telefon. Det skyldes, at den telefon har været indstillet til automatisk at slette beskeder efter 30 dage.

Jeg har forstået det sådan, at kommissionen samme dag sender en lignende anmodning til Statsministeriet. Ministeriet, altså Justitsministeriet, forsøger herefter selv at genskabe sms’erne, og man inddrager Statens IT i bestræbelserne. Det lykkes desværre ikke.
Det siger vi så til kommissionen den 29. september og oplyser samtidig, at hverken ministeriet eller Statens IT har adgang til de særlige værktøjer, som politiets teknikere kan bruge til at genskabe materiale fra blandt andet telefoner.

Den 29. oktober orienterer Justitsministeriet dog kommissionen om, at Justitsministeriet, efter aftale med Statsministeriet, vil bede teknikerne hos politiet om at forsøge at genskabe sms’erne.
Det er, kan man roligt sige, et helt ekstraordinært skridt, der bliver taget på den måde. Og når vi beder politiet om det, er det, fordi de har nogle eksperter, som forhåbentlig kan hjælpe os med det. Der er jo ikke tale om en politimæssig efterforskning. Så vi trækker på nogle af de eksperter, som ellers er involveret i det her arbejde, og som kan det her håndværk, til at prøve at få oplyst sagen her.

Det her er, trods, synes jeg selv også, en temmelig lang gennemgang. Ikke en udtyndende beskrivelse af den dialog, der har været mellem Justitsministeriet og Minkkommissionen om udlevering af materiale.
Så kan man så spørge sig selv, hvorfor vi ikke allerede i november 2020 overvejede, om der kunne være behov for at gemme sms’er til brug for kommissionens senere arbejde.
Svaret på det spørgsmål er, at Minkkommissionen har haft en fundamental anderledes tilgang til indhentning af sms’er, end tidligere kommissioner har haft. Det er ganske enkelt en ny tilgang, at en kommission, bredt og generelt, ønsker at indhente sms’er.

Der er altså ikke i fx forbindelse med Instrukskommissionen eller Skattekommissionen sket en generel indhentning af sms’er. Det afspejles jo også i, at de to kommissioners arbejde ikke ser, at der bliver fremlagt sms’er fra ministre eller centrale embedsmænd.

Minkkommissionen har fået adgang til et enormt materiale – både i form af sms’er, e-mails og øvrige dokumenter. Og kommissionen afhører, som I ved en lang række embedsmænd og ministre.

Ingen kommission har nogensinde haft adgang til tilnærmelsesvis så mange sms’er som Minkkommissionen. De sms’er, som er blevet slettet automatisk, har vi bedt om politiets hjælp til at forsøge at genskabe. Det er, som jeg sagde før et helt usædvanligt skridt – og et skridt, som regeringen har taget på vores eget initiativ.

Så med andre ord: Påstanden om, at regeringen modarbejder kommissionens arbejde er forkert. Vi samarbejder. Vi har gjort det langt mere end ved tidligere kommissioner. Vi vil derfor også meget opfordre til, at der kommer nogle proportioner ind i debatten, at man besinder sig og lader Minkkommissionen gøre det arbejde, som den er sat i verden for.

Vi arbejder fuldt ud med kommissionen, så forløbet omkring aflivning af mink bliver fuldt oplyst.
Det er kun i regeringens interesse at kaste lys over denne her sag.

Tak for ordet.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.

Det var dét, vi ville sige, så er der tid til et par enkelte korte … I får lov at spørge, alle sammen.

Og vi starter bare med Danmarks Radio.

Jens Ringberg, Danmarks Radio: Jeg forstår på jer, at der er brug for at få kigget på, hvordan man håndterer spørgsmål om sms’er, fordi … og det må jo skyldes, at der er usikkerhed omkring det, og at der ikke er klarhed om, hvordan man egentlig håndterer sms’er.
I det lys, så må man vel sige, at det var et dårligt råd, du fik af din nye departementschef, da hun gav dig det råd, at du skulle have den her automatiske sletning kørende. Det var vel et dårligt råd, når vi nu kan se bagefter, at der ikke er klarhed om det her område.
Er du ked af det dårlige råd, du så fik?
Og hvorfor vil du fastholde den praksis, for det forstår jeg, du vil.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er jeg ikke ked af, og jeg er faktisk ikke enig i, at det var et dårligt råd. Og jeg mener ikke, det var et dårligt råd. Altså, jeg tror, vi kommer til – alle sammen – at opgradere sikkerheden. En telefon er ikke længere en telefon. Hvis det var det – altså, hvis det bare var en telefon, så ville problemet være mindre, men den sikkerhedspolitiske scene, den forandrer sig.

Jeg har lige i dag siddet og holdt møde med NATO, altså en af de største sikkerhedstrusler, vi kigger ind i, det er cyber. Det er en helt andet type angreb, end det det var tidligere, og der er telefon- og informationssikkerhed, computer, iPad – altså alt dét, vi omgiver os med, og som engang var redskaber. Det er i dag sikkerhedspolitik.

Så jeg mener faktisk, rådgivningen har været rigtig. Og det handler ikke om klassificeret materiale, fordi det kan jeg se, nogen har sagt – jamen, har statsministeren klassificeret materiale på sine sms’er. Det har hun selvfølgelig ikke. Det kunne jeg ikke drømme om at have. Men derfor kan der jo godt være dialog mellem mig og andre, eksempelvis politikere, som ikke skal falde i hænderne af de forkerte.
Så jeg mener faktisk, at rådgivningen har været rigtig. Og jeg er overbevist om, at både ministerier, regeringen under et, Folketinget, medier, hele vores forsyningssektor og i virkeligheden alle bærende samfundsinstitutioner i de kommende år kommer til at skulle opgradere sin sikkerhed væsentligt i forhold til dét, vi har været vant til.

Jens Ringberg, Danmarks Radio: Så siger Justitsministeren, at …

Statsminister Mette Frederiksen: … og så bare lige det andet spørgsmål, fordi … altså, når man konstaterer, at retningslinjerne så ikke har været klare, så er det jo fornuftigt, at det arbejde sættes i gang. Og der må jeg bare minde om, at et lignende arbejde har været i gang omkring e-mails. Og det er jo, altså det er jo ganske fornuftigt, men det betyder jo, at man kan sige skiftende regeringer har jo ikke haft faste retningslinjer omkring sms’er, og lad os få det på plads nu.

Jens Ringberg, Danmarks Radio: Og det er også til dig Mette Frederiksen.
Så siger justitsministeren her, at regeringen har gjort alt, hvad den kunne for at hjælpe granskningskommissionen, Minkkommissionen, i sit arbejde, men du er også her nødt til at beklage to ting, som i hvert fald ikke har været helt efter bogen i Statsministeriets reaktion over for kommissionen.
Den ene det var, at I tog meget lang tid om at svare. Det beklager du her i dag. Det er jo ikke et tegn på, at man har gjort, hvad man skulle have gjort over for Minkkommissionen.

Og den anden ting, som du også er nødt til at beklage her over for os – og dem, der kigger med – det er, at I ikke fra starten fortæller Minkkommissionen, at der altså er fire, og det er ikke fire helt tilfælde personer, det er de fire vigtigste personer i Statsministeriet, der får I ikke sagt, eller jeg ved ikke hvorfor, men I fortæller i hvert fald ikke den her meget vigtige kommission, som Socialdemokratiet selv har tilsluttet sig, at der lige præcis, hvad angår de fire vigtige personer er en helt særlig situation – nemlig den her automatiske sletning – tyder ikke på, at det i hvert fald er lykkedes for jer helt at være så imødekommende over for Minkkommissionen, som justitsministeren siger.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, der er forskel på, om Statsministeriet i dag, når man kigger tilbage, siger – her er noget, vi kunne have gjort hurtigere, og her kunne vi have sat et navn på. Og det beklager vi, man ikke har gjort – til, at det konkluderes, at det er at modarbejde kommissionen. Der synes jeg, der …

Jens Ringberg, Danmarks Radio: … det sagde jeg heller ikke.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, nej, men det er jo dét, der er blevet sagt og gentaget i offentligheden. Der synes jeg, der er stor forskel. Og selvfølgelig, når man kan konstatere, at noget burde have foregået hurtigere – jamen, så er det da fint at beklage, at det ikke har været tilfældet. Men jeg mener ikke, at man ud fra det kan konkludere, at man modarbejder en kommission. Og hvorfor i alverden skulle vi gøre det. Jeg synes … det er jo dét, der mangler i den her diskussion: Hvorfor i alverden skulle denne her regering modarbejde kommissionen. Danmarks Radio har lige sagt, at vi har bakket op om, at den blev nedsat, og den vil jo komme frem til, at vi ikke kendte til hjemmelspørgsmålet. Så, hvis der er nogen, der har en interesse i, at den kommission får lov til at arbejde og får lov til at konkludere, så er det da os, der står her.

Godt – Ritzau.

Bertil Fruelund, Ritzau: Det er til justitsminister Nick Hækkerup.
Du siger, at det er hidtil uset, at en kommission har bedt om så bred en indsigt i sms’er, men her er vi jo kommet frem til, at der ikke er journaliseret en eneste. Altså, det må vel have stået klart for jer rimeligt hurtigt, at noget af det skulle journaliseres, når der nu tydeligvis er blevet brugt … til diskussion om sagen.

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er faktisk ikke sådan, at der ikke er nogen sms’er, der er blevet journaliseret – heller ikke i denne her sag.
Dét, som er pointet i denne her sammenhæng, det er, når kommissionen bliver nedsat og skal finde ud af, hvilket materiale den vil have, så kan den jo vælge afhøringer. Den kan vælge e-mails. Den kan vælge alt, skriftligt materiale osv.
Dét, der sker, som er nybrud er måske så meget sagt, men i hvert fald er ud over det sædvanlige i forhold til Minkkommissionen, det er, at man beder om sms’er så bredt. Der har også været andre kommissioner, som har bedt om nogen sms’er. Men det her med at bede om alles sms’er så bredt, det er nyt, og det er jo blandt andet derfor, vi har denne her dialog, som jeg beskrev med kommissionen fra Justitsministeriet om, hvad er det, I vil have. Hvordan skal vi fremskaffe det? Er det den enkelte medarbejder selv, der skal finde ud af, hvad der er relevant. Skal det så sendes ind osv. Så på den måde er forløbet nyt.

Bertil Fruelund, Ritzau: Man kan du så fortælle os, hvilke sms’er er journaliseret, det virker som, at man ikke bredt har ladet være …

Justitsminister Nick Hækkerup: Nej, jeg ved, at der er nogen, der er journaliseret, men jeg ved af gode grunde ikke, hvad der er journaliseret på alle de sager, som har ligget i ministeriet.

Bertil Fruelund, Ritzau: Og til sidst til statsministeren.
Du beklager, at det er en fejl. Men i sidste ende er det vel dit ansvar, at arbejdet ikke blev gjort ordentligt med at sikre lovhjemmel, som regeringsleder og som beslutningstræffer.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, altså jeg mener ikke, man kan sige, hvis ikke jeg er blevet tilvejebragt en nødvendig oplysning, at jeg så har ansvaret for dét. Men vi har en kommission, der afdækker alle de forhold, der gælder omkring hjemmel. Og den kommission skal have lov til at færdiggøre sit arbejde.

Bertil Fruelund, Ritzau: Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.

Så tænker jeg, vi simpelthen tager første række herovre. Startende … og jeg beklager, jeg ved ikke, hvad medie det er.

Theis Ehler Molin, Zetland: Mette Frederiksen, du siger, det handler om sikkerhed. Så et simpelt opklarende spørgsmål, jeg skal bare hermed forstå dig ret. Samtidig med, at det handler om sikkerhed, så siger du også, at du jævnligt skifter arbejdstelefon. De bliver selvfølgelig slettet, men at dine telefoner, de bliver genbrugt af andre medarbejdere i ministeriet, og det faktisk i dag ikke er muligt at sige, hvor dine tidligere telefoner, der er blevet brugt i arbejdsøjemed er endt henne.
Er det rigtigt?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det tror jeg er rigtigt gengivet. Og det kan jo også godt være, der skal strammes op på den procedure. Altså, så hvis en telefon har været i statsministerens hænder, så låses de inde efterfølgende og gives ikke til andre. Det kan godt være, det ville være klogt at gøre.

Theis Ehler Molin, Zetland: Og så siger du, at det er uproblematisk at slette sms’er.
Samtidig er vi i en situation, hvor politiets teknikere nu skal bruge mange ressourcer på at prøve at genskabe sms’erne, og vi ved slet ikke, om det vil være muligt.

Hvordan kan det på én gang være uproblematisk at slette dem og så nødvendigt at genskabe dem bagefter?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg tror, vi må sige det på den måde, at i og med, at det ikke tidligere har været genstand for en kommissionsundersøgelse bredt med sms’er, så har der kunnet være én praksis omkring sms’er. Hvis det vilkår forandrer sig nu. Altså, hvis vi er i en situation i Danmark nu, hvor Folketinget ved skiftende spørgsmål vil sige, her nedsætter vi kommissioner, og der skal være adgang til sms’er, så kræver det jo nogle andre foranstaltninger omkring sms’er.

Og det Justitsministeriet både er gået i gang med og arbejde med, og som man bliver nødt til at arbejde med, det er, hvordan sikrer man så, at de sms’er kan findes til brug for evt. kommissioner, uden at det betyder, at en statsministers telefon, hvis den eksempelvis bliver stjålet, hvis der er én, der aflæser min kode, ikke skal have adgang til det hele.

Og den balance må man jo så finde, fordi det er klart, at hvis vi er i en ny situation i forhold til kommissionsarbejde – jamen, så skal retningslinjerne jo understøtte det. Det siger sig selv.

Theis Ehler Molin, Zetland: Så med dét, vi ved i dag, og som du ved i dag – altså, at kommissionen gerne vil have dine sms’er fra den her periode, fortryder du så, at de blev slettet.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er kontrafaktisk historieskrivning – altså, fordi …

Theis Ehler Molin, Zetland: … jeg spørger bare, om du i dag …

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det gør jeg ikke …

Theis Ehler Molin, Zetland: … ikke, hvad du gjorde dengang. Jeg spørger dig, om du i dag fortryder, at du slettede …

Statsminister Mette Frederiksen: … nej, det gør jeg ikke. Og jeg mener, at rådgivning i forhold til sikkerhed var den rigtige og er den rigtige. Men det er jo kontrafaktisk historieskrivning, fordi når reglerne er på en bestemt måde på et bestemt tidspunkt, så skal man overholde de regler. Men man kan jo ikke, fordi der kommer en diskussion på et senere tidspunkt, sige, så skulle man have gjort noget andet under nogle andre … altså, med det regelsæt, der var. Det kan man ikke. Men vi kan, med den diskussion, der er rejst og med den ændring, der er kommet nu efter Minkkommissionen, så kan Justitsministeriet sørge for, der kommer nogle nye retningslinjer. Og det vil være godt.

Theis Ehler Molin, Zetland: Så samtidig med, at vi ved, at der er brug for at se sms’erne i dag, de skal genskabes, så fortryder de ikke, at de blev slettet dengang.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det kan jeg jo ikke, fordi den rådgivning, jeg fik dengang, mener jeg, er den rigtige. Og det er jo sådan set uafhængigt af minksituationen. Jeg synes, det er ærgerligt. Altså, fordi jeg vil utrolig gerne have de sms’er frem. For jeg er jo sikker på, der ikke er noget omkring hjemmelspørgsmålet. Det er muligt, der er en frisk tone – tror jeg lige så godt, jeg kan sige, at der givet er en frisk tone – ikke kun på minkspørgsmålet, men også på alle mulige andre forhold. Men jeg vil da gerne have de sms’er frem. Jeg håber da, at de kan gendannes. Det håber jeg virkelig.

Okay.

Vi tager lige første række.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Jens Ringberg, som jo er et pænt menneske, han ønskede lidt om klarhed. Jeg er ikke så pæn som Jens Ringberg, jeg har skrevet rod her på min seddel – det går måske lidt langsomt, så én gang til kære statsminister for Prins Knud.
Eksperterne er enige om, at sletningen af disse sms’er er i strid med reglerne om journaliseringspligten. Hvilke man så må antage, at dit embedsværk har været vidende om, og derfor har de så også været vidende om den sletning, som du og Barbara Bertelsen og Martin Justesen har foretaget, er ulovlig samt det faktum, at Magnus Heunicke har godkendt et notat fra justitsministeren, jeg vil gerne stille et kort spørgsmål til justitsministeren bagefter om den gældende lovgivning.
Så mit spørgsmål, det er: Er der noget i hele dette forløb, du har været inde på det, men prøv lige at træk hovedlinjerne op – er der noget i hele dette forløb, som du ikke har været vidende om. Altså, var du ikke vidende om, at det var ulovligt, og eksperterne snakker om både det ene og det andet.
Kan du ikke lige koncentrere det én gang til.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg bliver nødt til at starte med at give justitsministeren ordet i forhold til lovlighed og ikke lovlighed.

 


Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Ja, okay. Men det er godt nok, og så vil jeg godt lige … det er sådan set dét, det handler om. Er det ikke lidt sent, justitsminister, at kaste brønden til, når barnet er druknet. Og har du udvist rettidig omhu. For du har jo åbenbart siddet med dit embedsværk og haft en viden, som jeg har en fornemmelse af ikke er tilgået statsministeren. Og du har to gange, det har jeg skrevet ned, to gange i dit udmærkede indlæg, har du været inde på sådan som jeg forstår … det var det udtryk … har du ikke forstået alt dét, embedsværket har fortalt dig?

 


Justitsminister Nick Hækkerup: Jeg er simpelthen ikke sikker på, jeg forstod spørgsmålet. Men nu prøver jeg at svare på dét, jeg tror, der blev spurgt om, så vi jo tage en runde til, hvis det viser sig, at jeg ikke har forstået det rigtigt, sådan som jeg …

 


Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: ... har du lyttet ordentligt til dét … embedsværket, fordi det er jo lidt i strid, altså eksperterne er enige om, eksperter vi har hørt, og den der historie, der også har været i dag, som var en stor overraskelse for mig, at det der med at finde noget frem, hvorfor skal politiet rodes ind i det, det kan mit barnebarn på 16 år gøre. Det så vi på TV2 i morges, hvor der var en eller anden ekspert, som sagde: Det er slet ikke noget problem. Så hvis mit spørgsmål lyder lidt rodet, så er det simpelthen, fordi jeg har en fornemmelse af at … eller … som jeg … du skriver som jeg forstår det … er der noget, du ikke har forstået, som så ikke er tilgået Statsministeriet?

 


Justitsminister Nick Hækkerup: Altså, det er jo altid vanskeligt at svare på, om der er noget, man ikke forstår, fordi så ved man jo ikke, at man ikke forstår det.
Men pointet i denne her sammenhæng er, at for sms’er, de er omfattet af Offentlighedslovens regler om journalisering – altså, må man slette sms’er, må man lade være at slette sms’er. Ja, det kan man gøre, som man vil. Der er ikke nogen reguleringer af det, ud over journaliseringspligten i Offentliglovens regler. Så det vil sige, man må ind dér og se på, er en sms så journaliseringspligtig eller ej.

 


Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus. Hvem afgør det?

 


Justitsminister Nick Hækkerup: Ja, det afgør jo i første omgang det ministerium, som skal forholde sig til: Skal denne her sms slettes eller ej.
Så kunne man fx klage til Ombudsmanden, det er så lidt svært i en sag, hvor Folketinget er inde over, men altså uden at vi skal trætte/træde … i de juridiske trakasserier, så er det jo en mulighed. Men i første omgang er det selvfølgelig ministeriet, der afgør – skal den her … er den her sms omfattet af reglerne, så den er journaliseringspligtig. Og der er det bare sådan, at den regulering, der er, og som gælder, fører til, at sms’er ofte vil være så formløse, at de ikke er omfattet af lovens regler om, at de skal journaliseres. Der kan være nogle tilfælde, hvor det kan være. Det kan fx være i sager, hvor der gælder notatpligt eller andet, hvor det kan være tilfældet.
Men den klare hovedregel er, at sms’er ikke skal journaliseres. Så må man selvfølgelig i den konkrete sag holde den enkelte sms op mod det reguleringsgrundlag, som der findes, og så forholde sig til, om den konkret skal journaliseres eller ej, og det er jo den opgave, som så skal løftes.

Jeg håber, det var svar på spørgsmålet.

Knud Meldgaard, Magasinet Omnibus: Ja, det var i hvert fald et godt forsøg.

Justitsminister Nick Hækkerup: Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg er ikke sikker på, vi skal evaluere alle svar, også. Så jeg tænker, vi går videre til næste medie, som jeg også er lidt i tvivl om.

Simon De Assis, P3: Påstand mod påstand – vores eftermiddagsprogram. Mette Frederiksen – dine sms’er, Pelle Papes, Barbara Bertelsens og Martin Justesens er slettede. Dem håber vi kan blive genskabt nu.

Jeg vil godt høre dig, om du kan udelukke, at I har kommunikeret på andre kommunikationstjenester eller platforme end sms og mail i forbindelse med aflivningen af mink her. Det kunne fx være Messenger, på Facebook eller Signal en krypteringsapp eller andet.

Statsminister Mette Frederiksen: Nu nævner du nogle medier, som jeg ingen gang ved findes. Men jeg tror, jeg helt generelt kan sige, at vi har nok først og fremmest talt sammen. Og jeg tror den der forestilling, der er om, at vi skulle sidde og skrive banebrydende ting, når vi sidder lige ved siden af hinanden i Statsministeriet – altså, sådan forholder det sig ikke. Altså, jeg tror, man må sige, vores primære kommunikationsmiddel, det har været samtalen. Så derfor kan jeg jo ligeså godt svare på dit spørgsmål: Nej, det har vi ikke. Jeg aner ikke, hvad de medier er, du henviser til.

Simon De Assis, P3: Det er modtaget. Din stabschef Martin Justesen er blandt andet på Signal. Det er et sted, man kan sende en masse beskeder.

Statsminister Mette Frederiksen: … at man kan hvad?

Simon De Assis, P3: Man kan sende beskeder. Det er simpelthen bare ligesom sms og Messenger og Facebooks beskeder. Der ved jeg, du er aktiv inde.
Et sidste spørgsmål: Du har flere gange sagt, at der er en lidt barsk tone i de her sms’er. Har du selv omtalt minkbranchen, som det er noget lort, der skulle lukkes – ”luk lortet” tror jeg, Pelle Pape fik skrevet på en sms.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det har jeg ikke. Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg kommer ikke til at gå med på den der præmis om, at embedsmænd i den situation – altså, lige i forhold til den konkrete formulering, tror jeg den pågældende embedsmand faktisk har beklaget.
Men når det er sagt – altså, der kan jo komme andre beskeder frem med et kontant og et direkte sprog, og det kommer jeg ikke til at problematisere – og jeg kommer i det hele taget ikke til at problematisere vores embedsmænd i den her sag. De har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne i 1½ år. Og jeg er faktisk ikke i tvivl om, vil jeg gerne have lov til at sige, at hvis ikke vi havde haft de embedsmænd i centrale ministerier i Danmark, som vi har haft, så havde vi ikke klaret denne her krise så godt, som vi har.

Så ja, der kan være røget en finke af panden og mere end det. Lev med det – lev med det. Altså, det er som om, at den kollektive hukommelse allerede er ved at gå en lille smule tabt. Vi stod i marts måned sidste år og anede ikke, hvad der ville ramme danskerne. Dét, vi vidste, det var, at de steder, hvor man ikke kom hurtigt nok ud af startboksen, der døde folk. Og jeg traf beslutningen dengang. Det sker ikke på min vagt. Så hvis der har været brugt et direkte sprog, og det har der fra mig selv i tale, på skrift, og at embedsmænd ikke har siddet og brugt tid på, hvordan skal vi præcis formuleres i sådan og sådan og sådan, og hvordan skal vi adressere andre. Det er jeg dybt taknemmelig for, de ikke har. For den eneste ting, de skulle, det var at få landet igennem krisen. Så jeg kommer faktisk ikke til, hvis der er nogle konkrete ord, som nogle konkrete personer beklager, så må de gøre det. Men generelt set – I kommer ikke til at høre mig rejse kritik af embedsmændene eller underminere dem eller på nogen som helst måde bruge tid på det dér. De har knoklet for Danmark og rigtig, rigtig mange mennesker kan være taknemmelige for rigtig meget på grund af de embedsmænd, vi har.

Justitsminister Nick Hækkerup: Så kan man vel også lave i virkeligheden lidt den sandhedsprøve på det, at hvordan gør man selv i forhold til kommunikation. Hvordan snakker man med folk? Hvordan kommunikerer man med folk? Der er en del af jer, der er til stede her, som jeg har samtaler med på tomandshånd. Og der er da nogen, der nogen gange for sagt nogle ord, som jeg ikke tror, at de mener egner sig til, at det skulle frem for alle. Og bruger da også selv et sprog, når jeg er sammen med mennesker, som nogen sikkert ville blive stødt over. Så det er sådan lidt … det bliver lidt det der sådan nypuritansk, underligt, at vi alle sammen skal tale nyklassicistisk, bibelsk til hinanden.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så tror jeg … altså, jeg minder bare om det igen, jeg tror næsten ikke, man begriber hvor ekstremt travlt, vi har haft. At der er blevet arbejdet dag og nat – dag efter dag – weekend efter weekend. Så selvfølgelig har alting ikke foregået sprogligt, som nogen ville ønske. Men det må i altså, det må I tage med.

Brian Weichardt – dig kan jeg godt kende, også hvilket medie, du repræsenterer.

Brian Weichardt: Hvorfor afleverer I først jeres telefoner til politiet nu, hvor der har været rigtig meget i medierne. I kunne have gjort det for længst, da det endnu ikke var i medierne. Hvorfor gør I det først nu?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jamen altså, lad os lige holde fast i det forløb, som jeg også gennemgik. Der er et forløb, hvor man skal blive enige med kommissionen om, hvordan skal vi aflevere sms’er osv. Der kommer så et forløb dér i løbet af august, hvor vi i hvert fald i Justitsministeriet siger til kommissionen: Vi kan desværre ikke genskabe departementschefens sms’er. Den besked bliver givet til kommissionen. Så stopper det sådan set dér. Men så er det, vi i eget initiativ siger: Okay – lad os prøve at bruge den yderste kompetence, som vi kan finde til at se, om vi kan få genskabt de sms’er. Så vi går sådan set et ekstra skridt. Jeg vil gerne sige – altså, det her er jo et i sandhed et ekstraordinært skridt, at man begynder at bruge nogle af de her højt specialiserede værktøjer, som vi har.

Brian Weichardt: I kunne have taget det for længst jo. I ved godt, I sletter. I ved, de beder om sms’er. Jeg ved ikke, hvad den der dialog var, om det var en krig eller en kamp eller en rigtig sød dialog. Det … nu kalder du det en dialog. Men hvorfor er det ikke for længst, I har givet de telefoner …

Justitsminister Nick Hækkerup: … jamen Brian, så har du simpelthen ikke hørt efter. Altså, jeg har relativt udførligt, synes jeg selv, prøvet at redegøre for, at der faktisk var en dialog mellem kommissionen og ministeriet, hvad er det, hvordan skal man sikre de her sms’er, hvordan skal det gøres, hvad skal vi have. Hvordan skal I have det? Og i forhold til dem, som er slettet … så … det er ikke … altså …

Brian Weichardt: … det kunne ikke … okay, jeg forstår dit svar for at skære ned i tiden. Det kunne simpelthen ikke være sket hurtigere end nu, hvor I havde en lortesag med det. Det kunne ikke ske hurtigere. Det kan jeg forstå …

Justitsminister Nick Hækkerup: … jo, selvfølgelig kunne det ske hurtigere … men der var en forklaring på, at det ikke skete hurtigere …

Brian Weichardt: I siger så, I formoder, at det senest var i sommer 2020. Jeg kan ikke lide det ord formoder. Kan du lægge hovedet på blokken Mette Frederiksen og sige: Det var senest 2020, at jeg begyndte at slette?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan sige dét, jeg allerede har sagt, at Statsministeriet er, kan man sige, sikre på, at rådgivningen har fundet sted senest i sommeren, og det er jeg også, fordi der taler vi om forskellige sikkerhedsspørgsmål. Det er muligt, at vi har talt om det tidligere. Det er også muligt, jeg er blevet rådgivet om det tidligere, men vi kan i hvert fald sige, det er senest sommeren, og det vil sige, det er før minkspørgsmålet. Men der kan ikke sættes en præcis dato på den tekniske opsætning.

Brian Weichardt: Hvornår, du begynder at slette. Det kan man ikke sætte dato på?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan sige, at jeg ikke har lavet opsætningen på telefonen, det er der også blevet spurgt til, det har jeg ikke, det sagde jeg også …

Brian Weichardt: … du ved ikke, hvornår din opsætning rent faktisk blev sat til at slette automatisk, er det dét …

Statsminister Mette Frederiksen: … det er derfor, at Statsministeriet formoder, at det er i forbindelse med den rådgivning, der har fundet sted senest i sommeren 2020.

Brian Weichardt: Hvorfor begynder man pludselig på det? Der har du været statsminister i noget tid. Så kommer Coronakrisen, og så begynder I at slette sms’er, det er noget, der kommer dér. Hvorfor begynder I på det?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg tror ikke, det … der ligger lidt i spørgsmålet, at det gør man lige pludselig. Altså, som jeg sagde det før, så har departementschefen, som er den person, der har rådgivet mig, haft den opsætning på sin egen telefon. Så man kan sige, det er noget, der har ligget i længere tid i Barbara Bertelsens måde at tænke sikkerhed på. Jeg er i øvrigt enig.
Så tror jeg, man må sige, altså Barbara Bertelsen tiltræder som departementschef her i huset i januar måned. Allerede i løbet af februar kommer coronaen på dagsordenen. Derfra arbejder vi nonstop med at håndtere den situation. Så kommer der lidt luft hen omkring sommer, hvor der bliver tid til at tage nogle andre spørgsmål op, men du kan sige, det meste af foråret af sidste år, det går med at håndtere corona – og ikke andet. Og der tror jeg, man vil kunne finde andre ting, som man kunne sige, hvorfor håndterede I ikke dem i Statsministeriet, og det var, fordi vi var i gang med at redde danskernes liv.

Så tror jeg, vi går ned på tredje række her. Vi når alle, så …

Mathias Pedersen, Radio LOUD: Jeg kunne godt tænke mig lige at samle op på det, min kollega han spurgte om før.: Statsminister Mette Frederiksen kan du afvise, at du selv, Martin Justesen eller Pelle Pape eller Barbara Bertelsen har benyttet andre kommunikationsplatforme før og op til dagene den 4. november?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg kan jo ikke redegøre for, hvad andre gør. Jeg har ikke kendskab til det. Men ja, det kan jeg fuldstændig og aldeles afvise. Jeg ved ikke engang, de findes. Altså, I am sorry. Jeg er ikke nogen stor teknologisk nørd. Jeg ved ikke, at de her kommunikationsmidler findes.

Mathias Pedersen, Radio LOUD: Og så et andet spørgsmål …

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved, der er noget, der hedder WhatsApp, men det har jeg heller ikke på min telefon.

Mathias Pedersen, Radio LOUD: Det er modtaget. Og så et andet spørgsmål: Hvorfor skulle det tage dig seks dage at besvare spørgsmålet, om denne her funktion var slået til, før den 4. november eller efter. Altså, man kunne sige, du kunne være kommet uden om ret mange af de her spekulationer omkring, du har afskaffet bevismateriale, hvis du var kommet med det meget, meget simple …

Statsminister Mette Frederiksen: … yes …

Mathias Pedersen, Radio LOUD: … svar på et meget simpelt spørgsmål.

Statsminister Mette Frederiksen: Yes, det er fuldstændigt rigtigt. Og her vil jeg … nu vil jeg komme med en bekendelse. Jeg synes, det er 10.000 gange lettere at stå på mål for politiske holdninger og politiske beslutninger end meget konkrete spørgsmål af en opsætning af en telefon, som jeg faktisk ikke, da jeg får spørgsmålet, har kinamands chance for at svare på. Så ja, der er gået lang tid, og vi kunne sikkert have undgået en del af den diskussion, der har været, hvis vi havde svaret tidligere.


Det hænger selvfølgelig sammen med, at vi har bestræbt os på at finde ud af, hvad er op og ned i det her, så vi kan give det rigtige svar i aften. Men du ret, vi har givet taget noget vand ind på, at der er gået nogle dage.

Så har jeg været til COP26 i Glasgow i to døgn. Jeg har siddet til møde i Nordisk Råd hele dagen i dag. Og bestræber mig jo altså på at passe mit arbejde i alle sammenhænge. Men ja, det havde givet været lettere at holde det her pressemøde for 6 dage siden.

Ved siden af.

Amanda Holmen, Radio4: Du siger, at der er blevet udvekslet sms’er i et skarpt sprog og i en hård tone, og det må vi finde os i. Men der sidder jo også nogle minkavlere derude, som nu er vidne til, at en embedsmand i Statsministeriet, fx, har beskrevet deres erhverv som lort, at man skulle lukke lortet. Hvad vil du gerne sige til de minkavlere, der får indsigt i de her beskeder, der er blevet sendt mellem embedsmænd i Statsministeriet?

Statsminister Mette Frederiksen: Nu vil jeg gerne sige, det jeg sagde før, det relaterer sig ikke specifikt til mink. Jeg forsøger at sige, at jeg tror, man kan finde et frisk sprog og givet også et sprog, der går over grænsen i det hele taget i vores håndtering af corona, fordi tingene er gået stærkt.
I forhold til det specifikke ordvalg i forhold til mink, der har den pågældende medarbejder beklaget. Det får ikke mig til at udstede nogen form for kritik i forhold til embedsværket i Danmark, fordi jeg bare må sige – med den indsats de har leveret for vores land, så kan jeg godt leve med, at der har været brugt nogle ord, som ikke har siddet præcist.

Amanda Holmen, Radio4: Jeg har også et spørgsmål til Nick Hækkerup. Som jeg forstår det, så har du ikke en automatisk sletning af dine sms’er på din telefon. Er du for sløset med din egen it-sikkerhed?

Justitsminister Nick Hækkerup: Nu sagde statsministeren, at hun måske ikke var nogen it-teknologisk haj. Jeg har cirka samme forhold til det, som en fisk på en cykel. Og det betyder, at da jeg fik min telefon, jeg tjekker simpelthen ikke, om den sletter eller ikke sletter. Det er ikke noget, jeg forholder mig aktivt til. Men det er jo også givet, som det er blevet sagt, at nu kommer vi til at lave ensartede regler og få afvejet de forskellige hensyn, der er i forhold til at bevare sms’er og slette sms’er.

Statsminister Mette Frederiksen: Okay.

Så tager vi første række herovre. Så kommer vi over til jer bagefter.

Morten Nielsen, TV 2: Jeg kunne godt tænke mig at holde lidt fast i det, min kollega fra Ekstra Bladet er inde på – altså, du siger, at det senest er i sommeren 2020, at du har sat denne her funktion til med at autoslette.

Statsminister Mette Frederiksen: … nej, det var ikke dét, jeg sagde. For jeg gjorde faktisk meget ud af at sige, at jeg ikke har lavet opsætningen …

Morten Nielsen, TV 2: … nej, men der bliver den sat til senest i sommeren 2020 …

Statsminister Mette Frederiksen: … ja …

Morten Nielsen, TV 2: På dét tidspunkt, der har corona …

Statsminister Mette Frederiksen: … det er Statsministeriets formodninger, bare så vi siger tingene – og du også gengiver tingene korrekt.

Morten Nielsen, TV 2: ... ja, det er klart ...

Statsminister Mette Frederiksen: ... dét, jeg siger, er, at rådgivningen har senest fundet sted i 2020. Det er vi sikre på. Den præcise dato for hvornår opsætningen finder sted, formoder Statsministeriet er i forbindelse med den rådgivning.

Morten Nielsen, TV 2: … ja, på det tidspunkt sommeren 2020 …

Statsminister Mette Frederiksen: … ja …

Morten Nielsen, TV 2: … der har coronaen buldret derudaf i flere måneder, og der ved vi jo også, der har bølgerne gået højt internt i ministeriet i forhold til Sundhedsstyrelsen osv.

Kan du forstå, hvis der sidder danskere ude bagved tv-skærmene nu og tænker, at denne her slettefunktion, den er blevet indført for at dække over fejl og ubehageligheder, der kan være sket i den proces?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan godt forstå, at det kan se mærkeligt ud, men jeg vil gerne gøre fuldstændigt klart, at vi har ikke noget som helst ønske om at slette noget … jeg står på mål for, hvad vi har gjort. Jeg står også på mål for det ordvalg og det ordsprog, og hvad der i øvrigt måtte være brugt. Og jeg er 100 procent sikker på, at jeg ikke kendte til det hjemmelspørgsmål, så jeg har ikke haft noget ønske om, jeg har ikke haft noget behov for at dække over noget som helst.

Morten Nielsen, TV 2: Den 23. juni 2020, der bliver det besluttet at nedsætte denne her uvildige ekspertgruppe med Jørgen Grønnegård i spidsen, der ligesom skal kulegrave hele det her forløb omkring lockdown 11. marts.


Kan du forstå, hvis man tænker, at det måske er i den forbindelse, at I har indført denne her slettefunktion – eller kan du svare helt klart på – blev den indført inden eller efter det?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, dét, jeg kan svare, er jo dét, jeg allerede har sagt, at formodningen er, at funktionen er sat til i forbindelse med rådgivning. Og i og med der ikke er en dato, så kan jeg ikke komme det nærmere.

Men altså, der var ikke nogen, der havde forestillet sig, at sms’er bredt ville skulle udleveres. Og det er jo også derfor, der ikke er nogen regeringer, hverken den her eller den tidligere, der har lavet generelle retningslinjer for opbevaring af sms’er. Så vi risikerer igen noget kontrafaktisk historieskrivning. Og datomæssigt kan jeg ikke komme det nærmere. Og det er jeg ærgerlig over, vi ikke kan, men altså, det kan vi så ikke.

Morten Nielsen, TV 2: Men det kan jo bare udefra godt se påfaldende ud, at der skulle være indført en slettefunktion senest i sommeren 2020, og det måske er sammenfaldende med, at der bliver nedsat en uvildig ekspertgruppe, der skal undersøge det her. Der er måske nogen, der tænker, det godt kunne være for at dække over noget.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er det ikke. Og der bliver I nødt til at stole på mig. Jeg er landets statsminister. Jeg dækker ikke over noget. Jeg har ikke behov for at dække over noget. Jeg har jo sagt fra starten, at vi kunne komme til at begå fejl, og ting kan godt …

Morten Nielsen, TV 2: … det kunne vel være rart at dække over nogen af de fejl, trods alt, hvis de er store …

Statsminister Mette Frederiksen: Næh, hvorfor?

Morten Nielsen, TV 2: Hvis de er store, det er vel ikke rart at få ud?

Statsminister Mette Frederiksen: Hvorfor egentlig ikke? Hvis vi bare lige prøver at tage den. Jeg har ikke noget som helst problem med at erkende fejl. Overhovedet ikke. Og jeg tror ikke på, at man kan komme igennem en krise, jeg tror ikke på, man kan lede et land igennem en krise, det blev mit lod, uden at man begår fejl. Det har jeg faktisk ikke nogen problemer med.
Jeg er, vil jeg gerne sige til jer, lige nu er jeg oprigtig bange for, hvis den diskussion, der er hel legitim i forhold til retningslinjer og sms, sætter sig i, at vi bliver bange for at begå fejl.

Jeg kan også sige det på en anden måde, at hvis dét, jeg ligesom havde … hvis jeg havde sagt som landets leder tilbage i marts: Det vigtigste, det er, ikke at begå fejl. Så vil jeg faktisk vove og påstå, så havde der været flere døde i det her land. Og vi havde stået i en langt værre situation. Fordi, hvis vi får etableret en nulfejlskultur, som jo godt kan blive konsekvensen bredt i det her samfund, fordi der er en meget, meget hårdere tilgang til alting, og det handler ikke om, at I ikke må være hårde ved os i den her situation, det må I gerne, det er også derfor, vi har det her pressemøde. Men hvis der kommer en nulfejlskultur, så tror jeg, vi får et – altså jeg tror simpelthen, vi får et dårligere samfund. Jeg tror, vi får et fattigere samfund, fordi vi bliver for bange. Og derfor, jeg har ingen problemer med at vedkende mig, at der bliver begået fejl. Jeg ved, at det ville være fuldstændigt utænkeligt at komme igennem en krise, uden der er blevet begået det. Men jeg må også være ærlig at sige, jeg vil hellere i dag stå og svare på noget med sms’er, end jeg ville stå og holde et pressemøde, hvor I spørger mig, som man gør i andre lande: Hvorfor lod du tusindvis af mennesker dø på din vagt, det må jeg sige.

Morten Nielsen, TV 2: … men du siger efter marts, du kommer til at begå fejl. Formentlig efterfølgende er der så indført en automatisk sletning af beskeder. Det ser da grangiveligt ud, som det kan være et forsøg på at dække over nogle fejl.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det er det ikke. Og ting kan godt se mærkelige ud …

Morten Nielsen, TV 2: … men kan du forstå, hvis der er nogen danskere, der har den mistanke?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja da – jamen, jeg kan da godt forstå, det her ser mærkeligt ud. Altså apropos spørgsmålet før – er det ikke mærkeligt, at en telefon, der har været i statsministerens hånd, ikke bliver lukket ind i et skab og ikke går videre. Jo, og så må man jo få rettet op på det. Ting kan godt se mærkelige ud, uden at de er det.

Jacob Friberg, B.T.: Jeg vil lige følge op på dét, min kollega spørger ind til her. Altså, vi ved så nu, at rådgivningen i hvert fald kommer fra Barbara Bertelsen senest sommeren 2020. Hun tiltrådte jo i januar 2020, og du siger, I sidder på samme kontor og taler sammen hver dag. Hvis det ikke er anledning, at Jørgen Grønnegård, som min kollega nævner her, begynder at undersøge coronanedlukningen i juni 2020, hvad er så den konkrete anledning til, at din departementschef rådgiver dig til det senest sommeren 2020?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, for det første ved vi jo, at Barbara Bertelsen selv har haft sin telefon opsat, du skal nok få ordet igen, på den her måde. Og jeg oplever det sådan, at der er kommet et øget fokus på sikkerhed igennem de senere år i Statsministeriet, hvad jeg mener, er det rigtige at gøre. Og som jeg sagde før til Danmarks Radio, så er jeg overbevist om, at det kommer til at gælde langt bredere.

Jacob Friberg, BT: Men ved du, hvorfor hun venter ½ år med at rådgive dig til det, når I sidder på samme kontor og taler sammen hver dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ikke, man kan sætte det op på den måde, at hun venter ½ år, fordi i det ligger der …

Jacob Friberg, BT: … hun tiltræder januar 2020, og så rådgiver hun om det i juni eller senest sommeren 2020 …

Statsminister Mette Frederiksen: … ja, i hvert fald senest …

Jacob Friberg, BT: … det er vel et halvt år ...

Statsminister: Jamen, jeg tror ikke, du kan stille det op på den måde, at hun venter. Jeg tror, at du kan stille det op på den måde, at departementschefen tiltræder i januar. Ret hurtigt derefter kommer coronakrisen. Så laver vi stort set ikke andet end at håndtere den. Og da vi så når hen til sommer, så bliver der plads til at håndtere andre spørgsmål også. Og så ved jeg, at …

Jacob Friberg, BT: … under hele de seks måneder, og I sidder sammen på kontoret, der er der ikke plads til, at hun kan rådgive dig om dét, som hun synes er ret vigtigt, det er et sikkerhedshensyn – er det korrekt forstået?

Statsminister Mette Frederiksen: En gang til.

Jacob Friberg, BT: Altså, under de seks måneder hvor I sidder på samme kontor, og det er et sikkerhedshensyn, hun rådgiver dig om. Hvorfor venter hun i seks måneder, når det er et sikkerhedshensyn?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg tror ikke, man kan stille det op på den måde, at hun venter. Dét, vi kan sige, det er, at det er senest i forbindelse med sommeren, og derfor kan rådgivningen godt have fundet sted på et tidligere tidspunkt. Og i det hele taget har der fundet et arbejde sted med at opgradere sikkerheden. Men jeg tror ikke, man kan stille det sådan op, at departementschefen har siddet og ventet på at gøre det.

Jacob Friberg, BT: Okay. Så har vi set i Minkkommissionen, at de sms’er, der alligevel er kommet frem, også fra Statsministeriet, fordi andre ministre og embedsmænd ikke har slettet dem, at der har sms’er været et utroligt brugt arbejdsredskab, fordi tingene er gået sindssygt stærkt i de dage.
Vi har også set, der er bestilt materiale til møde … møde og så videre. Så det var et brugt redskab. Var det også et brugt redskab fra dig, og har du på intet tidspunkt tænkt, at Minkkommissionen godt ville se de sms’er, som du har sendt og modtaget, da der er blevet nedsat denne her kommission i november sidste år og siden da?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg synes, justitsministeren allerede har redegjort for, at der ikke tidligere …

Jacob Friberg, BT: … også dig …

Statsminister Mette Frederiksen: … ja, …

Jacob Friberg, BT: … har du ikke tænkt på, at Minkkommissionen gerne vil se dine sms’er siden november sidste år, da man havde et flertal for, at denne her undersøgelse skulle sættes i gang. Har du på intet tidspunkt siden da tænkt – det kan godt være, jeg skulle gemme mine sms’er. Det kan godt være, jeg skal stoppe med at slette de sms’er, som … du kunne vel dengang. Der var flertal den 11. november for en kommissionsundersøgelse. Så du kunne have nået at bevare de sms’er, som du havde sendt under minksagen dengang.

Statsminister Mette Frederiksen: Men det ville jo så forudsætte, at vi på det tidspunkt tænker, at den kommission, der nedsættes til forskel for andre kommissioner, kommer til at bede om bredt at få udleveret sms’er, og …

Jacob Friberg, BT: … nu har vi jo set fra andre kommissioner, Skattesagskommissionen, Instrukskommissionen er centrale – folk er blevet bedt om at udlevere sms’er. Du er jo central i denne her kommission.

Justitsminister Nick Hækkerup: Men jo i et helt andet omfang. Altså et ganske andet omfang end dét, som der sker her. Det er jo …

Jacob Friberg, BT: … ja, det er klart, embedsmænd og fuldmægtige nede på nederste niveau bliver måske ikke bedt om tidligere at blive … og udlevere sms’er …

Justitsminister Nick Hækkerup: Jeg tror mere, pointen i den der brede søgning i sms’erne adskiller sig her, ikke.

Jacob Friberg, B.T.: Det kan jeg ikke lige se. Jeg har et spørgsmål mere.
De sms’er, der så er kommet frem i Minkkommissionen, der kan vi også se på din departementschef, altså hun sender en byge af sms’er til Mogens Jensen, departementschef Henrik Studsgaard, for at han skal tage ansvaret for minkskandalen her, for at han skal tage ansvaret for alt det rod, der er i november sidste år. Hun skriver blandt andet, hvornår lægger I jer ned og ruller jer, som I … vendte … Han skal tage ansvaret … af den storm af sms’er, der bliver sendt.
Ved du, hvorfor Barbara Bertelsen var så ivrig for, at Mogens Jensen skulle stå frem og tage ansvaret for det kaos og for det rod, som hele regeringen skabte, da I tog en beslutning, der ikke var lovhjemmel til, på et møde, hvor du var formand, altså i regeringens koordinationsudvalg den 3. november om aftenen?
Hvorfor var Barbara Bertelsen så ivrig for, at Mogens Jensen skulle tage det ansvar?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, min opfattelse og min oplevelse er, at departementschefen i virkeligheden bare har passet sit arbejde.

Jacob Friberg, B.T.: Er det hendes arbejde at få en anden …

Statsminister Mette Frederiksen: Nu giver vi ordet videre til den næste journalist.

Værsgo.

Clara Vind, Den Uafhængige: Du bliver ved med at gentage det her med, at den automatiske sletning var på grund af sikkerhedshensyn. Var Barbara Bertelsens råd til dig om automatisk sletning baseret på en mavefornemmelse, eller var hun blevet rådgivet af efterretningstjenester?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg kan jo ikke gå ind i, hvad der måtte være af dialog mellem min departementschef og …

Clara Vind, Den Uafhængige: … kan du afvise det?

Statsminister Mette Frederiksen: … og efterretningstjenester. Men altså, jeg vil sige helt generelt – den sikkerhedsrådgivning, der finder sted af en regering, det er nu engang den sikkerhedsrådgivning, der finder sted, og den har jeg simpelthen ikke … jeg har ikke nogen grund til at på nogen som helst måde at anfægte den eller betvivle den, og det er departementschefen i Statsministeriet, der er min primære rådgiver.

Clara Vind, Den Uafhængige: Men kan du afvise, hun er blevet …

Statsminister Mette Frederiksen: … jamen, jeg kommer da ikke … altså, det kommer da ikke til at ske, at jeg kommer til at gå ind i overvejelse om, hvad der måtte være af dialog mellem departementschefer i sikkerhedsministerierne og efterretningstjenesterne.

Clara Vind, Den Uafhængige: Så har jeg lige et andet spørgsmål. Mener statsministeren ikke, at minksagen var så alvorlig, at hun fandt anledning til at skulle journalisere sms’erne?

Statsminister Mette Frederiksen: Hvis der havde været sms’er, jeg mente var journaliseringsegnede, så havde jeg jo gjort det. Men det har jeg ikke fundet anledning til …

Clara Vind, Den Uafhængige: … ikke en eneste …

Statsminister Mette Frederiksen: Ikke en eneste …

Statsminister Mette Frederiksen: … og så vil jeg sige, i øvrigt er det ofte sådan, at hvis man … hvis der sker noget på en sms i en given sag, som har en sådan vægt, at den ligesom skal løftes, så vil der typisk ske det, jeg vil sige – det her spørgsmål, eller den her overvejelse eller det her arbejde, det skal løftes op, og så ville tingene jo blive journaliseret via mail eller via en sag eller på baggrund af et møde.
Jeg mener ikke, der har været sms’er af en karakter, at sms’erne skulle journaliseres. Det betyder ikke, at der ikke er noget, der kan være gået videre i det videre arbejde, hvor der så er journalisering.

Clara Vind, Den Uafhængige: Ikke en eneste sms.

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det har jeg allerede svaret på.

Ja, lad os komme herover. Rytgaard.

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Du siger, at genskabningen vil ske for de telefoner, der kan identificeres – de af dine telefoner, der kan identificeres.
Kan du garantere, at alle dine telefoner – alle de telefoner, du har haft som statsminister – vil blive overdraget til politiet med henblik på at genskabe sms’er?

Statsminister Mette Frederiksen: Dem, man kan identificere, de er afleverede. Og jeg…

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: … er der nogen, man ikke kan identificere?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det kan man i hvert fald ikke afvise, at der ikke er, fordi jeg kan godt have haft en telefon midlertidigt i forbindelse med noget på den anden telefon, hvor der har været aktivitet, som så er blevet, jeg ved ikke, hvad det tekniske udtryk er, men givet videre og … mine ting er taget ud af telefonen, og en anden medarbejder har det.

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Er det ikke et problem, for så kan alt jo ikke komme frem?

Statsminister Mette Frederiksen: Det, tror jeg, justitsministeren må svare på.

Justitsminister Nick Hækkerup: Ja altså, dét vi gør, det er jo, at vi giver de devices, som vi overhovedet kan få fingre i til politiet, der så ser, om de kan grave de her sms’er frem, hvilket – i modsætning til, hvad jeg forstår, der har været omtalt tidligere i medierne i dag – er en ret kompleks opgave. Og vi, altså vi prøver jo at finde alle de devices, som er relevante og som kan hjælpe – bidrage til at oplyse det her.

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Og en sidste ting. Det står mig stadig ikke klart, hvad er det, der gør, at en begivenhed, der gør, at Barbara Bertelsen er kommet til dig i sommeren 2020 og rådgiver om at slette. Hvad er det, der gør det?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det er jo en del af den løbende sikkerhedsrådgivning, der finder sted. Og der er sikkerhedsrådgivning af statsministeren på en række forskellige ting – jo ikke kun i forhold til teknologi, men også i det hele taget, hvordan jeg gebærder mig – og materiale og andre forhold. Så det er en del af den sikkerhedsrådgivning, der finder sted. Og jeg mener, som sagt …

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: … er det noget, hun bare lige kommer i tanke om i sommeren 2020 … hov …

Statsminister Mette Frederiksen: … men jeg tror ikke …

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: … huske at rådgive hende om det her?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, men jeg tror ikke, der er noget sikkerhedsrådgivning, der bare finder sted. Det er jo en del af det løbende arbejde. Og som jeg sagde det før, og det mener jeg vitterligt, vi kommer til at skulle opgradere på sikkerhed bredere i det her samfund.

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Og en sidste ting, som B.T. spørger om. Hvorfor var det så vigtigt for jer at tørre ansvaret af på Mogens Jensen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg mener ikke, at der er et spørgsmål om at tørre ansvar af på nogen …

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: …  rulle rundt … skriver din departementschef til Fødevareministeriet. Er det ikke at tørre den af?

Statsminister Mette Frederiksen: I forhold til den konkrete kommunikation, der finder sted. Det er nu engang dén, der har fundet sted. Fødevareministeren går selv ud på et tidspunkt og siger, nu oplever han ikke længere, der er tillid fra Folketinget.

Ja.

Du har fået svar.

Det er der nogen herovre, der ikke har.

Så tager vi anden række.

Kaare Sørensen, Zetland: …

Statsminister Mette Frederiksen: … er det okay, at de medier, der ikke har haft ordet får det – er det …

Kaare Sørensen, Zetland: Jeg tænker, vi har god tid, det har du jo nævnt …

Statsminister Mette Frederiksen: … jo, men jeg synes alligevel, at de medier, der ikke har haft ordet endnu, får det. Og det har du ikke, Sine. Værsgo.

Sine Vestergaard, Børsen: Jeg skal lige høre – jeg mener, du sagde den 28.4. var der blevet udsendt en mail til alle i Statsministeriet om, at man skulle stoppe med at slette sms’er. Hørte jeg det forkert eller hvad?

Statsminister Mette Frederiksen: Nu skal jeg lige finde datoen.

Sine Vestergaard, Børsen: Jamen, det er jo egentlig heller ikke, fordi datoen var så vigtig, det var mere, altså gav I en besked til medarbejderne om, kommissionen er interesseret i sms’er – sørg for ikke at slette dem.

Og så vil jeg bare spørge – de fire medarbejdere, herunder jo så dig selv, jeg ved ikke, om du tæller som medarbejder …

Statsminister Mette Frederiksen: … det ved jeg heller ikke …

Sine Vestergaard, Børsen: … stoppede de tre andre så med at slette sms’er på det tidspunkt?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, for det første så, som jeg sagde før, jeg er ikke involveret i dialogen med kommissionen. Og helt principielt mener jeg ikke, at jeg skal være det som statsminister. Så det foregår på den måde, at medarbejderne her i Statsministeriet kommer og beder mig om at gøre dét, jeg skal gøre. Jeg er ikke på den måde en del af sagsbehandlingen omkring kommissionens arbejde.
Dét, jeg sagde før, det var, jeg redegjorde for, hvad Statsministeriet oplyser i forhold til kommissionens konkrete arbejde.

Sine Vestergaard, Børsen: Skal jeg forså det således, du egentlig ikke ved, om de medarbejdere så lod slettefunktionen fortsætte, efter de egentlig havde fået besked på, at det skulle de lade være med?

Statsminister Mette Frederiksen: Det kan jeg simpelthen ikke svare på.

Sine Vestergaard, Børsen: Okay. Nå, men så har jeg et helt andet spørgsmål.

Justitsminister Nick Hækkerup: Men dét, der er pointen, tror jeg, i den sammenhæng i hvert fald også for mig, det er, at når kommissionen siger – pas nu på materialet, så går den besked videre, altså. Vi skal sikre materialet mod sletning. Det er en besked, der jo til alle ministerierne, ikke.

Sine Vestergaard, Børsen: Okay. Der har været én konkret sms fremme i kommissionen, som eksperterne, i hvert fald nogle eksperter, mener er omfattet af journaliseringspligt, og det er den sms, der også har været nævnt før med, hvor der bliver skrevet ”luk lortet”, som jeg er godt med på, der er undskyldt for formuleringen. Men selve sms’en, Nick Hækkerup, har den ikke karakter af sagsbehandling, så den bør journaliseres?

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er nok i overkanten at bede mig om at stå og sagsbehandle på selve journaliseringsspørgsmålet. Dét, jeg kan sige, det er, at hvordan reglerne er – nemlig, at der kan være journaliseringspligt, at det er undtagelsen, at det kan gælde, hvor der er notatpligt fx, hvor der bliver meddelt en afgørelse, men at … som jeg også sagde før, at det vil være rent undtagelsesvis. Og der må man jo ind og vurdere – altså, holde den konkrete sms op mod det reguleringsgrundlag, som der er, og det har jeg ikke grundlag for at stå her og gøre.

Sine Vestergaard, Børsen: Barbara Bertelsen har rådgivet til, at man skulle slette sms’er efter 30 dage her i Statsministeriet. Men hvorfor har den rådgivning egentlig ikke fundet vej til Justitsministeriet? Der har hun jo også været departementschef.

Justitsminister Nick Hækkerup: Ja, og oven i købet, mens jeg også var minister. Og det var ikke et råd, som kom til mig, altså. Min egen departementschef har også slettet sms’er, og det har han gjort også før, han blev departementschef. Der har, som jeg sagde indledningsvis, jo været forskellig praksis, og nu prøver vi så at ensrette reglerne og afveje de hensyn, som der skal afvejes, når man vurderer, hvad skal sletningspraksis så være fremadrettet.

Sine Vestergaard, Børsen: Hvad er jeres mening om den sag egentlig? Altså skal sletningspraksis være sådan, at der bliver slettet flere sms’er – er det på dén måde, det skal ensrettes, eller skal det ensrettes sådan, at der bliver gemt flere sms’er?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jamen, det er i virkeligheden lidt anderledes. Fordi, hvis vi nu tager, hvad er det for nogle overvejelser, der har ført til, at vi har lavet nogle sletningsregler for mails. Hvad er dét, man vejer af over mod … op mod hinanden: Det ene er hensynet til at bevare så meget materiale som muligt. Det andet er nogle dataregler om, at man skal også sikre, at man reducerer datamængderne, og det er de hensyn, som i den sag, altså om spørgsmålet om mails har vejet ind. Det er muligt, det kan jeg ikke gennemskue nu, at der også kan vejes andre kriterier af, når vi skal forholde os til reglerne om sms’er. Men nu går vi i gang med arbejdet med at finde ud af, hvad skal der så være af regler, sådan at der kan blive noget ensartet vejledning, ikke.

Sine Vestergaard, Børsen: I dag, der har Rasmus Prehn givet et interview til Jyllands-Posten, hvor han siger, at det ikke var helt krystalklart, at der egentlig manglede hjemmel dengang. Er du egentlig enig i det, Mette Frederiksen, at det ikke var helt krystalklart?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, det ligger jo som en del af Minkkommissionens arbejde, at man skal afdække hjemmelsspørgsmålet, altså ikke alene det bagudrettede, men også selve hjemmelspørgsmålet. Og det håber jeg så, kommissionen gør.

Sine Vestergaard, Børsen: Men hvad var din opfattelse på det tidspunkt?

Statsminister Mette Frederiksen: Som jeg sagde det før, så har vi ... jeg har ikke været bekendt med, der manglede hjemmel, og det er dét, jeg kan sige. Jeg kommer ikke til at gå yderligere ind i hjemmelspørgsmålet, før kommissionen har færdiggjort sit arbejde.

Tobias Reinwald, Berlingske: Jeg tillader mig lige at starte fra, hvor nogle andre medier stoppede, nemlig ved – Mette Frederiksen, din departementschef, som jo skrev til en anden departementschef, at Mogens Jensen, han skulle lægge sig og rulle sig. Han skulle trække plastret af. Han skulle tage ansvar i sagen. Var budskabet i hendes beskeder koordineret med dig?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg kommer simpelthen ikke til at gå ind i en diskussion omkring en konkret ordlyd i en sms …

Tobias Reinwald, Berlingske: … det er budskabet – budskabet om, at Mogens Jensen skulle tage ansvar.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er altid sådan, at ministre skal tage ansvar for dét, de er ansvarlige for. Det gælder helt generelt.

Tobias Reinwald, Berlingske: Så beskederne og det budskab, hun skrev i de beskeder, det var koordineret med dig?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg kan jo ikke stå og sige generelt om en række sms’er er koordineret med mig eller ej. Jeg kan sige, helt generelt gælder det, at en minister skal tage ansvar for dét en minister er ansvarlig for.

Tobias Reinwald, Berlingske: Var du så enig i budskabet i det, Barbara Bertelsen skrev til Henrik Studsgaard.

Statsminister Mette Frederiksen: Der bliver en lille smule gentagelse, fordi spørgsmålet går jo på, om en minister skal tage ansvaret for det en minister er ansvarlig for, og til det er svaret ja.

Tobias Reinwald, Berlingske: Okay. Synes du, det er en ok måde Barbara Bertelsen kommunikerede på i de sms’er, jeg citerede fra lige før?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg vil sige helt generelt – jeg kommer ikke til på noget tidspunkt, jeg skulle til at sige nærmest uanset hvad, der måtte komme frem af konkret ordlyd og bruge min tid på at kritisere det. Jeg synes, præmissen er forkert. Og jeg vil advare imod, at man i dag på afstand af noget, der var så voldsomt for hele vores samfund, sidder og gør sig til dommer over en konkret ordlyd. Jeg kommer ikke til at bidrage til det. Jeg kommer ikke til at gå ind i det. Jeg mener heller ikke, det er fair.

Tobias Reinwald, Berlingske: Okay, men er det så fair at spørge, om det er en departementschefs opgave at bede en anden departementschef om, at en minister skal påtage sig ansvar for noget … er det ikke en politisk sag?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er departementschefernes ansvar at understøtte regeringen i at leve op til det ansvar, vi har som regering for forskellige sager.

Tobias Reinwald, Berlingske: Det vil sige, at Barbara Bertelsen bevæger sig inden for sit embede eller inden for sit mandat, mener jeg.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har hundrede procent tillid til Barbara Bertelsen, og det har jeg i øvrigt til de embedsmænd, der er ansat i centraladministrationen i Danmark.

Kristian Madsen, A4 Medier: Jeg har to spørgsmål. Det første er, at det her spørgsmål om din, Mette Frederiksen, journalisering af de her eller ikke-journalisering af de her sms’er. Er det sådan, at du sådan gennemgår dine sms’er og tænker, det her har ikke karakter af sagsbehandling, eller har du en opfattelse af, at sms’er er lidt, som du siger, der er lidt uklare regler, hvad er det egentlig, der gælder her. Sidder du sådan og kigger eller tænker du, det er nogen i dit forkontor, der tager sig af det, eller hvordan er dine overvejelser omkring det ikke at have journaliseret nogle af de her.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, hvis jeg vurderer, at en sms skal journaliseres, så bliver den journaliseret.

Kristian Madsen, A4 Medier: Det gør du i ny og næ som statsminister?

Statsminister Mette Frederiksen: Det svar, jeg kan give, det er, hvis jeg vurderer, at en sms skal journaliseres, så bliver den journaliseret.

Justitsminister Nick Hækkerup: Må jeg … noget af det, der ligger under spørgsmålet er måske den her – har sms’erne en særlig karakter. Og der er det faktisk sådan, at noget af dét, som fremgår af lovbemærkningerne, det er, at sms’er ofte vil være så formløse, som man formulerer det, at de ikke vil være omfattet af journaliseringspligten.

Kristian Madsen, A4 Medier: Så dem kan man sådan generelt sige – jamen, det er ikke i samme niveau som e-mails osv.

Justitsminister Nick Hækkerup: Det er nok at stramme den at trække konklusionen så langt, men det er bare, altså da man laver Offentlighedslovens paragraf 15, stk. 1 om journaliseringspligt – i bemærkningerne, der er man inde og sige, der er altså noget særligt med sms’er, fordi de ofte har den her formløse karakter. Det er bare mere for at prøve … altså.

Kristian Madsen, A4 Medier: Tak. Anden del af spørgsmålet – jeg vender lige lidt tilbage til noget af dét, som Nikolaj Rytgaard var inde på, altså noget af mystikken, sådan set med oppositionens øjne i det her er jo, hvad er timingen i det her, hvorfor lige nu. Og du siger så nu, at det er sommeren sidste år, hvor denne her beslutning bliver truffet. Altså kan du komme nærmere ind på, hvad er omstændighederne omkring den beslutning? Der er ikke en konkret begivenhed? Er det et møde, du bliver kaldt ind til? Kommer departementschefen forbi kontoret, og du skal lige være opmærksom på det her med din telefon? Er der et notat, der bliver skrevet? Hvordan er processen omkring den her beslutning?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg modtager jo løbende rådgivning omkring sikkerhed. Og det gør jeg fortløbende. Det gør regeringen fortløbende. Og som jeg sagde det før, så tror jeg det kommer til at være endnu mere … det tror jeg også kommer til at gælde for danske medier, at sikkerheden, den skal opgraderes på grund af den verden, vi nu engang lever i. Og det er, det foregår på forskellig vis – altså, det kan jo både være konkrete møde, og det kan være en del af den løbende dialog, der finder sted.

Kristian Madsen, A4 Medier: Men har du en erindring om den her konkrete beslutning? Jeg ved, der var jo meget at tage sig af i den periode, men af den konkrete samtale, I havde om præcis den her beslutning. Kan du huske sådan, hvordan den fandt sted, eller hvad ligesom … havde I en lang dialog om det, hvor du spurgte ind til, eller var det bare sådan, det gør vi bare?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg er egentlig ret sikker på, der ikke har været en lang dialog, fordi så som udgangspunkt følger jeg den sikkerhedsrådgivning, der er, også hvor den måtte begrænse mig, og det gør sikkerhed jo. Altså, der er relativt store sikkerhedsforanstaltninger omkring mig, det er ret begrænsende, og det sætter jeg ikke spørgsmålstegn ved, og det mener jeg heller ikke, jeg skal. Men jeg vil sige helt generelt, ville I kunne stille mig masser af konkrete spørgsmål om ting, der er foregået på konkrete datoer i løbet af corona, og jeg vil ikke kunne svare jer.
Den ærlige version er, at dagene og nætterne de flyder sammen.

Kristian Madsen, A4 Medier: Men siger du så, at du ikke kan huske den her konkrete beslutning?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen altså, der er forskel på en beslutning og en rådgivning. Jeg kan godt huske, at jeg er blevet rådgivet i forhold til det her. Ligesom jeg er blevet rådgivet om mange andre ting. Den tekniske opsætning af det, det har jeg ikke været involveret i.

Kristian Madsen, A4 Medier: Men det er sådan set mødet mellem jer to, er det et, der er planlagt, er det sådan lidt tilfældigt – aflever lige telefonen, der er noget, hvad …

Statsminister Mette Frederiksen: Det har jeg simpelthen ikke mulighed for at besvare, og jeg vil faktisk gerne uddybe, hvad jeg sagde før. Altså, jeg er i mange forskellige sammenhænge blevet spurgt til konkrete hændelser undervejs i corona. Og jeg har ingen mulighed for at svare. Og det er, fordi at dage og nætter de flyder sammen. Så hvis du spørger mig, hvad skete der præcis den dato i forhold til den dato, jeg ville ikke kunne svare. Jeg ved, hvad vi har besluttet, men der er masser af enkeltstående, altså både begivenheder og samtaler i løbet af corona, hvor tingene de simpelthen flyder sammen. Og det tror jeg er, fordi vi var på arbejde hele tiden.

Kristian Madsen, A4 Medier: Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Hoffmann.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Den sommer, da du fik det at vide, at der kunne være et sikkerhedsproblem med sms’er, at de derfor skulle slettes. Hvorfor sagde du så ikke til hele regeringen, at vi bliver nødt til at slette vores sms’er, fordi du har både en udenrigsminister og en forsvarsminister, hvor jeg forestiller mig, at det også kunne være et problem, hvis ikke sms’erne bliver slettet? Hvorfor var det kun jer fire i Statsministeriet, der skulle det her?

Statsminister Mette Frederiksen: For det første vil det ikke være sådan, at det er mig som statsminister, der rådgiver andre, hverken ministerier eller ministre om, hvordan deres telefon skal være sat op. Men jeg kan sige helt generelt, at jeg mener rådgivningen har været rigtig. Der er – og nu er det jo ikke, fordi jeg skal opfordre nogen til at prøve at stjæle min telefon eller aflæse min kode – men der er ikke det sikkerheds-setup omkring sms’er, som der er omkring mails. Det er svært at komme ind til min mail. Det er ikke en almindelig mailfunktion på min telefon. Der er ikke samme sikkerhed omkring sms’er, og altså helt grundlæggende synes jeg ikke, det er fornuftigt, at en statsministers beskeder, i tilfælde af at telefonen måtte blive stjålet, kan være meget let tilgængelige. Altså, det mener jeg simpelthen ikke, det er.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Det kan det vel heller ikke være, hvis det er udenrigsministerens …

Statsminister Mette Frederiksen: Næh, og derfor mener jeg heller ikke, at det skal være muligt. Og det er jo så det arbejde, der pågår i Justitsministeriet nu.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Du har jo nogle meget dygtige jurister i dit ministerium. Og du siger, du er meget tilfreds med den rådgivning, du har fået undervejs. Men hvordan kan du være det, når der ikke åbenbart er blevet journaliseret dét, der skulle, eller det som i hvert fald Granskningskommissionen gerne ville have, der var blevet journaliseret. Hvordan kan du så være tilfreds med dine embedsmænd?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså i forhold til, hvad regler der er i forhold til journalisering, så må jeg lige bede justitsministeren om at tage ordet igen.

Justitsminister Nick Hækkerup: Og det er dét, som vi har været igennem et par gange – nemlig det her med, at for så vidt angår sms’er, så er det Offentlighedsloven, der regulerer det. Det er kun dét, der skal journaliseres, som man ikke må slette. Vurderingen af, hvad det er, der skal journaliseres står så på sin egen regulering dér, hvor sådan for at sige det – hovedreglen er, at sms’er ikke skal journaliseres. Der kan selvfølgelig godt konkret være behov for at journalisere, som det jo i øvrigt også er sket.

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Mette Frederiksen, fik du ikke selv tanken, at det kunne være nu den her kommission bliver nedsat, det kan være, der er noget, der står her, som jeg egentlig lige skal kigge igennem og få journaliseret?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg mener, det er … altså, to ting, så ved jeg jo, at jeg ikke har skrevet en sms om, at hov der mangler lovhjemmel. Det har jeg simpelthen ikke. Jeg vidste ikke, at der ikke var den lovhjemmel. Så nej, og jeg mener, som jeg sagde før, det bliver kontrafaktisk historieskrivning, fordi når der ikke har været en tradition for tidligere at bede så bredt om sms’er, så kan man jo heller ikke lægge til grund på det tidspunkt, at der ville komme det.
Og jeg har ikke nogen som helst grund til, og det kan jeg heller ikke forestille mig, at jeg får, til at kritisere det arbejde embedsmændene har begået undervejs i corona. Jeg mener, det forholder sig modsat. Og jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde før, jeg er af den overbevisning, at hvis ikke vi havde haft de centrale embedsmænd, det gælder i Statsministeriet, det gælder i Justitsministeriet, der har været dybt involveret i corona-håndteringen, Sundhedsministeriet og andre ministerier, så tror jeg ikke på, at Danmark havde klaret sig lige så godt. Altså, I har jo i andre sammenhænge vist, at det var embedsmænd, der så faren ved corona, før andre gjorde det. Og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg tror ikke, vi havde stået det sted, vi står i dag, hvis ikke de embedsmænd havde været blandt andet her i huset. Og derfor uagtet at der kan være blevet begået fejl – både fra politikere undervejs og fra embedsmænd undervejs eller fra andre – jeg kommer ikke til at udtrykke nogen kritik af det. Det gør jeg simpelthen ikke. Og jeg vil bare erindre om, at vi er ikke i alt det, vi taler om her i en almindelig situation – i en almindelig politisk situation. Vi er i den værste krise siden Anden Verdenskrig. Og vi har klaret det godt. Og det er ikke mindst takket være de mennesker, der har knoklet.

Brian Weichardt, nu har du sat dig på en anden række for at få ordet igen. Undskyld, det kan jeg trods alt godt gennemskue. Der sidder en kvinde imellem Hoffmann og Weichardt, som får ordet nu.

Laura Overgaard, P1: Du siger, du ikke er bange for at begå fejl og heller ikke bange for at indrømme dem. Men er det ikke … kan du ikke indrømme, at det er en fejl, at I ikke har journaliseret de her sms’er, når I nu ved, det var sådan en stor begivenhed at nedlægge minkerhvervet?

Statsminister Mette Frederiksen: Dét, vi har truffet beslutning om, det er, at minkene skulle aflives. Det er dét, der er truffet en beslutning om. Hvis jeg havde fundet anledning til at journalisere nogle sms’er i sammenhæng med dét. Så havde jeg gjort det.

Laura Overgaard, P1: Ja, okay. Jeg har et andet spørgsmål. Du snakker om, at det er for sikkerhedens skyld …

Statsminister Mette Frederiksen: ... og jeg er i øvrigt ærgerlig over – altså, jeg mener rådgivningen i forhold til den automatiske sletning har været rigtig. Og jeg mener også, den ville være rigtig i en bred sammenhæng. Men jeg er – altså, på det personlige plan er jeg jo ærgerlig over det nu, for jeg ville gerne have de sms’er frem.

Laura Overgaard, P1: Okay. Det her spørgsmål om, at det er af sikkerhedsårsager, man sletter sms’er efter 30 dage. Det er vel stadig farligt at have dem i 30 dage, så hvorfor lige 30 dage, og hvorfor er det så ikke et bredere … hvorfor gør man det ikke bredt i regeringen?

Statsminister Mette Frederiksen: Om man kan teknisk kan gøre det hurtigere, det ved jeg simpelthen ikke, altså sådan opsætningsmæssigt. Nu kommer vi til at lave retningslinjer, og der kan det jo sagtens komme til at indgå, at det er bredere. Og som vi sagde før, så skal Justitsministeriet jo så afveje, at hvis vi oven på det her må lægge til grund, at også fremtidige kommissioner vil bede om en mere generel adgang til sms’er, så er der et hensyn dér, som skal sikres over for de andre hensyn, der måtte være – eksempelvis i forhold til informationssikkerhed.

Laura Overgaard, P1: Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Så er det anden række her, ikke.

Morten Buttler, Bloomberg News: I en sms til Mogens Jensens departementschef, der skriver Barbara Bertelsen, at det er regeringens liv, der er på spil. Du har jo sagt flere gange her i aften, at du mener, at det er tydeligt, at du ikke ligesom har vidst, der var problemer med lovhjemlen, men hvorfor er det så regeringens liv, der er på spil? Altså, hvorfor var det så seriøst – dét, der foregik i de dage?

Statsminister Mette Frederiksen: Hvorfor det var seriøst – dét, der foregik?

Morten Buttler, Bloomberg News: Ja altså, konkret nej – nu skal du ikke misforstå spørgsmålet.

Statsminister Mette Frederiksen: Okay, fordi jeg tror alle …

Morten Buttler, Bloomberg News: Når Barbara Bertelsen siger, det er regeringens liv, der er på spil. Det er jo en alvorlig politisk sag. Nu taler jeg ikke om sundhedsdelen eller minkdelen, nu taler jeg om det politiske – regeringens liv er på spil, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, det er jo så den formulering, der har været brugt.

Morten Buttler, Bloomberg News: Men hvorfor tror du, hun har brugt den formulering?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg ved jo ikke, hvorfor Barbara Berthelsen har brugt en speciel formulering. Men jeg er sikker på igennem hele coronahåndteringen, der er der blevet kommunikeret meget, og der er blevet kommunikeret hurtigt. Og det kan jo så betyde, at der er ord og formuleringer, man ikke ville have brugt i andre sammenhænge.

Morten Buttler, Bloomberg News: Vurderede du, at regeringens liv var på spil i de dage?

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, jeg har ikke vurderet på noget tidspunkt, at regeringens liv har været i fare. Jeg mener, det har været rigtigt af os at vedkende os, at der blev begået fejl, herunder i forhold til hjemmelspørgsmålet, det har vi jo været, må man sige, meget åbenhjertige om, og vi har også beklaget det fra start.

Morten Buttler, Bloomberg News. Så har jeg et spørgsmål omkring det her med sms som arbejdsværktøj, fordi det synes at stå klart, at der ikke er tydelige regler på det område i forhold til, hvad der skal slettes, og hvad der skal journaliseres og alt sådan noget.
Hvorfor pokker har I brugt sms’er så meget som værktøj, som greb i denne her situation, når der har ligget så uklare offentlighedsregler omkring det. Altså, er det ikke uansvarligt?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jeg tror faktisk, at præmissen er lidt forkert. Altså, der er udleveret utroligt meget materiale til kommissionen, altså … 

Morten Buttler, Bloomberg News: Det er jo ikke mit spørgsmål …

Justitsminister Nick Hækkerup: Jo, men det er for at prøve at relativere det – altså sige, fylder sms’erne, er det dét, der har været det primære kommunikationsværktøj, er det dét, som det hele står på. Så siger jeg bare – oplysning af sagen står i altså i et meget væsentligt omfang på mails på afhøringer osv. Jeg synes, statsministeren sagde, der var blevet udleveret 22.000 sider herfra …

Statsminister Mette Frederiksen: … skal vi nu ikke også lige … er sms ikke et relativt brugt redskab på de fleste arbejdspladser. Jeg ved mine teenagere synes, det er en lille smule gammeldags at bruge dem, og jeg ved så i øvrigt ikke, hvilke medier de så bruger. Men det er da et fuldstændigt almindeligt arbejdsredskab. Nu skal vi også passe på, vi ikke gør noget mærkeligt, der vitterligt ikke er det. En sms er jo hurtig tilgængelig. Så har vi talt sammen. Så har vi mødt hinanden. Vi har holdt adskillige møder. Det mener jeg altså er ret almindeligt.

Ja, Kasper. Nej, du ville ikke have ordet, men så vil du alligevel, så får du det.

Martin Juhl, Politiken: Statsministeren siger her, at du ikke vil rådgive dine andre ministre om den her sag. Men har din departementschef Barbara Bertelsen ekspertisen til at rådgive dig om det her med at slette sms’er. Altså, hvorfor har statsministeren ikke fået rådgivning fra PET eller Center for Cybersikkerhed om det her med at slette sms’er, men det er Barbara Bertelsen, der har ekspertisen?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, selvfølgelig har Statsministeriets departementschef ekspertisen til at rådgive landets statsminister, også om sikkerhedsforhold – selvfølgelig har departementschefen det.

Martin Juhl, Politiken: Mere end PET har fx.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er ikke et spørgsmål om mere. Altså, det arbejde, der pågår sikkerhedsmæssigt omkring regeringen, er jo en del af det generelle sikkerhedssetup, der er inkl. de myndigheder, du nævner her.

Så tror jeg, vi gør det sådan, at Zetland alligevel får … altså, Weichardt du sidder stadigvæk på en anden række en dén, du sad på før. Men der er én, der ikke har haft ordet, som får det nu.

Kaare Sørensen, Zetland: Det er meget pænt. Tak. I forbindelse med denne her gennemgang i dag, der har vi hørt om den indstilling, der er blevet foretaget på departementschefens telefon og på din telefon. Der er to medarbejdere, ledende medarbejdere i Statsministeriet, som mig bekendt ikke har hørt til endnu. Har du viden om, hvornår de har aktiveret autoslet på deres telefon?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det tør jeg ikke redegøre for.

Kaare Sørensen, Zetland: Har du nogen grund til at tro, at det fx skulle være sket i forbindelse med, du selv modtager rådgivningen?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg har ikke mulighed for at svare, hvad der er sket på medarbejderes telefon, det har jeg simpelthen ikke.

Kaare Sørensen, Zetland: Og sidste spørgsmål skal så gå på antal enheder. Hvor mange telefoner, computere, evt. iPads taler vi om, der er blevet overdraget til politiet?

Justitsminister Nick Hækkerup: Jeg kan faktisk ikke huske det konkrete tal, hvis jeg overhovedet har fået det at vide, men jeg ved, at vi har søgt bredt på, hvad er det for nogle devices, man har haft fat i …

Statsminister Mette Frederiksen: … jeg tror, for mit eget vedkommende drejer det sig både om iPads og flere telefoner og – nu håber jeg, jeg siger det korrekt – adgang til min iCloud – lyder det …

Kaare Sørensen, Zetland: Det lyder plausibelt.

Statsminister Mette Frederiksen: Hvis ikke, det er en hel korrekt gengivelse, så må I tilgive mig, så er det ikke et forsøg på at svare udenom. Men jeg forstår … nej, jeg forstår ikke noget omkring iCloud, men det er altså devices, som jeg tror, det hedder på moderne dansk og adgang til iCloud, og i og med, at også de unge nikker, og det er ikke dig – din nabo, så håber jeg, at jeg gengiver det korrekt.

Godt, er vi ikke dér, hvor alle medier har haft lejlighed til at stille spørgsmål … okay, det er en meget gammel telefon … har haft lejlighed til at stille spørgsmål og også opfølgende spørgsmål alle sammen.
Det synes jeg.

Tak skal I have, fordi I mødte frem.