Pressemøde den 31. august 2010

Det talte ord gælder

Se eller hør pressemødet i klippet herover.

”Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Velkommen til. Det er jo en ganske særlig begivenhed at holde pressemøde med NATO’s generalsekretær på dansk. Det kan vi som danskere være stolte af.

Generalsekretæren og jeg har haft en god diskussion om den meget omfattende dagsorden, som NATO står overfor på topmødet i Lissabon i november – et meget, meget vigtigt topmøde, som jeg også selv deltager i. Og der er jo to emner, der helt overordnet vil dominere dagsordenen – for det første Afghanistan, hvor fokus er på en glidende overdragelse af ansvar til afghanerne – det man kalder transition, og hvor det andet er vedtagelsen af et nyt strategisk koncept for NATO-alliancen.

I forhold til Afghanistan har vi på vores møde her i dag gjort status over den militære indsats og de mange fremskridt, der på trods af den vanskelige sikkerhedssituation gøres i Afghanistan – det er en meget afgørende fase, der pågår i øjeblikket. Vi gør fremskridt – ikke alle disse fremskridt når ud til vores befolkninger – fx det forhold, at der i dag er 7 millioner afghanere, der går i skole – afghanske børn, der går i skole – mod kun 700.000, da vi gik ind i Afghanistan.

Dét, der er fokus nu, det er på kapacitetsopbygning – det er en del af strategien i ISAF, og det er også en del af den strategi, vi forfølger i Helmand, hvor de danske tropper er, og hvor vi nu træner side om side med afghanske soldater for at fremme den situation, at vi på et tidspunkt kan lade dem overtage ansvaret for egen sikkerhed selv.

Vi er på vej, men kampen er stadig i fuld gang, og det er en vanskelig proces både at styrke sikkerheden og gøre det muligt at overdrage ansvaret til afghanerne.

Kabul-konferencen tidligere i sommer lagde jo de overordnede rammer for processen. Jeg er meget tilfreds med, at præsident Karzai slog fast, at afghanerne har som ambition at overtage det fulde ansvar for egen sikkerhed senest med udgangen af 2014. Det er også i overensstemmelse med mine egne tanker og ambitioner, og derfor er det vigtigt, at vi nu fastholder fokus, styrker kapacitetsopbygningen, styrker træningsindsatsen og i øvrigt holder Karzai fast på sit løfte om forsoning og reintegration. Og dét, der er mit håb, det er, at vi på NATO-topmødet til november kan se fremskridt i indsatsen i Afghanistan og træffe de næste beslutninger hen imod overdragelse af mere ansvar til afghanerne.

Det strategiske koncept for NATO har jo været et andet hovedemne for vores diskussion her i dag. Sidst NATO vedtog et strategisk koncept var tilbage i 1999. Der var verden en ganske anden. Og jeg har forsikret generalsekretæren om, at Danmark vil spille konstruktivt og aktivt med i processen, og jeg vil benytte lejligheden til at præsentere tre danske kerneprioriteter. For det første, at det nye koncept slår fast, at vi opererer i en anden sikkerhedspolitisk situation og virkelighed, end den der gjaldt i 1999, efter afslutning på den kolde krig. De trusler, vi står overfor i dag er af en anden karakter. De er globale, og det betyder, at NATO-landene ofte må gå uden for alliancens territoriale grænser – for at forsvare egen sikkerhed, sådan som tilfældet også er det i Afghanistan. Det skal vi indrette os efter.

For det andet, at det nye strategiske koncept skal indeholde klare forpligtigelser til, at NATO-landene fortsætter den omstilling af deres væbnede styrker fra et territorialt forsvar hen i mod mere fleksible styrker, så vi bedre kan løfte de internationale opgaver. Det er den omformning, der har fundet sted i det danske forsvar, og det er vigtigt, at NATO-landene forpligtes på det.

Og endelig for det tredje, at NATO styrker sine evner til at samarbejde med civile aktører, det vi kalder samtænkning, som i mange år har været en dansk kerneprioritet, og som det er vigtigt, vi nu kan se sætte sig i et nyt strategisk koncept for NATO.

Afghanistan er et meget godt eksempel på, at det er nødvendigt med et stærkt samarbejde mellem militære og civile indsatser, hvis man skal opnå succes.

Det har været kernen af vores diskussion her til formiddag. Vi har haft et godt og konstruktivt møde. Og jeg har forsikret NATO’s generalsekretær om, at han kan regne med, at Danmark er en stærk og tillidsfuld og ambitiøs NATO-partner – også i fremtiden.

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Tak skal du have. Og tak for velkomsten.

Jeg er jo på en rundrejse til alle NATOs medlemslande, og det er hver gang en stor oplevelse. Men jeg skal da ikke lægge skjul på, at selvfølgelig har jeg set meget frem til besøget her i Danmark. Det siger sig selv, at det er en helt særlig baggrund at komme her. Og vi har haft et rigtigt godt møde, hvor jeg har benyttet lejligheden til at udtale min stærke påskønnelse af Danmarks betydelige indsats i NATO. Danmark bidrager meget markant til NATOs forskellige operationer. Selvfølgelig først og fremmest i Afghanistan, hvor Danmark målt i forhold til sin størrelse løfter ganske kraftigt, må vi sige. Ikke mindst i lyset af, at de danske soldater er udstationeret i Helmand-provinsen, og det er selvfølgelig en indsats, der bliver bemærket rundt omkring, og som er med til at give Danmark en god status blandt de allierede. Men Danmark er jo engageret derudover også i Kosovo, og når det gælder vores aktion mod pirateri, er Danmark aktiv. Så jeg synes, der er grund til at udtale sin stærke påskønnelse af den betydelige indsats, som Danmark yder. Danmark er virkelig en god og trofast og stærk allieret.

Dernæst har vi selvsagt drøftet Afghanistan. Og jeg er i stand til at sige, at det går fremad i Afghanistan. Det er ikke sådan, det er en let opgave, men det går fremad. Vi ser fremskridt. I øjeblikket ser vi også flere kampe og desværre også flere tab. Men det er jo det uundgåelige resultat af, at vi har sendt flere soldater ind. Før jul besluttede vi at øge antallet af internationale tropper med 40.000, og vi er nu oppe på 120.000 internationale tropper. Og det giver selvfølgelig flere kampe, når der kommer flere soldater.

Og derudover så angriber vi nu Talibans højborg i Helmand og Kandahar, og det er selvfølgelig klart, det giver også flere kampe og desværre også flere tab. Men det er jo et led i den strategi at få ryddet op sådan, at den afghanske regering kan tage ansvar i større og større dele af Afghanistan, og det er jo netop det centrale i vores strategi at tilvejebringe forudsætningerne for en gradvis overførsel af ansvar til afghanerne selv – provins for provins, distrikt for distrikt.

Jeg håber, at vi vil være i stand til at træffe beslutning på NATO-topmødet i november om, at den proces med gradvis overførsel af ansvar til afghanerne kan starte i 2011.

Og på den måde er der nu lagt, kan man sige, en tidsplan – i hvert fald sat nogle klare målsætninger op, hvor processen kan starte næste år, og hvor det internationale samfund i juli måned sluttede sig til præsident Karzais mål om, at afghanerne kan overtage det fulde ansvar overalt i Afghanistan med udgangen af 2014.

Det er det mål, der nu er sat op – det er den tidsplan, der nu ligger.

Men jeg kan godt understrege, at det er ikke en proces, der er drevet af en kalender – det er en proces, der først og fremmest er drevet af, at afghanerne rent faktisk er i stand til at tage ansvar selv. Fordi hvis de ikke er det, og vi forlader Afghanistan, før arbejdet er gjort færdigt, så vender Taliban bare tilbage. Så har alt, hvad vi har gjort, været forgæves – og hvad værre er, så risikerer vi, at Afghanistan igen bliver et fristed for terrorister, der kan bruge Afghanistan som udgangspunkt for deres terrorangreb på Europa og Nordamerika.

Så dét, vi har gjort, det er at stille nogle mål op. Men om de kan nås, det afhænger altså af, at afghanerne rent faktisk bliver i stand til selv at tage ansvaret. Og derfor er det så vigtigt, at vi får trænet og uddannet flere og flere afghanske soldater – afghanske politifolk. Og vi håber næste år at være oppe på en afghansk sikkerhedsstyrke på 300.000. Og det er ganske markant, og derfor er det klare budskab også til Taliban – de kan ikke bare sidde og vente på, at vi trækker os ud en eller anden dag. Fordi den dag, hvor vi trækker os ud, det vil først være den dag, hvor afghanerne selv er i stand til at tage ansvaret, og så står der en stærk og målbevidst afghansk sikkerhedsstyrke parat til at slå Taliban-angreb ned.

Endelig så har vi diskuteret det nye dokument, der skal beskrive NATOs fremtid – det såkaldte strategiske koncept, som skal vedtages på NATOs topmøde i november. Og i korthed, så går det ud på at beskrive NATOs opgaver i fremtiden – at bekræfte, at vores opgave vil fremover være, hvad den har været hidtil, nemlig at beskytte vores befolkninger og vores lande mod angreb. Men også at sige, at hvis sådan et forsvar skal være effektivt i den ny tid, så kræver det, at vi bliver i stand til bedre at forsvare os imod terrorisme, forsvare os imod missilangreb, forsvare os imod cyberangreb – altså angreb gennem internettet, som er én af den ny tids trusler. Så det vil være et dokument, der beskriver det nye NATO. Et dokument, der lægger op til reformer af NATO, som også sikrer, at vores strukturer bliver slankere – de bliver mere effektive. Strukturerne sikrer, at vores skatteydere får mest muligt forsvar og sikkerhed for de penge, de betaler. Og jeg er meget glad for at konstatere, at på alle de punkter her, der har statsministeren og jeg været fuldstændig enige i dag.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Tak for det. Så er der plads til nogle spørgsmål – ja, Anja.

Spørger: Vi ser jo, der er faldende opbakning til missionen i Afghanistan i en række europæiske befolkninger, og senest havde DR en undersøgelse her i går, der viste, at kun 32 procent af befolkningen her bakker op om Afghanistan-udstationering.

Er det ikke et problem, når I nu skal diskutere strategi, at der er den her faldende folkelige opbakning, og en række lande allerede nu har sagt, at de trækker sig ud i 2015 – f.eks. som Storbritannien?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Må jeg lige først sige, at der er ikke nogen, der har sagt, de trækker sig ud i 2015. Det internationale samfund har sluttet sig til præsident Karzais mål om, at afghanerne kan overtage ansvaret med udgangen af 2014. Og det er selvfølgelig klart, at bliver det mål opfyldt, så kan de internationale tropper gå over i en anden rolle – en mere støttende funktion, hvor vi kan hjælpe afghanerne, hvis de får behov for det, mens det primære ansvar ligger hos dem selv.

Dernæst – jo, det er klart, at vores tilstedeværelse i Afghanistan er jo afhængig af, at der er folkelig og politisk opbakning. Og derfor er det også så afgørende, at vi kan demonstrere klare fremskridt på jorden i Afghanistan ved, at vi overdrager ansvaret gradvist til afghanerne selv. Og det er lige præcis den proces, som jeg håber kan gå i gang i 2011. Og så tror jeg, folk vil acceptere, at vi er nødt til at være der, indtil arbejdet bliver gjort færdigt. For jeg tror, alle vil sige – det kan ikke nytte noget, at I rejser, før I er helt sikre på, at opgaven er løst, for ellers så vender Taliban jo bare tilbage, og hvad har det hele så været værd.

Spørger: Men herhjemme er det jo kun 32 procent af befolkningen i dag, der bakker op om fortsat tilstedeværelse i Afghanistan. Hvad vil du gøre for at overbevise danskerne om, at det er rigtigt at blive på ubestemt tid?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jeg vil til stadighed minde om, hvorfor vi er i Afghanistan. Alle skal huske, at da terrorister angreb USA 11. september 2001, havde det deres rod i Afghanistan. Dagen efter besluttede NATO enstemmigt, at det angreb på USA – det var et angreb på hele alliancen, det er den solidaritet, NATO bygger på, og det er grundlæggende derfor, vi er i Afghanistan. Og hvis vi forlod Afghanistan i utide, før arbejdet var gjort færdigt, så vil Taliban bare vende tilbage – Al Qaeda vil vende tilbage. Vi vil se terrorisme sprede sig fra Afghanistan gennem Centralasien og videre – for slet ikke at tale om den risiko det ville være, at nabolandet Pakistan, som er en atommagt, kunne blive destabiliseret, og det ville være en rigtig, rigtig farlig situation.

Så jeg tror det er vigtigt hele tiden at minde om, at vi er først og fremmest i Afghanistan af hensyn til vores egen sikkerhed. Det vi så også skal være klar over, det er, at hvis vi skal sikre varig fred og stabilitet i Afghanistan, så kræves der mere end en ren militær løsning. Så kræves der også, at der er en stabil regering, at der er ordentlige sociale og økonomiske forhold, og det er så dér, vi skal prøve med udviklingsbistand at hjælpe Afghanistan.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: TV 2.

Spørger: For et par måneder siden, der kaldte du den danske regering og det danske Folketing for usolidarisk, fordi vi ikke ville deltage i et projekt, NATO er ved at stable op med nye overvågningsfly. Mener du stadigvæk, at Danmark er usolidarisk på det punkt?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jeg vil godt understrege, at jeg har ikke karakteriseret Danmark generelt som usolidarisk – tværtimod har jeg som i dag ved gentagne lejligheder fremhævet, at Danmark er en højt værdsat stor bidragyder til NATOs operationer i Afghanistan, Kosovo og andre steder.

Min bemærkning gjaldt et helt specielt projekt, som er et fælles NATO-projekt, hvor 15 lande er gået sammen om at skaffe en efterretningskapacitet, hvor vi faktisk bedre kan beskytte vores soldater, fordi man fra ubemandede fly kan finde ud af, hvor lægger de vejsidebomber, og hvad finder de ellers på. Og grunden til, at jeg reagerede skarpt dér, det er, at NATO bygger jo altså på, at vi laver ting i fællesskab. Små NATO-lande som Danmark har ikke råd til at skaffe sådan nogle kapaciteter selv, men hvis man går sammen med andre, så har man råd til at skaffe de kapaciteter. Og NATOs fremtid bygger på, at vi gør ting i fællesskab, for ellers så er det ikke en alliance. Og det var grunden til, at jeg reagerede. Og der er jeg bare nødt til at sige, at jeg ville have reageret på samme måde over for enhver anden allieret, der sparer på et NATO-projekt, og jeg vil også spørge, hvad havde I ellers forventet – altså jeg mener, jeg er NATO-generalsekretær – mit job er selvsagt at stå vagt om NATOs projekter. Og der er jeg jo nødt til så at reagere i forhold til Danmark, som jeg ville reagere i forhold til enhver anden allieret. Ellers vil de andre allierede sige – jamen han siger ingenting, bare fordi det er hans eget land.

Spørger: Så Lars Løkke ... så den korte konklusion er, at Lars Løkke er usolidarisk?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Nej, jeg har i dag understreget over for statsministeren såvel som over for udenrigsministeren og forsvarsministeren, at de danske bidrag til NATOs operationer er meget, meget værdsatte. Og jeg har så til det føjet, at jeg synes alle NATO-allierede, Danmark inklusive, skal tænke meget på, at i en presset økonomisk situation er det ikke nødvendigvis den rigtige løsning at skære ned på de fælles NATO-projekter, men tværtimod ved at stå vagt om de fælles NATO-projekter, så kan man faktisk få mere valuta for pengene. Fordi der er stordriftsfordele ved at gå sammen, så jeg kan godt have begge synspunkter, og jeg mener faktisk, Danmark er en stærk og solidarisk NATO-allieret generelt – men jeg har ikke blot ret til, men jeg har faktisk pligt til som NATO-generalsekretær at reagere, når enkelte NATO-lande går ind og skærer på de fælles projekter.

Spørger: Du har også ... eller NATO har også et vist ansvar for den civile genopbygning af Afghanistan. Synes du generelt – nu taler vi ikke Danmark – men generelt, at de ressourcer, der bliver sat af til den civile genopbygning er tilstrækkelige i forhold til det, der bliver sat af til den militære indsats?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Når det gælder civil bistand, så vil jeg næsten tro, at det er uendeligt, hvor mange penge man kunne bruge. Og sådan er verden jo ikke. Man er nødt til at tage hensyn til budgetrealiteterne i medlemslandene. Og inden for de rammer, der er, der synes jeg faktisk, at der bliver ydet en ganske betydelig indsats, og der bliver gjort en fantastisk forskel i Afghanistan i kraft af de udviklingsmidler. Der bliver investeret i projekter, fordi vi gradvist har fået skabt en bedre sikkerhedssituation. Lad mig bare minde om, at uddannelsessystemet er blevet kraftigt forbedret. Statsministeren nævnte allerede, at 7 mio. børn og unge går i skole, hvoraf en tredjedel er piger. Før i tiden fik de ikke engang en uddannelse. Vi har bygget 3.500 skoler. Mere end 80 procent af afghanerne har nu adgang til grundlæggende sundhedsydelser, fordi vi har bygget og genåbnet en række sundhedsklinikker. Vi har bygget 13.000 km vej, som jo er en meget vigtig faktor i at skabe økonomisk udvikling. Vi har fået udviklet en, jeg vil sige, meget livlig medieaktivitet i Afghanistan, som også er med til faktisk at holde magthaverne i ørerne. Jeg siger ikke, at det afghanske demokrati kan leve op til de standarder, vi er vant til i Vesten, det ville også være mærkeligt – i betragtning at hele landets forhistorie med 30 års krig, og strukturen som den nu er osv. Men alt det taget i betragtning, så må man faktisk sige, at der er sket betydelige fremskridt, når det gælder civil udvikling. Og jeg synes, at et af tegnene på, at det går fremad er, at 5 mio. afghanske flygtninge er vendt tilbage til deres land. De ville de næppe være gjort, hvis situationen var så håbløs, som nogle gerne ville fremstille den.

Jeg vil gerne sige til jer, jeg prøver ikke at tegne et rosenrødt billede af, hvordan situationen er i Afghanistan, for der er bestemt mange problemer. Men jeg er altså nødt til at korrigere det negative billede, som mange gerne vil prøve at fremstille. Jeg kritiserer ikke pressen for at fokusere på dårlige nyheder, fordi det er sådan set meget naturligt, at det er dét, man gør. Men det hører altså med til billedet, at der er en række positive historier, og der sker betydelige fremskridt i betydelige dele af Afghanistan.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja, værsgo!

Spørger: Tak. Jan Olsen, Associated Press: General Pretreus sagde her til morgen, at den her transition kommer til at foregå distrikt efter distrikt og ikke provins efter provins, som åbenbart lå i kortene. Er det en ... hvordan læser du den ... hans udtalelser. Er det fordi man allerede nu tænker på, at det kommer måske ikke til at gå så hurtigt endda, som man havde forestillet sig?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jamen det ene udelukker jo ikke det andet. Men det er rigtigt, som du siger, at i de dokumenter, NATO-landene hidtil har besluttet ... har vedtaget, der er der bygget på, at ansvaret skulle overdrages provins for provins, fordi der er der blevet talt om – om jeg så må sige – et omfattende ansvar for både sikkerhed og civil administration. Og da civil administration eksisterer på provinsniveau, men ikke nødvendigvis på distriktsniveau, så er det derfor, at der hidtil har været opereret med overførsel af ansvar provins for provins. Men det udelukker jo ikke, at man også kan overføre et mere begrænset ansvar – f.eks. et sikkerhedsansvar distrikt for distrikt.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Ja, Politiken.

Spørger: Hvor hurtigt forestiller du dig, at EU som blok skal begynde at stille soldater til rådighed for NATO frem for de enkelte EU-lande?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jamen, det tror jeg ikke er det mest realistiske scenarie at forestille sig. Altså i hvert tilfælde i den fremtid jeg kan overskue, der tror jeg, at landene vil vogte over, at militær – det er stadigvæk et nationalt ansvar, hvad enten vi taler om NATO eller om EU. Så jeg tror ikke, vi sådan inden for den fremtid, jeg i hvert fald kan kigge ind i, vil se et fælles EU-forsvar. Men det jeg forestillede mig, det er, at NATO og EU bliver bedre til at samarbejde – fx når det gælder udvikling af militære kapaciteter, som landene har brug for – fx når det gælder helikoptere, har vi brug for kapacitet – fx når det gælder udvikling af metoder til at bekæmpe vejsidebomber, har vi brug for at udvikle noget mere kapacitet. Og i stedet for at EU har ét program og NATO har ét program, så var det da bedre at slå kræfterne sammen og på den måde få mere for pengene. Det er på den måde jeg forestiller mig, man kunne få mest ud af samarbejdet.

Spørger: Hvor hurtigt tror du, det bliver aktuelt – hvor snart?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jamen, det synes jeg jo skulle sættes i værk med det samme. Altså faktisk så har jeg allerede for nogle måneder siden foreslået det – både over for NATO-kredsen og over for EU-kredsen. Og da 21 lande jo er medlemmer begge steder, så synes jeg det ligger på den flade at få noget fremskridt i det.

En anden måde at samarbejde på, det er jo, at man laver en arbejdsdeling om jeg så må sige, som man fx har gjort i Kosovo, hvor EU er ovre i den mere civile del med en politimission, mens NATO er inde på den militære del.

Et tredje eksempel, det er piratjagt, hvor vi har en operation, EU har en operation, og hvor man måske kan hjælpe hinanden i højere grad end nu. Altså det er sådan nogle steder, jeg mener, at vi kunne forstærke NATO-EU-samarbejdet.

Spørger: Så vil jeg så godt lige spørge statsministeren, hvilke tanker du gør dig i den forbindelse omkring det danske forsvarsforbehold, om man kunne forestille sig, at det hurtigere skulle komme til afstemning end de øvrige?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Regeringens position er jo velkendt. Vi synes forbeholdene skader danske interesser. Og det gælder også forsvarsforbeholdet. Jeg må jo også helt ærligt sige, at der aktuelt ikke er en politisk situation, der muliggør en folkeafstemning. Men ingen skal være i tvivl om, at jeg har den ambition at få normaliseret Danmarks forhold til EU ved først givende lejlighed. Og det er klart, at jo mere perspektiv og indhold, der kommer på den vision, som generalsekretæren her folder ud – jo mere kommer det forbehold under pres, og jo tættere kommer man det tidspunkt, hvor der så også vil være basis for at tage en folkeafstemning.

Jeg tror, vi har plads til to spørgsmål mere, så hvis vi lige giver mikrofonen videre.

Spørger: Ja tak. Det er også et spørgsmål til statsministeren. Jeg skal høre ... hvad hedder det ... er du enig med de konservative og Pia Kjærsgaard og din egen udenrigsordfører i, at der er behov for valgobservatører under det svenske valg?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg hverken kan eller vil som dansk statsminister blande mig i det svenske valg, det siger sig selv.

Spørger: Okay – men trods alt siger din egen udenrigsordfører, at der er tale om censur af værste skuffe, og jeg bliver nødt til bare lige at spørge igen, om du ... altså du må komme med en tilkendegivelse, om du er enig med dit eget partis ordfører og dit støtteparti?

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Jeg vil ikke blande mig i det svenske valgs afholdelse. Jeg har noteret mig, at man på svensk invitation har haft en OSCE-repræsentation i Sverige, og den har erklæret fuld tillid til den svenske valghandling, og det er i øvrigt en tillid, jeg selv deler.

Et sidste spørgsmål bliver så Ekstra Bladet.

Spørger: Anders Fogh jeg kunne godt tænke mig at spørge, har du egentlig dårlig samvittighed over, at du smuttede fra posten som statsminister lige da de økonomiske problemer blev meget synlige – så du har efterladt en milliardregning til os skatteborgere – også til Lars Løkke. Har du dårlig samvittighed over det?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Jeg vil ikke vikles ind i en dansk politisk debat. Altså jeg er her som NATO-generalsekretær for at diskutere NATO-spørgsmål og for så vidt angår hele den der økonomiske situation, der synes jeg, at statsministeren så glimrende har kommenteret på den – har afrundet den for nogle uger siden, og jeg kan i det hele henholde mig til, hvad han har sagt.

Og med hensyn til timing kan jeg sige, at det er jo NATO-tidstabellen, der afgør, hvornår der skal vælges en ny NATO-generalsekretær og ikke konjunkturen.

Spørger: Så du har ikke dårlig samvittighed over, at du forlod posten på det tidspunkt?

Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen: Nej, der er om jeg så må sige ikke noget at komme efter.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen: Og det er jeg fuldstændig enig i, jeg konstaterer bare helt stilfærdigt, at dét, der har været en målsætning for den regering, jeg selv har fornøjelsen af at være en del af siden 2001 og statsminister for siden 2009, det har været at gældsafvikle. Danmark var i en situation, hvor – da krisen ramte os – at vi var i en langt bedre økonomisk form end så mange andre lande, og derfor kan man også med tilfredshed notere, at selvom krisen selvfølgelig har sat sine spor på det danske samfund med en stigende arbejdsløshed og med røde nøgletal, så tåler vi enhver sammenligning med andre lande i Europa, og det er resultatet af den politik, som den regering – jeg selv har været en del af siden 2001 – har ført.

Det har vi så i øvrigt ikke brugt tid på at diskutere her i dag.

Tak skal I have.”