Pressemøde

Pressemøde den 5. januar 2021

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til.

Kun 5 dage inde i det nye år, så står vi her igen, desværre.
En ny og foruroligende udvikling i pandemien har ramt os. Den britiske mutation af coronavirussen, som er en særlig smitsom udgave. Konsekvenserne i Storbritannien er allerede voldsomme, hvor mutationen nu er meget udbredt. Men den spreder sig også i Danmark og store dele af Europa og i USA.
Lande i hele verden må i de her timer og dage forholde sig til, hvad man skal gøre i en ny situation.

Vi er nu gået på niveau 5 i varslingssystemet – altså det højeste niveau. Det betyder, at myndighederne vurderer, at der er udbredt samfundssmitte og risiko for, at behandlingskapaciteten på sygehusene overstiges.

I Danmark er vi nødt til igen at skærpe indsatsen. De restriktioner, vi har, er ikke nok. Det er vurderingen både fra vores egne myndigheder og fra de eksperter, de rådfører sig med. Derfor vil vi i dag sænke forsamlingsforbuddet til fem personer og komme med nye tiltag. Dem uddyber jeg om lidt.

Men vi kommer også med en meget kraftig appel for tiden frem til den 17. januar, altså knap de næste to uger.

Og det er:

Bliv mest muligt derhjemme.
Arbejd hjemmefra, hvis du overhovedet kan.
Køb kun ind én person ad gangen, og gør det kun, når det er nødvendigt.
Undgå at mødes med andre personer end dem fra din husstand og dine allernærmeste.

Kort sagt: Aflys gerne alle de aftaler, du kan, hvor det overhovedet er muligt.

Hvorfor er det nødvendigt med den her skærpede tilgang?
Den nye mutation vurderes sådan set ikke at være mere farlig i sig selv, men den er meget mere smitsom. Det er sundhedsmyndighedernes vurdering, at konsekvenserne af smittespredningen med den nye mutation af virussen kan være særdeles alvorlig. Vi ser det lige nu i Storbritannien. Alene i går havde de næsten 60.000 smittede på et døgn. For en måned siden var tallet 16.000 smittede per døgn.

Også i Danmark vil smittekurven være stejlere og have et højere toppunkt i forhold til den virus, vi kender. Og derudover vil en højere andel af befolkningen skulle være immune for at opnå flokimmunitet.

Hvis vi ikke lykkes med at forsinke mutationen, så vil den medføre flere indlæggelser på sygehusene. Flere alvorlige sygdomsforløb. Flere vil risikere at dø, og vores sundhedsvæsen vil komme under et endnu større pres, end det allerede er.
Derfor er vi igen i en rigtig alvorlig situation.

Lige før brugte jeg ordet forsinke, og det er fordi, det er det, der er vores opgave lige nu. Mutationen er allerede så udbredt, både herhjemme og i verden, at den ikke kan stoppes. Men vi kan forsinke og vi kan trække tiden ud, så vi for hver dag, der går, kan nå at vaccinere endnu flere.
Sundhedsmyndighederne har oplyst, at på fredag den 8. januar, der er forventningen, at alle plejehjemsbeboere, som ønsker at blive vaccineret, der vil de senest modtage den første dosis af vaccinen. Det er rigtig, rigtig glædelige nyheder, men der er stadigvæk lang vej.

Danmark er lige nu det land i EU, der har vaccineret den største andel af sin befolkning. Det er rigtig godt gået. Flere steder er det lykkes for sundhedspersonalet at få endnu flere doser ud af den første leverance af vacciner, og vi modtager heldigvis også lidt flere vacciner end først forventet.

Regeringens holdning, den er fuldstændig klar. I det øjeblik vaccinerne rammer dansk jord, der skal de ud og virke. Og vi arbejder på, at endnu flere bliver taget i brug med det samme.
Vi har sat det mål, at vi skal kunne vaccinere 100.000 danskere om dagen, når vi har vaccinerne til det.
Indtil vi er tilstrækkeligt langt med vaccinerne, så skal vi holde smitten nede.
En opgave, der nu med den britiske mutation desværre er blevet endnu sværere.

Indsatsen, den hviler på tre områder.
For det første skal vi selvfølgelig undgå, at der kommer mere smitte til Danmark. Det gælder i særdeleshed den britiske variant, men også andre mutationer, der kan opstå. Der er allerede skærpede indrejserestriktioner for udlændinge med bopæl i Storbritannien. De bliver som altovervejende udgangspunkt afvist indrejse til Danmark.
Og alle, som vil flyve derfra og til Danmark, skal nu fremvise en negativ test, inden de får lov til at komme ombord på flyet. Ligesom alle rejser, det gælder også erhvervsrejser, til vores engelske naboer frarådes.

Regeringen overvejer i dag, sammen med myndighederne, om der i de kommende dage er behov for yderligere restriktioner i forhold til indrejse fra andre lande, og om vi yderligere skal stramme vores vejledning om rejser ud i verden.
Vi forventer blandt andet snart at melde ud i relation til den mutation, der nu også er fundet i Sydafrika.

For det andet, så skal vi finde, og vi skal bryde smittekæder. Selvom Danmark er et af de lande, der tester flest i forhold til vores størrelse, så har vi behov for at gå endnu længere.
Kapaciteten, den skal bruges, og den skal bruges hver dag. Der er for få, der bliver testet i de dage, vi er i nu.

Regeringen har derfor besluttet, at myndighederne hurtigst muligt skal sikre, at personalet på plejecentre i alle regioner kan hurtigtestes. Og der skal udvikles modeller, også, for test af personale i eksempelvis daginstitutionerne

Oven på test, der kommer så smitteopsporingen. Den er løbende blevet udbygget, men den skal op i gear igen. Derfor har regeringen igen gjort det klart over for myndighederne, at de ressourcer, som man har behov for, dem stiller vi til rådighed.

Oven i det, som alle efterhånden kender, nemlig med test og opsporing, så er der kommet noget nyt til – nemlig segmentering. Og det vil sige undersøgelse af de positive prøver, der bliver lavet, sådan, at det kan identificeres, om de mennesker, der bliver syge med corona i Danmark, bliver det af den engelske mutation. Og i fremtiden måske også en yderligere mutation.

Danmark er i forvejen et af de lande, der segmenterer mest. Det er godt, men ambitionen skal højere op. Og derfor er målet, at vi kan segmentere alle positive prøver i Danmark.
Derfor vil myndighederne også i de kommende dage involvere alle relevante samarbejdspartnere. Og det her er fra vores side også en invitation til det private erhvervsliv til et øget samarbejde på det her område.

For det tredje, så er der restriktionerne og vores adfærd hver især.
Fra og med i morgen, den 6. januar, der sænkes forsamlingsforbuddet, som vi kender det fra ti personer til fem personer. Det sker efter drøftelse med partilederne på Christiansborg tidligere i dag.
Tilsvarende ændres myndighedernes anbefaling, så alle opfordres til at begrænse den sociale kontakt til maksimalt fem personer, og at man heller ikke i private hjem mødes flere end fem personer.
Bor man flere end det i husstanden, er det selvfølgelig ikke omfattet, ligesom en fast partner og børn heller ikke er det.
Derudover er der en række undtagelser fra forsamlingsforbuddet, som enten vil blive fjernet eller justeret i løbet af de kommende timer og i dag.

I det hele taget gælder det, frem til den 17. januar, en stærk appel om at aflyse alle aftaler, du og I kan aflyse.
Og derfor også et vigtigt budskab. Fordi den nye variant smitter meget mere, så ændrer sundhedsmyndighederne nu også anbefalingerne om det, der er kendt som afstandskravet.
Vi skal igen holde to meters afstand imellem hinanden. Det gælder i dagligvarebutikkerne, når vi køber dagligvarer, men det gælder også i det offentlige rum, når vi møder hinanden på stien i skoven.

Forsamlingsforbuddet er noget af det mest indgribende under denne her pandemi. Derfor gælder reduktionen til fem personer foreløbigt kun til og med den 17. januar.
Det er samme dato, hvor de øvrige skærpede restriktioner er sat til at udløbe.
Jeg vil gerne i den sammenhæng allerede nu sige, at det desværre er vores forventning, at det kan blive nødvendigt at forlænge alle eller en del af de skærpede restriktioner. Det må man gerne stille sit sind efter.

Hvad angår daginstitutionerne, så er det stadig sundhedsmyndighedernes vurdering, at det er forsvarligt at holde dem åbne. Samtidig, vil jeg gerne understrege, så har mange mennesker behov for at få deres børn passet. Det gælder i Produktionsdanmark. Det gælder for dem, der arbejder ude i dagligvarebutikkerne, sundhedsvæsenet, ældreområdet, handicapområdet og flere andre steder.
Og som land har vi behov for, selvom vi står igen et kritisk sted, at så mange som muligt går på arbejde, hvad enten det sker ved skærmen derhjemme eller ved fysisk fremmøde.
At vi kan opretholde mest mulig økonomisk aktivitet er afgørende for, at vores samfund ikke går i stå eller ligefrem baglæns.
Men det er klart, også på det her område, der er en løbende vurdering af, om indsatsen er tilstrækkelig.

Realiteten er nu, her ved indgangen til det nye år, at der er få muligheder tilbage for at lukke endnu mere ned, og derfor bliver vores indsats hver især stadig vigtigere.
Som jeg har sagt det ved efterhånden mange pressemøder, så ønsker regeringen selvfølgelig ikke at holde Danmark lukket én dag mere, end hvad det er nødvendigt. Ved at gøre mere nu, så øger vi samtidig også sandsynligheden for, at vi kan komme i gang med en forsvarlig genåbning.
Men det er ikke lige nu, desværre.

Indtil da, så er det regeringens opfordring, at virksomhederne fastholder aktivitetsniveauet og tilrettelægger arbejdet herefter, blandt andet med hjemmearbejde og de tiltag, som allerede er afprøvet mange steder.

I min nytårstale for få dage siden, der sagde jeg, at januar og februar kan blive de værste måneder i pandemien. Det gjaldt med den coronavirus, vi allerede kender. Nu skal vi så lægge den britiske, aggressive variant af virus oveni.

Og vi står lige nu i et reelt kapløb med tiden. De næste måneder bliver de sværeste. Herefter går vi hen mod foråret, hvor virus heldigvis igen får vanskeligere vilkår, og vi går også ind i en tid, hvor stadig flere vil blive vaccineret.

Vi har jo ved flere andre lejligheder vist, hvad vi kan tilsammen i det her land. Nu skal vi i de kommende uger få banket smitten så meget ned, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Det var mine indledende ord.

Så giver jeg i første omgang ordet videre til sundhedsministeren.


Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, og tak for det.

Status i sundhedsvæsenet på vores sygehuse netop nu i dag, det er, at vi har 942 indlagte med COVID. 141 af dem er på intensiv, og der er 85 af dem, som får hjælp til at trække vejret i en respirator.
Det er stadigvæk det største pres, vi har på sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der har man oprettet, til formålet, 281 ekstra medicinske sengepladser reserveret til COVID-patienter. Og i Region Sjælland har man derudover gjort klart til at oprette 22 ekstra intensive sengepladser til COVID-19. Og vi er klar til at opskalere yderligere i hele Danmark. Men sundhedsvæsenet har jo også mange andre kritiske funktioner, som også skal fungere, også under en pandemi. Og derfor er det meget vigtigt, at vi gør os klart, at det her er ikke et spørgsmål om, hvorvidt den her engelske variant, den engelske mutation, hvorvidt det bliver den dominerende virus i Danmark. For det bliver den. Det vil den blive. Den er mere smitsom end den corinavirus, vi kender. Den vil få overhånd.
Og vores beregninger viser, at den engelske variant vil være den dominerende i Danmark, når vi når ind i midten af februar måned. Og fra det øjeblik vil vi altså have en epidemi med en virus, som er markant mere smitsom, end det vi har levet med i Danmark i de sidste 10 måneder.
Det stiller ekstra store krav til vores epidemikontrol, og det stiller krav til os alle sammen.

Vi står altså der i Danmark nu, hvor man kan se, de stod i Storbritannien tilbage i starten af november måned. Hvor de altså havde fundet den her engelske variant i samfundet, men anede ikke noget om hvor udbredt den var, og hvor smitsom den var.
De vidste ikke, hvad de havde med at gøre. Det gør vi jo nu i Danmark. Derfor har vi muligheden for at handle i tide. Det er det, vi gør i dag.

Og situationen i England nu her, nogle uger efter, viser, hvor farlig denne her virus er. Hvad den har af potentiale til at gøre ved sundhedsvæsenet. Bare alene de seneste dage har vi jo set billeder af ambulancer holde i kø uden for hospitaler i London for at indlægge patienter på deres sengeafdelinger. Og Londons ambulanceservice har måttet sende meldinger ud om, at man kun skal ringe til alarmcentralen i byen, hvis der er tale om en livstruende nødsituation. Kapaciteten derovre meldes om at være under et massivt pres. Det er det, vi har muligheden for at forebygge, muligheden for at undgå i Danmark.

Og med de her restriktioner, som vi indfører i dag, som jo ligger oven på dem, der trådte i kraft op mod jul og mellem jul og nytår. Der er det forventningen, at vi skal se smittetallet falde, men vi skal også længere ned. Fordi når først den engelske variant får overtaget, jamen så vil smitten stige igen i vores samfund. Så det er helt afgørende, at vi kommer ned på så lavt et blus som overhovedet muligt, så den engelske variant har så dårlige kort på hånden, har så lidt benzin i tanken, når først den får overtaget.

Vaccineindsatsen. Vi begynder jo selvfølgelig at kunne se effekten af vores vaccineindsats på indlæggelser og dødstal, efterhånden som ugerne kommer til at gå. Men der vil altså gå et stykke tid, før vi for alvor kan se effekten og også effekten på smittetallene. Det nyeste tal, jeg har, det er fra i morges. Der var vaccineret i alt, til og med i morges, 51.512 personer, og der er blevet flere vaccineret i løbet af de her timer. Og når vi har rundet fredag, og det vil sige er færdige med første stik til vores plejehjem, dem der bor dér, tilbudt dem. Jamen, så tager vi fat i de næste grupper, og det er personer over 65 år, der modtager både personlig pleje og praktisk hjælp. Det er personer over 85 år, og det er udvalgte pårørende til personer i særlig øget risiko for et alvorligt forløb, eller pårørende som er i en uundværlig omsorgs- eller plejesituation. Og de personer forventer vi, i de målgrupper, at have tilbudt vaccination inden midten af marts måned.

Og med de nuværende forventninger til vaccineforsyningerne, som Danmark vil modtage, så vil en stor andel af personer i risikogrupperne kunne være vaccinerede omkring påske, og en væsentlig andel af befolkningen vil kunne være vaccineret til sommer. Indtil da har vi brug for alles hjælp til at holde smitten nede.
Og derfor må jeg sige, de næste uger, de bliver fuldstændig afgørende for, med hvilken kraft den engelske variant slår igennem i vores samfund. Lykkes det at få smitten og indlæggelserne banket ordentligt ned, så vil der gå længere tid, før den engelske variant kan opbygge den eksponentielle stigning på det høje niveau, vi har set, den er i stand til at gøre, og som har kræfter til at lægge sundhedsvæsener ned i hele Europa.

Og derfor: Det her, det er et kapløb. Et kapløb mellem en ny, meget smitsom mutation, en ny, meget smitsom variant, og vores vacciner. Det kapløb, det skal vi vinde.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Mange tak.

Vi har et meget højt smittetryk i Danmark. Og vi har haft et meget højt smittetryk i Danmark længe. Selvom der er noget, der tyder på, at kurverne måske kan være ved at bøje af, så skal vi meget længere ned i smittetryk, og det skal vi hurtigt. Vi skal også meget længere ned i smittetryk, end vi var for godt en måned siden, som var der, hvor epidemien tog fart i slutningen af november.
Vi skal meget hurtigt ned i smittetryk, fordi vi har den her bekymring omkring den nye og mere smitsomme virus. Men også, fordi vi står midt i, desværre, et par kedelige vintermåneder, hvor smitten har rigtig gode forhold. Og så skal vi også længere ned i smittetryk, fordi det stadigvæk er for tidligt at forvente, at vaccinen, som vi udruller, den begynder at have effekt. Og så den sidste gode grund til, at vi skal meget hurtigt ned i smittetryk, det er, fordi vores sundhedsvæsen, særligt vores sygehusvæsen er spidsbelastet og har været spidsbelastet længe, og det er ikke godt. Det er ikke godt for patienter, som får udskudt deres behandling eller får flyttet deres behandling til en anden ende af landet. Og det er heller ikke godt for det personale, som har knoklet, og som har knoklet længe. Og der skal vi også huske på, at situationen med det spidsbelastede sygehusvæsen nu, den er en anden en, end den var i foråret, hvor vi jo lukkede en del ned i sundhedsvæsenet og flyttede nogle behandlinger, og hvor sæsonen skiftede. Det er ikke situationen i sundhedsvæsenet nu. Vi holder sundhedsvæsenet åbent. Vi holder sygehusvæsenet åbne. Og sygehusvæsenet har også travlt med andre patienter end COVID-19 samtidig med, der var en stor pukkel og et efterslæb fra nedlukningerne i foråret.
Så vores personale ude i sygehusvæsenet, de har haft travlt, og de har løbet stærkt, og det har de gjort længe. Og vi kan ikke fastholde en spidsbelastning i sygehusvæsenet over længere tid. Det er ikke hensigtsmæssigt. Og det er i hvert fald ikke godt for patienterne og befolkningen.

Selvom, der er noget, der tyder på, at kurverne fra sygehusvæsenets belastning er ved at bøje af, så skal vi også have dem ned meget hurtigere. Og derfor er det vigtigt, at vi alle sammen gør noget helt ekstra nu for at få bøjet smittekurverne af og for at få brudt smittekæderne.

Forsamlingsstørrelsen bliver sat ned til fem. Dermed skærper vi også vores anbefalinger i forhold til, at man ser maksimalt fem, udover sin husstand, som sine nære kontakter. Og jeg understreger, det er maksimum fem. Det er ikke sådan, at man nødvendigvis skal se fem. Hvis man kan se færre, så er det også en fordel. Og man har ikke mere end fem hjemme i sit hus inklusive sin husstand. Og vi beder også yderligere om, at I aflyser aftaler, som ikke er nødvendige og virkelig overvejer, særligt her de næste par uger, om de kontakter, I har, de er nødvendige.

Vi ved godt, det her, det er hårdt, og jeg tror, vi alle sammen skal holde fast, også for at vi kan holde den mentale sundhed højt.

Vi skal også holde fast i håbet, men vi skal ikke lade håbet forblænde os i, at vi skal gøre noget helt særligt og ekstra nu, sådan at vi kan komme igennem vinteren. Og sådan, at vi kan komme hen i sæsonskiftet, og vaccinen begynder at slå igennem, og sygehusvæsenet igen har plads.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til Serum Instituttet.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak.

Den indsats, som vi er i gang med her og nu, den handler om to ting. Den handler ét om at undgå de meget drastiske situationer, vi netop hører beskrevet fra England. Den handler faktisk også om at få den bedst mulige effekt af vores vaccine. Og selvom vi har rigtig effektive vacciner på vej, så er det jo oplagt, de virker kun, hvis vi giver dem til nogen, der ikke er blevet syge. Og hvis ikke det sker, så kommer vi til at betale prisen som samfund i form af sygdom, død og belastning af vores sundhedsvæsen.

Man kan sammenligne situationen på nuværende tidspunkt lidt med at forudsige en flodstorm. Og en flodstorm, den handler jo om kombinationen af kraftig vind og højvande. Og det, der er billedet her, det er altså højvande, det er det store smittetryk, vi allerede har nu. Og den kraftige vind, det er så den nye variant, den britiske variant, som vi også kender under navnet B.1.1.7., som er på vej til os.

Hvis jeg starter med at lige beskrive situationen lidt mere i detaljer omkring det store smittetryk.
De seneste tal, vi havde fra den 3. januar, der havde vi 1.600 positive ud af 62.000 testede, og det svarer til en positivprocent omkring 2,6. Det er heldigvis betydeligt lavere, end da det var, da det var højest omkring den 12. til den 16. december. Men det er stadigvæk meget højt, og det er ikke så dramatisk et fald, som vi havde ønsket os henover december måned.
Så det er simpelthen for højt at gå ind i den her nye situation.

En anden ting, som er tydelig, det er, at vi nu begynder at kunne se, at der faktisk er øget dødelighed i de sidste uger af det år, vi netop er gået ud af, i de ældre befolkninger. Så det er afgørende en sundhedsmæssig vurdering, at hvis vi ser på, igen for at blive i stormflodsbilledet, så har vi altså et problem med, at vi i forvejen har højvande i form af et højt smittetryk.

Så går vi over til det andet del af billedet. nemlig den nye variant. Det er altså stormen, der er på vej.
Den her nye variant, som, som sagt, kendes under navnet B.1.1.7., den blev i første omgang beskrevet i nogle isolater fra England, i det sydøstlige England, i slutningen af september måned.
Der har man så i England set, at den her variant, den er vokset dramatisk frem, den er blevet fuldstændig dominerende i det sydøstlige England. Den har spredt sig i hele Storbritannien, og også spredt sig ned til Irland.

Et af de problemer, der har været i England, det har været, at selvom man havde egentlig kontrol, nogenlunde kontrol over epidemien, så var de kontrolforanstaltninger, man havde på daværende tidspunkt, de har ikke været i stand til at holde B.1.1.7. i skak.
Derfor er man i store dele af England gået over til det, de kalder tier 4. Det er altså deres højeste aktivitetsniveau, restriktionsniveau, som i høj grad minder om det, vi har. Der er dog en afgørende forskel på tier 4 og det, vi har haft indtil nu. Det er, at i tier 4 kan man se meget, meget få mennesker. Og det har selvfølgelig været en af de medvirkende forklaringer på, hvorfor vi ønsker også, at vi skal se færre mennesker her og nu for at begrænse smitten.

Og fuldstændig analogt, så har nabolandet Irland ses en vækst af B.1.1.7., og de har reageret stort set på samme måde som Storbritannien.

Samlet set kan vi sige, at de engelske data, de viser, at den her B.1.1.7., den er omkring 50 til 74 procent mere smitsom. Og det er et problem for os, fordi når vi begynder at fremskrive den smitte, vi har på nuværende tidspunkt, så vil det her tal, det vil stige. Vi har allerede i Danmark kunnet se, at der er en vækst af B.1.1.7., og det har vi selvfølgelig kunnet opdage tidligt, fordi vi har en stor segmenteringskapacitet. Vi har set en stigning i B.1.1.7. i ugerne 49 til 52, fra 0,2 procent til 2,3 procent, og det er faktisk cirka en fordobling per uge.
Det er et stort problem, og det svarer meget godt til de engelske estimater. Det svarer i virkeligheden til en stigning, eller en øget smitsomhed, på omkring 70 procent. Så vi kan altså konfirmere englændernes data. Det ser ud som om, at den her variant er betydelig mere smitsom.

Når vi så fremskriver det her, så fuldstændig som sundhedsministeren beskrev, så kommer vi i en situation for, at i fremtiden, og det vil ligge cirka halvanden måned frem, altså midt februar, at den her variant B.1.1.7., der vil være lige så mange af dem, som der er af de virus, der indtil nu cirkulerer. Og på det tidspunkt, der vil der så for alvor være risiko for, at smitten den accelererer og kan gå hen og blive det, der bliver eksponentielt.
Vi har oplevet eksponentiel vækst på to tidspunkter i epidemien. Vi har oplevet det i foråret. Vi har oplevet det i december. Og i begge tilfælde har det lagt vores sundhedssystem under kæmpestort pres. Og det er altså den afgørende grund til, at vi ikke må komme tilbage i eksponentiel vækst igen.

Hvad gør vi på Statens Serum Institut? Ja, vi øger først og fremmest antallet af prøver, vi segmenterer. Målet er, at vi kan komme op på at segmentere alle positive prøver. Vi arbejder på en ny PCR-test, der kan finde en af de mutationer, som indgår i den her nye B.1.1.7. Og endelig, så samarbejder vi med Styrelsen for Patientsikkerhed omkring mere optimeret smitteopsporing på de personer, der bærer denne her variant.

Lige en anden … vende en anden variant. I Sydafrika er der beskrevet en fuldstændig tilsvarende variant som B.1.1.7. Den er altså også kendetegnet ved høj smitsomhed, og den har vi heldigvis på nuværende tidspunkt ikke fundet i Danmark. Men vores overvågningssystem kigger efter den, og de restriktioner, vi laver nu, vil også virke mod den her variant.

Det er vigtigt at holde fast i, at den her variant, den er bekymrende, fordi den er mere smitsom. Men der er ikke noget, der tyder på, at den skulle os mere syge enkeltvis, og der er heller ikke noget, der tyder på, at den skulle udgøre et sikkerhedsmoment i forhold til vores vaccinationsindsats.

Så konklusionen er samlet set: Vi står med et alt for højt smittepres på nuværende tidspunkt, et svært belastet sundhedsvæsen. Og derudover, så har vi i fremtiden risikoen for, at B1.1.7. kommer til at bringe os tilbage i eksponentiel vækst. Det skal vi undgå, og derfor er der solide sundhedsfaglige argumenter for at lave de tiltag, der udvirker, at vi skal se færre mennesker, og vi skal holde større afstand.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så går vi til Lægemiddelstyrelsen.

 

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Ja, nu har vi hørt om de store udfordringer, vi står overfor. Heldigvis har vi nogle gode redskaber, udover dem der allerede nu er beskrevet, til at komme de her vira til livs, nemlig vaccinerne.
Den første vaccine er i fuld sving med at blive rullet ud i Danmark.
Det er en RNA-vaccine, og I ved, at den er meget virksom mod denne her vaccine. Og heldigvis er der heller ikke noget, der tyder på, at den ikke også skulle være virksom mod den engelske mutation.

Om få dage, senest forhåbentlig i morgen, der forventer vi endnu en vaccine godkendt. Endnu en RNA-vaccine, ligeså effektiv og sikker som den første. Og så har vi to vacciner. Og inden for de kommende måneder, der forventer vi, at Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, vil modtage officielle ansøgninger. Vi er allerede ved at kigge på data på at få endnu flere vacciner godkendt.
Og så begynder vi at have et helt våbenarsenal mod de her bæster.

Det betyder faktisk, at hvis alle disse vacciner, der bliver sendt ind, leverer varen. At data er fornuftige, at de bliver godkendt, og at producenterne også kan levere som aftalt og producere de mængder, som er aftalt. Så vil vi helt, som sundhedsministeren lige kort forinden nævnte, så vil vi faktisk i løbet af sommeren være i stand til at have vacciner nok til hele den voksne befolkning.

Der er alle disse forudsætninger. Jeg plejer at sige, jeg er lidt af en partykiller, men man skal ikke være så meget partykiller, at man ikke også nogle gange kan være lidt optimistist og håbe på, det nok skal lade sig gøre.

Derudover er vi så i fuld sving nu at overvåge den første vaccine fra Lægemiddelstyrelsen, og det gør vi i et helt særlig tæt setup, så man kan føle sig tryg ved, at der er styr på, at det går, som det skal. Og vi gør det i tæt samarbejde med vores europæiske kolleger og i øvrigt også med kolleger i hele verden. Så der er nærmest et døgnberedskab, der følger, om der skulle ske noget uventet.
Indtil videre ser det nu ganske tilforladeligt ud.
Vi kommer til at offentliggøre regelmæssigt de mulige bivirkningsfund, vi ser, så befolkningen kan være helt tryg på, at der er fuld transparens også på den kant.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Og så slutter vi ved Rigspolitiet.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det.

Den sænkelse af forsamlingsforbuddet til fem personer, der træder i kraft i morgen og som foreløbig løber frem til og med søndag den 17., det kommer til at kræve en hel del ekstra af os alle sammen.
Set fra politiets del af indsatsen, der er der ikke nogen tvivl om, at det her, det er en meget væsentlig og markant ændring.

Den vil ikke omfatte vores egen husstand og de allernærmeste pårørende. Så er man far og mor og fire børn, så er det ikke sådan, at man nu har husarrest. Men vi kommer til alle sammen at tænke os om en ekstra gang, inden vi går ud, for det er en markant ændring kun at kunne være sammen fem personer i det offentlige rum imod ti personer. Det er noget, der kommer til at påvirke os alle sammen, og det er noget, vi kommer til at blive nødt til at tænke over hver gang, vi går ud af vores hoveddør.

Fra politiets side, der mødes jeg nu med de tolv politidirektører for at tilrettelægge vores del af kontrolindsatsen.
Jeg har tillid til, at vi sammen med befolkningen kan få det her til at lykkes på en sådan måde, at vi kan imødekomme de hensyn, som sundhedsmyndighederne lige har redegjort for. Det vil vi arbejde hårdt på, men det kommer til at kræve noget af os alle sammen. Det er en markant ændring.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det var de indledende ord herfra.

Så åbner vi op for spørgsmål.

 

Sverre Quist, TV2: Jeg kunne godt tænke mig at høre til det, der vel er lyset i mørket, altså vaccinerne.
Nu lyder det som om, at vi på et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren kan håbe på, at vi, alle dem, der i hvert fald har lyst til at få en vaccine, også kan have fået det.
Tidligere har Lægemiddelstyrelsen jo sagt, vi nok skulle om på den sidste del af sommeren.
Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen har tværtimod sagt, at omkring uge 7 kunne vi nå op på 100.000 om dagen. Det vil sige, der når vi måske dårligt nok ind i sommeren.
Hvad er det helt præcist, at vi skal, som danskere, tro og ikke mindst håbe på.
Og hvad bygger du, Søren Brostrøm, egentlig helt præcis den her måske mest optimistiske variant med 100.000 om dagen på?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter lige med Lægemiddelstyrelsen.

 

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Jamen, allerførst kan jeg sige, at grunden til, at vi ikke lige præcis sætter nøjagtige datoer på, hvornår vi har de eksakte tal, det er jo på grund af alle de forbehold, jeg har givet.
Vi skal have hele arsenalet fyldt op for at have tilstrækkeligt.
Vores håb vil selvfølgelig være, at vi allerede i morgen kunne nøjes med én vaccine, og så var den klaret. Men sådan er det desværre ikke. Og man skal også huske på, det er gået rigtig hurtigt med at få de her vacciner udviklet og godkendt. Og produktionskapaciteten skal jo ikke bare dække Danmark, det skal dække det meste af verden.
Og det er baggrunden for, at vi er lidt usikre, og vi ikke er så faste i svarene endnu. Vi håber selvfølgelig at kunne blive mere nøjagtige med tiden.

Men får vi alle de her vacciner godkendt. Og selv, hvis ikke vi får dem alle sammen godkendt, så vil vi, når jeg siger hen over sommeren, så er det for at have lidt buffer, så at man ikke sætter forventninger på en given dato. Men altså, det ser lyst ud, når vi kommer ind, et par måneder ind, så begynder produktionskapaciteten at øges markant, og så begynder der forhåbentligt at komme flere leverancer.
Det er baggrunden for, at jeg har sagt, at vi hen over sommeren, først på sommeren, hen over sommeren vil have nok vacciner til at kunne tilbyde hele den voksne del af Danmark vaccine.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, bare for at præcisere, hvad jeg har sagt.
Hvis vi får leveret så mange vacciner til Danmark, så vi kan komme op og vaccinere 100.000 om dagen, så gør vi det. Og så kan vi det. Hvis det bliver i starten af februar, så er vi også klar til det.
Det forudsætter, vi får leveret vaccinerne. Og så skal vi op og have over en halv million per uge leveret. Det er ikke lige de tal, jeg hører fra Thomas, men det håber jeg selvfølgelig kommer.
Det har vi taget regionerne i ed på, at det skal ikke være den begrænsende kapacitet i Danmark. Og det er dét, der er løftet i det. Det, der kommer til at være begrænsningen i Danmark, det er, om vi får leveret vaccinerne til landet.
Når de kommer ind i landet, så kommer de meget hurtigt ud og arbejde, uanset mængde.
Så der er to begrænsende ting. Det ene, det er om vi får vacciner leveret til landet. Det andet er selvfølgelig, om folk vil modtage vaccinerne. Men der er jeg nu også optimist.
Og der er derfor, vi ligger forrest i EU, som statsministeren også nævnte. Det er simpelthen, fordi vi sørger for, at de vacciner, der kommer ind, de kommer også ud.

 

Sverre Quist, TV2: Og jeg kunne forstå på dig, Mette Frederiksen, at det her med forsamlingsloftet, der går fra ti til fem, det er en meget voldsom indskrænkning af, skal vi sige, de forhold, vi lever under.
Hvad er egentlig den helt konkrete sundhedsfaglige bevæggrund for, at man nu sænker det til fem.
Som jeg forstod det på mødet i går med sundhedsordførerne, så var der faktisk myndigheder, som pegede på, at det ikke rigtig ville have nogen effekt.

Og igen, Søren Brostrøm, som jeg forstod det, så har du faktisk også gjort opmærksom på, at når vi ser på de forhold, hvor man er uden for, så giver det slet ikke nogen mening at sænke det fra ti til fem. Er det korrekt, og kan du i givet fald uddybe det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter med Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, mange tak.

Sagen er, at smitten flytter derhen, hvor der er aktivitet. Så i en situation, hvor vi har lukket store dele af samfundet ned, så er det jo der, hvor vi ser hinanden privat, og det er altså i det offentlige rum. Det er på vores arbejdspladser, og det er i hjemmene, hvor vi ser hinanden mest. Det er der, smitten rykker hen.

Der har vi tidligere lavet matematiske modeller, hvor vi ser, hvad betyder det for den samlede smitte, hvis vi opererer med andre lofter for, hvor mange vi kan være sammen. Og der kan vi se, at det er en effektiv måde at nedbringe den samlede samfundssmitte, simpelthen ved at mindske det antal mennesker, man ses med. Og det foregår altså både i form af et forsamlingsloft og mindst lige så vigtigt i forhold til de råd og vejledninger, vi giver til i forhold til, hvad man kan mødes privat.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Og vi er fuldstændige enige i Statens Serum Instituts vurderinger af effekten af at sætte forsamlingsstørrelsen ned til fem, som Statens Serum Institut har beregnet, og det er vi fuldstændig enige i.

Den pointe, som vi også har fremhævet fra Sundhedsstyrelsens side, det er, at effekten er størst, når vi er indendørs. Og det er i øvrigt også det samme som Serum Instituttet siger. Så der er sådan set ikke nogen sprækker der.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg bare tilføje, at vi er i gang med en omfattende nedlukning af det danske samfund. Det har kæmpestore økonomiske konsekvenser, ikke mindst for erhvervsdrivende, virksomheder, lønmodtagere, selvstændige og andre, der ikke kan få lov til at opretholde deres almindelige aktivitet.
Og for nu at være lidt direkte, så bliver vi jo også nødt til som samfund at kigge hinanden i øjnene og sige: Er det rimeligt, at der er rigtig mange butikker, eksempelvis, restauranter, liberale erhverv, der ikke kan få lov til at møde ind på arbejde, for at vi så mødes i mere festligt lag med venner og bekendte?
Det vil jo ikke i regeringens øjne være den rigtig balance.
Så når vi er nødsaget til at lukke meget, meget store dele af samfundsaktiviteten ned, så skal vi også i virkeligheden modsvare det, synes vi, i vores privatliv.

Vi …

 

Sverre Quist, TV2:  … for indtil videre har elitesporten jo kunnet køre nogenlunde videre.
Hvad er tankerne om det, og er det forventningen, at, ja, det kan fortsætte som hidtil?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Der var en lille smule dårlig lyd. Men jeg tror, vi kan tage det ned som et spørgsmål om den professionelle idræt.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jo, men vi har jo ikke konkret vurderet det i de her faglige oplæg, men der bliver nogle justeringer i forhold til forsamlingsstørrelse.
Jeg ved ikke, om sundhedsministeren måske …

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Meget gerne, ja.

Der har jo været. Dels har der været sportskampe i den professionelle elitesport. Det er rigtigt. Men så har der jo også været mulighed for, at man kunne mødes og se, altså i haller eller på stadionet, og det er altså nogle undtagelser. Og dem er vi nødt til at se på, og der kan vi godt melde, at der bliver meget, meget få af disse undtagelser. Altså, og det vil vi se på og være klar til at melde ud i den kommende tid.

Men selve elitesporten vil formentlig kunne fortsætte, Det er tilskuerne, undtagelsen for tilskuere, vi er nødt til at se på også. Fordi også der, gælder der jo, at der kan også være smitterisiko der.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt.

Vi går videre med spørgsmålene. Værsgo.

 

Christine Cordsen, DR: Jeg kan forstå på dig, Mette Frederiksen, at det af forskellige grunde er vigtigt at holde daginstitutionerne åbne. Og pædagogerne er jo bekymrede for smitterisikoen i daginstitutioner.
Der har været et forslag om at rykke pædagoger, der arbejder i daginstitutioner, frem i vaccinationskøen.
Er det noget, I har overvejet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne sige, der er to ting til det.
Det konkrete på vacciner kan vi vende tilbage til. Men jeg vil gerne understrege, at det er ikke kun pædagoger, vi beder om at blive ved med at gå på arbejde. Der er ganske mange mennesker, som kan arbejde hjemmefra i den her tid. Det er rigtig godt. Men der er også ganske mange mennesker, der bliver nødt til at møde ind fysisk på arbejde. Det gælder eksempelvis dem, der transporterer andre mennesker, altså hele den kollektive trafik. Det er hele vores sundhedspersonale. Det er rengøringspersonale. Det er politi, beredskab. Der er rigtig mange mennesker, der fortsat fysisk skal møde frem på arbejde. Og når daginstitutionerne er afgørende i, sådan, det store maskineri som samfund, så er det jo, fordi hvis vi lukker al børnepasning ned, så vil der jo ganske enkelt være medarbejdere, vi ikke kan undvære, som faktisk ikke kan få passet deres børn. Og derfor er børnepasning vigtig. Vi lytter selvfølgelig meget til, hvad myndighederne siger i forhold til, og hvorvidt det er forsvarligt eller ej, men egentlig mere for at understrege, at der er ganske mange personalegrupper, vi som samfund har behov for fortsat møder frem fysisk på arbejde. Det gælder også dem, der skal hente vores skrald. Og jeg kunne blive ved.

I forhold til prioriteringen, så har vi jo meget, meget klart sagt i Danmark, at det er risikogrupperne. Altså der, hvor der er størst risiko for meget alvorlige sygdomsforløb og i værste fald også død, vi starter med. Men jeg kan lige give ordet videre, også til Sundhedsstyrelsen, i forhold til de næste grupper, vi går i gang med at vaccinere nu.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja.

Altså vores prioriteringsrækkefølge er jo fuldstændig faglig begrundet, og det handler om at forebygge sygdom og død. Så handler det også om at forebygge smitte blandt vores sundhedspersonale, som varetager kritiske funktioner.
Det, vi er gået i gang med i den her uge, det er de ældre, som modtager hjemmehjælp og hjemmepleje. De får breve i e-Boks og bliver inviteret ind til vaccination. Når vi får flere vaccinationer til landet, så tager vi hul på de allerældste, som er hjemmeboende. Der har vi så været forbi alle plejehjemmene. Det skulle vi gerne være inden fredag. Så tager vi hul på dem, der er over 85. Så tager vi hul på dem mellem 80 og 84 og så videre.
Det er ældre, det er særligt sårbare, som er vores altoverskyggende prioritet i forhold til vaccinationen.

Man skal bare huske, hver eneste gang, man foreslår, at nogen skal flyttes op i køen, særligt i den her situation, hvor vi har begrænsede vacciner, så tager man dem fra nogle andre.

I forhold til børneområdet, som der bliver spurgt til. Der har vi faktisk kigget på, sammen med Statens Serum Institut, fordi man jo politisk vil holde det åbent, som vi hører, så skal vi lave en sundhedsfaglig risikovurdering.
På børneområdet, lad os sige de 0 til 9-årige børn, så ser vi, at de er mindre tilbøjelige til at sprede smitte, og de er også mindre tilbøjelige til at blive smittet. Det kan vi se på for eksempel sådan noget som smitte i husstanden. Det gælder fra 0 til 9-årige.
Det er ikke sådan, at børn ikke kan bære smitten eller selv blive smittet, men de er mindre tilbøjelige til det. Og de bliver i hvert fald ikke alvorligt syge. Så børn er ikke nogen særlig risikogruppe.

Når vi så kigger på de voksne, som passer børnene i institutioner, ned på erhvervsgrupper, så kan vi ikke se noget mønster i, at der er mere smitte i de erhvervsgrupper. Så det er det, der er kernen i vores risikovurdering for så vidt angår børneområdet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så må jeg også bare lige tilføje, som vi også sagde tidligere. Som jeg sagde i min indledning, så vil vi gerne se på, om ikke vi kan få flyttet nogle kviktest ud, ikke mindst omkring de store daginstitutioner. Og så er det selvfølgelig fuldstændig afgørende, at hvis man har symptomer, hvad enten man er barn, eller man er forældre, så skal man selvfølgelig ikke møde op i daginstitutionen.

 

Christine Cordsen, DR: Kan I sige noget om, hvordan det er, at den her nye britiske mutation, hvordan det er, den smitter mere? Når I nu for eksempel siger to meters afstand. Er det så, fordi den smitter mere ved dråbesmitte? Der har også været nogle forlydender om, at den netop smittede børn mere.
Altså kan I sige noget om, hvordan det er, den smitter mere, så folk måske ved, specielt hvad det er, de skal passe mere på?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja.

Jeg må sige med det samme, der er ikke helt præcis viden om, hvorfor den smitter mere. Men der er foreløbige data, der yder på, at man har mere smitte i næse/svælg. Altså man har mere virus i næse/svælg. Og det vil jo så simpelthen lede til, at vi udleder mere smitte. Og på den måde, både at smitten kan komme længere frem, hvis vi hoster og så videre, fordi der sker jo en fortynding, jo længere væk, vi er fra hinanden. Så hvis der starter med at komme meget ud fra os, så kommer det altså længere væk. Og det er så det, der er et godt argument, at vi skal have større afstand.

Og til det andet meget gode spørgsmål, nemlig i forhold til børn og den her nye variant.
Det er dokumenteret, at den nye variant har samme smittepres cirka hos de store børn. Altså dem, der er over 10 år. Men de engelske data viser stadigvæk meget, meget tydeligt, at børn under 10 år, de har betydelig mindre forekomst af også den her nye variant i forhold til resten af befolkningen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi går videre til næste spørgsmål. Værsgo.

 

Henrik Qvortrup, BT: Vi får at vide i dag, at vi er i kapløb med tiden. At vi skal undgå en eksponentiel vækst i smitte.
Mette Frederiksen, du sagde i foråret, at du hellere ville gøre for meget end for lidt.
I det lys, hvorfor så egentlig ikke være et skridt foran og indføre det udgangsforbud, som jo mange andre europæiske lande har gjort. Og jeg vil gerne i den forbindelse spørge dig, kan du helt afvise, at det kan komme på tale måske næste gang, vi mødes her i Statsministeriet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, jeg vil være helt ærlig og sige, at udgangsforbud er der ingen af os, der står heroppe, der har lyst til at få indført i Danmark. Og vi har klaret os relativt, sammenlignet med de fleste andre samfund, rigtigt godt gennem 2020, uden at have behov for et udgangsforbud. Det gjaldt i foråret, det gjaldt i efteråret, og det har også gjort sig gældende her ind i vinteren.

Vi er jo på mange måder et særligt folkefærd, og måske er der også lige behov for at gå lidt tilbage. Altså, vi har kunnet se nogle gange, når smitten er begyndt at stige i Danmark, og vi har indført restriktioner, i eftersommeren, lokalt og regionalt, efterfølgende nationalt, så har vi faktisk fået et knæk på kurven. Så rigtig meget tyder jo på, at vi i Danmark kan nøjes med færre restriktioner, end det vi ser også i sammenlignende lande.
Nu står vi så i en situation med en ny mutation, som smitter helt utrolig meget, og derfor kan vi ikke nøjes med de restriktioner, der allerede er udmeldt.
Men jeg vil gerne gøre fuldstændig gældende, at udgangsforbuddet er det absolut sidste, der står i bogen. Absolut sidste.

 

Henrik Qvortrup, BT: Det er en afvisning.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil ikke afvise noget 100 procent. Det er en virus, det er biologi, men der er intet politisk ønske, og jeg har heller ikke hørt sundhedsmyndighederne udtrykke, på noget tidspunkt, et ønske om et udgangsforbud.
Og det er min klare overbevisning, at langt hovedparten af danskerne, den kæmpestore majoritet, gør alt, hvad man kan for at efterleve både de anbefalinger, men også de restriktioner, der er. Og det har jeg en fortsat tro på, vil være tilstrækkeligt i Danmark.

 

Henrik Qvortrup, BT: Mit sidste spørgsmål.
Jeg tror, de fleste var enige om, at det tilbage i foråret var en kæmpe fejl at lade de her horder af danske skiturister bare rejse uhindret tilbage til Danmark.
Den 23. december var London praktisk talt lukket ned. Ikke desto mindre landede fly efter fly ude i Københavns Lufthavn stopfyldte med danskere på vej hjem fra London på juleferie. De end ikke mødte bare noget, der minder om en myndighedsperson ude i Kastrup. Kunne vade direkte gennem lufthavnen, til trods for at der altså ovre i Storbritannien var en nedlukning på grund af den her muterede virus, som jo er grunden til, at vi står her i dag.
Hvordan kan det dog gå for sig?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, der er indført nu meget skærpede indrejserestriktioner fra Storbritannien, og dem overvejer vi nu meget kraftigt at udvide. Ikke alene hvad angår Sydafrika, men potentielt også andre lande.
Hvordan tingene præcis har foregået den 23. december, har jeg ikke mulighed for at gå ind i i detaljer. Men de skærpede rejserestriktioner er der, og dem har vi ikke nogen planer om at ophæve.

Vi går videre til næste spørgsmål.

 

Bertil Fruelund, Ritzau: Jeg vil gerne høre til, hvornår I regner med, at smitteopsporingen er på plads og har den kapacitet, den skal have. Og her vil jeg bare gerne sige, at vi nu, i hvert fald siden august, har fået at vide, at der er blevet ansat rigtig mange, og vi står lige over for, at nu er smitteopsporingen altså, hvor den skal være nu.
Hvornår regner I med, den er på plads?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Men det er jo helt korrekt. Og altså testopsporing, isolation og nu også segmentering, det er fuldkomment nøgleparametre.
Og smitteopsporingen begyndte jo virkelig at fungere godt ind i december måned, men blev jo så også, ligesom vores testkapacitet, faktisk oversvømmet af de utroligt mange, der ville testes, og det blev så og så mange, mange, mange positive prøver. Og der var nogle dage, da vi jo desværre måtte konstatere, der var nogle dage, hvor smitteopsporingen ikke kunne følge med, og hvor der gik for lang tid, fra man fik en positiv test, til man blev kontaktet af smitteopsporingen. Og målet er, at samme dag, smitteopsporingen får meddelelsen om, at her er en smittet, samme dag skal der være kontakt, telefonisk, direkte kontakt. Og for manges vedkommende også nogle dage efter for at følge op på, om man nu overholder isolationen.
Og der var vi altså oversvømmede i december måned. Man var simpelthen ikke forberedte godt nok på det, den stigning, der var. Den eksponentielle stigning, der var i december måned.

Nu har vi over 1.000 medarbejdere ansat på fire forskellige adresser i smitteopsporingen. Og vi opskalerer yderligere.
Og så vil jeg også sige. Jeg har set i medierne, at der er en del af vores meget, meget gode eksperter, der også har viden fra udlandet, der siger, der kan gøres mere her, og dem inviterer vi simpelthen ind til et møde for at få input og sige: Er der noget, vi kan gøre, hvor vi kan lære af udlandet eller lære af andre idéer, for at stramme garnet yderligere i den her smitteopsporing, så gør vi det. Fordi det er helt afgørende vigtigt, især når vi har en ny smitsom mutation i samfundet.

 

Bertil Fruelund, Ritzau: Men har den været tilfredsstillende? Det lød, som du sagde, at den faktisk fungerede super godt i starten af december?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det jeg siger, der har været vinduer, hvor det har været tilfredsstillende, hvor vi siger: Nu følger vi med igen, men så blev den jo oversvømmet i december, og det er ikke tilfredsstillende, det vil jeg da ikke lægge skjul på. Fordi vores mål er, at smitteopsporing skal være. Ligesom vores test-setup er blandt verdens allermest udbredte, allerstørste, allerbedste, så skal vores smitteopsporing også være blandt verdens allerstørste, allerbedste. Og der var vi altså i de her uger i december måned, og der skal vi hen igen her i januar.

 

Bertil Fruelund, Ritzau: Og måske i høj grad til Søren Brostrøm.
Denne her til tider haltende smitteopsporing. Hvordan vurderer du, at det har påvirket vores evne til at begrænse epidemiens spredning de sidste par måneder, og måske specielt denne her britiske mutation?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, jeg skal ikke stå og være smagsdommer omkring kollegerne i smitteopsporingen. Der er blevet knoklet, der er blevet knoklet benhårdt for at øge kapaciteten, som sundhedsministeren redegør for.
Og, det synes jeg er det, der i virkeligheden er svaret på det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi går videre til næste spørgsmål.

Værsgo.

 

Mathias Rose, Dagbladet Børsen: Det handler om denne her anbefaling om, at der må gå op til seks uger i stedet for tre-fire uger mellem første og anden vaccinedosis.
I nat, der skrev den amerikanske lægemiddelstyrelse, at der kun er videnskabelige belæg for at give vaccinen med tre ugers mellemrum. De mener, at andre anbefalinger skyldes en fejltolkning af Pfizers studie.
For selvom nogle deltagere, de får den her anden dose efter seks uger, så har 98 procent i det her studie fået den efter tre uger.
Om det vil jeg gerne høre Søren Brostrøm til. Altså, hvad han siger til denne her melding fra den amerikanske lægemiddelstyrelse.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, tak for spørgsmålet.
Der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig følger præcist det dokumentationsgrundlag og den godkendelse, som er kommet fra Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.
Og omkring vores nye udmelding om, at man kan gå op til seks uger, det har vi selvfølgelig drøftet indgående med Lægemiddelstyrelsen.
Det, der står i det godkendte produktresume for den vaccine fra Pfizer, som vi bruger nu, det er, at der skal gå mindst 21 dage mellem første og anden stik. Det har vi så i vores første retningslinje sagt, at når man skal planlægge det, så kan man sige 21 til 28 dage. Man kan ikke vaccinere alle præcis på dag 21 af mange forskellige grunde, praktiske og så videre.
Når vi så kigger ned i dokumentationsgrundlaget, så kan vi se, at i de studier, der ligger til grund for godkendelsen, og den opgørelse af den meget høje effektivitet på 95 procent, der har deltagerne faktisk fået andet stik fra 19 dage til 42 dage. Så det er sådan set det, der er udgangspunktet for at sige, at vi kan med den dokumentation, vi har, godt gå op til 42 dage. Det er det, vi siger nu. Vores udgangspunkt er stadigvæk, at vi skal planlægge de fleste efter at få det tre til fire uger.
I den her situation lige her i starten, hvor vi ikke får vacciner nok, så kan vi strække første stik noget længere til målgrupperne og få noget effekt. Og vi synes, det er uetisk ikke at tage det med, når vi har dokumentationen for, at vi ved, hvis vi færdigvaccinerer folk inden for 42 dage, så har vi fuld effekt.
Så derfor.

 

Mathias Rose, Dagbladet Børsen: Tak for det svar.
Og så lige et andet spørgsmål, det er, at nu går vi jo ind i dette her risikoniveau 5, og det åbner jo for, at der kan komme nogle flere restriktioner.
Hvad skal der til, for at der bliver meldt flere restriktioner ud. Og hvad er det, der ligger som det næste i værktøjskassen, hvis der skal flere restriktioner til?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, jeg vil jo så sige. Fra sundhedsmyndighedernes side, der er vi ret sikre på, at det, som vi nu gør, det vil få kurven til at knække meget, meget hurtigt. Men der er ingen tvivl om, at vi følger det her meget, meget tæt hele tiden i forhold til: Er der flere tiltag, er der noget, der skal optimeres i forhold til indsatserne?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, og så vil jeg tilføje. Altså, der er ikke så mange flere værktøjer i den berømte værktøjskasse. Altså, vi står med en reel nedlukning af Danmark nu. Både i vores arbejdsliv, skole, uddannelsesliv og i vores private liv. Vi gør alt, hvad vi kan fra regeringens side for at holde produktionen kørende i Danmark. Det er vigtigt for samfundsøkonomien, og det er vigtigt for de konsekvenser af anden karakter, som pandemien kommer til at få.
Det holder vi selvfølgelig et skarpt øje med. Men det lykkedes os at komme igennem foråret med Produktionsdanmark i ret godt eller på ret højt niveau. Og det vil vi gøre, hvad vi kan for, også herefter.

Vi går videre til næste spørgsmål.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Tak for det.

Jeg vil gerne spørge ind til et pressemøde, I afholdte for efterhånden to måneder siden. Et sagnomspundet, efterhånden, pressemøde. Det var det, hvor I meldte ud, at alle mink i landet skulle slås ihjel. Minkene, de er for længe siden døde. Mange af de her minkavlere har rengjort deres haller og pakket det hele ned, men de har ikke fået deres penge endnu. Der er gået to måneder.
Hvornår får de de her penge? Hvorfor er det, I ikke har sørget for at give dem den kompensation, I har lovet dem?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja. Vi har lovet en kompensation, og det står vi ved. Men de politiske forhandlinger, de har vist sig at vare lang tid, og vi har også både haft behov for, og vi har behov for en EU-godkendelse på det her område. Så desværre er vi ikke et sted nu, hvor det sidste punktum er sat i den her sag. Men når vi har lovet en rimelig kompensation, så lever vi selvfølgelig op til det.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Hvornår kommer kompensationen?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi kan noget som regering, men vi kan ikke sætte punktummer for politiske forhandlinger. Det kan jeg heller ikke gøre i den her sag, desværre.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Så vil jeg også gerne spørge ind til noget, vi har beskæftiget os lidt med på Avisen Danmark her over de seneste dage. Vi har talt med en del læger og psykologer og psykiatere, der bevidner eller beretter om, at de oplever rigtig mange både voksne, unge, børn, som får psykiske lidelser, psykiske sygdomme, som konsekvens af corona og coronanedlukninger.
Jeg er med på, I har gjort flere forskellige ting indtil det her punkt og også afsat et mindre millionbeløb til at forsøge at gøre en øget indsats.
De beretter, altså de her mennesker, om, at der er voksne ventelister. Altså, der er kapacitetsproblemer i forhold til det her.
Så et spørgsmål til, hvad I har tænkt jer at gøre i forhold til at afhjælpe det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jamen, når det drejer sig om sådan noget som behandlingsgarantien i psykiatrien, så var det faktisk det første, vi genindførte, efter vi suspenderede behandlingsgarantierne i sundhedsvæsenet generelt i foråret. Så det blev indført som det første og kører jo altså stadigvæk. Men det ændrer jo ikke på, at det er særligt den tidlige indsats, hvor vi kan se, at den tidlige indsats, som netop ofte er afhængig af, at man møder den udsatte unge dreng eller pige, unge mand eller unge kvinde, men møder dem. Og at vores medarbejdere møder dem og spotter dem forskellige steder. Det kan være på vej ved at droppe ud af uddannelsen, hvor man lige får samlet dem op og altså laver de indsatser, der skal til.
Og der må jeg sige, at det er et kæmpe arbejde, som nogle af dem som laver nogle digitale løsninger, med digitale platforme, chatfunktioner, telefonlinjer, som altså laver det her. Og dem har vi altså også forsøgt at støtte, men også herfra så fra mig så en opfordring: Hvis man selv er, føler sig sårbar, eller kender nogen, måske særligt unge mennesker, som går og bliver ensomme og bliver sårbare her, så ræk ud efter dem og også tilbyd dem hjælp. Der er mange, mange gode tilbud og folk, der står klar til at hjælpe. Også til at hjælpe helt konkret med at lede videre, hvor man skal hen, hvis man står med psykiske udfordringer, psykiske problemer.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg måske bare tilføje, at det er hårdt det her. Vi står få dage inde i januar måned. Vi har stadigvæk de hårdeste, mørkeste vintermåneder foran os. Vi bliver nødt til at lukke endnu mere ned på grund af den britiske mutation af virus. Det er en hård tid, udover alt det, vi kan gøre professionelt og via NGO’ere og det frivillige Danmark, så en appel til, at vi alle sammen i vores almindelige liv holder øje med hinanden. Nu kan vi ikke nødvendigvis mødes og gå en tur og på anden vis være opmærksomme på hinanden, men så må vi ringe, og vi må skrive, og vi må gøre alt, hvad der overhovedet står i vores magt for hinanden, så vi kommer igennem det her i fællesskab.
Det er en hård tid, det er en hård besked vi har med i dag. Og vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at passe godt på hinanden.

Vi går videre til næste spørgsmål.

 

Morten Butler, Bloomberg News: Et spørgsmål til statsministeren omkring EU og EU’s håndtering her. Der har jo været noget kritik af tempoet, dels hvorvidt der er købt nok ind og hastigheden på det, men også i forhold til godkendelse af nogle af de øvrige vacciner, som endnu ikke er godkendt.
Hvad mener statsministeren om det tempo, som de her ting kører i?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg starter lige med at give ordet videre til Lægemiddelstyrelsen i første omgang.

 

Direktør i Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz: Jamen, jeg vil gerne indledningsvis sige, at det har aldrig gået hurtigere med udvikling og godkendelse af lægemidler end det, vi ser i øjeblikket.
Det, der er foregået i EU, og nu har jeg jo været i det her game længe, og det har faktisk fungeret utroligt smidigt, hurtigt og grundigt. Og jeg tror, jeg har ved mere end én lejlighed sagt, at vel har vi travlt, men det må ikke gå for hurtigt.
Vi står alle sammen og vil gerne have, at det her kommer ud over stepperne, men hvad vi ikke vil have, det er, at vi sender en vaccine ud, som viser sig at have fejl, måske endda ikke virke tilstrækkeligt eller, Gud forbyde det, hvis man vil bruge det udtryk, har alvorlige bivirkninger, man har overset.
Og der er altså en grundighed og et stort materiale, der skal kigges igennem. Det kan jeg godt garantere for, at det gør vi her i EU. Hvad man så gør i andre lande, og jeg er også blevet spurgt om det masser af gange, det må de svare på. Men den proces, vi har i EU, den er allerede accelereret.
Det er helt legitimt i efterfølgende, når pandemien er ovre, at se: Er der yderligere muligheder for at gøre noget ved lovgivningen? Er der nogle redskaber, man fremadrettet kan tage i brug?
Jeg kan ikke se, at det kan gøres meget hurtigere, uden at man sætter sikkerhed på spil, og uden at man får gjort det grundigt nok.
Så det er, hvad angår godkendelsesprocessen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, og jeg vil sige, altså, jeg ville ikke turde som politiker at begynde at kloge mig på, om man kan godkende en vaccine, før de ansvarlige myndigheder synes, det er relevant.
Men det, vi kan sige fra politisk side, det er: Køb, køb, køb, køb, og det har vi sagt af rigtig mange omgange internt i EU, og vi gentager det gerne i dag. Hvis der overhovedet er mulighed for, at vi som EU får opkøbt flere vacciner på et tidligere tidspunkt, end det, der er planlagt, så er det ikke ressourcer, der mangler til den manøvre, selvfølgelig ikke.

 

Morten Butler, Bloomberg News: Så bare lige et hurtigt opfølgende spørgsmål til det, inden mit afsluttende spørgsmål.
Altså, der har jo været rapporter … der har været artikler ude om, at EU jo netop ikke har købt, købt, købt, som du giver udtryk for her.
Har du luftet den bekymring over for kommissionsformanden?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså vi har hele tiden fra dansk side sagt, at vi skal købe så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre, men det kan være, jeg lige skal give sundhedsministeren, for sådan den seneste status.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja tak.

Jeg kan sige, det er på vores dagsorden, jeg tror på hver eneste af vores mange, mange digitale møder blandt EU’s sundhedsministre. Og det er også noget, når vi er i bilateral kontakt fra dansk side med både store og små EU-lande, det er, hvordan vi kan sikre, at der lægges det politiske pres, der skal lægges. Selvfølgelig med respekt for den sundhedsfaglige del, den blander vi os ikke i overhovedet. Den har vi respekt for. Men det politiske i forhold til, at man gør alt, både økonomisk, forhandlingsmæssigt og sætter det op, der skal sættes op, for at man kan få købt tilstrækkeligt, og at man kan få godkendelsesprocedurerne til at være forsvarlige og så hurtige og smidige som overhovedet muligt.
Og der har vi spillet en rolle sammen med en del andre lande for, at EU faktisk har købt de her mange. Og det, vi venter på nu, det er selvfølgelig at få nogle flere godkendelser, og derfor at det jo godt at høre, at Senderovitz siger, at der er godkendelser lige om hjørnet. Vi har brug for dem.

 

Morten Butler, Bloomberg News: Og så et afsluttende opklaringsspørgsmål i forhold til det her med flokimmunitet. Statsministeren siger, at med den britiske mutation, den britiske variant, vi ser her, så skal der simpelthen være flere, der er immune, før vi opnår den her flokimmunitet.
Kan vi blive mere specifikke på, hvad niveau det er, vi taler om der. Og eventuelt, hvornår vi når det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jeg kan ikke blive meget specifik på præcis, hvor meget vi skal. Men det er altså sådan, jo mere smitsomt et virus er, jo større del af befolkningen, af en given befolkningsgruppe, skal være immune for, at man kan lukke epidemien ned.
Og tilsvarende har vi hørt, selvom det går rigtig godt med, at vi får vacciner hjem, og vi får eskaleret op med at få vaccineret. Så har vi også hørt, der er usikkerhedsmomenter på, hvor hurtigt, vi får hele befolkningen vaccineret igennem. Så der er altså usikkerhedsmomenter på begge dele af ligningen. Så derfor kan jeg ikke svare på det helt præcist, men bare bekræfte statsministerens udlægning. Når vi har en mere smitsom virus, så skal vi have flere vaccineret, før vi har flokimmunitet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og vi giver ordet videre til næste spørgsmål.

Værsgo.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Tak.

I foråret, der gjorde vi jo meget mere, end vi har gjort nu. Grænserne blev lukket. Man måtte kun komme til Danmark, hvis man havde et anerkendelsesværdigt formål, for eksempel hvis man havde et sygt familiemedlem eller andet.

Der er vi jo ikke i dag.

Man lukkede daginstitutioner i foråret. Der er vi ikke i dag.
Jeg vil godt høre, hvordan det kan være, når nu vi er i en mere alvorlig situation, end i foråret, i hvert fald en tilsvarende situation, hvorfor i alverden gør vi så ikke det samme som i foråret? Lukkede de grænser, stoppede alt. Lod flyene være på jorden. Lukkede de daginstitutioner, gjorde alt det, vi allerede har prøvet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså hvis man sammenligner situationen i foråret med i dag, så må man sige, der er, som tingene står lige nu, er tale om en større nedlukning.
Der er nogle områder, hvor der er skærpede restriktioner i forhold til i foråret, så er der nogle enkelte områder, hvor det går den anden vej.
I forhold til ind- og udrejse, så er der skærpede rejserestriktioner nu. Og som jeg sagde i min indledning, så overvejer vi i netop de her timer, om ikke vi skal skærpe endnu mere, for eksempel hvad angår den sydafrikanske variant af virussen, som også er kommet til.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Ja, og så vil jeg høre til Magnus Heunicke. Sundhedsministeren tweetede et billede ud kontakttallet, hvordan har det forløbet hen over efteråret. Og når man kigger på det, så kan man jo se, at i fire måneder fra august til midten af december, der var der måske en uge, fem dage måske en uge, hvor vores kontakttal ikke har været over 1, det vil sige, hvor smitten bare er steget og steget og steget og steget i Danmark.
Jeg vil godt høre, hvordan i alverden I har kunnet sidde og kigge på det i så lang tid og se, at smitten steg i Danmark. Hvorfor gjorde I ikke noget langt tidligere?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Men det er jo helt korrekt, at når du ser på den kurve, som vi lægger ud hver tirsdag over kontakttallet. Altså hvordan reproduktionen sker i virus i befolkningen. Og når den er over 1, jamen, så er der en stigning i smitten, og det lægger vi ud hver tirsdag. Og man kan jo også se på positivtallene og på indlæggelsestallene, at kurverne er altså gået opad.
Det, der har været afgørende for os, det er jo at sikre, at den kurve ikke stiger for meget, og det lykkedes jo langt ind i december måned. Men der var jo også, som Statens Serum Institut redegjorde for, der var en periode i december måned, hvor vi altså havde eksponentiel stigning, og det er noget af det, som er grunden til, at vi lukkede kraftigt ned inde i december.
Men det er ikke korrekt at sige, at vi ikke gjorde noget. Tværtimod en kæmpe indsats gjorde vores myndigheder hele vejen igennem efteråret, og hvis du husker tilbage. Jamen, der var regionale nedlukninger i Aahus, i Silkeborg, der var noget i Odense. Vi gjorde en stor indsats på Vestegnen. Så havde vi situationen i det Nordjyske område. Så der har været mange forskellige regionale, Ringsted, som jeg også lige husker lige nu, mange, mange forskellige håndteringer, hvor vi har fået lukket lokale, regionale krisesituationer, og derefter kunne åbne op igen.
Og nu er man så i en situation, og det er også bare for, du er klar over det, på redaktionen i Ekstra Bladet, dér, at I vil formentlig kunne se i de kommende dage, forhåbentlig, at smitten faktisk går ned.
Og så kan der nok komme et pres, måske også fra jer i Ekstra Bladet, der siger: Så er det vel på tide at åbne helt op igen for alle restriktioner. Men der skal vi altså holde fast, fordi det jeg lagde ud i dag, nemlig kontakttallet for i dag, som ligger på 1,0, jamen det her 1,0. Hvis det havde været den engelske variant, så havde det ikke været 1,0, så havde det været 1,5. Så havde 1.000 mennesker smittet 1.500 andre mennesker. Så havde vi altså haft en meget, meget stor stigning.
Og der er derfor, at vi kan se, det virker, men vi skal have endnu mere. Vi skal have den banket endnu længere ned.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Jeg konstaterer bare, at det jo ikke rigtig var nok alle de der tiltag, I gjorde.

Bare lige hurtigt et sidste spørgsmål.
Er statsministeren blevet vaccineret?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det er jeg ikke, og det har jeg også sagt ved andre lejligheder. Jeg glæder mig til at blive vaccineret. Jeg har ingen utryghed. Jeg har ikke nogen tvivl i forhold til vaccinen, men jeg er ikke i risikogruppen ved, at jeg hverken er alderssvarende til den. Jeg har ikke nogen underliggende sygdom, og jeg er heller ikke frontpersonale, så jeg og andre ministre, vi venter pænt til, det bliver vores tur i vaccinekøen. Men jeg glæder mig til vaccinationen.

 

Karl Emil Frost, Altinget: Jeg kunne godt tænkte mig at spørge lidt ind til, hvilke sådan konkrete parametre I særligt har kig på, før at I igen mener, det kunne være forsvarligt at genåbne nogle af de ting, som I nu har lukket ned for. Eksempelvis at lade børn og unge komme tilbage i skole eller genåbne detailhandlen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Statens Serum Institut.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, der vil jeg sige, det er vi jo efterhånden blevet vant til, at det er komplekst at vurdere en epidemi, så det er altså en kombination af mange tal, vi kigger på.
Vi kigger selvfølgelig på, hvor mange der bliver smittet fra dag til dag. Vi sætter det i forhold til, hvor mange vi tester, så vi altså får en procent af positive test.
Vi kigger også på, hvor mange der bliver testet positiv i antigentest.
Og så kigger vi selvfølgelig sammen med vores gode kolleger i Sundhedsstyrelsen på, hvad er presset på vores sundhedsvæsen? Hvad er dødeligheden? Hvad er sygeligheden?

Vi begynder også at kigge ind i det gode scenarie, vi er kommet ind i nu, hvor vi snart får noget hjælp fra vaccinerne. Det er selvfølgelig ikke noget, vi har kigget på indtil nu, men det er noget, vi er begyndt at tage ind i vores modeller for, hvordan vi skal agere fremover.

Så det er meget komplekst, hvad vi kigger på, og derfor bliver svaret en lille smule længere måske end ønsket.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg bare tilføje, når vi kommer til det tidspunkt, hvor vi kan begynde at genåbne igen, så har vi allerede bedt om faglige vurderinger i forhold til, hvor det samfundsøkonomisk er bedst at åbne op først. Vi har nogle erfaringer tilbage fra foråret. Vi vil kigge og skele rigtig meget til samfundsøkonomien. Og så vil vi i øvrigt, i lighed med i foråret, selvfølgelig også se på, hvor er der nogen menneskelige omkostninger, vi kan dæmpe ved at lade noget aktivitet stige.
Og så er der det øvrige, altså den almindelige sundhedstilstand ud over coronaen, som vi også skal skele til. Så der indgår mange parametre, også når vi genåbner.

Du får lige et sidste afrundende spørgsmål.
Det var så, hvad vi nåede i dag.

 

Karl Emil Frost, Altinget: Lige nu, der er der mange, der henvender sig med akutte symptomer til deres praktiserende læge, hvor det kan være COVID-19. Og de bliver så henvist til sygehusene, og dermed bidrager de jo til kapacitetsproblemerne.
Så jeg vil gerne spørge, det er nok sundhedsministeren og Brostrøm, hvad der skal til, for at de praktiserende læger, de igen kan tage imod patienter med den type symptomer?

Statsminister Mette Frederiksen: Sundhedsstyrelsen.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, altså det, vi har gjort nu, det er, vi har jo oprettet det, der hedder visitationsklinikker, også kaldet hosteklinikker. Det er lidt et anderledes setup, end vi havde i foråret, som hverken er sygehus eller almen praksis. Men kan man sige, at det, man sædvanligvis bruger sin praktiserende læge til om vinteren, når man hoster og er snottet og så videre. Det er almen praksis og vagtlægen, der kan visitere, typisk over telefonen.
Vi har jo også sagt til folk, hvis de bare har lette symptomer, så kan man jo selv gå ned og blive testet. Og det gør vi jo for ikke at få smitten ned i venteværelserne hos de praktiserende læger, hvor mange af dem jo stadigvæk sidder i små lokaler og så videre.
Så det er det, der ligesom er vores sigtelinje der. Og det holder vi fast i.

Vi har brug for vores praktiserende læger til at se alle mulige andre patienter. Netop fordi vi holder sundhedsvæsenet åbent og ikke vil overse patienten, der har kræft. Den kronisk syge patient, som har brug for at få tjekket sit blodtryk og så videre.

Og det er rigtigt vigtigt for mig at sige, at familielægen har åbent, sundhedsvæsenet har åbent.
Hvis du hoster eller er coronasyg, så ring, så kom hen, så bliver du vurderet.
Og det kan jo godt være, at man skal indlægges på sygehuset, men det kan også godt være, man kan ses i visitationsklinikken, så man ikke skal indlægges.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så kan jeg se, at Jyllands-Posten har stillet sig op, så vi når lige Jyllands-Posten også.

Værsgo.

 

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Som det også blev nævnt før, så har der været i andre lande, blandt andet i Tyskland, været en del kritik af, at EU’s vaccinestrategi, den har været for … Altså, den er blevet kritiseret for, at man har indkøbt for lidt og for langsomt.
Og det har ikke så meget handlet om godkendelsesprocessen, som Senderovitz taler om, det har mere handlet om, man ikke slog til, da man havde chancen.
Så er statsministeren enig i, at EU-strategien. Med den har man indkøbt for lidt og for langsomt?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har i hvert fald ikke vacciner nok nu. Det kan vi jo konstatere.
Vi kan også se, at et land som Israel har formået at vaccinere langt flere i befolkningen end alle europæiske lande har med undtagelse af UK.
Lige nu, som jeg er oplyst, så ligger Danmark i front i EU-kredsen af lande i forhold til, hvor mange vi har vaccineret. Det er rigtig godt. Men vi modtager jo alt, alt, alt for få doser.
Så jeg kan ikke på stående fod stå og påstå, at EU’s strategi har været den rigtige.
Jeg har heller ikke nogen forudsætninger for at kunne sige det stik modsatte. Fordi noget af det, der blandt andet har været diskuteret, det er, om det er klogt at have satset på flere forskellige vacciner. Og konklusionen på det, synes jeg, er svær at skrive endnu, når vi ikke kender det samlede felt, og heller ikke udviklingen henover landet. Men det er jo en nøgtern konstatering, at vi mangler vacciner i dag. Og vi vil for eksempel i Danmark være klar til at vaccinere langt flere borgere, end vi har doser til på nuværende tidspunkt.

 

Nikolaj Rytgaard, Jyllands-Posten: Vil den danske regering så som konsekvens af det gå solo og købe vacciner uden om EU, uden om den fælles EU-indsats?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, vi har ikke nogen planer om at bryde ud af EU-samarbejdet, og det gælder også i håndteringen af COVID-19.
Vi vil til gengæld meget, meget kraftigt appellere til, at der indkøbes alt, hvad der indkøbes kan fra EU’s side. Det har vi gjort gældende igennem en længere periode.

Det var, hvad vi nåede i dag.

Pas godt på hinanden derude, og tak, fordi I så med eller lyttede med i dag.