Pressemøde

Pressemøde den 7. december 2020

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet.
Smittetrykket i Danmark er for højt. Den stigning, vi har set igennem den seneste tid er bekymrende. De sidste syv dage har vi i alt 12.241 nye smittede i Danmark.
Region Hovedstaden er særligt hårdt ramt. Her er situationen nu så alvorlig, at myndighederne har hævet risikoen til niveau 4 ud af 5 i varslingssystemet.
Vi vil på pressemødet her i dag komme med tre meldinger.
For det første vil vi fortælle, hvad der vil gælde, og hvad myndighederne vil opfordre til i forhold til jul og nytår.
For det andet vil vi forlænge de landsdækkende restriktioner, der allerede er kendt.
Og for det tredje vil vi fra på onsdag indføre nye restriktioner og delvise nedlukninger – regionalt og lokalt i 38 af landets kommuner.

Men jeg vil gerne have lov til at begynde med at sige: Jeg ved godt, at dagens meldinger vil være nedslående for mange. Vinteren er kun lige startet. Vi har nogle kolde og hårde måneder foran os. Og nu bliver det med endnu flere begrænsninger.
Men der er også et andet perspektiv på det, vi står overfor. Nemlig, at det i virkeligheden er ret utroligt, at det ikke har været nødvendigt at gøre det, vi gør i dag, før. At vi er kommet så langt i efteråret og vinteren, som vi er. Alt det er kun lykkedes på grund af en fantastisk fælles stor indsats, og i virkeligheden på trods af omstændighederne. For det, vi kæmper med, er en virus. Det er biologi. Det er en global pandemi. Og i takt med, at det bliver koldere, så rykker vi inden for, og så får virus bare bedre betingelser.
Men på en eller anden måde kæmper vi jo faktisk også lidt imod vores egen natur. Behovet for at mødes med andre mennesker, være sociale, og omgås hinanden.
Vi kæmper nok også i virkeligheden nu mod lysten til at give slip og give op.
Alligevel, så er vi lykkedes så godt, som vi er i Danmark.
Den måde vi som land og som folk har valgt at håndtere coronakrisen, det er en succeshistorie.
I foråret, der bankede vi smitten ned hurtigt og effektivt.
Henover sommeren blev der sat ind lokalt. Først oppe i Hjørring, Ringsted og Århus.
I efteråret indførte vi nogle nye landsdækkende restriktioner, stabiliserede smitteudviklingen. Senest har der været en imponerende indsats i Nordjylland.
Og kombinationen af det med at teste, opspore, isolere, vores adfærd hver især og de tidlige restriktioner. Ja, det har faktisk virket hver eneste gang, vi har gjort det her i Danmark.
Det har også betydet, at vi herhjemme har kunnet opretholde en mere normal hverdag, end det, man oplever i mange andre lande. Mange steder i Europa er virkeligheden udgangsforbud. Det er omfattende nedlukninger, og nogle steder har man fået at vide, at og se bare én person, udover sin egen familie, det er at se én person for meget.

Herhjemme har både vores folkesundhed og vores økonomi kommet bedre igennem 2020, end vi faktisk havde turde håbe på. Men nu er vi et rigtigt alvorligt sted i epidemien. Det vil sundhedsmyndighederne uddybe om lidt.
Jeg vil nøjes med at sige det kort: Smitten, den er for høj. Og situationen er for bekymrende. Derfor skal vi sætte ind, sådan at vi får kontrol med smitten og dermed med epidemien. Og det skal vi altså ikke mindst, fordi at der nu er meget kort tid tilbage til jul.
Julen er en højtid, der har kæmpe stor betydning for stort set alle os danskere.
Jeg ved godt, at julen også kan være stress og jag, og den kan være ikke mindst hård, hvis man i forvejen kæmper med ensomhed eller har det svært. Men først og fremmest er julen jo et budskab om kærlighed – om, at vi passer på hinanden. Og det budskab er i år endnu vigtigere, end det plejer at være.
Derfor har vi selvfølgelig også et meget stort ønske om, at vi alle sammen kan få lov til at holde en jul med dem, vi holder af. Det har vi brug for – og det til trods for, at det bliver en jul, der for mange af os bliver anderledes, end den plejer at være.

Hvis smitten er for høj, når vi går ind i juleferien, så risikerer vi at miste kontrollen over smitten. Og vi risikerer også, at epidemien løber løbsk, når vi kommer ind i januar og februar. Det må ikke ske.
Derfor har vi valgt at forlænge de restriktioner, der ellers ville udløbe i de kommende uger.
Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet på ti personer fastholdes. Og det er myndighedernes klare anbefaling, at man også privat højst bør samle ti personer.
Samtidig er det afgørende, hvor mange mennesker, vi hver især ser. Det betyder noget, hvor mange forskellige mennesker, vi ser. Og generelt gælder rådet jo, at jo færre mennesker vi ser, jo bedre kan vi også bryde smittekæderne.

Når det gælder selve juleaften, så er det Sundhedsstyrelsens anbefaling, at vi kan se den allernærmeste familie, også selv om vi måske ikke har været sammen med dem for nylig. Med altså stadig med en opfordring til, at vi ikke holder jul med flere end højst 10 personer.

For jer, der skal holde juleaften på et plejehjem eller et socialt tilbud, så vil der gælde nogle særlige retningslinjer, så I også får mulighed for at holde en god jul.
Det samme gælder julearrangementer for hjemløse og socialt udsatte.

Sundhedsstyrelsen vil om lidt sige mere om julen, og sundhedsministeren vil sige noget mere om nytåret.

Vi kan snart lægge 2020 bag os. Vaccinen, den er på vej. Lyset er tændt. Forhåbentlig bliver det i 2021, hvor vi kan tage afsked med de begrænsninger, som coronaen har medført, så vi omsider kan vende tilbage til en mere normal hverdag igen.

Men inden, vi når så langt, så står vi over for nogle hårde måneder. Vi har denne her gang årstiden imod os. Og myndighedernes vurdering er desværre, at januar og februar kan blive nogle meget svære måneder i den her globale pandemi. Derfor vil de landsdækkende restriktioner også allerede nu blive forlænget til og med 28. februar 2021. Det gælder blandt andet forsamlingsforbuddet. Opfordringen til at arbejde hjemme, krav om brug af mundbind eller visir og restriktioner i forhold til restauranter, detailhandel med videre. Det er de restriktioner, vi allerede kender og har levet med i efterhånden et stykke tid.

De her restriktioner er desværre ikke tilstrækkelige i de dele af landet, hvor smitten nu stiger, og hvor den stiger for hurtigt.

Det gælder København og alle kommuner i Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm. Det gælder Aarhus, og det gælder Odense. Og det gælder kommunerne på Sjælland: Greve, Solrød, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse, Faxe og Vordingborg.

Det er i alt 38 kommuner, hvor smitten er så høj, at vi bliver nødt til at sætte ind med yderligere.
Her vil vi fra onsdag den 9. december, altså om to dage, indføre en delvis nedlukning, der gælder frem til og med 3. januar.

I de 38 kommuner gælder nu, at skoleelever fra 5. klasse og opefter, og det vil også sige elever og kursister på ungdomsuddannelser, på voksenuddannelser samt videregående uddannelser, I bliver sendt hjem og skal herfra undervises digitalt.

Børnene i vuggestuer og daginstitutioner, elever fra 0. til 4. klasse og sårbare børn og unge kan forsætte pasning eller skolegang.
Restauranter, caféer og andre serveringssteder skal holdes lukket. Der må dog stadigvæk godt sælges takeaway.

Indendørs idræt, forenings- og fritidsfaciliteter skal holdes lukket. Det gælder for eksempel idrætshaller, svømmehaller, trænings- og fitnesscentre og spillehaller.
Den professionelle idræt er undtaget.

Kulturinstitutioner, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal holde indendørsarealer lukket.

Offentlige arbejdsgivere opfordres til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner. Og private arbejdsgivere opfordres kraftigt til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør det i den kommende tid.

På coronasmitte.dk vil der være et fuldt overblik over alle restriktionerne – både
dem, der gælder lokalt, regionalt – og dem, der gælder på landsplan.
Og de berørte erhverv vil selvfølgelig blive omfattet af hjælpepakker, som Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter har arbejdet med allerede.

Jeg og vi ved godt, at de her nye restriktioner kommer til at trække veksler på Danmark igen. Det er igen med kort varsel. Og det betyder, at alle jer, der skal få det til at fungere igen har kort tid til – ja, at få det til at fungere. Og rigtig mange mennesker vil blive ramt af det her.
I må bare ikke være i tvivl om, at det nytter.
Det har nordjyderne lige vist os. På bare få uger, der fik nordjyderne banket smittetallet ned. Da smitten var højst i slutningen af oktober, var der 340 smittede på en uge i de syv kommuner, der var berørt. I den seneste uge var tallet faldet til 60 personer.

Og jeg vil igen, på endnu et pressemøde som i dag, bede hver eneste af jer om at gøre en særlig indsats i den kommende tid. Det gælder ikke mindst alle jer, alle os, der bor i de 38 kommuner, der nu bliver mødt med ekstra restriktioner og nedlukninger.
Til hver enkelt af jer vil jeg gerne sige: Ved igen at give jeres bidrag – ved at blive hjemme i stedet for at gå ud, så er du med nu til at bryde smittekæderne. Du er med til at sikre, at flere danskere kan se ind i og holde en god jul, hvor man ikke bliver smittet med corona. I sidste ende, så er du med til at redde liv i vores land.
Så simpelt er det.

Kære Danmark – vi klarede foråret, vi klarede sommeren, vi klarede også efteråret. Og jeg er sikker på, at vi også kommer til at klare vinteren.

Og med de ord, så vil jeg give ordet videre, i første omgang, til sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Tak for det.

Vores vurdering er, at vi nu er på vej ind i en ny fase af epidemien. Det er en fase, hvor vi ser eksponentielle stigninger i smittekurverne. Det er en fase, hvor vi ved, der kan komme stigende pres på vores sundhedsvæsen, og det er også en fase, hvor det ikke kun er en enkelt aldersgruppe, men smitten spreder sig også til vores sårbare medmennesker.

Status på smitten er, at vi det seneste døgn har analyseret 78.626 prøver, og af de analyserede prøver har vi registreret 2.046 nysmittede. Det er et højt tal. Og når vi ser så høje smittetal, så påvirker det også vores sundhedsvæsen, og det, vi gør, det er jo for at sikre, at vores sundhedsvæsen er intakt, at sundhedsvæsenet ikke bryder sammen.

Vurderingen fra myndighederne er nu, at hvis ikke vi gør noget nu, så vil vi stå i en situation, hvor epidemien kan overstige det toppunkt, som vi havde slut marts, start april i foråret, og det er derfor, der skal sættes ind, og der skal sættes ind nu.

Status på sundhedsvæsenet er, at vi i dag har 328 personer indlagt med coronavirus. Halvdelen af dem er over 70 år, og halvdelen er så under 70 år. Vi forventer et stigende antal indlagte den kommende tid. Vi vil formentlig runde 400 indlagte inden for den kommende uge, og af de 328 indlagte i dag, der er de 43 i intensiv, og 29 af dem har behov for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

Geografisk set kan vi se, at halvdelen af de indlagte, de bor i Region Hovedstaden, men det er ikke kun hovedstaden. Vi kan se, at smitten også er i andre dele af landet, og derfor sætter vi ind i altså alle de her 38 kommuner.

Når jeg siger, at smitten også rammer befolkningsgrupper af dem, der er mere sårbare, så er det jo også vores plejehjem, vi tænker på. Vi ved, at en tredjedel af dødsfaldene i Danmark fra coronavirus de er sket blandt plejehjemsbeboere. Lige nu har vi alvorlige situationer på flere plejehjem – mest alvorligt på plejehjemmet i Tårnby, hvor smitten har bredt sig alt for meget. Der er status i dag, at 48 beboere og 43 medarbejdere er smittet med coronavirus på et enkelt plejehjem. Og det understreger vigtigheden af stadigvæk, at vi passer på vores ældre.

Så til testsituationen. Der er pres på vores test, og derfor åbner vi i dag et nyt testlaboratorium i Vestdanmark, i Aarhus, som markant vil udbygge testkapaciteten. Mange tak til medarbejderne, som har knoklet for at bygge det her op. Det betyder, at vi inden jul vil kunne teste 100.000 mennesker om dagen.

I hovedstadsområdet har vi jo stadigvæk anbefaling om, at alle unge mellem 15 og 25 år skal lade sig teste inden jul, og på coronasmitte.dk, der kan I gå ind at se, hvor vi er konkret til stede med testfaciliteter.
Og en opfordring fra mig. Det er vigtigt, at I gør brug af det tilbud, men det kan ikke træde i stedet for afstand – håndsprit – alt det andet, fordi det er kun et øjebliksbillede med sådan en test.

Sundhedsstyrelsen vil komme med anbefalinger om julen.
Men nytåret står jo også for døren, og mange er måske i gang med at se, hvad kan vi planlægge at stå med til nytår. Og der kan man jo sige, jamen der er anbefalingen, opfordringen kraftig til, at vi også nytårsaften holder os til maksimalt ti personer i privaten.

Det europæiske smitteagentur ECDC har netop lavet en rapport om jul og nytår i Europa og deres store bekymring og kraftige henstilling, det er – pas på med at slappe af og løsne nu her. Hvis Europa glemmer, at vi har en virus, der huserer, så vil både jul og nytår betyde kraftige stigninger i indlæggelser og dermed også overdødelighed mange steder på kontinentet. Det må ikke ske i Danmark.

Og jeg ved godt, at der er mange, der ikke orker det her, men epidemien giver ikke op. Epidemien har stadigvæk kræfter til at lægge sundhedsvæsener ned. Den har kræfter til at trække spor af overdødelighed. Spor af alvorlige senfølger efter sig. Og den her nye fase, det er måske den sværeste fase – måske den hårdeste fase foran os, men vi kan også komme igennem den sikkert og trygt.

Og husk nu – vaccinerne, de er på vej. Danmark, vi har forudbestilt således, at så snart de bliver godkendt, og vi har de konkrete data fra EU – jamen, så er vi også klar i Danmark til at starte det omfattende vaccinationsprogram – et frivilligt og gratis tilbud til borgerne.
Vi kan godt det her, men det bliver nogle hårde måneder.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til sundhedsstyrelsen. Værsgo Søren.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm: Mange tak.

Siden den 1. april, hvor kurven knækkede fra den ret voldsomme epidemi, der ramte os i februar, men siden 1. april der har vi haft en rigtig god epidemikontrol i Danmark, og det skal vi også have fremad. Men det har ikke været uden tiltag, at vi har bevaret epidemikontrollen, siden kurven knækkede, og jeg synes særligt siden, at vi begyndte at se opblussen igen i september måned, at vi har lavet en lang række tiltag for at håndtere epidemien og bevare epidemikontrollen.

Vi håndterede den meget bekymrende situation med minkene, som vi så, særligt i Nordjylland og Vestjylland. Vi har set en lang række lokaludbrud, som har været håndteret, og senest har vi haft en bekymrende udvikling på Vestegnen i København, som vi i et rigtigt fint samarbejde mellem myndigheder og kommuner og borgere har håndteret.

Vi må bare sige, at særligt udviklingen den sidste uge, særligt de her 38 kommuner, der ser vi altså en epidemi, som begynder at udvikle sig stærkt og hurtigt, og det er meget bekymrende. Og jeg tror et eller andet sted i virkeligheden, at vi skal være glade for, at vi er nået så langt ind på vinteren, at vi står her godt to uger før jul og først nu kan se, at det begynder at gå stærkt med epidemien. Og man kan jo bare åbne en avis og se, hvordan udviklingen er i store dele af Europa, inklusive vores nabolande – både syd og øst for os.

Epidemiens natur er, at når den først begynder at eskalere, så skal man gribe ind, og man skal gribe ind i tide, og det er det, vi gør nu.

Jeg tror også, det er vigtigt at fremhæve, at det vi ser nu, særligt i de 38 kommuner, som svarer til cirka knap halvdelen af befolkningen, det er smittekæder, som ikke rigtig brydes. Det er smitte, som er i brede dele af samfundet. Det er ikke sådan, at vi lige kan sige, at det er visse dele af befolkningen, og det kun er de unge, hvor epidemien er nu. Det er ikke det, vi ser. Vi ser den bredt i mange kommuner – flere og flere dele af kommunerne, og også på tværs af generationer – ikke kun de unge, også de voksne, også de midaldrende. Og desværre, så ser vi jo også smitten nu gribe over på de ældre, som eksempelvis vi ser med nogle bekymrende plejehjemsudbrud.

Sådan er epidemiens natur – uanset, at vi gør rigtig, rigtig meget for for eksempel at holde den uden for plejehjemmet og beskytte vores ældre, når der er stor smitte og meget højt smittetryk i samfundet, så ser vi den udvikling, som vi ser nu.

Og netop, fordi at det er brede dele af befolkningen, som er berørt, og vi ikke kan pinpointe til nogle enkelte dele og så videre, så er det nødvendigt med en bred vifte af tiltag, som er det, der kommer her – både med fokus på arbejdspladser, men også andre steder, hvor vi forsamles, fordi vi ved, at smitten er på arbejdspladsen. Smitten er i vores sociale omgang og i familierne. Og smitten er andre steder, hvor der er trængsel. Og hvis man så lukker ned det ene sted, som vi er nødt til på arbejdspladser i vidt omfang for at få bugt med den her bekymrende smitte og få bugt med den nu, så er vi samtidig nødt til også at se på restriktioner for andre dele af samfundslivet, fordi ellers så får vi ikke brudt smittekæderne, og det er derfor, at caféer og restauranter, biografer og så videre også er nødt til at lukke ned, når vi ser den her brede smitte så bredt i samfundet, som det er.

Der er andre dele af samfundet, som er åbent, og der er det meget vigtigt, at man lytter meget nøje efter vores anbefalinger og opfordringer fra myndighederne, sådan at smitten ikke går derhen – jeg tænker for eksempel på sådan noget som detailhandlen, hvor selvfølgelig vi ved, at også julemåneden, der plejer at være øget aktivitet derude. Men det er altså vigtigt, at I ikke går derned, og der bliver trængsel nede i detailhandlen. Det er nok, at det er en fra familien, som går ned og handler ind. Prøv at se, om I kan handle på nettet og gøre jeres ærinder nede i detailhandelforretningerne så kort som muligt, og læg dem gerne på ydertidspunkter, hvor der ikke er trængsel.

Jeg skal også sige lidt om at krydse kommunegrænser. Som I måske husker i forhold til de restriktioner, de tydelige restriktioner, som vi lavede i de syv Nordjyske kommuner, fordi vi var helt særligt bekymret for de her minkvarianter. Der havde vi jo også anbefalinger om ikke at krydse kommunegrænser.
Det gør vi ikke nu i den her situation med de 38 kommuner.
Vi har dog den meget kraftige opfordring fra sundhedsmyndighederne, at hvis man bor i en af de 38 kommuner, at man så tager sine restriktioner og sine anbefalinger med i tasken, hvis man krydser over til en af de andre 60 kommuner i landet, som ikke er omfattet af de her anbefalinger for de 38 kommuner.
Man kan frit krydse inden for de 38 kommuner, men lad os sige, man går ud i en anden kommune, så skal man gøre, som man ville gøre i sin bopælskommune.
Man kan godt tage på arbejde, hvis man arbejder i en af de andre kommuner, men for at give et par eksempler: Hvis man er en familie, der bor i Aarhus Kommune, og som er rigtig ked af, at Moesgaard Museum er lukket, og at man ikke kan gå derhen. Så tager man altså ikke til Randers Regnskov i stedet for. Hvis man bor i Randers Kommune, så kan man godt gå i Randers Regnskov, men det skal en familie fra Aarhus ikke gøre, fordi så tager man det høje smittetryk med, og så ser vi epidemien brede sig.

Hvis man bor i Odense Kommune, så kan man køre til Svendborg eller Kerteminde – gå en tur på havnen, men går ikke ind og spiser frokost bagefter, fordi restauranten er jo lukket hjemme i Odense.

Hvis man bor i København, så kan man køre op i sit sommerhus i Odsherred, men man går ikke i biografen i Odsherred, fordi biografen er lukket hjemme i ens bopælskommune.

Og man sætter sig ikke hele familien ned i bilen og kører til outlet i Ringsted og shopper hele dagen, fordi at man ikke kan gøre det samme i Storkøbenhavn, hvor vi kun anbefaler, at der er en, der går ud, og man holder sine forretninger kortvarigt.

Så det er vores anbefalinger, og det er de restriktioner, og der skal man jo sige, det er jo godt knap halvdelen af befolkningen, som ligesom er underlagt for det her, fordi det er der, vi ser den store smitte.

Men samtidig med det, vi udmelder her i dag, så forlænger vi jo også både restriktioner og anbefalinger for hele landet, og det er de ting, som vi ved virker og har virket. Særligt, at vi har sat forsamlingsstørrelsen til maks. ti, og at vi samtidig har kraftige anbefalinger om, at man ser maks. ti mennesker, som man ser hyppigt, men ikke flere i sin sociale omgang, og at man ikke har mere end ti mennesker inde i sit eget hjem – uanset, hvor stort ens hus er.

Ti – ti – ti – de anbefalinger bliver forlænget til den 28. februar, og der vil vi også fra Sundhedsstyrelsens side følge op med nogle meget konkrete råd og anbefalinger til, hvordan kan man så efterleve det ind i julemåneden. Fordi vi ved godt, at julemåneden er helt særlig i vores samfund og for mange familier. Der er højtider, der er fejringer, der er traditioner, og man ses i familien også på tværs af generationerne, og det skal man også have mulighed for, men man skal også indstille sig på, at det bliver ikke helt den samme jul og julefejring, som vi er vant til. Og det er noget af det, som I kan se også i de anbefalinger, som I kan finde på vores hjemmeside efter det her.

Men helt konkret, som statsministeren også sagde. Man kan godt se sine allernærmeste juleaften, også selv om man ikke har set dem længe, men man skal stadigvæk holde sig til maks. ti. Man skal tænke på, hvordan man er sammen den aften, særligt hvis man har nogle sårbare pårørende, som kommer hjem juleaften – sørge for, der er god afstand, måske endda et ekstra mundbind på for at beskytte den sårbare og så videre.
Det kan man godt, men tænk jer om.

Ja, så synes jeg bare afslutningsvis, jeg vil sige, at når vi laver tiltag og restriktioner, som det, vi gør nu, så forventer vi at se en effekt, vi forventer at se kurven knække. Vi må samtidig også være opmærksomme på, at vi er i en særlig situation, fordi vi er gået ind i julemåneden. Det er koldt. Vi søger indendørs, og vi har nogle traditioner særligt omkring jul, hvor vi ses lidt på kryds og tværs.

Så det kan godt være, det tager lidt længere tid, før vi får knækket kurven den her gang. Vi så et meget hurtigt knæk oppe i Nordjylland. Andre gange har vi set det slå ind efter er par uger. Det kan godt være, at det tager lidt ekstra tid her, men I skal have tålmodighed, og I skal holde fast, og I skal holde fast i de ting, der virker.
Og så kommer vi ind. Vi har sat en udløbsdato til den 3. januar, men vi kommer løbende til at vurdere det på tværs af myndighederne – også i forhold til, hvordan man kan tænke i en god og fornuftig og forsvarlig genåbning.

Der er mange familier, tror jeg, som vil være påvirket af, at børnene ikke kan gå i skole og så videre, og der skal vi selvfølgelig tænke på, hvad kan I forvente, når vi kommer tilbage efter nytår.

Og det andet der jo også, vi kan begynde at glæde os til, det er, at vi meget snart har noget vaccine tilgængelig – ikke så meget, som vi kan forvente og måske heller ikke så hurtigt, som vi kunne ønske os det. Men vi vil i det nye år kunne begynde at vaccinere særligt de sårbare og sundhedspersonalet, som vi selvfølgelig også vil tænke ind i forhold til, hvordan vi kommer videre i januar og februar.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.

Så giver jeg ordet videre til Statens Serum Institut. Og det er nu Henrik Ullum, der er med for første gang her.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Mange tak.

Hvis vi ser på epidemien, så er vi gået fra et efterår, hvor epidemien jo faktisk i Danmark har været i utrolig god kontrol, i hvert fald hvis vi sammenligner med resten af Europa.

Det har ændret sig ret markant, hvis vi kigger ind på den sidste uge af november og starten af december.

Vi har oplevet dagligt stigende smittetal. Vi har oplevet en stigende procent positive, og det gør, at vi i dag, som vi lige hørte sundhedsministeren sige, kommer ud med et tal med over 2.000 smittede. Og hvis vi kigger på kontakttallet, så er det allerseneste estimat, den er helt oppe på 1,2. Det vil sige hvis vi har 100 smittede nu, så smitter de altså 120, estimerer vi fremover. Det betyder, at epidemien stiger. Og vi er inde i det, vi kalder eksponentiel vækst. Og den eksponentielle vækst, den har en stigning på omkring 4 procent per dag. Så kan man tænke 4 procent, det lyder ikke af så meget. Problemet er bare, at når vi lægger 4 procent på dag efter dag, så stiger tallet rigtig, rigtig hurtigt.
Det betyder, at hvis vi forlænger den kurve, vi er på nu, og kigger hen mod julen, så vil vi ramme et niveau, der svarer til det, da det var allerværst i foråret – lige ved overgangen mellem marts og april.

Situationen i foråret var svær nok, som den var, der er bare nogle yderligere udfordringer på nuværende tidspunkt, vi har allerede hørt det, det ene er årstiden, vinteren får os til at søge indenfor, det får os til at klumpe sammen, være tættere sammen – og alt andet lige, så har luftvejsinfektionerne det bedre i den situation, vi smitter hinanden mere, og det er en udfordring i sig selv.

Den anden udfordring, det er den højtid, vi alle sammen glæder os til, det er julen. Vi ser hinanden mere og vi ser hinanden på tværs af generationer.

Der har vi på Statens Serum Institut kigget på, hvad der skete i efterårsferien. I efterårsferien, der så vi hinanden cirka 15-20 procent mere alle sammen. Men effekten på smittetallene var meget, meget mere dramatisk, der så vi faktisk en fordobling af smittetallene hen over efterårsferien. Og det er derfor, at den samlede sundhedsfaglige vurdering er, at vi skal reagere netop nu.

Hvis vi så kigger lidt på detaljer omkring epidemien, så kan vi se det i et geografisk perspektiv. Vi kan se, at smitten er klart størst i de store byer, det gælder selvfølgelig hovedstaden, der ser vi de klart højeste smittetal, men det gælder også andre større byområder – vi ser høje smittetal i Aarhus, Odense, og i nogen af de sjællandske kommuner. Og derfor er det også rigtig vigtigt fra et sundhedsfagligt perspektiv, at de indsatser, vi gør netop nu, at de lige præcis rammer geografisk de områder, der er hårdest ramt på smitten.

Hvis vi ser på et andet perspektiv – nemlig, hvad er det for nogle aldersgrupper, der er mest smittede. Så har vi gennem længere tid set, at det er især de unge, der er mest smittede. Men det, der også kendetegner epidemien på nuværende tidspunkt, det er særligt i de områder, hvor smitten stiger, og hvor vi når høje niveauer af smitte, der set vi et kæmpestort overspil over til de ældre grupper, som dermed også bliver smittet mere. Det er en kæmpe trussel, for det er selvfølgelig de ældre og sårbare, der er i risiko for at blive syge, dø, blive indlagt og på den måde kan true sammenhængen i vores sundhedsvæsen. Og det gør også, at det er vigtigt, at vi sætter ind netop nu.

Hvis vi ser den danske situation, sådan lidt i europæisk perspektiv, så kan vi sige – mange lande i Europa har haft meget, meget hårde epidemier. En af de vigtige grunde til, at det er gået så godt i Danmark, det er blandt andet, at vi har meget tidligt opbygget en rigtig, rigtig stor testkapacitet, som har gjort, at vi har kunnet have et nøje overblik over epidemien, og hele tiden kunne sætte ind, hvor det har været vigtigt.

De lande, hvor man har været nødt til at lukke meget dramatisk ned, de står selvfølgelig også og kigger på, hvordan skal vi nu holde jul, og det er selvfølgelig rigtig, rigtig svært i lande, hvor man dårlig nok kan rejse fra det ene sted til et andet.

Det har fået det Europæiske Center for Sygdomskontrol til at kigge på, hvad kan der ske i julen. Og de har lavet nogle modeller, som siger, at hvis man løfter de her restriktioner, som er i de europæiske lande, enten betydeligt før jul eller lige op til jul, hvad sker der så?
Der kigger man ind i fuldstændig, som vi beskriver – voldsomt stigende smittetal, som vil udgøre en kæmpe trussel mod sundhedsvæsenet og især også sundhedsvæsenet, når vi kommer ind i det nye år. Og derfor er der rigtig god overensstemmelse med det, vi gør nu i Danmark og de generelle europæiske anbefalinger.

Det var en masse dystre tal – måske også lige se på et par lyspunkter. De har allerede været nævnt.

Et lyspunkt, som vi på Statens Serum Institut er rigtig glade for at være med til, det er, at vi opbygger en øget testkapacitet. Og netop i dag, som sundhedsministeren har fremlagt, så åbner vi et nyt testcenter i Aarhus. Det har to fordele. Det ene er, at vi kan teste flere, men det gør faktisk også, at transporttiden og dermed svartiden bliver hurtigere, så man kan få hurtigere svar, og det er rigtigt vigtigt i epidemikontrollen. Både at vi har en stor testkapacitet og en kort svartid.
Så det er et lyspunkt.

Det er klart for de fleste af os er det allerstørste lyspunkt, som vi glæder os mest til, det er, når vi snart i det nye år kan begynde at give vacciner, og der glæder vi os rigtig meget på Serum Instituttet til at være med til den logistik, og vi har medarbejdere, der arbejder hårdt på at få det til at hænge sammen.
Tak for ordet.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så slutter vi hos dig Thorkild – Rigspolitiet.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det, og tak for ordet.

Politiets opgave bliver jo som hidtil at håndhæve reglerne i den såkaldte forsamlingsbekendtgørelse. Det er en bekendtgørelse, som har været med os hele vejen fra epidemiens start, og som også er ændret rigtig mange gange undervejs for at imødegå de forskellige ting.

Det er først og fremmest forsamlingsforbuddet på ti personer, som jo gælder både de arrangerede forsamlinger og spontant opståede forsamlinger i det offentlige rum. Det forsamlingsforbud bliver jo nu forlænget til og med den 28. februar næste år, som sundhedsstyrelsens direktør sagde. Og det vil selvfølgelig skulle håndhæves af politiet.

Det samme gælder lukke- og antalskravene på restaurationerne, det vil sige både de nye krav til fuldstændig lukning i de 38 kommuner, og også stadigvæk kravet til lukning klokken 22 i resten af landet.

Hertil kommer jo så nu en række nye lukkekrav i de 38 kommuner, for så vidt angår sportstilbud, fritidstilbud, kulturliv – alt det, som Sundhedsstyrelsens direktør nævnte før – det vil også blive påset af politiet.

Så er der detailhandlen, som jo stadigvæk er underlagt en lang række hygiejnekrav: krav til mundbind krav til arealer og så videre. Det er jo krav, som detailhandlen i vidt omfang selv håndhæver, men hvor de jo har mulighed for at tilkalde politiets bistand, hvis det bliver nødvendigt. Også der vil vi være.

Så vi vil være værre overalt i samfundet i den kommende tid op mod julen, som vi har været hidtil. Vi har og kunne regne med en meget stor grad af forståelse blandt befolkningen hidtil. Og det håber og satser vi på fortsat vil være tilfældet. Det gør vores arbejde, alt andet lige, særdeles meget lettere.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og med de ord åbner vi nu op for spørgsmål.
Og jeg kan se, at Danmarks Radio får fornøjelsen som den første. Værsgo.

 

Christine Cordsen, DR: For mindre end en uge siden, der annoncerede I nye restriktioner i hovedstadsområdet, som først træder i kraft i dag, og som nu bliver overhalet af nye restriktioner. Og det var i sidste uge, at der kom nye alarmerende smittetal fra hovedstadsområdet. Hvis målet er at slå smitten ned inden jul, skulle I så ikke have reageret allerede i sidste uge?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, jeg starter med at give ordet til dig Henrik.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, det er klart fuldstændigt, som jeg beskrev før, så har vi været igennem et efterår, hvor tallene har gået op og ned. Vi har set små toppe og bølgedale. Og vi har hele tiden haft den vurdering, at smitten har været under kontrol.
Det ændrer sig så dramatisk i sidste uge i november, hvor vi lige pludselig så, at nu var der altså løbende stigende smittetal på den måde, hvor vi går over i eksponentiel vækst. Og det er jo ikke så meget, fordi at smittetallene lige nu er for høje. Det er mere den udvikling i smittetallene, der gør, at når vi så fremskriver det, at så kan vi se, når vi rammer julen, så er vi altså på et niveau, hvor vi ikke har lyst til at være.
Og der må vi sige, det er samlet det, der gør, at den sundhedsfaglige vurdering er, at det er netop nu, vi skal reagere.

Tak.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo Christine.

 

Christine Cordsen, DR: Jeg forstod det sådan, at hvis man bor i en af de her 38 kommuner, så opfordrer I til, at man ikke går på restaurant eller tager i biografen i en nabokommune, som ikke er omfattet af de her restriktioner. Men er det noget, der vil blive kontrolleret? Er det sådan, at biograferne skal kontrollere ens sygesikringskort, eller er det alene noget, der er op til den enkeltes samvittighed?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg starter lige med at give ordet til dig Thorkild.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja. Det, at man skal tage sin adfærd med sig fra en af de restriktionsramte kommuner til en af de andre, vil ikke være strafsanktioneret, så det er altså en opfordring til at holde den gode adfærd.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så kan jeg supplere, det har været sådan igennem hele det her forløb siden marts måned, at noget er reguleret, andet er anbefalinger, og når alt kommer til alt, så er vi alle sammen, ikke mindst de sårbare og udsatte grupper, jo afhængige af, at vi hver især påtager os ansvaret.
Og beskeden er, ud over, kan man sige, den nedlukning, der sker af de 38 kommuner, det er jo bredt, at vi skal være mere hjemme her i december måned, end vi plejer at være i december. Vi skal se færre mennesker. Vi skal gå mindre ud. Der skal være mindre aktivitet i samfundet, fordi det er reelt den eneste måde, vi kan få smittekæderne ned på. Og når alt kommer til alt, så vil 2020 jo stå tilbage til det år, hvor vi danskere aldrig har været mere afhængige af hinanden. Så en meget, meget kraftig opfordring til, at ligegyldig om man bor i den ene eller den anden kommune, så gør man nu sit aller-, aller-, allerbedste til at få bragt den her smitte ned. Det er vi meget, meget afhængige af.

TV 2, værsgo.

 

Jesper Vestergren, TV 2: Jeg vil gerne følge op på det første spørgsmål fra min kollega fra DR. Fordi I har haft et forsigtighedsprincip i regeringen, hvor I gerne ville handle i tide. Mit spørgsmål er netop, om I har handlet i tide. For vi har set denne her smitte på Vestegnen, I nævnte den også i sidste uge, da der blev indført nye restriktioner, man kunne set den havde spredt sig til de omkringliggende kommuner. Og nu siger Serum Instituttet også, at det ser ud som om, at vi var ved at miste kontrollen over smitten allerede i den sidste uge af november.

Så spørgsmålet er: Burde I ikke have grebet ind noget før for at overholde jeres eget forsigtighedsprincip?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Jo, men netop Vestegnen, som du spørger til, der har vi jo faktisk jo i flere uger haft en task force, og har samarbejdet med de forskellige kommuner, der er i og omkring Vestegnen for at sætte ind. Og det har faktisk også haft en effekt. Og når vi ser på alle de kommuner, der nu er omfattet – jamen, der er Vestegnen også med. Men man kan se, at i mange af de forskellige kommuner på Vestegnen, som for nogle uger siden havde høje smittetal. Der har det faktisk haft en god effekt, og vi har fået dæmpet smitten derude. Og det, der er sket der, det er jo testning. Det er øgede isolationstilbud. Og generelt kommunikation og andre elementer. Og derfor er det jo hele tiden at sætte ind og være på forkant. Og derfor er det, vi gør nu, det er jo på sundhedsmyndighedernes klare indstillinger, klare anbefalinger, og det er altså baseret på selvfølgelig de aktuelle tal, men jo altså mere på, hvordan vil de tal se ud, når man laver de fremskrivninger, som selvfølgelig har forbehold, men som jo så vil vise en situation, og vi vil miste epidemikontrollen, hvis ikke vi gør noget nu her.

 

Jesper Vestergren, TV2: Og så er der jo 2½ uge til, det er jul. Nu kommer der nye restriktioner, der gælder fra onsdag. Kan vi og resten af danskerne nu regne med, at det er de restriktioner, der gælder. Kan man planlægge højtiden ud fra de retningslinjer, der er nu, eller planlægger I yderligere stramninger og restriktioner over de næste uger, som vil have effekt på jul og nytår?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså ud fra det, vi siger i dag, kan man planlægge, hvordan man har tænkt sig at holde jul sammen med sin familie. Vi kan ikke garantere, at vi ikke får behov for at gøre yderligere, og den garanti kommer vi ikke til at give på noget tidspunkt i håndteringen af den globale pandemi.

Men det, vi siger i dag, er det, vi forventer – ligger til grund frem mod juleaften og nytårsaften. Men jeg vil gerne have lov til igen at understrege, at det handler ikke om, hvordan vi ses med hinanden i den kommende tid. Det handler om, om vi overhovedet behøver at ses med hinanden. Og hvis ikke vi får flere danskere nu til at tage de næste par weekender derhjemme i stedet for at gå ud og ses med andre – jamen, så kan vi ikke være sikre på, at det vi gør er nok. Så det er en meget, meget kraftig appel til, at vi alle sammen får skruet ned for ikke mindst de sociale aktiviteter.

Og så går vi til et helt ny medie, kan jeg se, nemlig ikke Danmarks Radiostation, det ligner Børneavisen, tror jeg.

 

Emilia Ousmane Ionescu, Børneavisen: Hej, jeg hedder Emilie, og jeg er fra Børneavisen, og jeg har to spørgsmål til Mette Frederiksen.

Hvorfor er det lige 5. og opefter, du skal sende hjem?

Og hvor mange må man mødes, når man så er blevet sendt hjem?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså det kunne være, jeg skal have Sørens hjælp i forhold til det med, hvorfor vi lægger præcis snittet mellem 4. og 5. klasse, og så skal jeg nok svare bagefter.

Og Søren, du får lige lov til at starte.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er et rigtig godt spørgsmål Emilie, og jeg forstår også, der er rigtig mange børn, der er kede af, de ikke kan komme i skole. Men vi har meget bekymrende smitte, og vi ser det blandt andet også hos nogle af de unge, at smitten er der. Den er også i familierne. Og hvis vi ligesom skal få bugt med den her smitte, så er vi nødt til at lukke skolerne ned. Man kan sige, man får en lidt tidligere juleferie, men vi regner helt klart med eller vil gøre alt, hvad vi kan, for, at skolerne kan åbne op efter nytår. Det kan vi så ikke love, at de gør, men det er i hvert fald det, vi overvejer. Og vi har så undtaget de små klasser, fordi der ser vi ikke så meget smitte nede, men det gør vi altså i de større klasser, så det er derfor.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så er der det her med, hvor mange må man så ses med, når man ikke er i skolen. Altså, jeg vil sige det på den måde, at hvis alle fra 5. klasse og opefter begynder at mødes med 9 andre hver eneste dag, så er jeg faktisk ret sikker på, det ikke er nok, det vi står og gør i dag. Så vores opfordring vil jo klart være, at man passer skolen derhjemmefra, og at man ses mindre med sine venner, end man har lyst til at gøre, og hvis man ses med hinanden, så gå en tur ude i skoven i stedet for at sidde i en måske en sofa og klumpe sammen og hygge sig. Så der gælder de samme anbefalinger, som der har gjort hele tiden.

 

Emilia Ousmane Ionescu, Børneavisen: Hvad med børnene, der har det svært derhjemme, for eksempel  med vold eller alkohol i hjemmet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak, fordi du også stiller det spørgsmål. Jeg tror, det er noget af det, der faktisk har bekymret alle os, der står heroppe allermest siden marts måned, fordi vi ved godt, det er lettere at være derhjemme som barn, hvis man har en familie, som man har det godt sammen med.

Vi har valgt at sige, at hvis man er et udsat barn eller ung, så kan man stadigvæk godt få lov til at komme til noget skole og til noget undervisning. Og det er også rigtig vigtigt, at hvis der er for eksempel problemer derhjemme med, at en af ens forældre slår en, eller at der bliver drukket for meget, at man bruger nogle af de muligheder, man har, for eksempel med BørneTelefonen, ringe til dem og få hjælp – eller ring til din skolelærer, som jo er på arbejde også i den kommende tid. Der kan også være nogle andre voksne, som man kan tage fat i. Man skal i hvert fald ikke gå alene, hvis der er de problemer, som du bringer op på pressemødet her.

Tak skal du have.

Og så giver vi ordet videre. Så er det B.T.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Jeg vil gerne have lov til at runde et andet coronarelateret emne, nemlig den tilsyneladende ulovlige ordre om aflivning af mink.

Du har, Mette Frederiksen, sagt, at det alene er Fødevareministeriets ansvar at håndtere den sag.

Min avis BT har imidlertid her i weekenden kunnet dokumentere, at din egen stabschef, Martin Justesen, har været dybt involveret i de svar, der er afgivet fra Fødevareministeriet.

Hvordan harmonerer det med, at det er Fødevareministeriet, der alene har skullet håndtere den sag?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tak for spørgsmålet.
Der er jo ikke noget som helst afslørende i, at der selvfølgelig er kommunikation på tværs af et ministerie i denne her sag. Det er der i rigtig mange sager, det vil der også være fremover.

Derudover vil jeg tilføje, vi har svaret på mange spørgsmål, også relevante, omkring mink.

Det, vi holder pressemøde om i dag, er noget, der vedrører halvdelen af den danske befolkning.
Så jeg har ikke yderligere at tilføje til det spørgsmål.

 

Henrik Qvortrup, B.T.: Jeg vil alligevel gerne holde fast, fordi skal jeg forstå dit svar sådan, at det var med din vidne, under dit ansvar, at din stabschef går ind og dikterer de mails, der afgår fra Fødevareministeriet – samtidig med, at du Mette Frederiksen siger, at det her alene er noget Fødevareministeriet skal håndtere. Jeg kan simpelthen ikke få de to ting til at passe sammen.

Og så vil jeg tilføje, hvorfor fremgår det ikke af den redegørelse, der er lavet om sagen, at Justesen har været inde og diktere denne her mail?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Selvfølgelig er der kommunikation på tværs af et ministerier i den her sag, det vil der også være i mange fremtidige sager.

Jeg har ikke mere at tilføje til de spørgsmål, der er stillet.

Og vil igen understrege, at det, vi holder pressemøde om i dag, har betydning for cirka halvdelen af den danske befolkning. Så jeg har ikke mere at sige til dit spørgsmål.

: Så er det Avisen Danmark. Værsgo.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål. Jeg ved ikke helt, om det er Statens Serum Institut eller Sundhedsstyrelsen, der skal svare på det.

Men i forhold til de her restriktioner i hvert fald, nogle af de restriktioner, I kommer med nu, om de virker. I sender børn hjem fra skole. I lukker restaurationer. I lukker idrætsfaciliteter ned.
Er der noget i den smitteopsporing, I har foretaget indtil videre, der viser, at de her steder, I nu skrider ind overfor, er arnesteder i forhold til smittespredning?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, vi starter med Sundhedsstyrelsen, og så kan Serum Instituttet …

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, når vi overvejer nye restriktioner, det drøfter vi jo på tværs af myndighederne i det, der hedder Indsatsgruppen, hvor vi selvfølgelig kommer med vores sundhedsfaglige input, men der er også andre overvejelser. Men i forhold til det sundhedsfaglige, der kigger vi selvfølgelig altid på, hvor er smitten. Hvad ved vi om epidemien? Hvor kan vi forvente at se den største reduktion af smitten i forhold til de tiltag, vi gør. Og når vi vurderer, særligt det der med, hvor meget smitteforebyggelse får vi ud af restriktioner. Så kigger vi selvfølgelig på vores egen epidemi, og hvad vi ved fra smitteopsporingen, men vi kigger i lige så høj grad eller i endnu højere grad også ned i videnskaben og ned i erfaringen både under den her epidemi og fra andre epidemier, og særligt også andre landes erfaringer.

Og der kan man sige – for lige at starte med, hvad vi ved fra vores egen smitteopsporing, vores egne tal, som jeg også sagde indledningsvist: Der er rigtig meget smitte på arbejdspladsen. Der er rigtig meget smitte i familier og social omgang, og så andre steder hvor der er trængsel.

Vi ved fra udlandet eksempelvis, det er jo også der, vi for eksempel med krav om mundbind er et meget godt eksempel, hvor at vi ændrede position, fordi vi blev overbevist af dokumentation. Det var udenlandske data, vi havde jo ikke selv nogen erfaring med mundbind. Men det var blandt andet Tyskland, hvor man havde indført det nogen steder før nogle andre.
Og man kan tage noget af det, som ligger her med biograf og teatre og restaurationer, caféer og sådan noget. Der er for nylig kommet nogle meget fine opgørelser fra USA, som viser, at det helt klart giver noget – særligt i lyset af det meget høje smittetryk, vi har nu. Og det tror jeg også er vigtigt, når man ligesom har den der vinkel med, at man har jo ikke set noget i Danmark henover sommeren for eksempel. Så skal man bare også tage, hvad kan man sige, ad notam, hvor stort var smittetrykket i samfundet.

Så når vi laver de her tiltag på forkant, så er det jo, fordi vi har en meget, meget, meget betydelig samfundssmitte, som vi er nødt til at bryde.

Så er der også nogle overvejelser om, hvor smitten rykker hen, hvis man eksempelvis hjemsender folk fra arbejdspladser, men samtidig har andre dele af samfundet åbent.

Så det korte af det lange er – det er en helhedsbetragtning.

Og nogle af de her ting vil give meget mere i forhold til smitteforebyggelse end andre, og derfor vil vi selvfølgelig også, når vi begynder, at skal rådgive ind i nogle genåbningsscenarier – og de her ting for de 38 kommuner er jo sat til udløb den 3. januar, så det kommer vi til at vurdere – og eksempelvis, det var derfor, jeg svarede Børneavisen, så sådan noget som skoler er selvfølgelig noget af det, man vil helt klart overveje, om det kan genåbnes igen hurtigt, fordi det har stor konsekvens.

Statsminister Mette Frederiksen: Henrik har du noget?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, jeg kan tilføje sådan lidt tal på de betragtninger, Søren kom med.

Vi har kigget på både de store europæiske nedlukninger. Vi har kigget på den Nordjyske nedlukning, og af de tal kan vi se, at når man laver sådan en mere eller mindre komplet nedlukning, så kan man dæmpe epidemien med cirka 30 procent per uge.

Vi må så sige, at det her bliver noget vanskeligere at komme op på de 30 procent, og det skyldes årstiden. Det skyldes jul, og det skyldes, at de her epidemier lige nu er mest fokuserede i storbyer, og der er det alt andet lige sværere at kontrollere en epidemi. Så i det bedste scenario, der er det altså en 30 procent reduktion, men vi må forvente, at det nok bliver lidt mindre nu, fordi situationen er sværere.

 

Thomas Funding, Avisen Danmark: Som jeg i hvert fald forstår svaret fra Søren Brostrøm, så er det altså familie og arbejdsplads, der sådan er de store arnesteder.
Det er egentlig ikke, fordi de steder, I skrider ind over for nu, indtil videre har været steder, hvor smitten har spredt sig voldsomt fra.

Og jeg kunne godt lige tænke mig at dykke ned i et af eksemplerne – altså, nu lukker I så i de her 38 kommuner restaurationer, det vil sige restauranter, der er mange folk, der har planlagt julefrokoster.
Vil I ikke hellere have julefrokoster afholdt et sted, hvor der bliver afsprittet. Der er folk, der holder øje. Der er bødeforlæg, hvis reglerne ikke bliver overholdt. Der er plexiglas. Der er mundbind og så videre – i stedet for nu, som vel er et realistisk scenarie. Folk rykker deres julefrokoster hjem?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Men altså det korte svar til det er, man skal lade være med at rykke julefrokosten hjem. Og vi er et sted nu, hvor vi risikerer, at epidemien i Danmark kommer ud af kontrol.

Jeg er ked af at være den, der siger det direkte: Det vil betyde, at for mange mennesker i Danmark kommer til at miste livet. Det er det, vi står overfor. Og derfor, altså vi bliver jo nødt til hver især også at foretage en afvejning nu – er den julefrokost så vigtig, at vi risikerer at blive smittet og smitte videre med den værste potentielle konsekvens – nemlig, at nogle mennesker i vores familie eller andre ikke overlever denne her vinter. Og derfor er alternativet til julefrokosten på restauranten, det er ikke, at man rykker den hjem. Alternativet i år er, at vi lader være med at holde de julefrokoster. Ses med færre mennesker. Har en mindre social omgang med hinanden. Passer vores arbejde og vores skole, for manges vedkommende digitalt, så vi kan komme ind i en jul, hvor vi kan få det pusterum, at vi kan se vores familie. Men sagt lidt direkte, også så vi er sikre på, at dem vi gerne vil holde jul med i år, også er i live næste år.

Så er det Ekstra Bladet, kan jeg se.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Korrekt. Og der er noget, der undrer mig her, det er, at det er jo meget, meget alvorligt alt sammen, kan vi høre. Men der er en nyhed fra sidste uge, som jeg lige kom i tanke om på vej herind, og det er, at Region Hovedstaden er i gang med at forære 150 respiratorer væk til Ukraine og Albanien, fordi der ikke er brug for dem. Det er vurderingen. De har jo kigget frem i tiden. Vi har for mange respiratorer i et af de hårdest ramte coronaområder i Danmark.

Så, er det Region Hovedstaden, der underdriver faren ved at forære respiratorer væk, eller er det jer, der overdriver? Mette Frederiksen.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver lige ordet til sundhedsministeren, som ved mere om det.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det spørgsmål. Det er godt, vi får det spørgsmål, for det kan der være mange, der stiller sig det spørgsmål.

De her respiratorer er nogle, som var blevet købt ind i foråret. Husk på, i foråret der stod vi med situationer, med scenarier, hvor vi måtte forberede os på Norditalien- eller måske endda Kina-scenarier, og der blev købt ind, og det var helt nødvendigt, og det var en klog beslutning at købe ind. Så det er ikke respiratorer, som er taget ud af hverken Region Hovedstaden eller andre dele af vores sygehusvæsen. Det er respiratorer, som er direkte leveret, og det vil sige er i overskud. Og det er vurderet – både af Region Hovedstaden og de andre regioner, om de mener, at de er helt sikre på, at det er ikke det, der kommer til at stå og mangle med de her respiratorer.

Og husk på, for hver respirator så skal man have en række medarbejdere til at passe de respiratorer og stå og hjælpe til. Og derfor er sådan set udfordringen, og det er vi meget opmærksomme på, det er at sikre, at vi har medarbejdere nok. Det har vi, men det er sådan set det – respiratormangel, som vi stod og frygtede og ville have i Danmark i foråret. Der er vi gudskelov ikke. Og derfor er det nogle indkøbte respiratorer, som ikke kommer fra vores sygehusberedskab, som vi så har doneret til lande, som virkelig har hårdt brug for dem.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og værsgo igen.

 

Brian Weichardt, Ekstra Bladet: Tak for det.
Jeg vil gerne spørge rigspolitichefen om noget nu, han er der.
Jeg kan forstå på det der actioncard, I lavede, at  I sagde jo til folk – jamen, hvis de ikke synes, at man måtte aflive deres mink, så skulle de alligevel, for beslutningen var truffet. Og jeg forstår forklaringen er, at man regnede med, at der kom et politisk flertal snart.

Så jeg vil høre, hvad det er for et korps af politiske analytikere, rigspolitichefen har ansat, hvor man ligesom sidder og regner ud, hvad der snart bliver vedtaget i Folketinget.

Og hvis rigspolitichefen ikke har sådan et korps af analytikere, der forudser, hvornår burkalove og andet bliver vedtaget, og derfor man bare kan gå i gang, så hvem der så har hvisket rigspolitichefen noget i øret om, at det nok skal gå, og du bare godt kan gå i gang.

Er det regeringen, der gjorde det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo.

 

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja tak.

Jeg har jo selv været ude at sige, at der er lavet nogle fejl i det her forløb. Det har været et langt forløb. Det har været et hektisk forløb. Rigspolitiet har haft mange tusinde medarbejdere i sving døgnet rundt for at håndtere det her forløb. Og der er begået nogle fejl undervejs.

Nu er det meldt ud, at der vil komme nogle undersøgelser, herunder undersøgelse af de fejl, og der vil jeg sige, det ser vi frem til i politiet. Det er vi vant til. Sådan er det at lave politiarbejde.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Så tror jeg, vi går videre til Børsen.

 

Sine Furbo Vestergaard, Børsen: Ja, jeg vil gerne vende tilbage til smitteopsporingen, som I var inde på lidt tidligere. Altså, er smitteniveauet i samfundet nu så højt, at selve smitteopsporingen egentlig ikke kan følge med ud i de yderste led af kæderne?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Magnus.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ej, der er vi ikke. Det vi har gearet smitteopsporingen til, det er at kunne på nuværende tidspunkt håndtere et smittetal, der hedder 3.000 i døgnet, og som du hørte, der ligger vi altså på 2.000 nu her, men vi opgraderer også, og vi er klar til at opgradere yderligere, så vi skal altså også der have rettidig omhu og ansætte folk til, at vi har tilstrækkeligt med medarbejdere.
Og det er jo konkret, altså de taler jo hver dag med mellem 8.000 og 10.000 enten smittede eller nære kontakter, så der er kæmpestor opsøgende indsats. Og de taler jo ikke kun med dem en gang, men flere af dem taler de med også et par dage efter for at spørge, om der kan være brug for hjælp, og om man har forstået isolation og alt det andet her.

Og sideløbende med det, så har Sundhedsstyrelsen været rundt og se på, hvordan man laver smitteopsporing i andre sammenlignelige lande rundt omkring i Europa for at se best practice, og er der noget, vi så kan indføre i Danmark.
For vi har kun et ønske, og det er, at vi skal have så stærk en smitteopsporing som overhovedet mulig.

 

Sine Furbo Vestergaard, Børsen: Og så vil jeg spørge, om I kan oplyse den smittestop-app, som vi bliver opfordret til at installere. Kan I oplyse, hvor stor effekt, den har, og hvor mange tilfælde den finder.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Det kan vi også gøre. De tal har jeg simpelthen ikke med lige nu her. Vi har heldigvis mange, mange – altså, vi har over, jeg tror, vi ligger på omkring halvanden million mennesker, som har downloadet smittestop-appen, og vi kan se konkret, fordi vi beder folk om at oplyse, når de booker en test, hvorfor de booker testen, og der kan man krydse af, hvis det er, fordi man har fået en smitte, en alarm på sin smittestop-app, og der er mange, der har sat kryds der, og vi finder også konkret smittede mennesker via denne her. De konkrete tal dem kan jeg sørge for, vi eftersender, så vi har det helt konkrete dagsaktuelle tal. Men den virker. Og derfor også en opfordring. Hvis ikke I har den endnu, få den ind på jeres telefon og tjek, om den er aktiveret, fordi det er også et vigtigt våben i Danmark som i resten af Europa, der har samme teknologi.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det.
Vi går videre.

 

Andreas Marckmann, Fagbladet Journalisten: Tak.
Jeg har et spørgsmål til statsminister Mette Frederiksen.

Flere mediefolk har undervejs i denne her krise kritiseret regeringen for at være for lukket og kontrollerende over for den kritiske presse. Senest i dag med kritik af måden det her pressemøde blev meldt ud på Facebook, og det hænger selvfølgelig sammen med, at det har været meget svært for fagjournalisterne, som har kulegravet og dækket regeringens håndtering af denne her coronakrise at få et interview for eksempel med statsministeren.

Og jeg vil høre, hvad du som pressens minister mener om den kritik?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså, vi efterstræber alle sammen at være til rådighed og stå til rådighed. Vi har rigtig mange pressebriefinger. Vi holder rigtig mange pressemøder, og er derudover tilgængelige i forskellige sammenhænge.
Så vi passer vores arbejde. Vi forsøger at få hele Danmark igennem den globale pandemi – og ved siden af det, at stå til rådighed for så mange interviews og så mange pressesammenhænge som overhovedet muligt – blandt andet lige nu.

 

Andreas Marckmann, Fagbladet Journalisten: Mener du, at det er bedre for den offentlige samtale, når man kommunikerer ad envejskanaler som for eksempel Facebook eller Instagram end ved at stille sig til rådighed for kvalificeret kritisk modspil i interviews, altså ikke pressemøder, men rigtige interviews for eksempel med de fagjournalister, som dækker sagen her?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, det mener jeg bestemt ikke. Men jeg mener ikke, det behøver at være et enten eller, jeg vil snarere se det som et både-og. Almindelige mennesker kan jo også stille kvalificerede spørgsmål og kvalificeret udfordrer os politikere – det gør den danske befolkning bredt.

Og så har vi jo selvfølgelig også den udfordring, at det er jo bestemt ikke alle aviser, der har så mange abonnenter længere. Så kan man sige, hvis man kun er til stede i aviserne, så vil der jo være mange danskere, man ikke er i dialog med på samme vis, hvis vi kun står til rådighed for de elektroniske medier, så er der nogle andre borgere, vi ikke vil være i dialog med, og sådan gælder det jo så også med de sociale medier, hvor der er nogen, der er mere tilstede end andre. Så det, vi arbejder efter, det er jo at være tilgængelig på så mange platforme i så mange medier og i så mange forskellige sammenhænge som overhovedet muligt. Og det gælder både os, der er politikere, men det gælder også myndighederne. Og det vil vi blive ved med at være, fordi det er rigtig, rigtig vigtigt, at der er et højt informationsniveau i Danmark. Og det er jo også vigtigt i øvrigt, at vi alle sammen, når vi læser noget om corona, er kritiske – forstået på den måde, at vi jo også godt kan mærke, at der begynder at være fake news i Danmark, og der begynder at være påstande, som ikke er korrekte.

Så den offentlige samtale og dialogen med hinanden og muligheden for at stille kritiske spørgsmål hele vejen rundt, den har måske aldrig været vigtigere, end den er netop nu.

Værsgo.

 

Andreas Riise, Dagbladet Folkeskolen: Jeg har et spørgsmål til Søren Brostrøm.
Vi har tidligere hørt, at børn ikke smitter ret meget i forhold til corona.
Er der sket en revurdering af det, eller hvorfor har man i så fald valgt at lægge snittet ved 5. klasse, hvor eleverne jo er en 10-11 år gamle og vel børn og ikke unge?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er korrekt, som jeg også svarede Børneavisen, at vi selvfølgelig kigger meget nøje på skolerne og virkelig overvejer meget nøje det store tiltag, det er at lukke skoler. Der er meget, der peger på, at der er smitte blandt unge inklusiv også ned til 5. klasse, men der er også meget, der tyder på, at smitten ikke nødvendigvis er i skolerne, men lige så meget også uden for i fritidsaktiviteter, og det har vi også kommet med nogle anbefalinger for.
Men når det så er sagt, så ser vi jo også skoleudbrud. Det har vi set i udlandet. Det har vi også set i Danmark. Og vi tester jo og har retningslinjer for at håndtere skoleudbrud.

Når vi i den her helt aktuelle meget bekymrende situation anbefaler også at lukke midlertidigt uddannelsesinstitutioner inklusivt grundskoler, så er det på grund af det meget, meget, meget høje og bekymrende smittetryk på tværs af generationer. Så der vurderer vi altså det tiltag, der skal til, for at få brudt de smittekæder.

Men der er heller ingen tvivl om, og det kan man også se på internationale anbefalinger. Altså senest er Unicef kommet ud med en stor rapport, som jo sådan siger indirekte, at noget af det sidste, man skal lukke, det er skoler. Og noget af det første, man skal overveje at genåbne, det er skoler. Også ud fra både smittemæssige betragtninger, men selvfølgelig også læring og trivsel blandt børnene. Så der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er et drastisk tiltag, som vi har vurderet er nødvendigt i den her helt særlige situation.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så vil jeg tilføje, at udover at kigge på folkesundheden, som jo er det afgørende, når vi håndterer corona og i øvrigt børn og unges trivsel, som også er vigtigt, så er samfundsøkonomien det også. Og vi har igennem hele det her forløb bestræbt os på at holde så meget af dansk erhvervsliv, herunder ikke mindst produktionen, åbent som overhovedet muligt. Og der betyder det selvfølgelig noget, om man kan få passet sine børn, så man kan komme på arbejde. Og der ved vi, at i mange familier, der er der også et knæk der i midten af folkeskoletiden, hvor der er nogle børn, der lettere kan være hjemme end andre. Så der er flere forskellige hensyn. Men her og nu står vi altså et kritisk sted på epidemien, og derfor har vi truffet de beslutninger, vi har.

Værsgo.

 

Andreas Riise, Dagbladet Folkeskolen: Da man nedlukkede i Nordjylland, der friholdt man 9. klasser, fordi de jo skulle til afgangseksamen til sommer.
Det har man valgt ikke at gøre her.
Og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, kalder det over for os ret frustrerende, at der hele tiden sker småændringer i forhold til, hvad det er, man lukker ned, når man lukker ned på skoleområdet.

Så hvorfor har man ikke valgt at friholde de 9. klasser, der skal til eksamen i de her kommuner, når man gjorde det i Nordjylland?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jeg ved ikke, om jeg kan svare konkret på forskellen. Altså, vi drøfter jo også løbende de her ting med Børne- og Undervisningsministeriet, så vedrørende det konkrete spørgsmål kunne jeg måske henvise dertil, hvis det er okay.
Men altså som sagt, jeg vil gerne gentage – vi er meget bekymrede i forhold til udviklingen, og vi skal også tænke på, det er et betydeligt højere smittetryk, vi ser i de 38 kommuner, end det var i Nordjylland, så det er sådan det sundhedsfaglige bagtæppe.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi til Kristeligt Dagblad.

 

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Juleaften er mellem en tredjedel og en fjerdedel af danskerne, der går i kirke. I har ikke sagt noget om, hvorvidt der bliver julegudstjenester i år.
Bliver der det?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, jeg giver lige ordet videre til Søren i første omgang.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det gør der bestemt. Og det kan man jo gennemføre, men altså, vi forlænger jo de her både krav og anbefalinger omkring forsamlingsstørrelseplus vores anbefalinger om mindst to meters afstand, hvis man gerne vil afsynge salmesang eksempelvis, ligesom der jo er nogen anbefalinger og krav om, hvor mange man kan forsamles indendørs i kirkerne. Og jeg har i øvrigt noteret mig, at rigtig mange folkekirker jo allerede er godt i gang med planer for nye måder at holde julegudstjenesterne på i en coronatid.
Så jeg tror, at man vil opleve, at kirkerne er åbne, men på andre måder, end at man er vant til.

Og jeg har også været til julegudstjenester i mit liv, hvor vi sad som sild i en tønde, og knapt nok kunne trække vejret, når vi var igennem de salmer, der skulle afsynges. Og sådan nogle julegudstjenester kommer vi jo ikke til at se i Danmark i år.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Værsgo Henrik.

 

Henrik Hoffmann-Hansen, Kristeligt Dagblad: Men man lukker jo for sportshaller og indendørsaktiviteter. Jeg har forstået, der er mange kirker, der faktisk prøver at indrette julegudstjenester netop i sportshaller og lignende. Hvordan kan det være, det kan lade sig gøre, hvis man ikke må have andre arrangementer netop der.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Altså vi kommer til at lukke ned for sports- og fritids- og kulturaktiviteter. Vi ved jo godt, at kirken er et særligt rum, det har vi i øvrigt også efterstræbt at tage hensyn til undervejs i hele epidemien.
I forhold til hvordan konkret gudstjenesterne kan afholdes, der bliver vi nødt til at henvise til Kirkeministeriet, men generelt vil jeg sige, at julen er jo en kristen højtid. Og vi ved godt, at det har betydning for mange mennesker, og det gælder i øvrigt også mig selv, der plejer at komme i kirke juleaften, at vi også kan mødes i de rammer. Men som Søren Brostrøm lige har sagt må man jo også lægge til grund, at det bliver ikke på samme måde, som det plejer at være.

Værsgo.

 

Anders Hjort, Nordjyske: Jeg har et spørgsmål til Mette Frederiksen.
Nu ved jeg ikke, hvor statsministeren selv skal holde jul henne i år, men hvis det skulle være i Aalborg, hvordan vil du så forholde dig til det.

Og skal alle indbyggerne i Nordjylland, som jo lige har været igennem en ret lang nedlukning, forholde sig anderledes til julen end ellers, og hvad skal de egentlig gøre?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, altså hvis vi tager mig som et konkret eksempel, som bor i hovedstaden og derfor er underlagt den her nye geografiske nedlukning, så gælder der det, som Søren Brostrøm lige sagde tidligere – nemlig, at hvis vi flytter os som familie til Nordjylland, hvor vi plejer at være, når det er jul, så skal vi overholde de restriktioner, der gælder i vores hjemkommuner, og det vil sige, at – nu bliver det meget personligt og meget konkret, men jeg vil godt kunne være i familiens sommerhus eller et andet sted i Nordjylland, men det er uden at gå i biografen i Aalborg. Det er uden at gå på restaurant i Hadsund. Det er uden at gå ud og høre en koncert i Frederikshavn, hvis der er sådan en imellem jul og nytår. Så jeg vil skulle overholde de restriktioner, der gælder i den kommune, jeg bor, men der bliver ikke et ind- og udrejseforbud imellem kommunerne i Danmark, som det blev sagt tidligere.

Når vi så kigger på Nordjylland specifikt, så går det rigtig godt nu i Nordjylland i forhold til håndteringen af corona. Og der er ikke Nordjyske kommuner, der er inkluderet i de fornyede restriktioner – altså, de her ekstra restriktioner vi melder ud. Der gælder de landsdækkende restriktioner – altså eksempelvis forsamlingsforbud på ti personer osv.

 

Anders Hjort, Nordjyske: Så kan man så sige, at pressemødet her startede med nogle ret alvorlige advarsler fra både Sundhedsstyrelsen og fra Statens Serum Institut, som fortalte om nogen internationale undersøgelser … hvad skal man kalde det … nogen syn ind i, at det kan blive rigtig, rigtig slemt med julen, hvis vi rejser for meget, hvis vi er for mange sammen.

Hvorfor gælder de her restriktioner så egentlig kun 38 kommuner i Danmark?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver ordet til Henrik.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Jamen, det er, fordi vi ønsker at lave den her indsats lige præcis der, hvor smitten er allerhøjst. Og der er en meget, meget nøje sammenhæng med der, hvor der er øget indsats på nuværende tidspunkt – og der, hvor smitten er høj.

Det er klart, vi vil følge de her tal meget, meget nøje og holde øje med, om der bliver øget smitte i andre kommuner, og så vil indsats eventuelt kunne følges op yderligere i de områder.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror i hvert fald, vi kan nå et spørgsmål mere.

Værsgo.

 

Signe Løntoft, Altinget: Første spørgsmål er til Magnus Heunicke. Og det er – på sidste uges pressemøde, så sagde sundhedsministeren, at på det tidspunkt var der ikke sådan rigtigt pres på sygehusene. Hvordan er situationen på landets sygehuse lige nu?
Har man for eksempel måtte aflyse planlagte operationer på nogen af sygehusene i de berørte regioner?

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, men altså for det første, befolkningen kan være coronatrætte, men man er jo også virkelig hårdt spændt for på vores sygehuse, og det gælder alle medarbejdergrupper, som gør en kæmpestor indsats og som jo, udover at håndtere epidemien og alle de omskiftelige ting, der har været der, plus alt det med værnemidler, jo også har skullet høvle puklen af hele vejen frem mod den 1. januar, hvor patientrettighederne træder i kraft igen. Og de træder i kraft igen, og der er ikke planer om, at de ikke skal træde i kraft. Så vores ventetidsgaranti, udredningsgaranti træder i kraft igen.

Der er nogen hospitaler, som har lavet nogen mindre justeringer i forhold til planlagte operationer, og det vil vi se også fremadrettet. Og så har de planer for, hvordan de skal opgradere og det vil sige konkret få flere senge i de her coronaafsnit på de forskellige hospitaler, og det er de i gang med at gøre bredt set over mange steder i Danmark.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så sidste spørgsmål fra Altinget.

 

Signe Løntoft, Altinget: Tak for det.

Og det er til statsministeren. Det er et andet coronarelateret spørgsmål, som vi siger her, men som vi ikke har kunnet få svar på i Sundhedsministeriet eller Statsministeriet.

For en måneds tid siden sagde statsministeren i Folketinget, at regeringen vil starte forfra med en ny epidemilov og gå efter en bred aftale. Men regeringen har ikke sådan formelt trukket sit lovforslag tilbage, og støttepartierne har været indkaldt til forhandlinger, men ikke de øvrige partier.


Jeg vil bare gerne høre, hvad er planerne fra regeringens side med hensyn til forhandlinger om epidemilov?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver ordet til Sundhedsministeren.

 

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, fordi det er jo mig, der står for de forhandlinger.

Planerne er, at vi indkalder alle Folketingets partier, og de er indkaldt, og der er et møde, så vidt jeg husker, i morgen tidlig, i hvert fald i morgen har vi et møde i Sundheds- og Ældreministeriet, hvor vi drøfter det reviderede forslag til en epidemilov. Og min ambition er den samme – nemlig, at vi forhåbentlig kan få en bred aftale om en epidemilov, som skal kunne vare i årtier fremover, så kommende regeringer, der står i akutte sundhedskriser, ikke skal ud i hastelovgivninger. Men altså en robust og god lov, som også adresserer parlamentarisk kontrol, og som altså kan bruges også i de kommende sundhedskriser.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt. Det var, hvad vi nåede i dag.

Tak, fordi du har lyttet med og set med.

Vi går en hård tid i møde, men vi har gjort det før i Danmark, og fra alle os til alle jer en meget, meget kraftig opfordring til, at vi får den smitte ned nu, så vi kan holde en god jul med hinanden.

Tak for i dag.