Pressemøde

Pressemøde onsdag den 14. september 2022

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemøde, hvor vi i dag vil præsentere yderligere hjælp til mange af de danskere, der er presset på grund af rekordhøje priser på energi.

Det forslag, vi lægger frem i dag, og som vi præsenterer her på pressemødet vil lægge loft over danskernes energiregninger her til vinter. Det er et blandt flere forslag, som regeringen kommer med i den kommende tid.

Putins brutale krig i Ukraine har som bekendt fået priserne på el og gas til at eksplodere. Inflationen er den højeste i næsten 40 år. Europa og Danmark står midt i en energikrise.

Det, at opvarme sin bolig, tage et brusebad, tænde for ovnen, bruge vaskemaskinen, det er pludselig blevet voldsomt dyrere, endda på meget kort tid. Og det gør ondt i rigtig mange danske familiers økonomi. Det vil kun blive værre i den kommende tid, når vi kommer ind i den kolde og mørke vinterperiode. Og rigtig mange danske familier kommer til at opleve, at udgifterne både til strøm og varme kan stige med flere tusinde kroner om måneden.

Oveni det er priserne ude i nogle meget store udsving, det gør det meget, meget svært for de fleste familier nu at lægge et budget, som man kan regne med og stole på.

Det er ikke kun husholdningerne, der er ramt af stor økonomisk usikkerhed, det er virksomhederne også. Små erhvervsdrivende oplever lige nu, at deres energiregninger er blevet mangedoblet. Hvis købmanden i et lokalsamfund i Danmark må dreje nøglen om, fordi han ikke kan betale regningerne, så er det ikke kun et problem for købmanden og hans familie. Det risikerer også at få meget, meget store konsekvenser for små byer og lokalsamfund i hele landet. Og der vil også være andre dele af samfundet som kommer til at mærke de stigende energipriser.

Jeg forstår fuldstændig, og vi forstår fuldstændig, at rigtig mange mennesker er rigtig bekymrede nu. Jeg tror, der er mange, der spørger sig selv og familierne rundt om middagsbordet, hvad er det for en vinter, vi kommer til at kigge ind i. Kan vi overhovedet få enderne til at nå sammen. Vi deler den bekymring 1:1.

Vi har fra starten sagt, at vi ikke kan skærme alle danskere og hele Danmark for konsekvenserne af Putins krig. Og vi vil hele vejen igennem være tvunget til at lave afvejninger i forhold til de tiltag, vi laver, så vi påvirker og skubber til inflationen mindst muligt.
Men vi kan altså heller ikke bare se på, at der vil være danskere i denne her vinter, der ikke kan betale for deres strøm og for deres varme.

Vi er smerteligt bevidste om, at jo lavere indtægt man har, jo mere rammer det her, jo hårdere rammer det prisstigningerne, og derfor har vi allerede besluttet, at de der har sværest, ved at få økonomien til at hænge sammen, skal have en håndsrækning. Det gælder blandt andet jer, der er hårdest ramt af gasregningerne, de ældre med færrest penge, overførelsesmodtagere, ligesom I ved, vi har valgt at afbøde huslejestigningerne.

Det, vi vurderer, der er nødvendigt nu, det er det mest vidtgående, kan man sige, det er, at familierne kan få et overblik over, hvordan priserne kommer til at udvikle sig, så man kan føle sig økonomisk tryg ind i vinteren og få lagt et budget, som man kan regne med. Derfor foreslår regeringen et loft over den pris på el og gas og fjernvarme, den enkelte familie skal betale denne her vinter. Det betyder, at hvis prisen på gas eller fjernvarme kommer over den pris, der var gældende sidste efterår – altså i 2021, så vil man kunne udskyde betaling af det overskydende beløb til et senere tidspunkt og afdrage det over flere år, hvor forventningen er, at priserne igen vil være faldet.
Det vil betyde, at den enkelte familie kan få lagt et budget med nogen af de store poster lagt fast, så man ved, hvad man har at regne med. Og det betyder også, der vil være en vished om, hvor høj en pris man maksimalt skal betale.

Denne her ordning arbejder vi nu på at få udvidet til også at omfatte virksomheder – små og mellemstore virksomheder. Vi har ikke en endelig model klar endnu, men vores klare mål og anbefalinger til Folketinget vil være, at vi også finder en løsning her.

Der gælder nogle særlige forhold i forhold til fjernvarmesektoren, som vi også arbejder på at finde en løsning med – altså, den branche, der gælder der.

Regeringen er allerede i gang med at repræsentere det her foreslåede for Folketinget, og forhandlingerne er gået i gang med det samme. Det uddyber vi om lidt.

Jeg skal sige, der er en lang række juridiske udfordringer her. Det er vigtigt, at energibranchen bliver involveret. De nødvendige lovhjemler skal tilvejebringes og lovgrundlaget skal være på plads.

Det vil også være nødvendigt med hastelovgivning, hvis det her forslag skal realiseres – og ikke mindst, hvis det skal nå at virke i løbet af den her fyringssæson.

De problemer, som danske husholdninger kæmper med lige nu – voldsomt stigende energipriser og inflation, det er ikke noget vi i Danmark står alene med – langt fra. Det gælder i hele EU. Og vi er i en meget tæt dialog med de andre europæiske lande.

EU-Kommissionen vil senere i dag fremlægge forslag til hastetiltag til at håndtere situationen på elmarkedet, det synes vi er positivt, og det er i øvrigt noget, vi har presset på for sammen med bl.a. Sverige og Finland.

Lad mig bare afslutningsvis slå fast, at det vi lægger frem i dag, det kan ikke stå alene. Vi følger denne her udvikling tæt, og vi vil i den kommende tid præsentere yderligere initiativer, som skal aflede de værste konsekvenser af de stigende priser, og dermed få hjulpet danskerne godt igennem den vinter, vi står overfor.

Det var ordene som indledning fra min side.

Så er det finansministeren, værsgo!

Finansminister Nicolai Wammen: Tak for det. Lige nu der oplever vi de højeste prisstigninger i næsten 40 år. Og i august måned, der lå inflationen på 8,9 %. Det er ganske enkelt dyrere at varme hjemmet op, tanke bilen og købe ind i supermarkedet.
Og der er ingen tvivl om, at inflationen er den helt store udfordring for dansk økonomi og danske familier lige nu.

Prisen på gas og almindeligt elforbrug er mere end fordoblet i løbet af 2022, og det er noget der rammer danskerne rigtig hårdt på pengepungen.

Nu er vi der, hvor efteråret så småt begynder, og det betyder også, at der snart bliver tændt for varmen, og der vil blive stillet på termostaterne i stuen. Og det er især de høje el-, gas- og fjernvarmeregninger, som giver grimme overraskelser og presser de danske hjem. Og det er noget, som jeg tror, der giver talt om ude ved rigtig mange middagsborde netop nu. Og derfor foreslår vi i regeringen, som også statsministeren var inde på et loft over energiregningerne, så danskerne får mulighed for at indefryse ekstraudgifterne ved de høje energipriser. Og på den måde kan vi tage noget af byrden af skuldrene derude, men det er samtidig vigtigt at sige, at det her initiativ ikke kan stå alene.

Vi forventer, at denne her ordning, hvis den bliver fuldt udnyttet, vil have et omfang på ca. 45 milliarder kroner. Det er en ordning, som er meget økonomisk ansvarlig, men som samtidig også giver en håndsrækning til, at man i en svær tid kan få sin økonomi til at hænge bedre sammen.

Som også statsministeren var inde på, så er det her noget, vi meget gerne vil have hurtigt på plads med Folketingets partier, og jeg vil derfor sammen med både klimaministeren og erhvervsministeren invitere til møder i Finansministeriet, og jeg forventer, at vi kan have de første møder allerede i morgen aften.

Det her kræver, at alle er i arbejdstøjet, og at vi finder løsninger med hinanden. Det er noget, der påvirker alle danske hjem, og derfor er det også noget, regeringen tager dybt alvorligt.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Erhvervsministeren!

Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!

I alle danske familier, der kan man mærke de stigende energipriser. De stigende priser på el, gas og fjernvarme slår igennem på alle husholdninger. Men det slår også igennem ude i virksomhederne, hvor købmanden er nødt til at have køledisken eller frysedisken til at køre døgnet rundt, og hvor bagerne bruger energi på at bage deres brød. Eller i industriproduktionen, hvor det kræver energi at holde hjulene kørende.

Man mærker det også i vores kultur- og foreningsliv, hvor regningerne også er blevet dyrere.

Derfor vil denne her indefrysningsordning, som vi nu foreslår, den vil kunne give en bedre tryghed i både familierne, men også i de mindre virksomheder og i vores kultur- og foreningsliv, hvor vi har gode erfaringer tilbage fra coronatiden med også at hjælpe der.

Det, vi helt konkret foreslår, det er at lægge et loft, der som udgangspunkt betyder, at den energipris, du gav sidste efterår, den bliver så den samme i år. Det, som lægger sig over loftet på din regning, det vil du kunne indefryse og dele op i mindre bider og betale tilbage over de næste år eller hurtigere, hvis man har mulighed for det og lyst til at gøre det.

Det betyder samtidig, at hvis man forbruger mere energi – ja, så skal man stadigvæk betale for strømmen – regningen er der sådan set stadigvæk, men det kan gøre en meget stor forskel for mange danskere og mange små virksomheder at få muligheden for at sprede den her udgift ud over de næste år.

Vi lægger op til en frivillig model, man kan bruge, hvis man ønsker det og har brug for det. Og det kommer til at foregå på den måde, at vi som stat stiller penge til rådighed for energiselskaberne, og dermed betyder det også, at det vil blive dit eget energiselskab, du skal gå til. Det er dit eget energiselskab, der bliver indgang til ordningen for at få indefrysningen på plads.

Som udgangspunkt foreslår vi, at det her prisloft skal vare et år, og det betyder som sagt, at den del af prisen, der ligger over loftet i løbet af det næste år, det kan blive frosset inde i en periode, hvor man så kan betale tilbage over de år, der ligger foran os.

Når det år er gået, så vil vi selvfølgelig gøre status over udviklingen i energipriserne.

I forhold til en konkret tidsplan, så håber vi selvfølgelig, at denne her ordning kan træde i kraft hurtigst muligt. Vi er også opmærksomme på, at for eksempel på fjernområdeområdet er det mere komplekst, end det er det på el og gas, men jeg vil sige, vi har allerede et rigtig godt samarbejde og har en rigtig god dialog med hele energisektoren, så derfor er vi fortrøstningsfulde.

Så nu går vi i gang med de politiske forhandlinger, så vi kan få lovgivningen på plads, og få hjælpen ud og virke så hurtigt, som det overhovedet er muligt – både til forbrugere, til virksomheder og til vores kultur- og foreningsliv i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen!

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Tak for det!

Dagens udspil skal ses i sammen hæng mellem det udspil som EU-kommissionsformanden præsenterer i dag omkring en ny regulering af elmarkedet.

Vi kender ikke alle detaljerne i det udspil nu, men det ser heldigvis ud til, at det kommer til at lægge sig tæt op ad det, som bl.a. Danmark har arbejdet for. Og det vil først og fremmest sige, at det skal føre til lavere energipriser. Lavere energiregninger for både private forbrugere og erhvervsliv.

Den måde man konkret kommer til at gøre det på bliver at lave en form for indsigtsloft for elproducenterne. Det er sådan i dag, at prisen på el fastsættes de facto efter prisen på gas, så det vil sige, der er altså andre former elproducenter, som har fået en overnormal profit, og det er den profit, vi gerne vil omfordele dele af tilbage til forbrugerne.

Men det er ikke kun på el og gas, at vi oplever stigende priser. I Danmark ser vi også tendensen, når det handler om træpiller. Og dertil kommer, at der meget nemt til vinter kan opstå en decideret forsyningssikkerhedsproblematik, fordi der simpelthen ikke er træpiller nok på markedet, og derfor så igangsætter vi også her en række indsatser.

For det første, så etablerer vi et kriseberedskabssamarbejde mellem myndighederne, KL og branchen, som skal følge situationen meget specifikt og vil løbende komme med anbefalinger til regeringen i forhold til, hvad vi må gøre for at afbøde situationen.

For det andet er vi via ambassader og myndighedssamarbejde med andre lande ved at afsøge verdensmarkedet for træpiller, som kan hjælpe de danske importører.

For det tredje ønsker vi i regeringen at ejere af et træpillefyr skal have samme muligheder som gas og oliefyrsejere for at få støtte til at skifte deres fyr ud og i stedet få en varmepumpe på abonnement.

Og endelig, så har branchen efterlyst, at de får bedre muligheder for at købe træpiller på samme vilkår som resten af EU’s lande. Det er sådan i dag, at vi har særregler i Danmark i forhold til bæredygtighed, og de regler dem foreslår vi midlertidigt at suspendere for træpiller til private, ikke træpiller til kraftværker, men træpiller til private.

Slutteligt vil jeg ganske kort informere om, at de tiltag, for at spare på energien i det offentlige, som vi præsenterede i sidste uge, de nu er igangsat, og at der altså allerede nu heldigvis er tiltag derude der bevirker, at vi sparer på værdien i Danmark, ligesom den kampagne, der skal ruste danskerne til bedre at kunne spare på energien hjemme i det private, også er sat i gang. Tak.

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Vi starter med DR!

DR: I kalder det et loft, ligesom I havde et loft over huslejestigningerne, men er det en eller anden form for opfordring til, at danskerne de kan skabe en gæld til det offentlig, som de så skal bruge flere år på at betale tilbage.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg mener først og fremmest, det handler om at få skabt noget tryghed, for den vinter vi går ind i. Det, der er situationen i rigtig mange danske familier, det er, man ikke aner, hvad det er for en regning, man kommer til at modtage. Man ved bare den bliver højere, og den bliver meget højere en det man har oplevet. Og dermed er det blevet nærmest umuligt at lægge et budget og have en almindelig budgetkonto. Det tror jeg er noget rigtig, rigtig danske familier ellers bruger som en væsentlig del af at have styr på deres økonomi. Så for os handler det om at skabe vished og noget tryghed for med det her loft, at den pris, du kommer til at betale, den er sammenlignelig med det, der skete i efteråret sidste år.

Så indefryser man den stigning, der er. Som det blev sagt før, så er forventningen jo, at vi på trods af, vi ikke i det kommende år bliver ved med at se, at priserne bare stiger og stiger og stiger. På et eller andet tidspunkt vil de finde et leje, og der kan man så begynde at afbetale det, man måtte have indefrosset. Så det, der er vores ønske, det er at skabe en tryghed og en vished, så man kan få lagt et budget, som man kan regne med.

DR: Man der er vel ikke nogen garanti for, at der ikke også næste år er brug for en lignende model, så mange tusinde familier vil ophobe en gæld, som kan blive relativ uoverskuelig at betale tilbage inden for en årrække.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kan lige tage klimaministeren i forhold til forventningerne på prisen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Ja altså, nu skal vi først lige præcisere, hvor det loft ligger. For så vidt angår gas, så er det 15,45 kr. pr. kubikmeter. Varmepumpe og elpaneler er det 1,87 kr. pr. kilowatthour. For fjernfarme er det 1,44 kr. pr. kilowatthour, og for el og belysning mv. 2,99 kr.
Det vil altså sige, at vi taler om et betragtelig lavere niveau end det, vi kan se ind i – med de forskellige prognoser, der ligger.

Når det ikke er helt nemt at sige præcist hvordan, at priserne ser ud næste år, så er det jo, fordi det er så volatilt, som det er. Vi har jo bare set inden for den sidste måned, hvordan priserne først er steget meget markant, og så faldet ganske markant igen. Men vi må altså nok sige, at med den sikkerhedspolitiske situation, der er i Ukraine, så er det ikke vores forventning, at i hvert fald her den førstkommende fyringssæson, at priserne ikke vil fortsætte med at være ganske høje. Hvad der sker om et år, det er alt, alt for tidligt at sige noget om endnu.

DR: Jeg har et spørgsmål, du var inde på det, Dan Jørgensen, omkring EU’s udmelding omkring klima og energi og så videre. Du nævnte også, at det her med, at der måske skal komme et loft over den profit som eksempelvis vindmølleproducenter eller strømproducenter de leverede, som om de og gøre regningen mindre ude hos forbrugerne. Risikerer man ikke at skabe mindre incitament for, at de der producerer grøn strøm, at de bliver ved med det, når de ikke kan tjene nødvendigvis lige så meget, som de kunnet hidtil.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Der vil stadigvæk være meget, meget god ræson i at investere i vedvarende energi, det er vist ikke blevet mindre i den her situation, og sådan vil det selvfølgelig også være fremover.
Det, vi taler om nu, det er jo decideret overnormale profitter, fordi elprisen er fastsat de facto efter gasprisen, så er der altså producenter af energi – det kan være vedvarende energi, det kan også være andre typer på energi, hvor differencen, imellem hvad omkostningerne er, og hvad indtjeningen er, er så stor, at vi synes, det er rimeligt at bruge den overnormale profit til at sænke priserne generelt.

Statsminister Mette Frederiksen: TV 2!

TV 2: … mikrofon … Mette Frederiksen, hvis en dansk familie vælger at udsætte toppen af deres regning, som vi snakkede om – lægge et loft over, når de så står om et par år og skal til at betale tilbage, står i en situation, hvor den ene måske er gået ned i løn, og den anden er blevet arbejdsløs.
Hvad gør de så – altså, har vi ikke bare skubbet problemet et par år frem, fordi så ville de jo ikke kunne betale tilbage.

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren!

Finansminister Nikolai Wammen: Det, vi lægger op til her er jo at sige, at det er et tilbud til danskerne om, at man i stedet for at skulle betale en kæmpe regning på en gang, så får lov til at fordele den udover nogle år, og dermed jo også bedre kan få ens budget til at hænge sammen.

Og det er også klart, at danskerne står i en svær situation, for det er jo ikke alene energipriserne, der påvirker – det er jo en inflation, der generelt rammer hårdt.
Og som jeg sagde i august var tallet 1,9 %. Så det her er ikke et forslag, der løser alle problemerne. Det er et forslag, der giver mulighed for mere tryghed ude i den enkelte familie, at man ikke ser ind i en vinter, hvor man på en gang skal betale en kæmpe stor regning, som er meget højere end det, man normalt har skulle betale, men at man kan få lov at fordele den ud over de efterfølgende år. Det synes vi er fornuftigt og et godt initiativ.

TV 2:  Men det giver vel kun mere tryghed nu og her. Det kan vel være en rigtig, rigtig ubehagelig situation man står i når man på et tidspunkt skal til at betale tilbage, hvis man, som jeg nævnte før, står i en anden økonomisk situation, har en mindre indtægt til den tid.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Det er rigtigt, at man skal huske på med det her, så er det ikke sådan, at man ikke skal betale pengene tilbage, havde jeg nær sagt, det er bare også en virkelighed for rigtig mange danskere lige nu, at man kan se ind i  til vinter, nogle energiregninger, som er helt enorme, og det vil give mulighed for med det her initiativ, det er, at man i stedet for at skulle betale det på en gang, så kan  få lov at fordele det ud over flere år. Og så siger det sig selv, at hvis ens økonomiske situation ændrer sig til det dårligere – jamen, så er det sværere. Og hvis man får et job, hvor man tjener mere – jamen, så er det en bedre situation, man står i.

TV 2: Men altså danskernes regninger er vel ikke blevet 1 øre lavere, hvis det I står og foreslår her bliver til virkelighed. Så risikerer vi vel bare at stå i en situation om et par år om, hvis … det er jer, der er regering … skal holde et lignende pressemøde … vi skubber vel bare problemet.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror, det er vigtigt at se det her som et initiv blandt flere. Der er lavet en målrettet hjælp på varme. Der er lavet en målrettet hjælp til pensionister, andre på overførselsindkomst, og der er lavet et loft, eller vi er i gang med at få besluttet et loft over huslejestigninger. Og allerede i dag vil vi gerne varsle, der kommer yderligere initiativer. Vi kan ikke holde alle skadefri. Det kommer vi ikke til på noget tidspunkt. Det er der ikke noget land, der kan. Og det der er så djævelsk med inflation, det er, at vi i virkeligheden risikerer at gøre tingene værre, hvis vi gør for meget på det forkerte tidspunkt. Og derfor er vores vurdering, at med de stigninger, som helt almindelige familier kan kigge hen imod, så er der en reel risiko for, at der er nogen, der faktisk ikke ville have råd til at betale deres regning – nøjagtigt, som vi ser det nu med en række små virksomheder, små erhvervsdrivende – ikke mindst i provinsen, i landdistrikterne, som for deres vedkommende allerede har drejet nøglen rundt. Det kigger vi på, om vi på en eller måde kan hjælpe dem tilbage, eller risikerer at gøre det i løbet af den her vinter.
Vi bliver nødt til at få så mange igennem det her, som det overhovedet kan lade sig gøre, og noget vil være målrettet direkte hjælp. Vi kigger på yderligere initiativer.
Her og nu handler det også om at få skabt en tryghed for, at det budget kan blive lagt, så vi får så mange som overhovedet muligt godt igennem.

TV 2: Men hvorfor kommer I her i dag ikke med noget, der rent faktisk sparer danskerne får penge og ikke bare udskyder den her regning?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, for det første har vi jo allerede …

TV 2: … jamen, noget nyt tænker jeg!

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, men … der er flere ting at sige til det.
Det hele er, at vi sidder nu og arbejder på yderligere initiativer, så der kommer mere. Men tingene skal jo finansieres, og det skal foregå på en måde, som er økonomisk ansvarlig, og hvor vi i virkeligheden ikke gør tingene værre, hvad angår inflationen og dermed skaber endnu større problemer især for dele af samfundet.

Så der kommer yderligere initiativer. Men her og nu er det vores vurdering, at vi bliver nødt til at få skabt noget tryghed omkring familiernes økonomi og de små virksomheders økonomi. Og det kan også være et lokalt foreningsliv og andre.

Det sikkerhedsnet, som man kan huske det under coronatiden, hvor vi jo også lavede nogle hjælpepakker, som handlede om at få folk igennem den krise vi stod i på det tidspunkt, det er jo selvfølgelig i høj grad også det, vi er inspirerede af.

Berlingske!
… Jyllands-Posten og så Børsen bagefter!
… Så tager vi Børsen.

Børsen: I forhold til jeres forslag om loft her, hvor lang afdragsperiode forestiller I jer, man kan afdrage gælden over?

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren!

 

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, det er jo noget af det, vi gerne vil drøfte med de politiske partier, men vi tænker os, at eksempelvis fem års afdragsperiode kunne være et fornuftigt udgangspunkt. Der er også forskellige EU-regler, vi skal være opmærksomme på her, så et godt bud på det kunne være cirka fem års afdragsperiode.

Børsen: Forrentningen – hvad skal den være?

Finansminister Nicolai Wammen: Det er også noget af det, vi vil drøfte med de politiske partier, men der vil være en beskeden forrentning lagt ind, og der er jo også, kan man sige en risikopræmie i den forstand, at der ville formentlig være mennesker, der af den ene eller den anden grund ikke vil kunne betale tilbage, når vi kommer dertil. Og derfor er det også forventningen, at den her ordning vil koste statskassen ca. 300-400 millioner kr. om året.

Børsen: Og så i forhold til EU’s forslag, som jo faktisk er ved at blive præsenteret nærmest samtidig med, at I står her. Dan Jørgensen, der forstår vi, at EU-Kommissionen ikke alene foreslår et prisloft, som det er blevet kaldt, altså over indtjeningen, men også en særskat på profitterne for 2022.
Hvad er den danske regerings holdning til sådant et forslag?

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Jamen, hvis det du referer til er den særskat på de fossile ...

Børsen: Ja, på ...

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Altså, der er to ... der er den generelle tilgang, som handler om dem, som tjener ekstra nu, og der har været en anerkendelse fra Kommissionens side, hvis jeg har forstået det korrekt af, at det i nogen grad vil ramme netop energiproducenter hårdere end fossilbaserede energiproducenter, og at man derfor skulle på en eller anden måde lave en form for ligestilling. Og det er vi også tilhænger af at støtte op om. Jeg kan ikke gå så langt ned i detaljeringsgrad i det, fordi vi ikke har set det endelige forslag endnu.

Børsen: Og så bare lige et sidste spørgsmål: Det her prisloft er det noget, der skal være klart, inden du udskriver valg Mette Frederiksen?

Statsminister Mette Frederiksen: I vores optik er det vigtigt at få det her på plads så hurtigt som overhovedet muligt, inden vi kommer ind i den rigtige fyringssæson, og derfor indledes forhandlingerne i morgen, og vi håber på så hurtig en aftale som overhovedet muligt, og som jeg sagde det indledningsvis, så er der en række juridiske forhold, der skal afklares. Der er en lovhjemmel, der skal på plads. Der skal hastelovgives i Folketinget. Så ja, vi håber på at få en aftale på plads så hurtigt som overhovedet er muligt, så danskerne også får denne her vished. Jyllands-Posten…

Jyllands-Posten: I siger, det er meget komplekst og kompliceret, og der er EU-regler, og der er hjemler, der skal på plads. Når man kigger på sin energiregning, så er der en ting, som fylder rigtig meget – det er momsen, den kunne I sænke midlertidigt, afskaffe midlertidigt for at give et pusterum i privatøkonomien. Hvorfor foreslår I ikke det?

Og det kan man jo godt gøre, uden det puster til inflationen, hvis man finansierer det på forskellig vis.

Finansminister Nicolai Wammen: Som også statsministeren var inde på, så har vi jo taget en række initiativer til at hjælpe nogen af de danskere, der har været hårdest ramt. Det har vi bl.a. gjort ved, at ca. 400.000 husstande får 6.000 kr. At vi til de pensionister, der modtager ældrechecken, har kunnet give et beløb, en håndsrækning, på 5.000 kr. skattefrit, og også yderligere tiltag.

Og det her er så endnu et skridt på vejen for at give mere tryghed for danskerne. Men vi kommer også til at se, at regeringen vil komme med yderligere initiativer, som det også blev nævnt for et øjeblik siden. Vi kigger på forskellige ting, der kan gøres, og det, der er vigtigt for os, det er, at vi gør det på en klog og ansvarlig måde, hvor vi ikke skubber unødigt til inflationen, men hvor vi samtidig også kan hjælpe danskerne. Og der er i dag et meget initiativ, som vi præsenterer nu, og så vil der også komme yderligere fra regeringens side i den kommende tid.

Jyllands-Posten: Og spørgsmålet var, hvorfor kommer I ikke med noget på momsen i dag? Det blev der vist ikke svaret på!

Finansminister Nicolai: Ja, fordi vi i dag kommer med vores forslag til en indefrysningsordning i størrelsesordenen for forbrugerne op til cirka 45 milliarder, og dertil kommer så de initiativer vi ville skulle tage i forhold til erhvervsliv og kultur- og foreningsliv. Så det er et meget stort skridt, vi tager i dag, men vi siger også, at dermed slutter vejen ikke, der vil komme yderligere skridt.

Jyllands-Posten: Kan det også være momsen?

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen jeg tror ikke, vi kommer det nærmere i dag, hvad det vil være, at vi vil komme med en yderligere indsats.

Jyllands-Posten: En sidste ting er – vi har hørt statsministeren sige, at hun er … en gang sagde, hun var socialdemokrat, før hun var grøn. Så sagde hun, nu var hun både rød og grøn. Og de her stigende energipriser rejser jo det dilemma, hvad er vigtigst, et det den grønne omstilling, eller er det at skærme danskerne mod de stigende priser.
Vi hørte energiministeren sige nede i Bruxelles den anden dag. Vi er et sted, hvor hensynet til dem, altså folk der er pressede og må lukke, hensynet til dem vægter højere end klima- og miljøhensyn. Så hvad er vigtigst – er det den grønne omstilling, eller er det at skærme den danske danskerne for prisstigninger?

Statsminister Mette Frederiksen: Altså, hvis man ser på, hvad det er, vi har gjort i Danmark hen over de seneste måneder, så er vi jo heldigvis i fuld gang med begge dele. Det er ikke ret mange uger siden, vi stod på Marienborg med et Østersøtopmøde, hvor vi var gået sammen med landene – de baltiske lande, de skandinaviske lande, Tyskland og Polen i forhold til at udlede vedvarende energi på havet væsentligt. I maj måned holdt vi et stort Nordsøtopmøde i Esbjerg med samme formål – en kraftig forøgelse af havvind. Så vi fortsætter med vores høje klimaambitioner. Og det er også det, vi har lagt til grund i det, vi har sagt i EU. Altså, den sikreste vej at komme fri af Putins kløer, det er at komme væk fra de fossile brændstoffer. Det har et klimahensyn og et sikkerhedspolitisk hensyn.

Og så er der, og det er jo helt rigtigt, at i den situation, vi er i lige nu, der er det jo vores primære forpligtelse, at folk kan varme deres huse op. At man ikke står i løbet af vinteren og faktisk ikke kan betale sin regning. Og at vi i øvrigt har nogle lokalsamfund, som også er velfungerende på den anden side af denne her krise.

Så vi holder fast i vores klimaambitioner, men vi er smertelig bevidste om, at det der er udfordringerne for danskerne, det er nu, og det er en vinter, som vi forudser kan blive værre end det, vi allerede har mærket, og derfor de initiativer, vi lægger frem nu, det er nogen, der relaterer sig direkte til folks private økonomi.

Og så gør vi alt, hvad vi kan på den grønne dagsorden samtidig. Men vi kan ikke stå i en situation, hvor rigtig mange danskere siger, vi har simpelthen ikke råd til at betale vores husleje, vi kan ikke drive vores virksomhed. Så det er det, der har vores absolutte fokus her og nu.

Så det er klart, vi er jo også hele tiden optaget af, at folk kommer over på andre varmekilder, som også har et klimahensyn, og der må vi jo så også bare sige, at vi kommer ikke til at stille os op og sige, så må I bare skifte jeres varmekilder ud, fordi det ved vi jo godt for en dels vedkommende først kan lade sig gøre måske om et halvt år, eller hvornår det nu kan lade sig gøre. Så trygheden i forhold til at kunne betale regningerne, det er det, vi vægter meget, meget højt lige nu.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Jamen, men til det konkrete citat, det handlede jo om spørgsmålet, hvorvidt den nye regulering af EU’s elmarked primært havde et klimahensyn eller et prishensyn. Og det er jo åbenlyst, at det primært har et prishensyn. Hvis man bare kun havde et klimahensyn så ville man jo bare sig – jamen, det er rigtig godt, at priserne stiger så meget, at folk ikke har råd til at fyre, men det er det selvfølgelig ikke. Altså, det er jo mennesker der så i givet fald ville sidde og fryse rundt omkring i Europa, det er vi selvfølgelig ikke indstillet på. At vi så har en alenlang liste af andre ting, vi gør, som både er gode af hensyn til priser og af hensyn til den grønne omstilling, det er så en anden sag, som jo heldigvis er positiv.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi her over – første række!

Filip Kirkegaard, Klimamonitor: Danskernes elregninger og energiregninger og sådan noget har været noget, som mange har været vant til ikke at forholde sig til. Og det har kørt på PBS, og mange har ikke engang kigget og registreret, hvad de har betalt. Nu er der jo brug for, at vi forholder os til det. Vil I stille krav til, at det bliver synligt for energikunderne, at selvom de ikke skal betale en regning her og nu, at der er en regning, der vokser på sigt altså så, når man bliver oplyst om, hvad man kan … se henimod …

Nicolai Wammen: Ja, altså, det er klart, man skal selvfølgelig vide, hvor stor en del, det er, man så låner, og den gæld man i givet fald skubber foran sig. Det giver sig selv.

Filip Kirkegaard Klimamonitor: … kan skrue ned for varmen og tage trøjen på i stedet for …

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, præcist hvordan det bliver udspecificeret på regninger og kommunikation mellem elselskaberne, energiselskaberne og kunden er måske nok lidt tidlig at sige nu. Men jeg må sige i forhold til den bekymring, som du antyder, der kunne være, så tror jeg ikke vi behøver bekymre os for, at danskerne ikke godt er klar over, det er fornuftigt at spare på energi, fordi det mærker de jo virkelig selv i forhold til deres elregninger nu.

Statsminister Mette Frederiksen: Og man kan jo sige, vi har en priskrise, den er vi i fuld gang med at håndtere, men vi har jo også en forsyningskrise. Og derfor … det er jo ikke ret lang tid siden, at regeringen havde et andet pressemøde med den meget, meget klare … med det meget, meget klare budskab, at vi også i den offentlige sektor nu går foran og får skruet temperaturen ned. Der er ikke aircondition herinde i dag kan I måske mærke på jer selv – og en række andre initiativer. Og altså, jeg tror noget af det, vi vil starte med er vistnok lige nu er … handler om energi, og hvornår man skal vaske tøj og den slags. Så man kan sige alt, hvad vi overhovedet kan gøre som samfund og hver især for at få vores brug af energi ned, det skal vi gøre. Men vi skal samtidig sikre, at der er styr på, hvor stor en prisstigning danskerne ser ind i.

Ved siden af…

Lasse Danielsen A4 Medier: I siger, at det her det skal gøres økonomisk ansvarligt, men er det økonomisk ansvarligt at samtidig stille en masse offentligt ansatte et lønløft i udsigt, mens man skal passe på de her stigende priser.

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren!

Finansminister Nicolai Wammen: Det her forslag er økonomisk ansvarligt. Og det er de jo, fordi det, vi gør, er to ting. Vi siger til folk, at den kæmperegning de står til at få, den kan de få lov at betale over en længere periode. Men vi siger jo samtidig også, at regningen skal jo betales. Så det er jo ikke sådan, at man med det her bare kan bruge løs af energien, og så kommer der ikke en regning, men det gør, at der på et tidspunkt, hvor der er nogen, der reelt står og ikke vil kunne betale på en gang den regning, der kan komme, når man får regningen fra vinterens energiforbrug – de får en chance for at få det til at hænge sammen over en årrække. Og at de så derudover i forhold til vores økonomiske politik og vores syn på, hvordan vi skal rekruttere medarbejdere til vores velfærdssamfund også har en sideløbende debat omkring lønspørgsmål og arbejdsmiljø og afbureaukratisering. Jeg kan ikke se, de to ting ikke skulle kunne fint fungere ved siden af hinanden.

Lasse Danielsen A4 Medier: Men det er også at skabe store forventninger, især hos mange forhold … offentlig ansatte generelt, at der er blevet snakket om, at der skal ses på en øget løn til dem. Skal de være bekymrede for, at de kroner, der bliver sat af til, at de skulle have mere i løn, kan blive brugt på at skulle afbøde de her stigninger. Nu snakker I om, at I vil præsentere yderligere tiltag også.

Finansminister Nicolai Wammen: Det, vi er optaget af som regering, når det gælder inflation, det er, at vi kan hjælpe danskerne samtidig med, vi gør det på en økonomisk ansvarlig måde. Det er det, der har været den røde tråd hele vejen igennem, og det vil det også være fremadrettet. I forhold til diskussionen omkring arbejdsvilkår og løn og andet, det er ikke noget, der bliver påvirket af det initiativ, vi tager her.

Lasse Danielsen A4 Medier: Så der er både til lønstigninger og …

Finansminister Nicolai Wammen: Der er ikke nogen sammenhæng mellem, at vi går ud og giver mulighed for, at danskerne kan få fordelt regningen ud over flere år, i stedet for at skulle betale det på en gang, og at der så er en udfordring, når det gælder, at vi skal kunne rekruttere – ikke mindst til de dele af vores velfærdssamfund, hvor vi allerede nu har meget svært ved at få folk – de to opgaver kan godt løses sideløbende med hinanden.

Statsminister Mette Frederiksen: Ekstra Bladet!

Ekstra Bladet: Tak, nu har vi fået nul papirer udleveret, så jeg vil tildele mig selv et ekstra spørgsmål – hvad er renten, hvad skal renten være på denne kæmperegning, I snakker om? Det er mit ekstra spørgsmål.

Finansminister Nicolai Wammen: Det var ekstra ekstraspørgsmålet. Du starter med ekstraspørgsmålet. Vi vil drøfte med Folketingets partier, hvad renten skal være, men det skal være en rente, som gør, at det er rimeligt, og derfor tænker jeg, at en rente på ± 2 % vil være et fornuftigt udgangspunkt, men det er noget af det, vi gerne vil drøfte med Folketingets partier.

Ekstra Bladet: ± 2 %. Godt. Så vil jeg høre … bare, så vi er helt klare på det her... I har nul kroner med til danskerne, ikke? Vi kan bare få lov at betale kæmperegningerne senere til en rente – med en rente på. Altså, hvorfor sænker I ikke bare, hvorfor gør I det ikke bare billigere. Hvorfor får vi ikke lavere regninger?

Statsminister Mette Frederiksen: For det første har vi taget en række initiativer, I har jo beskrevet dem ret indgående selv, som avisen måske i særdeleshed … de eksempler der har været med, at der er noget, der ikke helt har fungeret. Der er jo ganske mange, der har fået en varmecheck, som man også har været berettiget til, men som jeg tror har været glad for at modtage varmechecken, fordi det har været en direkte hjælp – vi har valgt at hjælpe mange af landets pensionister direkte, og der er lavet det her loft over huslejestigninger.
Og vi overvejer allerede nu yderligere initiativer.

Jeg tror, man kan sige helt generelt, at den forestilling om, at vi bare kan sende milliarder, fjerne alle afgifter eller al moms. Altså, så ville vi jo stå i en situation, hvor vi ville risikere 1) ikke længere føre en ansvarlig økonomisk politik, så er der nogen, der kommer til at betale regningen på et andet tidspunkt. Og 2) inflationen kan blive meget, meget værre. Og inflation rammer altid skævt. Derfor skal vi i vores øjne blive ved med at balancere, så vi afbøder de værste konsekvenser for dem, der har størst problemer, men uden at sætte dansk økonomi og dermed vores fremtidige økonomi over styr. Det betyder ikke, at vi er færdige med det, vi lægger frem her. Det er vidtgående, som finansministeren siger, så er det en pakke til indfrysning, som beløber sig til ca. 45 milliarder kroner. Det er et ganske betragteligt beløb. Og vi overvejer yderligere initiativer herudover.

Ekstra Bladet: Tak for det. Bare lige … jeg havde lige et ekstra spørgsmål. Det er – du må gerne svare på … jeg vil meget gerne have, at du ikke sender denne her videre Mette Frederiksen.
Varmechecken – den har jo kostet 2,5 milliard, ikke? Og det var noget bureaukratisk værre rod simpelthen. Er du glad for i dag, at man brugte så utrolig mange penge på den noget kaotiske varmecheck? Ville du ikke hellere have haft de penge nu – de 2,5 milliard, du så kunne have givet i lavere afgifter – er det ikke …, og hvordan skal jeg formulere det spørgsmål. Ærgrer du dig ikke, at man lavede den dumme varmecheck?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil sige helt generelt, køber jeg faktisk ikke, at alt ved varmechecken var dumt. Der er ingen tvivl om, at når man laver en målrettet hjælp, og man i øvrigt også gerne vil have, at det sker relativt hurtigt, så den kommer ud til folk, så er der altid en risiko, og det har vi sådan sagt, det har den ansvarlige minister også sagt hele vejen igennem – for, at der vil være nogle eksempler, der er nogen, der modtager, der ikke skal have den. Det ændrer jo så ikke på, at der er nogen … altså …

Finansminister Nicolai Wammen: … over 400.000 …

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, lad os sige op imod 400.000 danskere, som har modtaget varmechecken, og som har haft glæde af den. Vi kan jo lige så godt sige det, som det er, at hvis man laver meget brede løsninger i en både inflationskrise og en forsoningskrise, så er risikoen ved det, at det rammer meget bredt, og den enkelte borger ikke oplever at få så meget ud af det. Til gengæld er der måske større eksempler på, der så ikke får det, selvom de har været berettigede eller omvendt. Og omvendt hvis man er meget målrettet, så vil det komme længere for de penge, vi afsætter til den enkelte, men så er der jo så omvendt en risiko for, at der er nogle eksempler på, at den ikke fungerer som den skal.

Ekstra Bladet: …  meget målrettet, så risikerer man åbenbart, man ikke rammer målet. Det er …

Statsminister Mette Frederiksen. … ja …

Ekstra Bladet: …  har du ikke fortrudt det. Det er den varmecheck, det var bare godt. Er det sådan forstået?

Statsminister Mette Frederiksen: Nej, jeg har ikke fortrudt, at vi har lavet en målrettet hjælp, hverken til varme eller pensionister. Det er selvfølgelig beklageligt, at der i den forbindelse er opstået nogle problemer, det siger sig selv.

Og ved siden af!

Jakob Skaaning, Zetland: Tak! Jeg kunne også godt tænke mig at spørge til sammenhængen mellem det, I præsenterer i dag, og så det der sker på europæisk plan.
Altså fordi, hvis det nu lykkes, som kommissionen gerne vil, at lave det her… hvad hedder det loft, en ekstra skat på de ekstraordinære profitter, som medlemslandene så kan få fingrene i så at sige. Hvad skal I bruge …, hvad vil I bruge de penge på. Altså, kunne det for eksempel være at eftergive de lån, som de nu optager?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det vi … altså, for det første bakker vi jo op om kommissionens tilgang. Vi har også presset på for, at der findes fælles europæiske løsninger. Og tanken om at tage den unormale profit og lave en beskatning der og fører den over til forbrugerne – ja, det er en tanke, som vi vil bifalde, og det vil være vores tilgang hertil. Altså, hvis vi får den her mulighed, og det er den vej, vi kommer til at gå i Europa, støttet af os – ja, så vil vi have mulighed for at lave en yderligere hjælp til de danskere, som er klemt i den nuværende situation.

Jakob Skaaning, Zetland: Skulle det så være en yderligere hjælp, eller kunne det være noget med, at man eftergav de lån, som bliver optaget nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det har vi ikke taget endelig stilling til. Men det siger jo sig selv, at vi vil gerne have, at danskerne kommer så skånsomt igennem den her krise som overhovedet muligt.

Så går vi herover!

Nikolaj Støve Skydsgaard, Reuters: Tak! Først og fremmest vil jeg lige høre – nu bliver der snakket lidt om inflationen. Til finansministeren – hvad er egentlig påvirkningen på inflationen med det her forslag – også finansieringsmæssigt, hvor skal det komme fra? Og så en ting med priserne her til vinter, en anden ting er, at klima- og energiministeren i sidste uge stod og sagde, at vi kan ende i en situation, hvor der er simpelthen mangel på energi. Hvad er egentlig jeres forudsigelser om det? Hvad er det, der skal til, før vi ender i et scenarie, hvor vi måske må rationere, der er ikke nok strøm i kontakten?

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren først!

Finansminister Nicolai Wammen: Ja, det er jo en ordning, der bygger på, at man får lov at indefryse en gæld, som så skal betales tilbage. Og det betyder også rent inflationsmæssigt, har det en meget lille betydning. Det er tæt på nul.
I forhold til, hvordan finansierer vi så de statslige udgifter, der er i forbindelse med ordningen, der har regeringen jo i vores finanslovsforslag fremlagt en reserve på 2 milliarder kroner, og vi forestiller os, at de ekstraudgifter, der er forbundet med denne her ordning i forhold til statskassen, de kan finansieres derfra, det vil så sige, cirka 300.000 til 400.000 millioner kroner ud af de to milliarder, det tænker vi er den måde vi vil finansiere det på der. Og så vil vi så for de efterfølgende år … gøre det i den efterfølgende finanslov.

Statsminister Mette Frederiksen: Og så klimaministeren …

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Spørgsmålet på prognoserne for, vi kan se/få … forsyningssikkerhedsproblemer.

Nikolaj Støve Skydsgaard, Reuters: Ja, hvad skal der til …

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Ja, og hvis vi ser på gassen først, så er vi i den alvorlige situation nu, at russerne har lukket yderligere for gassen. Der er stadig gas, der kommer fra Rusland til Europa, men eftersom Nord Stream er lukket, så er det meget begrænset mængde. Hvis den mængde lukker helt, så har man fra EU’s side taget det initiativ, som vi har bakket op om også i Danmark, at vi skal reducere, under alle omstændigheder, med 15 % frem mod vinteren i vores gasforbrug. Det skulle så sådan set dække den uheldige situation ind, dvs. at hvis alt andet er lige, så vil vi kunne klare os igennem vinteren uden forsyningsproblemer. Men det er jo ikke sikkert alt andet lige, fordi hvad sker der, hvis at nogen af de andre strømme og gas til Europa lige pludselig ikke er, som de plejer at være. Hvad sker der med vind og vejr? Får vi en vinter, der er meget kold, men med ikke særlig meget vind, så gør det jo også problemerne større. Atomkraftværkerne i Frankrig er nede lige nu. Det har også betydning for, hvordan det land kommer til at gå. Og det knytter sig så primært til eldelen. I Danmark er vi godt hjulpet på den måde at forstå, at vi har ca. 20 minutters afbrud samlet set over sådan et helt år. Det tror jeg er verdensrekord. Men vi kan altså komme i en situation i Danmark, hvor det også godt kan blive mere, og hvor man må bede energinettet om at facilitere, at man lukker ned i op til par timer ad gangen, forskellige steder – selvfølgelig hvor det ikke er … når det er mindst muligt vidtrækkende. Det vil være i en situation, hvor på grund af gasmangel, at der så også er elmangel, og de peak hours … i Danmark, der er vi vant til at kunne importere udefra. Og det kan lade sig gøre i de peak hours, vi kan komme i problemer. Så alt det skal ske, før der er worst-case scenarios. Og vi betragter det ikke som overvejende sandsynligt, at det sker, men vi betragter det som vores pligt at forberede os på, at det kan ske.

Statsminister Mette Frederiksen: Og ved siden af!

Tina Toft, Detektor: Mette Frederiksen – I har den seneste uge været meget optaget af at få fakta på plads om konsekvenserne af Søren Papes plan. I har kampagner over alt, hvad der for eksempel står: Lad os holde fast i fakta, Søren Pape. Og derfor undrer det mig, du ikke har været ude og rette dig selv, for du sagde, at der ville komme fyringer af tusindvis af offentlig ansatte som konsekvenser af planen. Og det er der flere økonomer, der siger, det er forkert. Det er ikke nødvendigvis fyringer – der kan være naturlige afgange, eller stillinger der ikke bliver genopslået.
Så jeg vil egentlig bare gerne spørge – anerkender du, at det ikke var rigtigt, da du talte om fyringer af tusindvis af offentligt ansatte.

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren!

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen, hvis man ser på den konservative plan, så vil de forudsætninger, der er lagt ind i det, de har skrevet, betyde, at der er ca. 40.000 færre offentligt ansatte, og det betyder jo så i forhold så i forhold til, hvor mange der er i dag, så vil det svare til at fyre ca. 40.000.

Tina Toft, Detektor: Altså, i forhold til det her, så var det jo egentlig ikke … I har jo også en kampagne nu, hvor I selv siger færre … offentligt ansatte. Du sagde fyringer, Mette Frederiksen. Det var egentlig også derfor, spørgsmålet var til dig, fordi det må man sige er forkert. Og I har jo selv været ude og sige, det er meget vigtigt at få faktor på plads her. Så derfor vil jeg bare gerne spørge igen – altså, anerkender du, at det var forkert at kalde det fyringer af tusindvis af offentligt ansatte, eller fastholder du, at det vil være fyringer.

Statsminister Mette Frederiksen: Finansministeren!

Finansminister Nicolai Wammen: Jamen altså, det er jo meget enkelt sådan, at med de forudsætninger, man har lagt ind i den konservative plan, hvor der er en vækst på de her 0,13 %, så vil det ikke, i forhold til hvad vi kender i dag, svare til, at der er 40.000 færre offentligt ansatte, og det betyder i forhold til i dag, at hvis man skulle sætte det op, så ville det svare til fyre 40.000.

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover!

Knud Meldgaard, Omnibus: Jeg har et spørgsmål til statsministeren og bagefter et til finansministeren. Mette Frederiksen, du indledte med at sige, at priserne er eksploderet, og det bliver værre og værre. Og så senere talte du om en forsyningskrise, som vi jo alle sammen er begyndt at mærke og kommer til at mærke endnu mere. Det har så medført, at man har forsøgt at indføre en lang række repressalier mod Rusland. Og nu England er jo ikke medlem af EF mere. Og sikre pålidelige kilder, som jeg har været i kontakt med, taler om, at man blandt andet i London – fra Londons finansverden – har affærdiget at gå ind og beslaglægge nogle af de formuer og ejendomme og andre ting og sager. Har du lige en kort beretning om, hvordan går det med den afstraffelse, som vi gerne ville have over for Rusland?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg tror ikke, jeg lige har mulighed for at gå ind i det konkrete i forhold til England. Men jeg vil sige, mit indtryk er, at de nu efterhånden mange og meget omfattende sanktionspakker, som vi har fået vedtaget i EU. Og det er rigtigt, det er i samarbejde med andre allierede, herunder UK, at de fungerer ret godt, og samlet set er med til at lægge et pres på den russiske økonomi.
Den danske regerings holdning til sanktionerne i EU er den samme, som den har været hele vejen igennem. Vi er for de mest vidtgående sanktioner i enighed i EU-samarbejdet.

Og så var det et sidste herover, så skal vi til at slutte.

Spørger: … ganske kort spørge, du sagde noget om restriktioner, ville det være en god ide, hvis man slukkede for julebelysningen i byerne rundt omkring?

Statsminister Mette Frederiksen: Forsyningsministeren!

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen: Nej, der er vi ikke nu. Vi har sidste uge fremlagt en indsats, som går på to ben. Den ene handler om, hvad vi kan gøre i det offentlige for at skrue ned for energiforbruget. Det centrerer primært om en indetemperatur på 19 grader, og en nedsættelse af fyringssæsonen plus individuel lovgivning og vejledning af de individuelle medarbejdere derude i den offentlige sektor. Og det andet ben er så private hjem, hvor vi p.t. er der, hvor det er en rådgivningsindsats. Der er ikke nogen løftet pegefinger over for danskerne – vi er meget opmærksomme på, at danskerne bestemt godt ved, det er en god ide at spare på ellen nu, så det handler mere om, at man skal kunne få oplysning og vejledning til, hvordan man bedst gør det. Alle ting der måtte komme, hvis situationen bliver mere alvorlig, jævnfør det jeg blev bedt om at få svare lige før med prognoserne for forsyningsmangel. Det er selvfølgelig noget, vi løbende analyserer på, men vi er altså ikke der lige nu, hvor vi er ude at give den slags anbefalinger.

Statsminister Mette Frederiksen: Det var, hvad vi nåede i dag.

Tak fordi I mødte frem!