Pressemøde

Pressemøde onsdag den 8. december 2021

Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til Statsministeriet.

For en uge siden holdt vi pressemøde her i Spejlsalen med en klar opfordring til at få det tredje stik som overhovedet muligt – jo flere, der vaccineres, og jo hurtigere det går, jo bedre er det. Og det gælder fortsat og er også i aften et af vores vigtigste budskaber til jer alle sammen.

For selvom vi i dag desværre er nødt til også at indføre nye restriktioner, så er vaccinerne årsag til, at vi ikke står over for en egentlig nedlukning af samfundet.

Da vi gik ind i efteråret, der var vi forberedte på, at smitten den ville stige, og at flere desværre også ville blive indlagt.
Den seneste uge er mere end 38.000 danskere bekræftet smittet med corona. Det er det højeste tal på noget andet tidspunkt under epidemien.
Samtidig er antallet af indlagte på vores hospitaler mere end femdoblet de seneste to måneder.
Vi kendte den risiko, og den håndterer vi – først og fremmest ved at skrue op for vaccineindsatsen.
Men for bare 10 dage siden, der blev vi ramt af en ny coronavariant. Den har spredt sig uhyggeligt hurtigt.
For tre dage siden var der påvist 183 Omikron-tilfælde. I dag er der 577 bekræftede.

Sundhedsmyndighederne vurderer, at der er nu er dét, vi kalder samfundssmitte med den nye variant.
Om lidt der vil myndighederne uddybe, hvad vi ved og måske særligt, hvad vi endnu ikke ved om den nye variant.
Men det er forventningen, at det vil betyde flere smittede, flere syge, og dermed også potentielt flere indlagte. Og dermed indebærer den nye variant en betydelig risiko for kritisk at overbelaste sundhedsvæsenet, og det er derfor, vi bliver nødt til nu at gøre mere.

Det er selvfølgelig ikke kun i Danmark, at man ser på denne her situation med stor alvor. Det gør man i hele Europa. I Østrig er store dele af samfundet lukket ned.
I Slovakiet er der nu indført udgangsrestriktioner.
I Nederlandene, der lyder opfordringen, at man kun må modtage fire gæster om dagen.
Og fra i morgen anbefales der højst 10 gæster i private hjem i Norge.

Jeg nævner de her eksempler for at perspektivere, hvor vi står i Danmark.

Og jeg siger det også for at understrege, at vi fra regeringens side ønsker at holde samfundet så åbent som overhovedet muligt.
Det er fortsat vores vurdering, at det er muligt at holde store dele af det danske samfund åbent – takket være den store tilslutning til vaccinerne.

Jeg ved godt, at alle kan huske, hvor vi stod for et år siden. Hårde måneder, nedlukninger langt ind i foråret 2020. Det var en meget, meget land vinter dengang.
Nedlukninger af Danmark sidste år var rigtige – dengang. Og de var nødvendige. Men vi ved også, at nedlukninger kommer med store omkostninger for ældre og sårbare – for børn og unge og for vores samfund i det hele taget.

Og selvom dansk økonomi står bomstærkt, bl.a. fordi vi reagerede resolut sidste år i marts og har truffet de nødvendige beslutninger siden, så har en nedlukning, mens den står på, selvfølgelig også omkostninger – både for virksomheder og for kulturlivet.
Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at undgå de omfattende nedlukninger – og det er præcis dét, vi forsøger med de restriktioner, vi nu præsenterer.

Ved at sætte ind og yderligere forsinke den nye variant, så vil vi opnå tre ting:

For det første, at endnu flere kan nå at få det vigtige tredje stik.
Og at mange flere børn bliver vaccinerede, inden de vender tilbage i skole efter ferien.

For det andet tager vi toppen af samfundsaktiviteten og får brudt smittekæderne. Det betyder, at færre bliver smittede og dermed syge, og det letter presset på et presset sundhedsvæsen.

Og for det tredje, så har vi behov for mere viden om den nye variant for at være mere sikker på, hvordan den påvirker vores samfund.

Regeringen har derfor på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen og med opbakning fra dele af Folketinget besluttet følgende, der gælder fra på fredag den 10. december:
Natteliv og diskoteker lukkes.
Det samme gør de steder, hvor der afvikles koncerter og lignende med mere end 50 stående publikummer indendørs.
Der indføres krav om mundbind, når du står op på indendørs serveringssteder.
Derudover skal både indendørs- og udendørsserveringssteder holde lukket fra kl. 24 frem til kl. 05 om morgenen. Og i det samme tidsrum, altså om natten, der forbydes salg af alkohol i butikkerne.
Der opfordres til at aflyse julefrokoster og større sociale arrangementer på arbejdspladserne.
Derudover opfordres der til, at medarbejdere, og det gælder både på offentlige arbejdspladser og på private arbejdspladser i udstrakt grad arbejder hjemme.
Jeg ved godt, at det for mange vil være et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen – det er der sådan set ikke noget at sige til, men lige nu vurderes det at være nødvendigt.

Og endelig i forhold til skolerne.
I grundskolerne, der hjemsendes børnene fra 0. til 10. klasse fra og med onsdag den 15. december til og med tirsdag den 4. januar – altså en forlænget juleferie.

For jer, der går på efterskole, der sendes man hjem fra og med den 19. december og til og med den 7. januar.

Der er brug for at dæmpe aktiviteten dér, hvor der er mange uvaccinerede sammen, og det er der jo blandt vores børn.

Og håbet med det her er, at vi i den mellemliggende periode får vaccineret rigtig, rigtig mange børn og unge i Danmark.

Det er få skoledage, vi taler om. Der vil være fjernundervisning, og der vil også være nødpasning til de børn, der ikke har mulighed for at være hjemme.
For de fleste elever, der betyder det måske fem dage med fjernundervisning. For nogens vedkommende færre.

Jeg ved godt, at der ikke er mange børn, der ønsker sig hjemmeundervisning, selvom det kun er få dage. Og i den situation, vi står i, kan vi ikke give nogen garantier, men jeg hæfter mig ved, at Epidemikommissionen gør det klart, at børnene som udgangspunkt kan komme tilbage i skole fra 5. januar – også selvom der på det tidspunkt måtte være høj smitte i samfundet.

Vi ved godt, både som myndighed og som regering, og det ved hele Folketinget, hvor meget skolegang betyder for vores børn og unges trivsel og læring.
Og derfor er der tale om, at der lægges nogle dage til i hver ende af juleferien, hvor børnene altså skal være hjemme. Men planen er ikke, og det vil jeg gerne have lov til at understrege, en ny længerevarende nedlukning, som vi har set det tidligere.

Vi ved også, at de andre restriktioner kan ramme dele af erhvervslivet og kulturlivet hårdt. Det vil erhvervsministeren knytte nogle flere ord til efterfølgende. Men jeg vil gerne igen gøre det klart, at dét, vi præsenterer i dag, er ikke en nedlukning af samfundet. Man kan snarere sige, at det er en form for forsinkelse – en forsinkelsespakke der skal købe os tid.

Og lad os holde fast i følgende:
Vi står i Danmark et bedre sted, end vi gjorde sidste vinter, for vaccinerne de virker. Dengang var der ikke nogen, der var vaccinerede. I dag er næsten 4 ud af 5 danskere vaccinerede – og det virker.
Og der er også kommet fart på børnevaccinerne. Rigtig mange voksne får lige nu det vigtige tredje stik. De fleste ældre har fået tredje stik. Og det er stadigvæk et af de aller-allervigtigste budskaber fra os.
Hvis du har booket tid til et tredje stik, men først har fået tid om et par uger, så vil vi gerne foreslå, at du forsøger at fremrykke tiden, for der er lige nu ledige tider til vaccine. Og det gælder i alle regioner. Der er ledige tider til vaccine, så har du booket, så forsøg at få det fremrykket.

Og til alle børnefamilierne. Det er vores store håb – vores helt store håb, at I vil få jeres børn vaccineret i løbet af december og gerne så hurtigt som muligt.

Vi skal igennem det her, og det ved jeg også, at vi kan.

Og med de ord til indledning, så vil jeg herefter give ordet videre til erhvervsministeren.
Værsgo!

 

Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!

Smitten, den stiger voldsomt i øjeblikket. Der er en ny variant, der er kommet til, og vi er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at indføre restriktioner for at forsinke smitteudviklingen.
Restriktioner som bl.a. vil få betydning for nattelivet. For barerne, for restauranterne, for spillestederne og selvfølgelig også for de leverandører, som skulle levere til julefrokosterne.

Jeg tror, der måske der er mange af os, der sådan helt automatisk kommer til at tænke, at vi nu står i samme situation, som vi gjorde sidste år. Det gør vi ikke – heldigvis.
For et år siden, der havde vi ikke nogen, der havde fået vaccinen endnu. I dag er størstedelen af os heldigvis færdigvaccinerede og mange har rullet ærmet op til det tredje stik.
For et år siden, der var der usikkerhed omkring dansk økonomi. I dag, der står vi midt i en økonomisk højkonjunktur. Vi har det højeste BNP nogensinde. Beskæftigelsen, den er rekordhøj. Folk er i arbejde, og der er få, som er ledige.
Faktisk, så skal vi spole tiden helt tilbage til 2008 for at finde en lavere ledighed.

I dag, der har vi under 90.000 arbejdsløse i Danmark. Det er 16.000 færre, end før vi trådte ind i regeringen, på trods af corona.

Så med andre ord, der er gang i hjulene i Danmark, og det skyldes bl.a., at vi i Danmark har håndteret økonomi og sundhed som to sider af samme sag. Det er nemlig til gavn for vores samfundsøkonomi, når vi også har styr på smitten. Så det skal vi holde fast i.
Og selvom det går godt i dansk økonomi – jamen, så er der ikke nogen tvivl om, at restriktioner selvfølgelig vil få betydning for danske virksomheder og for danske lønmodtagere, særligt i enkelte brancher.
Der vil være virksomheder, der bliver direkte ramt af restriktionerne – natklubber, barer og restauranter og spillesteder. Og så vil der også være leverandører og andre tilknyttede erhverv, som vil opleve, at der er færre, der tager telefonen og ringer til dem og giver ordrer ind, end der normalt er. Firmaet, der leverer julemad eller musik til den lokale julefrokost – og derfor vil der også være hjælpepakker. Det har været vores princip som regering hele vejen igennem corona, og det er det også i dag.

Vi foreslår fra regeringen, at vi igen ruller et stærkt sikkerhedsnet ud under dele af dansk erhvervsliv, så dem der bliver hårdt ramt også kan få hjælp.

Mange af de principper, for foreslår bag hjælpepakkerne – dem vil vores virksomheder kunne genkende fra tidligere. Det er ordninger, vi tænker på, som tidligere har været i brug. Men vi vil også have en særlig fokus denne her gang på dem som her i julemåneden har deres primære omsætning. Og derfor vil vi nu gå i dialog med Folketingets partier om at kunne etablere de nødvendige hjælpepakker.

Og jeg ved godt, at man som virksomhed eller som selvstændig i Danmark langt hellere bare ville have kunder i forretningen end at bruge tid på at søge hjælpepakker.

Og derfor vil jeg også sige i aften: Vi kommer til at hjælpe jer – jer, der bliver hårdt ramt af restriktionerne – ligesom vi har gjort det før.

Tak for ordet!

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det – så går vi til Sundhedsstyrelsen.

Værsgo Søren!

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm:

Mange tak!

Med udmeldingen af tiltagene her i dag, der følger en meget kraftig opfordring fra os til, at virksomheder, arbejdspladser – både offentligt og privat – aflyser større sociale arrangementer, herunder julefrokoster, og det er jo sæson for julefrokoster.
Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men jeg ved, det er det rigtige at gøre. Og når denne her pressekonference er overstået, så kommer jeg til at fortælle medarbejderne i Sundhedsstyrelsen, at for andet år i træk kan vi ikke holde julefrokost. Det er jeg sikker på, mine medarbejdere vil forstå vigtigheden af, så vi ikke kommer til at bidrage til den her epidemi – så vi ikke ser superspredningsbegivenheder i Sundhedsstyrelsen.

Og jeg vil kraftigt opfordre alle andre – både offentlige og private arbejdspladser i Danmark – til at følge vores anbefaling.

Betyder det så, at mindre private arrangementer i ens eget hjem, som man også har i familien, måske endda i den kommende weekend, at det er aflyst – nej, det gør det ikke. Det er ikke dét, der ligger i vores anbefaling. Men der er en kraftig opfordring til at være ekstra opmærksom på at følge vores gode smitteforebyggende råd – også når I mødes i familien til julehygge osv.

Dét, der står allerøverst på vores liste over gode råd – dét er: Tag vaccinen!
Så hvis I mødes i familien, særligt på tværs af generationer, hvor de ældre er med, så skal I … min anbefaling er, at I skal være vaccinerede. Og man kan måske også for at tage en sikkerhed måske lige tage en selvtest, før man mødes med familien.

Og så skal man selvfølgelig sige til sine gæster, I skal blive hjemme, hvis de er syge eller hoster, og man skal selv blive hjemme, bare man har det mindste host eller nys og isolere og lade sig teste, så man ikke bringer smitten videre.

Og så som mit sidste gode råd – når man så mødes, så tag lidt særlige hensyn, særligt til de ældre og sårbare – måske lidt ekstra afstand, lidt ekstra udluftning osv. Og så kan man med god og tryg samvittighed også gennemføre de private arrangementer.

Og ellers så er det jo bare at sige, at det er vaccinerne, der skal bringe os igennem den her vinter, og så vi kan holde et fortsat åbent samfund uden behov for yderligere restriktioner – det er vacciner, vacciner, vacciner.

Og jeg ved godt, vi har stået her og sagt det før, men det skal gentages, og det er af ekstrem vigtighed. Det er samtidig også helt fantastisk, vi har rundet 1 million revaccinerede i Danmark. Og jeg kan love den næste million kommer til at gå endnu hurtigere, og det tredje million kommer til at gå endnu hurtigere.
Vi har sendt voldsomt mange invitationer ud. Og inden denne her uge er omme, så har for alle praktiske formål inviteret alle fra 65 og opefter, som har andet stik, som er 5½ måned gammel. Og vi har inviteret alle de 5-11-årige børn. Og det er selvfølgelig mange invitationer, der ligger derude, men skynd jer at book, der er ledige tider. Og gå ind og tjek – måske også flere gange om dagen, så kan I se, der åbner tider op – også i vaccinationscenter tæt på, hvor I bor. Og der er også mulighed for at komme hurtigt til – måske endda samme dag, som man får den i e-Boksen. Og vi står med ryggen mod muren i forhold til den her nye variant, så tid er afgørende. Dage er afgørende – dage er vigtigere end uger, når det kommer til at blive revaccineret. Så skynd jer ned. Få vaccineret jeres barn. Tag tredje stik, hvis I har fået invitationen.

Og så fortsætter vi med at invitere alle os andre ned til 18 år til revaccination. Vi har strammet op i forhold til, hvor hurtigt vi udsender invitationerne, og vi har virkelig kommet op i tempo nu på vaccinationscentrene rundt i regionerne. Rigtig mange af de praktiserende læger kan også tilbyde coronavaccination, og vi har også fået de private vaccinationsfirmaer i spil i regionerne til at hjælpe med det.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige, at situationen på sygehusene i Danmark stadigvæk er kritisk og udvikler sig mere kritisk også med vores bekymring for Omikron, men jeg vil også samtidig sige, at sygehusene i Danmark er åbne – særligt for akutte patienter. Hele øvelsen i sygehuset gør, at vi hele tiden skal prioritere, så vi kan klare de akutte, vi kan klare de alvorligt syge. Og der er sygehusene åbne for jer. Men det betyder også, at man ude på sygehusene er nødt til at prioritere endnu hårdere i forhold til alle de planlagte funktioner. Og der kan godt være mange borgere, som er henvist og har ventet på at få lavet en operation for ny hofte, nyt knæ, brokoperation, nedsunket underliv – og mange af jer kommer desværre til at opleve, at I skal vente endnu længere, sådan at vi kan prioritere kerneressourcerne i sygehusene.
Men jeg kan love jer, at hver eneste gang, at der er nogen, der bliver udskudt, så er der en læge, der har vurderet jeres sag, og man kan selvfølgelig altid komme ind, hvis man er akut syg.

Tak!

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

 

Og så Statens Serum Institut. Værsgo Henrik!

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja mange tak!

Danmark står lige nu med de højeste smittetal, vi har set på noget tidspunkt … Vi har også ret høje indlæggelsestal, men det er faktisk ikke den væsentligste grund til, at vi lige nu klart sundhedsfagligt anbefaler, at der skal reageres og begrænse smitten. Det er, fordi vi alle sammen ved, så har vi fået en ny ubehagelig variant af coronavirus – nemlig Omikron. Den er ubehagelig, fordi den har mange mutationer. Den er ubehagelig, fordi den på rekordtid har spredt sig i hele Verden. Vi hørte statsministeren sige, der er meget, vi ikke ved endnu. Vi ved noget mere om, hvordan den spreder sig, det ved vi fra danske data. Vi kigger også på, hvordan vaccinerne virker, og hvor syge, man bliver, og det vil jeg prøve at fortælle lidt om.

I Danmark er vi rigtig gode til at finde nye varianter. Og derfor er det ikke overraskende, at vi er et af de lande, der i forhold til vores befolknings størrelse har fundet allerflest. Vi har fundet 577 nu, herunder 158 det seneste døgn.

Det problematiske er, at hvor det startede med at være tilfælde, vi importerede, især fra det sydlige Afrika, så er det nu helt, helt overvejende, mere end 9 ud af 10 tilfælde, det er altså nogen, der er blevet smittet i Danmark.
Vi ser også flere og flere tilfælde, hvor vi ikke kan gøre rede for præcis, hvordan man er smittet.

Tilsvarende, når vi kigger ned i tallene, jeg kunne fx kigge på tallene i Hovedstaden, så kan man se kraftige stigninger fra dag til dag. Og de tal følger desværre en matematisk kurve lige nu, sådan så man på to dage ser en fordobling. Det er en hurtigere stigning, end vi har set med nogen af de andre i øvrigt ubehagelige varianter, vi har set tidligere i epidemien. Det går simpelthen hurtigere med Omikron, end det har gjort ved de andre varianter. Og det er altså en fremskrivning af den stigning, der udgør hovedproblemet, fordi hvis smitten stiger og medfører flere, der bliver svært syge, flere der skal indlægges, så kan det bringe vores sundhedsvæsen ud i et pres, det ikke kan modstå.

Lidt om vacciner. Vi har hørt meget om, at Omikron har mange mutationer. Den har over 30 mutationer ude i sit overfladeprotein. Det er dér, hvor den skal ind i vores celler. Det kan være med til, at den spreder sig mere. Det er også dét, hvor vores vacciner skal angribe Omikron.

Der er nu nogle af de første data, der er lavet i laboratorieforsøg. Det er tidlige forsøg, og det gode er, at det viser, at når man har høje niveauer af antistoffer, så kan Omikron hæmmes. Og det er derfor, jeg vil støtte Søren Brostrøms budskab – vi skal lade os vaccinere – og især hvis vi står for at blive inviteret til tredjestik, så er det rigtig vigtigt, at vi tager det, så vi får boostet vores immunitet.

Det er det helt afgørende, at vi står imod Omikron med en så høj immunitet som muligt, fordi det er dét, der gør os stærkest som samfund. Og det er dét, der gør os stærkest som samfund – og det er dét, der gør os stærkes individuelt.

En lille smule om, hvor syg man bliver af Omikron. Det er foreløbige igen meget tidlige data. Og der er vi nødt til at kigge på, hvad der sker i Sydafrika.
I Sydafrika, der er antallet af indlagte, det er blevet tidoblet på fire uger, og det er også den periode, hvor Omikron er vokset frem, så det er en meget betydelig stigning. Og også et tegn på, at et sundhedsvæsen lynhurtigt kan komme under svært pres.

Der er et større antal børn, der er indlagte. De er indlagt noget kortere tid heldigvis, end de har set i de tidligere bølger og også lidt færre, der skal have ilt.

Det kunne foranledige én til at tænke – nå, men så giver Omikron meget mildere symptomer. Det er bare alt for tidligt til at konkludere dét. Vi har brug for meget, meget bedre data. Der er forskellige grunde til, at vi skal tage det her med et gran salt. Så på nuværende tidspunkt, der skal vi i vores planlægning, der skal vi gå ud fra, at Omikron giver nogenlunde de samme symptomer, som dét vi har set fra tidligere udgaver af virus.

Så hvis jeg skal summere op, så vurderer jeg/vi på Statens Seruminstitut, at situationen er ekstrem alvorlig. Vi har i forvejen en epidemi med høje smittetal. Belastning af et sundhedsvæsen. Og vi ser altså ind i en yderligere stigning af epidemien. Det er dels vinter. Det er jul. Og så er det altså ikke mindst den her Omikron-variant, som breder sig rigtig, rigtig hurtigt, og dermed kan komme til at belaste vores sundhedsvæsen.

Målet, det er, som vi har hørt både statsministeren og øvrige talere, det er fortsat at komme igennem denne her vinter med et samfund, der er mest muligt åbent, samtidigt med at vi undgår, at sundhedsvæsenet knækker. Og nøglen det er vacciner, vacciner og vacciner, og samtidig skal vi have lagt en dæmper på smitten af Omikron, og det er derfor, vi har anbefalet nogle af de tiltag, der kommer i dag.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Så åbner vi op for spørgsmål.

TV2 først!

 

TV2: Tak for det!

Jeg vil gerne spørge til de børn og unge i skolerne, der nu bliver sendt hjem. Hvis det er så væsentligt at få dem hjem, så ikke de smitter hinanden, og så de får tid til at vaccinere sig, hvorfor så vente til onsdag i næste uge? Hvorfor ikke sende dem hjem allerede i morgen eller efter weekenden?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi starter ved dig Søren!

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja altså, grunden at vi har vurderet, at det var nødvendige tiltag, og det har vi drøftet indgående i Epidemikommissionen, det er, fordi vi vurderer, at den timeout, som det gør, at børnene kommer hjem og bliver hjemmeundervist her op til jul, den giver en mulighed for at afdæmpe den smitte, som er ganske betydelig blandt børnene, som stadigvæk er meget uvaccinerede, og så samtidig også ligesom at få dæmpet den smitte på tværs af generationerne, så man kan sige det på den måde – så børnene også mere trygt kan gå julen i møde og møde deres bedsteforældre.
Og så har vi så vurderet, hvornår var det rimeligt at sætte ind i forhold til også proportionaliteten i, at børnene selvfølgelig bliver trukket væk fra deres undervisning. Og det er derfor, vi har lavet det fra 15. december til 5. januar, så der ligger også dér et løfte om, at skolerne starter igen efter nytår. Og så har vi kigget på, hvor mange dage, det er. Og det er meget forskelligt på tværs af landet, hvornår man går på juleferie, så for nogen vil det kun være 2 dage ekstra, og for andre vil det være mere.
Men det er en samlet afvejning.

 

TV 2: Og så vil jeg også gerne spørge til den nye variation Omikron.
Hvad har vi … og det kan være, det er et spørgsmål i virkeligheden til Ullum, hvad har vi af viden om data om den her. Du næver noget fra Sydafrika, men ligger der anden viden. Ligger der andet data. Kan man sige noget om, hvorvidt den er farligere. Hvorvidt den giver øget indlæggelse udover de tal, du nævner fra Sydafrika. Er der nogle tal, vi kan spejle herhjemme, eller hvad er det, vi ligesom har – ja, af viden om den her?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Det er altså meget foreløbige data. Så primært kan vi se, hvor mange indlagte, der er i Sydafrika. Det er Sydafrika, vi lige nu kigger allermest på for at lære om denne her variant. Og der er der altså, som jeg sagde før 10 gange så mange indlagte, men til gengæld til, at den enkelte indlagte måske er lidt mindre syg. Men det er ikke sikkert, at det har noget med Omikron at gøre. Det kan mere have noget at gøre med, at de er tidligt i den her bølge. Og det kan også have noget at gøre med, at de har haft nogle store bølger, så der en stor befolkningsimmunitet.
Samtidig, hvis man skal sammenligne Sydafrika med Danmark, så skal vi huske, at den Sydafrikanske befolkning er meget, meget yngre end den danske befolkning, og det vil sige, hvis vi antager … vi ser også milde forløb, når Omikron rammer os, så risikerer vi at gøre regning uden vært.

 

TV 2: Men kan man sige, om den her variant er farligere eller kræver yderligere indlæggelse ud fra de tal, vi har fra Sydafrika.

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, jeg har forberedt mig en lille smule på et spørgsmål a la det dér. Hvis vi forestiller os, at det her, det er Delta-varianten, som … den stiger en lille smule nu, men vi for simpelhedens skyld siger – indlæggelserne er nogenlunde stabile. Så dét, der er problemet med Omikron, selvom den ikke har flere indlæggelser, når man … for den enkelte, der bliver syg. Selvom risikoen ikke er større, så selve dét, at antallet stiger, så vil det antal ende i ekspotentiel vækst. Og det er helt klart dét, vi ser, så vil antallet simpelthen gøre, at den lige nu ligger den langt under dét, vi ser, og det gør den i antal smittede. Det gør den også i antal indlagte, men fordi den kommer ind i ekspotentiel vækst, så vil antallet simpelthen gøre, at den over tid risikerer at komme op i et rigtigt, rigtigt ubehageligt niveau. Og det er dét, der gør, vi reagerer.
Det her mønster, det vil være det samme, hvad enten de er lige stor risiko for indlæggelse. Det vil også være det samme, hvis Omikron har noget mindre risiko for indlæggelse. Den ekspotentielle vækst vil gøre, at man får et kæmpe problem.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så gør vi videre til DR.

 

DR: For lige at følge op på det spørgsmål nu, når du har planchen fremme her. Der er så vidt jeg forstår 461 indlagte med coronavirus i dag. Hvor mange er indlagt med Omikron?

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: På nuværende tidspunkt er der, så vidt jeg ved, 6 indlagte med Omikron …

 

DR: … som har været indlagt de sidste par dage her …

 

Direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum: Ja, jeg kan ikke sige, hvor længe de har været indlagt. Nogen af dem er blevet smittet på sygehuset.

 

DR: Okay. Og så til statsministeren. Du bliver ved med at gentage, at der altså ikke tale om en nedlukning. Nu skal skolebørnene sendes hjem før tid, det betyder, at forældre også skal hjem for at passe deres børn. For de selvstændig erhvervsdrivende, de barer og restauranter som nu igen skal til at sende medarbejdere hjem og kæmpe for overlevelse – julefrokosterne bliver aflyst på stribe. For dem er der jo tale om en nedlukning.
Hvorfor siger du det ikke, som det er – det her det er jo en nedlukning. I håber bare ikke, at det bliver lige så slemt, som det var sidste år?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Fordi situationen ikke er sammenlignelig med sidste år, hvor vi gik ind i en nedlukning af Danmark, der var i sit omfang af en hel anden karakter og i sin længde jo strakte sig ind over vinteren. Der er ikke tale om en egentlig nedlukning af det danske samfund her. Der er tale om, at nattelivet bliver lukket ned. At der ikke kan sælges alkohol om natten, og der bliver nogle begrænsninger, kan man sige, på de mere festlige aktiviteter, dele af kulturlivet, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får kompensation og hjælpepakker på plads, og det bliver Folketingets partier indkaldt til allerede i morgen. Men situationen er ikke sammenlignelig – altså, hverken i sin substans her og nu, men heller ikke i de forventninger, som myndighederne lægger til grund for de her anbefalinger, fordi dét, der er den klare forventning, det er, at et endnu større vaccineboost i løbet af december måned kommer til at hjælpe os betydeligt, det både hvad angår tredjestikket til alle os, der er vaccineret to gange, men også – forhåbentlig – en meget, meget stor vaccination blandt børn.
I forhold til børnene, så er det vigtigt at sige: Vi lukker ikke skolerne. Dét, vi reagerer på, er en anbefaling om, at den juleferie, som allerede var på vej, og som nogen også nok er begyndt at tælle lidt ned til, den udvider vi med, på mange skoler, nogle dage i hver ende, så der er ikke tale om en lukning af skolerne heller.

 

DR: Hvis vi ser, at smittetallene fortsætter med at stige så kraftigt, som de gør nu, risikerer I så igen at skulle melde ud – at vi kommer altså ikke til at åbne op for skolerne den 4. januar?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren får lige lov til at starte, så kan jeg supplere.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej altså, det har været meget vigtigt for os i Epidemikommissionen, da vi indstillede denne her timeout i grundskolen, som jeg vil kalde det, at den havde en udløbsdato, der hed den 5. januar, sådan at man både i børnefamilierne og i skolerne kan planlægge efter, at man skal tilbage til fysisk undervisning. Og det gør vi også med den optimisme, at vi fortsætter med at rulle vaccinerne ud, særligt til de 5-11-årige. Så der er min kraftige, kraftige opfordring, idet vi har inviteret alle børnene nu: Skynd jer at få jeres børn vaccineret. De skal også have andet stik for at få fuld effekt – men også bare første stik er vigtigt. Og hvis vi får den meget høje dækning, og vi så i øvrigt også får kontrol med andre ting i den her … og bliver klogere på Omikron, så er min forventning faktisk, at man kan åbne grundskolen efter nytår, fordi det er en anden situation, vi står i, som statsministeren siger, fordi vi har vaccinerne. Derfor ser vi også et andet forhold mellem de meget høje smittetal og så det stigende indlæggelsestal. Indlæggelsestallet stiger samtidig med smitten, men slet ikke i samme grad som sidste vinter. Der er en svagere stigningstakt på indlæggelsestallene end på smittetallene, sådan var det ikke sidste år.
Og der har vi også forhåbning til, at vaccinerne er effektive på del af det i forhold til Omikron, uden at vi helt ved det endnu, så det er derfor vaccinerne er så vigtige.

 

DR: Og sidste spørgsmål.
Det er anbefalinger, og det er jo en svær størrelse. Hvis det er vigtigt, at man ikke holder julefrokost i firmaregi fx, hvorfor er det så en anbefaling og ikke bare et krav, at det må man ikke holde?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det var og så lidt mere end en anbefaling – det var en kraftig opfordring fra min side, og så går jeg selvfølgelig forrest med det, og vi lever i et meget ansvarligt samfund med en stor tillid til hinanden, så jeg forventer bestemt, at både offentlige og private arbejdsgivere forstår dét, vi står og siger – også alvoren af det.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så går vi til Børneavisen.

 

Mille, Børneavisen: Jeg har to spørgsmål til dig Mette Frederiksen.
I siger, at der er meget høj smitte blandt børn, og at vi nu skal tidligt på juleferie. Men hvordan kan I være sikre på, at vi ikke skal hjemmeskoles efter juleferien, og kan gå til fritidsaktiviteter og sport?
Og hvornår kan vi regne med, det her stopper?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det spørgsmål. Det ligger meget i forlængelse af dét, Søren Brostrøm faktisk lige har sagt på spørgsmålet fra DR – nemlig, at dét, der er myndighedernes både indstilling, men også forventning, det er, at skolerne kan starte op 5. januar – altså efter ferien, med undervisning og fremmøde i skolen. Og vi lukker heller ikke fritidsaktiviteter ned. Men vi kan se, at der er rigtig meget smitte på mange skoler. Der er også mange lige nu, der faktisk oplever at blive sendt hjem, fordi der er meget smitte, og der vi … vi har behov for at få brudt nogen af de smittekæder. Men når myndighederne siger, at vi regner med at kunne gå i gang igen efter ferien, så er det også dét, vi regner med i regeringen.

 

Mille, Børneavisen: Skal børn også have tredje stik, hvis de bliver vaccineret? Og ville det være nødvendigt, vi bliver vaccineret, hvis alle voksne lod sig vaccinere og fik tredje stik?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Det er et godt spørgsmål …

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … det var et godt spørgsmål.
Jeg vil sige, det er i hvert fald vores vurdering, at det er vigtigt, at man bliver vaccineret første og anden gang, når man er barn – ned til fem år. Det er vores kraftige opfordringer og anbefalinger. Nu har jeg ikke selv børn i den alder, men hvis jeg havde, så var jeg ikke i tvivl om, at mine børn skulle vaccineres, både første og anden gang.

Vedrørende tredje stik til børn under 18. Det har vi faktisk ikke taget stilling til endnu, fordi vaccinerne er ikke godkendte, så der er også en del på 16-17 år, som snart når dertil, hvor at deres vaccine er ved at være 6 måneder gammel, men vi har ikke godkendelsen endnu. Den regner vi med kommer snart. Så, jeg tror, de 16-17-årige børn, de får nok også tredje stik lige så snart, vi har godkendelsen.
Og for børn under 16, der har vi ikke rigtig viden.
Vi er altid ekstra forsigtige med vacciner til børn, så vi er helt sikre på, at dokumentationen og sikkerheden og bivirkningerne er i orden. Og når vi er sikre på det, så kommer vi også og siger, hvad der skal ske med tredje stik.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Søren, der var faktisk også et andet spørgsmål også. Hvis nu man forestillede sig, sådan forstod jeg det, hvis alle voksne var vaccinerede nu, var det så overhovedet nødvendigt at vaccinere børnene.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er et godt spørgsmål. Nu når vi aldrig helt op på 100 procent med de voksne, fordi der er altid nogle voksne, der ikke kan, fordi de er allergiske, eller måske ikke vil.
Men lad os bare antage, hvis så 95 procent af de voksne var vaccineret, så tror jeg faktisk stadigvæk, at vi var nødt til at tilbyde vaccine til børnene også, som vi har gjort, og særligt nu der er kommet den her nye Omikron-variant. Så vi har faktisk brug for børnenes immunitet. Også sådan, at I kan blive ved med at gå i skole.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Godt. Så går vi til Berlingske Tidende … obs. Tidende.

 

Berlingske: Jamen, jeg kunne tænke mig at bore lidt …

 

Statsminister Mette Frederiksen: … du markerede – ikke?

 

Berlingske: Ja, det gjorde jeg også. Det var bare mikronen, jeg skulle ...

Bare lige det her med om børnene kan komme skole igen den 5. januar.
Jeg hører Søren Brostrøm både sige, at det er et løfte, men I siger også, det er et håb, og I regner med – altså, kan vi risikere, at vi står her om et par uger, og så må vi alligevel forlænge det, fordi tallene ser forkerte ud.

Og så har jeg lige et spørgsmål til. Det er: Er der en plan for, hvornår de her restriktioner ligesom bliver løftet igen. Er der nogen tal, der skal ligge på et bestemt niveau, hvor man kan sige, så kan vi åbne for nattelivet, eller så kan vi igen komme på restaurant osv.?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Skolerne først … Søren!

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, vedrørende skolerne, det er bestemt vores plan, at skolerne skal åbne den 5. januar, det er derfor, vi har sat det sådan. Jeg kan aldrig sige 100 procent, hvordan epidemien ser ud, når vi står i den situation, men vi planlægger efter det, og det er dét, der er udmeldt nu. Og det regner vi selvfølgelig med at holde.

 

Berlingske: Kan du sige noget om, hvordan tallene skal være med hensyn til indlæggelser og …

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … nej, det kan jeg ikke sige præcist. Og vi er jo også, og det har vi også været meget ærlige i vores indstilling fra Epidemikommissionen til det politiske niveau, at vi bruger et forsigtighedsprincip i den her situation. Forsigtighedsprincippet i ordets egentlige forstand, hvor vi har en risiko og en bekymring om den nye variant, men stadigvæk ufuldstændig viden.
Og så ligger der jo også i det, når vi bliver klogere og får mere viden om den nye variant, som kan be- eller afkræfte vores bekymringer for den, så kan det selvfølgelig ændre vores vurdering.
Og så har jeg i øvrigt forstået, at alle de her tiltag vist sådan mere politisk bestemt, har en udløbsdato på fire uger. Så der er alt andet lige den del af det, der ligger en ny vurdering …

 

Statsminister Mette Frederiksen: … der er sat en dato på, hvornår de her restriktioner, de ophæves igen.
Og jeg vil tilføje, at indtil for kort tid siden, der var vi rigtig godt med i Danmark, som et af de få samfund, var vi fortsat helt åbne – det skyldes ene og alene én ting – nemlig den meget, meget høje vaccinetilslutning, og vi var også fortrøstningsfulde ved indgangen til den mere hårde vinter.
Nu kommer der en ny variant, vi har prøvet det før. Det ændrer igen, kan man sige, spillereglerne, og det vi sidder med. Og det bliver vi selvfølgelig nødt til at tage bestik af. Og jeg håber efterhånden, at alle ved og også anerkender, at vi kan planlægge meget, og vi har stået meget mere forberedt til det her efterår, den her vinter – end vi gjorde sidste år. Men når der så dukker en ny variant op i Sydafrika, som potentielt ændrer spillereglerne meget eller lidt, det ved vi ikke helt endnu, men i hvert fald er mere smitsom, så skal vi selvfølgelig tage bestik af det.
Så … det er biologi, det er virus, og derfor navigerer vi, men der er sat en dato på, hvornår de her restriktioner forventes ophæves igen.

Så går vi herover på første række.

 

Kristian Corfixen, Politiken: Du har igen og igen gentaget, at vi står et godt sted. Du nævnte også i dag, at … nu skrev jeg ned, at vi står i Danmark et bedre sted, end vi gjorde, da pandemien startede.
Hvordan kan du blive ved med at sige det, når vi har et sundhedsvæsen i knæ.
Jeg argumenterer også for de her restriktioner med, at vi ikke skal presse sundhedsvæsenet yderligere. De er i forvejen presset, siger du.
Hvordan kan du sige, vi står et bedre sted, når restriktioner netop indføres, fordi vi har et presset sundhedsvæsen lige nu?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, vi står både et godt sted, men vi står også et langt bedre sted, end vi gjorde tidligere, og det er jo – det ses jo bl.a. i, at vi på det samme tidspunkt sidste år stod over for omfattende nedlukninger af vores samfund, som i øvrigt viste sig at skulle strække sig ind i foråret nærmest, i hvert fald hele vinteren. Og det er ikke dét scenarie, vi arbejder ud fra. Det er heller ikke dét, der har været indstilling fra myndighederne i dag. Og det skyldes vaccinerne.
Det er jo stadigvæk sådan, at langt, langt, langt de fleste samfundsaktiviteter, de er åbne. Der er nogle restriktioner, kan man sige, i forhold til coronapas og brug af mundbind, men samfundet er grundlæggende åbent, og det skyldes vaccinerne.

Hvad angår sundhedsvæsenet, det har vi jo redegjort for af flere omgange, og det har sundhedsstyrelsen også, så er det en blanding af flere forskellige ting. Vi har nu været i gang med corona, vi siger 1½ år – det begynder altså snart at nærme sig 2 år vi har skulle håndtere den her situation. Og der er blevet udskud aktivitet, operationer i sundhedsvæsenet. Og der er nogle udfordringer med, at der nogle steder i sundhedsvæsenet, mange steder i sundhedsvæsenet, løbes for stærkt.
Når vi har et åbent samfund, så er der mere aktivitet også i sundhedsvæsenet. Der kan komme mere influenza. Der kan komme andre luftvejsinfektioner. Og i det hele taget er der mere run på i sundhedsvæsenet. Og når man lægger alt dét sammen, så er sundhedsmyndighedernes og Sundhedsstyrelsens klare vurdering, at sundhedsvæsenet som udgangspunkt er mere udfordret den her gang, end man var tidligere. Men det ændrer ikke på, at også sammenlignet med andre lande, så står vi både et bedre sted end mange andre, og vi står stadigvæk et godt sted, men vi skal reagere, og det gør vi nu.

 

Kristian Corfixen, Politiken: Men må jeg så ikke spørge dig, hvordan har du som regeringsleder i din regeringstid gjort sundhedsvæsenet mere robust til at kunne håndtere denne her situation, vi nu går ind i i vinteren?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, det har vi først og fremmest gjort ved, at vi har tilført både kommuner og regioner flere penge i de forskellige aftaler, der er lavet – både med kommuner og regioner, men også i de finanslovsaftaler, der er lavet senest med den finanslovsaftale, der landede for få døgn siden med en vinterpakke.
Men jeg bliver også nødt til at sige, jeg tror ikke på, at der er noget sundhedsvæsen, der kan komme igennem, og vi står så stadigvæk i det, en så stor krise som den, vi håndterer her – uden, at det selvfølgelig vil sætte sig i andre udfordringer hen ad vejen. Og det har vi i øvrigt også sagt fra start. Det kommer med en pris at skulle håndtere en pandemi. Det gør det også for vores sundhedsvæsen, desværre.

Bagved!

 

… Til statsministeren: Mette, du har på Folketingets talerstol lovet en sundhedsaftale i år.
Er det stadigvæk realistisk?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi har helt klart arbejdet efter en sundhedsaftale i år. Men jeg vil være helt ærlig og sige, at min besked til Sundhedsministeriet, som jo er det ansvarlige ministerium, det er, at nu er der al fokus på at håndtere den situation, vi står med med COVID-19. Så jeg kan ikke garantere, at vi får det her på plads i indeværende år. Og det skyldes de omstændigheder, som vi har redegjort for i dag.

 

… Yes: Regeringen – I vil ikke sætte behandlingsgarantien på pause.
Hvordan vil I sikre jer mod, at sygeplejersker forlader deres stillinger, hvor de arbejder med akut syge patienter – og så tager arbejde i privathospitalerne, hvor man typisk ikke har de her tidskritiske patienter og typisk også mindre alvorligt syge patienter?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi har netop lavet en rigtig god finanslovsaftale med en række partier i Folketinget – og tak for til de partier, der har taget ansvar, også for situationen på sundhedsområdet, hvor vi er enige om en række forskellige forhold, herunder jo en vinterpakke, som nu kommer ud til regionerne, og hvor forhåbningen er – og jo også muligheden med vinterpakken, at der gives en direkte støtte til, at vi får sundhedsvæsenet igennem denne her vinter. Det ændrer ikke på, vil jeg gerne tilføje, at der er nogle strukturelle udfordringer i vores sundhedsvæsen i forhold til rekruttering og fastholdelse. Det er vi smerteligt bevidste apropos behovet for en ny sundhedsaftale.
Men her og nu er der altså en vinterpakke, som vi skal have ud og virke.

Og i grøn … jeg tror, det er B.T.

 

Anders Leonhard, B.T.: Vi kan forstå, også på Søren Brostrøm nu, han siger – det her, det er en kamp mod tiden. Det er dage frem for uger, der tæller. Men samtidig så har vi også kunne se lange køer ved vaccinecentrene ved testcentrene og til smitteopsporing – altså telefonkøer. Er en del af årsagen til, vi står i denne her situation nu, at man ikke har vist rettidig omhu i forhold til kapaciteten fra myndighederne og fra regeringens side.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Brostrøm først!

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er rigtigt. Der har været køer ved de ting, du nævner. Der har været køer ved hotline, og det har svært at komme igennem. Smitteopsporingen har været massivt udfordret. Og det samme gælder både testcentre – offentlige og private, og så også vaccinerne. Og det har vi arbejdet benhårdt på at rette op på, på tværs af myndigheder, styrelser og ministerier – regioner og kommuner, private aktører, og der er fremdrift på alle fronter, vil jeg sige.
Og hvis jeg tager vaccinerne, som jeg selv har mest med at gøre, så er vi på få uger kommet ekstremt meget op i tempo.
Vi pressede systemet. Det medgiver jeg. Jeg var selv medskyldig i at presse systemet, fordi vi fremrykkede invitationerne til tredje stik, så der lige pludselig lå over ½ million ekstra invitationer i e-Boksen på en uge, og samtidig så udvidede vi vaccinationsprogrammet med børnene – det var næsten ½ million ekstra, og nu strammer vi så yderligere på skruen.
Men der er kommet op i tempo, der er altså ledige tider i alle regioner til både børn og voksne, så der er vi altså kommet på.
Og test bliver der arbejdet benhårdt på også at komme op i.
Og vores kolleger i smitteopsporingen, det er klart, når smitten stiger eksponentielt, og vi så i øvrigt har en ny variant, hvor vi så lægger nogle særlige retningslinjer ned, så stresser det systemet.

 

Anders Leonhard, B.T.: Men frygter du ikke, at især i forhold til de test her, som jo er fuldstændig afgørende i forhold til, kan man sige, det forløb, vi har gang i nu – at man, fordi der har været så lange køer måske har skullet vente frem dage for at få en test, at alle der måske skulle have haft en test, og som måske har været smittet simpelthen ikke har fået det.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det kan jeg ikke udelukke. Men altså, der bliver arbejdet benhårdt på at komme op i volumen – både med quick-test og PCR-test. Og vi har jo også på tværs af myndighederne gjort rigtigt meget for at informere og oplyse om, hvem skal bruge hvilken test. Der er også kommet en opfordring til øget brug af selvtest, som man kan købe for ikke så frygteligt mange penge, hvis man vil have det ekstra sikkerhedsnet. Så der bliver altså arbejdet på sagen.

 

Anders Leonhard, B.T.: Og så har jeg bare lige et sidste spørgsmål – lige kigge lidt fremad.
Henrik Ullum, du siger også, at vi ser ind i en stigende epidemi. Og det kan vi også se på, hvad kan man sige, den vinter og de smittekurver, vi havde sidste år.
I forhold til de restriktioner, som ligger, med forsamlingsloft i forhold til nattelivet osv. – de har fire ugers udløbstid nu her.
Er det realistisk, at vi om fire uger lukker ned for de restriktioner, hvor vi måske er i en situation, hvor vi har endnu højere smittetal end i dag?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Det er svært at sige. Man kan i hvert fald sige det på den måde, at den korte udløbsdato, som man politisk har valgt, den gør, at vi bliver holdt til stikkerne i myndighederne i forhold til hele tiden at følge med – det havde vi gjort alligevel, skulle jeg så sige. Og så er der jo også det lag af parlamentarisk kontrol indover. Det gør så, fordi der er sat den udløbsdato lige efter nytår, at vi formentlig mange af os kommer til at arbejde i jul og nytår og mellemdagene med nogle af de her vurderinger. Det havde vi nok gjort alligevel. Og det gjorde vi også sidste år, skulle jeg hilse og sige.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Og så herovre bagved i den røde.

 

... Kristeligt Fagblads fagmedie kirke.dk: Statsministeren startede selv med at sammenligne Norge bl.a., og fra midnat, der bliver der i Norge indført restriktioner ved gudstjeneste i form af mundbind, afstandskrav og registrering af gudstjenestedeltagere.
Hvorfor har man ikke grebet til det samme greb her i Danmark?
Vi er på vej mod en stor kirkelig højtid?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen igen, altså vi er i en anden situation end sidste vinter. Og dét, der adskiller os fuldstændig fra sidste vinter, det er, at vi har vaccinerne, og nu er vi i gang med revaccinationerne, og det gør altså, at vi kan tage brodden af den her smitte, og derfor i vid udstrækning stiler imod at have et åbent samfund med alt det indeholder, inkl. trossamfund og kirkeliv.
Der er selvfølgelig grønt coronapas, som giver et niveau af sikkerhed. Vi justerer hele tiden på coronapasset. Det har vi også gjort i den her udmelding i forhold til gyldigheden af andet stik. Og det lægger så en risikoreduktion ned over det.

Men vi har ikke overvejet yderligere tiltag på fx trossamfund og folkekirke, som dét man har gjort i Norge. Det har vi ikke gjort. Velvidende, at vi går ind i en tid, hvor der kommer flere i kirkerne.

 

... Kristeligt Fagblads fagmedie kirke.dk: Sidste år var, kunne man vel godt tillade sig at sige, forløbet op til juleaften uskønt og uheldigt. Hvor man lillejuleaften den 23. endte med at aflyse alle landets gudstjenester. Er der nogen garantier for, at noget tilsvarende ikke finder sted i år?

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Altså, jeg vil gøre alt, hvad jeg kan fra min side til, at vi ikke gentager det forløb.

 

... Kristeligt Fagblads fagmedie kirke.dk: … men hvad så med … restriktioner …

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: … vi har ingen … som jeg siger, vi har ingen konkrete overvejelser omkring restriktioner på trossamfund. Det har vi ikke.

 

... Kristeligt Fagblads fagmedie kirke.dk: I princippet kan det samme finde sted i år – altså, aflysning i sidste øjeblik.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Nej, det regner jeg ikke med.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Ekstra Bladet!

 

Ekstra Bladet: Statsminister, du sagde, da vi gik ind i efteråret, var vi forberedte på, at smitten ville stige, hvordan hænger det sammen med, at I 5. november sænkede tallene for, hvor mange coronaindlagte, I kan have på fx intensiv, før I må udskyde kræftoperationer, hjerteoperationer – I sænkede tallet fra 300 til 150 til 200, næsten en halvering. I har faktisk sænket alle tallene i alle jeres risikoscenarier for, hvor mange indlagte I kan have ned corona, før at det får konsekvenser og fx også restriktioner. Altså, du siger, I var forberedte – det tyder da på, I har været enormt uforberedte på noget, som vel var ret sandsynligt ville ske – nemlig, at der ville komme en smittespredning.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jamen, mit indtryk er, at myndighederne var godt forberedt. Men Brostrøm kan få lov at svare …

 

Ekstra Bladet: … hvordan kan man være godt forberedt, hvis man må sænke tallene for, hvor mange man kan have indlagt …

 

Statsminister Mette Frederiksen: … jeg tror, vi har forstået spørgsmålet.
Brostrøm får lov at svare.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jeg skal prøve at svare. Jeg er ikke helt sikker på, jeg 100 procent forstår dit spørgsmål.

Men i forhold til vores – altså dét, vi har gjort fra vores side sammen med regionerne i forhold til at justere beredskab og risikoniveauer for sygehusene, der har vi jo også hele tiden kigget på den situation, som er i det danske sygehusvæsen, bl.a. som følge af den konflikt, der har været på sygeplejeområdet og en lang række andre og efterfølgende ferieafviklinger, vakancer osv., osv. Så det er jo dét, vi er nødt til at gøre, når vi justerer vores vurdering af sygehusenes kapacitet og robusthed.
Og det har jeg redegjort for mange gange her, at det danske sygehusvæsen desværre har en anden og mindre robusthed, end vi havde sidste vinter af mange forskellige grunde. Det er selvfølgelig dét, vi justerer ind efter.

 

Ekstra Bladet: Jeg har bare svært ved at forstå, hvordan man kan sige, at man er forberedt på noget … smittespredning, når man samtidig nedjusterer de tal for, hvor mange man kan af indlagte … for at man må udsætte andre …

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jamen, jeg køber ikke præmissen for dit spørgsmål, fordi vi har netop været forberedte. Det har vi været helt fra sommerferien, også før det. Og vi løbende har haft og justeret vores planer for sygehuskapaciteten, nemlig i afventning af, at der kunne komme øget smitte til vinter.

 

Ekstra Bladet: Hvis man er bedre forberedt, så kan man vel holde til at have endnu flere indlagte, før man skal udskyde kræftoperationer, hjerteoperationer – ikke færre indlagte. Den 5. november, der nedjusterer I det tal fra 300 til 150 til 200 – jeres risikoscenarie D fx. Men I har nedjusteret i alle risikovurderinger.
Så vi kan nu klare færre indlagte med COVID-19, end vi kunne for et år siden. Så er vi da ikke bedre forberedt på smittespredning.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Jo, vi er netop forberedt, fordi vi har planer. Vi har scenarierne. Vi har beredskabet. Vi har drøftet indgående også, hvordan man kan omstille opgaver og varetagelsen i sundhedsvæsenet osv., osv. Så jeg køber faktisk ikke din præmis.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Så går vi herover i den grønne …

 

Ditte Lynge, Heartbeats: Jeg har nogle spørgsmål angående coronapas.
De seneste måneder, der har vi kunne dokumentere, hvordan falske coronapas er i omløb i hemmelige grupper på Facebook, hvor de går for 7.000 kr. Det kan være folk, der er smittet med corona, som tilbyder at gå ned og tage en test i en anden persons navn, eller der er nogen, der ikke vil vaccineres, men rigtig gerne ud at rejse, som så betaler i dyre domme.
Er det noget, man måske fra politisk hold overvejer at gå ind og gøre sværere at gå ned og snyde med fx, hvis man skal vise billede-id eller noget. Man kan se lige nu i grupperne, at folk skriver: Skynd jer at skriv til jer. Det er rigtig nemt at snyde.

 

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg må sige. Jeg er ikke bekendt med de historier. Det er mit klare, klare indtryk, at langt, langt de fleste danskere overholder de regler, der er omkring coronapas og ikke kunne drømme om at snyde med et coronapas.
Nu er spørgsmålet stillet, og så giver vi det videre til Justitsministeriet, så må man jo vurdere, hvor stort et omfang, det er. Og i så fald, hvad man kan gøre ved det.

 

Ditte Lynge, Heartbeats: Jeg har faktisk allerede stillet spørgsmålet til justitsministeren, og han vurderer, at coronapasset stadig er velfungerende, og at man skal fortsætte i samme dur. Men det er kun en måned siden, at der var en ung mand i 20’erne, som ellers var ustraffet, der fik 1½ års fængsel, ubetinget fængsel, for netop at svindle med de her coronapas.
Har man overvejet at forlænge dobbeltstraffen for coronarelateret kriminalitet, som jo ellers står til udløb her ved årsskiftet?

 

Statsminister Mette Frederiksen: Vi kommer ikke de der straffespørgsmål nærmere her. Der må jeg henvise til justitsministeren.

Og herover i den sorte.

 

Camilla Møller, Roskilde Universitet: Jeg har faktisk et par spørgsmål til dig Søren.

Nu har I valgt at indføre endnu flere restriktioner på restauranterne udover dem, vi faktisk havde i forvejen. Men hvorfor har I valgt at slå så meget ned på restauranterne, når I jo ikke har belæg for, det er dér, smitten faktisk er allerstørst.

 

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm: Ja, det er indendørs serveringssteder, så det er mere end restauranter, for en god ordens skyld, det er efter midnat. Og så er der indført nogen mundbindskrav, når man står op eller går fx. Hvis man hænger i baren og sådan noget. Det er restriktioner og tiltag, vi kender fra tidligere.
Og det gør vi, fordi vi ved, at det er grobund for superspredning. Det er veldokumenteret gennem hele denne her epidemi – både ind- og udland.
I husker alle sammen den første smittespredningsbegivenhed nede i Østrig på et skisportssted med en bartender, der var smittet, og man stod mange sammen, og der var alkohol i blodet, og der var høj sang, man sang med på. Det er superspredningsbegivenheder. Det er fuldstændig veldokumenteret.
Og her senest også med den nye Omikron-variant i Danmark med julefrokost i Viborg og en koncert i Aalborg. Så der står vi på solid grund i forhold til, at det er altså bl.a. dér, vi skal gribe ind for superspredning.

Og så er det klart, så er der altid nogle praktiske justeringer i det, hvorfor lige kl. 24 osv. Men altså det er fra en vurdering i, at det er dér, hvor det er sværere at overholde de smitteforebyggende råd. Der er mere alkohol i blodet. Det er sværere at holde afstand osv. Så det er derfor, vi har lavet det tiltag og anbefalet det.

 

Statsminister Mette Frederiksen. Godt, vi når ikke mere i aften – tak, fordi I så med og lyttede med.
Det vigtigste, udover de restriktioner, der nu er udmeldt, det er endnu engang en kraftig, kraftig opfordring fra vores side til at komme ned og få vaccinen – første stik, hvis ikke allerede har fået det. Dine børn, hvis børnene og når børnene bliver indkaldt. Og tredje stik, hvis du allerede har fået de to første stik.

Tak skal I have.