Indlæg

Det stærke i det nære

Statsministeriet

I mit barndomshjem fandtes der to aviser: Aktuelt, fordi mine forældre var socialdemokrater. Og så naturligvis den lokale Aalborg Stiftstidende, hvor min far arbejdede. De lokale og regionale aviser var dengang det vindue, som mange danskere så verden igennem.
Lige siden Grundloven har de lokale og regionale aviser spillet en hovedrolle i det danske demokrati. I 1870'erne, hvor Sjællandske Medier blev stiftet - dengang i form af flere forskellige dagblade - blomstrede talrige nye aviser op rundt om i Danmark.
Det var en historisk tid, hvor bønder og arbejdere lærte at læse, trykketeknologien udviklede sig, og avisoplagene mangedobledes. Andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen fødtes, og i hele landet opstod en demokratisk vækkelse. De nye politiske partier fødtes også i de år - Venstre og Socialdemokratiet. Op igennem hele 1900-tallet var lokalmedierne naturlige ankerpunkter for samtale og politisk debat.

I dag befinder vi os i en ny brydningstid. Sociale medier vinder fortsat frem, og traditionelle medier - ikke mindst trykte aviser - mister læsere og annoncekroner. Mange små medier er lukket, andre er opkøbt. Medielandskabet har forandret sig.
Sat på spidsen er det i dag i højere grad de internationale tech-virksomheders algoritmer end den lokale presse, der afgør, hvilke nyheder en stor del af danskerne præsenteres for.
I takt med, at techgiganterne sætter sig tungere og tungere på vores demokratiske infrastruktur, bliver behovet for stærke lokale og regionale medier kun større.

Medier, som vi kan have tillid til, og som tager ansvar for det indhold, de udgiver. Medier, der varetager demokratisk kontrol og sætter nye vigtige dagsordner - som tager udgangspunkt i menneskers hverdag og det samfund, de bor i. Og medier der holder os politikere i ørene. Hvad enten der er på Christiansborg eller på rådhuset.
Som da Ugeposten Gribskov sidste år afdækkede kritisable forhold for udsatte børn i Gribskov Kommune. Eller da Nordjyske for år tilbage stod for oprulningen af den frygtelige Rebild-sag.
Til november skal danskerne stemme til kommunal- og regionsrådsvalget. Her er det helt afgørende, at danskerne sætter deres kryds på et oplyst grundlag. Og det er historier som disse, der understreger, at de lokale og regionale medier også i dag er helt uundværlige for vores demokrati.

Heldigvis er fortællingen om de lokale medier ikke kun en forfaldshistorie. Helt aktuelt ser vi, at flere mediehuse lancerer nye lokale medier og ansætter nye journalister. Det er positivt. Og den udvikling ønsker regeringen at styrke yderligere.
De nære fællesskaber rundt om i Danmark skal have bedre kår. Det er i lokalsamfundene, vi mødes på kryds og tværs af sociale og politiske skel. Det er i lokalsamfundene, vi finder løsninger på konkrete problemer sammen. I foreningerne, i institutionerne, i erhvervslivet, i byrådet.

Derfor skal vi give lokalmedierne endnu bedre mulighed for at gøre det, de gør bedst: Formidle lokale nyheder, begivenheder og kultur. Udøve kritisk journalistik over for os magthavere og skabe debat om lokale politiske beslutninger.
Frem for alt ønsker vi at forhindre, at medieudviklingen og centraliseringen fører til, at der rundt om i landet opstår nyhedsørkener, hvor det lokale demokrati og fællesskab har svært ved at gro.
Samtidig vil vi se på, hvordan vi får techgiganterne til at påtage sig et større demokratisk ansvar. Både for debatten på de sociale medier, der alt for ofte bliver hård og hadsk. Og for algoritmerne, der i alt for høj grad fører til ekkokamre, som udfordrer vores forståelse af hinanden og tilliden imellem os.

Hele Danmark skal have et stærkt og lokalt forankret mediebillede. Til gavn for den demokratiske samtale. Og for vores sammenhængskraft som land.

Tillykke med de 150 år til Sjællandske Medier. Vi har brug for jer - og for alle de andre lokalmedier rundt om i Danmark.