PNR Danmark og EU's tre store udfordringer, Indlæg til Kommissionens Nyhedsbrev EUROPA1 5. marts 2001

af Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

EU er daglig politisk arbejde, som vi har et stort behov for at få talt igennem på alle niveauer og i alle egne af Danmark. Fra Christiansborg, i medierne til de danske arbejdspladser. Vi skal fortsætte arbejdet med at bygge bro mellem de nuværende EU-lande og de nye medlemslande. Det gav vi hinanden håndslag på ved topmødet i Nice i december 2000. Målet er et helt, fredeligt og demokratisk Europa, hvor de enkelte lande og befolkninger samarbejder om at løse de problemer, hvert land ikke kan løse alene. Målet er et 'Nationernes Europa' – ikke et Europas Forenede Stater.

Vi står over for tre store fælles udfordringer i de kommende år:

Den første store udfordring er EU's udvidelse – Fredens projekt. Med den nye Nice-traktat er EU klar til at optage de første nye medlemmer fra udgangen af 2002. Nu gælder det om at fastholde udvidelsen i praksis og nå de konkrete forhandlingsresultater. Vi skal naturligvis hjælpe og støtte, hvor vi kan, men hovedindsatsen skal først og fremmest ske i landene selv. Danmark har ydet stor finansiel bistand til landene i Central- og Østeuropa – praktisk og målrettet til styrkelse af demokratiet, miljøet og beskæftigelsen. Det skal vi blive ved med.

På topmødet i København i 1993 fastlagde EU betingelserne for udvidelsesprocessen. Mit mål er, at EU-topmødet i København i december 2002 – hvor Danmark har formandsskabet – igen bliver afgørende for EU’s udvidelse mod Øst.

Den anden store udfordring er globaliseringen. Fremtidens problemer kræver internationale svar. Her er samarbejdet i EU på vores side – på befolkningernes side. Vi må diskutere, hvordan grænseoverskridende problemer som for eksempel miljø- og skattedumping påvirker vores hverdag, og hvordan vi kan bruge EU til at finde de bedst mulige løsninger. Både i vores del af verden og internationalt i FN, WTO osv.

Internationale finansspekulationer skal have et demokratisk politisk svar, så spekulationsskabt uro ikke ryster enkeltsamfund og skaber arbejdsløshed. Også her kan og bør EU sætte sit præg – fordi vi har gode og positive regionale erfaringer.

Den tredje store udfordring handler om os selv – borgerne i hver af vores lande og befolkningerne i de nye medlemslande, der kommer til i fremtiden. Jeg tror ikke, at danskerne vender ryggen til Europa, men mange ser gerne en klarere skillelinje mellem det, EU skal tage sig af, og alt det vi fortsat selv bestemmer: 'Danmark er en del af Europa – Og Europa er en del af Danmark, men også kun en del!'.

Vi føler stor solidaritet med de central- og østeuropæiske lande, men vi bryder os ikke om at se EU som en forbundsstat. Listen over fordele og ulemper ved EU er lang, men det er nødvendigt, at vi får den op på bordet og tager en debat om det hele.

I de kommende år må vi diskutere en klarere grænsedragning mellem EU og hvert medlemsland. Større gennemsigtighed og enkle beslutningsgange. Grundlæggende værdier i vort samarbejde.

En dialog med befolkningen er omdrejningspunktet for regeringen i forhold til de kommende års EU-politik. Som det første bidrag vil vi i løbet af de kommende måneder udarbejde en Hvidbog om Danmark og EU. Hvidbogen skal kortlægge alle væsentlige spørgsmål, som EU og Danmark står over for i den kommende tid.

Folkehøringer rundt om i landet, masser af debat, spørgsmål og svar, er regeringens andet bidrag til, hvordan ministre og politikere sammen med danskerne skal forme Danmarks fremtid i EU. Det er vigtigt, at hele Folketinget er med i dialogen, organisationer og arbejdspladser, kultursteder og biblioteker.

Mit håb er, at disse initiativer vil være med til at udvikle en EU-debat, der breder sig som ringe i vandet.

Jeg ønsker alle en god debat!