Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Indlæg

PNR ''Der er brug for alle'', Herning Folkeblad den 7. november 1998

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Arbejdsløsheden vender den tunge ende nedad. Det er altid de svageste grupper i samfundet, der bliver ramt. Kernen i regeringens politik er derfor kampen mod arbejdsløsheden.

Vi er kommet langt. Siden 1993 er der skabt 177.000 nye jobs. Næsten 80 pct. af disse er skabt i den private sektor.

Arbejdsløsheden er faldet med over 180.000 personer, siden arbejdsløsheden toppede i marts 1994. Ledigheden er nu 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Så langt nede har den ikke været i de sidste 20 år. Den danske ledighed er blandt de laveste i EU.

Men vi vil videre. Ledigheden skal længere ned. Velfærdssamfundet har brug for alle kræfter. Derfor har regeringen netop fremlagt den tredje arbejdsmarkedsreform.

Med reformen kommer aktivering og uddannelse i centrum. Vi vil fremrykke aktiveringen til senest efter et års ledighed og gøre den endnu bedre og mere målrettet. Samtidig vil vi gøre en

ekstra indsats for de mennesker, som ligger i risiko gruppen for at ende som langtidsledige. Indsatsen skal gøres fleksibel og hurtig

Et element i reformen er, at de 50-54-årige skal ligestilles med andre ledige, når det gælder dagpengereglerne. Samme rettigheder og samme pligter.

Tidligere har ledige over 50 år haft mulighed for at modtage dagpenge i mere end fem år. Særreglen om en forlænget dagpengeperiode afskaffes nu for dem, der fylder 50 år efter den 1. januar 1999. I stedet kommer denne gruppe ledige ind under de nye regler om fremrykket aktivering. De ledige, der allerede i dag har ret til dagpenge i mere end fem år, bevarer naturligvis denne rettighed. Indkøringsperioden for de nye regler strækkes dermed over fem år.

Hvorfor ændrer vi på disse regler? Fordi vi er i en situation, hvor vi ikke kan undvære nogen på arbejdsmarkedet. Og fordi erfaringerne desværre har vist, at særreglen ikke har været til fordel for dem over de 50 men tværtimod til ulempe. Reglen har været med til at fastholde dem i ledighed i de senere år, hvor der ellers har været opsving og arbejde at få. Vi ved fra det virkelige liv ude omkring, at indsatsen for at aktivere ledige over 50 år ikke er god nok. Det viser sig bl.a. ved, at de 50-54-årige har en højere langtidsledighed end resten af befolkningen. Erfaringerne viser, at de 50-54-årige som kommer i aktivering, får ordinære job lige så hurtigt, som dem under 50. Så det er ikke fordi, aktivering af denne gruppe ikke nytter.

Holdningen har i praksis mange steder været, at 'dem behøver vi jo ikke gøre noget ekstra for. De er jo sikret!'. Sikret til hvad? Det kan da ikke være rigtigt, at vores eneste tilbud til denne gruppe er ti år på dagpenge og efterfølgende syv år på efterløn.

Regeringen vil gøre op med denne defensive holdning. Det er en falliterklæring, hvis vi uden videre accepterer, at ledige over 50 år ikke får en reel chance for et job. De skal også med. Formålet med reformen er at undgå, at mennesker mister fodfæstet på arbejdsmarkedet - men tværtimod sikres varig beskæftigelse. Det kræver også en mentalitetsændring hos virksomhederne, der ikke har prioriteret ledige over 50 år højt nok. Ungdom fremfor erfaring har for længe været mottoet for virksomhedslederne.

Vores mål med arbejdsmarkedspolitikken er enkelt: At vi også i fremtiden har den arbejdskraft til rådighed, som sikrer velfærdssamfundets fortsatte udvikling. Derfor har vi brug for alle hænder - for menneskers egen skyld - og for det danske samfunds. Med reformen er vi godt på vej.