PNR ''Det handler om arbejdspladser'', Nordjyske Stiftstidende den 21.november 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Antallet af jobs i det private erhvervsliv hænger meget sammen med, hvordan økonomien i de andre europæiske lande har det. Jo bedre økonomi i de enkelte lande, jo bedre bliver den danske eksport, og jo flere penge tjener virksomhederne hjem. For hvis der er noget, der kendetegner Europa og Europas virksomheder, så er det, at vi handler rigtig meget med hinanden.

Vi er i høj grad afhængige af hinanden. Danske virksomheder og arbejdspladser eksisterer i vid udstrækning i kraft af deres adgang til de europæiske markeder. Derfor er vi interesseret i hinandens velbefindende.

Vores eksportvirksomheder ville opleve alt for stor usikkerhed, hvis ikke vi havde det indre marked i EU. Og usikkerhed for virksomhederne betyder usikkerhed for medarbejderne og en forøget risiko for arbejdsløshed.

Derfor har vi allerede indrettet os sådan, at vi afbøder de værste virkninger af vores enegang i forhold til den fælles valuta euroen. Det sker ved, at kronen følger euroen tæt. Men det hjælper os kun til dels.

Det er således sigende, at Danmark stadig har en højere rente end f.eks. euro-landet Italien, selvom dansk økonomi er klart stærkere.

Man kan sammenligne situationen med et ungt par, der har været faste kærester gennem mange år. De ses hver dag, bor hos hinanden - og lever i det hele taget i et fast forhold, men alligevel bevarer de hver deres lejlighed. Det er dyrt - især når man har besluttet sig for at holde sammen.

Sådan er situationen også med Danmarks forhold til euroen. Vi HAR besluttet at leve i et fast forhold. Men vi lever stadig med udgifterne ved enegang. Og derfor får vi kun det næstbedste.

Ved at deltage i den fælles valuta slipper vores virksomheder for omkostninger til valutasikring. Virksomhedernes varer bliver nemmere at eksportere, da alle priser og betalinger foregår i den samme valuta.

Her i Nordjylland er der mange store virksomheder, hvis produktion primært går til eksport. Virksomhederne kender alt for godt til den uro, der hurtigt kan opstå på et eksportmarked, hvis landets økonomi pludselig ændres, som følge af valutaspekulation. Ro om virksomhedernes markeder og ro om pris og valutaforhold er derfor det bedste, vi kan give vores virksomheder, og dermed det bedste vi kan give virksomhedernes medarbejdere.

Netop i disse år er det lykkedes at sætte beskæftigelsen på EU's dagsorden. Det er ikke mindst takket være en stærk dansk indsats, at det er lykkedes. Blandt de europæiske lande er der enighed om, at det vigtigste vi kan gøre for vores borgere, er at skabe flere jobs og dermed reducere arbejdsløsheden. Det skaber bedre økonomi - både for den enkelte og for samfundet. Og det har positive effekter på en lang række andre områder, socialt, sundhedsmæssigt og kulturelt.

Men vi må oftere og oftere konstatere, at Danmark nu bliver sat uden for døren, når de tunge økonomiske spørgsmål, der er afgørende for beskæftigelsen, er til debat. Vi må tage beslutningerne til efterretning og indrette os derefter.

Det skal ikke blive ved med at være sådan. Vi har brug for at være med. Vi har brug for, at vores stemme høres og ikke bare overhøres.

Enhver tillidsmand vil ikke finde sig i, at ledelsen på virksomheden sidder og forhandler løn og arbejdsvilkår for de ansatte uden tillidsmandens medvirken. Og resultaterne bare efterfølgende bliver meldt ud, og så må de ansatte tage dem til efterretning. Det samme med Danmark. Vi skal være med ved bordet og være med til at bestemme.

De store oliekriser i 70'erne har lært os, at ensidige nationale modtræk skader os alle sammen. Derfor er et økonomisk samarbejde vejen frem. Et samarbejde hvor beskæftigelsen står øverst på dagsordenen.

Euroen får stor betydning for de danske virksomheder og dermed for os alle sammen. Fordi det vigtigste for vores velfærdssamfund er den høje beskæftigelsesgrad og den lave arbejdsløshed. Men det er også vigtigt at understrege, at euroen ikke har indflydelse på størrelsen af vores offentlige sektor. Vi bestemmer selv, om vi ønsker en stor offentlig sektor. Ingen kommer og siger til os, at den offentlige sektor er for stor. Ingen kommer og siger, at vi skal skære i den. Den offentlige sektor vi med stor flid og med stolthed har bygget op i Danmark.

En sektor der hver dag hjælper mange mennesker til at opnå en god og tryg hverdag. Som er med til at skabe grundlag for virksomhedernes ekspansion. Den sektor er vi selv herre over.

Så længe vi har en sund og stærk økonomi, kan ingen blande sig i, hvordan vi har valgt at indrette samfundet. Faktisk er den danske samfundsøkonomi blevet bomstærk siden 1993, hvor jeg satte mig på statsministerposten. Hvis vi kunne sætte udviklingen i stå, ville vi lige nu klare os godt, men vi kan – og skal – ikke standse udviklingen.

Selv om vi også fremover vil gøre alt for at sikre en stærk økonomi, kan ingen vide hvad fremtiden bringer. Derfor er valget af en fælles valuta ikke et valg, vi skal gøre på grund af økonomisk nød, men et valg vi skal gøre for at sikre fremtiden for vores velfærdssamfund.