Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Indlæg

PNR ''Et sikkert og menneskeligt Europa'', JyllandsPosten tirsdag den 19. oktober 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

EU har et ansvar for at være med til at løse de store flygtningeproblemer, som vi står overfor og et ansvar for at dæmme op for menneskesmugling og ulovlig indvandring. Men vi løser problemerne på en menneskeværdig måde. Efter to dages EU-topmøde i den finske by Tampere står det klart, at EU’s stats- og regeringsledere afviser den fremmedfjendske holdning, som vi ser visse steder i Europa. Vi lover Dansk Folkeparti og ligesindede partier, som fx Front National, kamp til stregen.

Europa er ikke og skal ikke udvikle sig til en fæstning. Vi foreslår ikke at sende hele familier af fremmede hjem, fordi et enkelt familiemedlem begår kriminalitet. Vi respekterer de grundlæggende menneskerettigheder og de internationale konventioner, som vi har skrevet under på. Kort sagt: Vi tager klart afstand fra det menneskesyn, som partier som Dansk Folkeparti og Front National står for.

Og vi er ikke alene mig og regeringen, men alle mine kolleger og regeringer i EU. Det er det klare signal fra topmødet i Finland.

Men vi er også fuldt ud klar over, at hvis vi skal undgå, at fremmedhadet breder sig, så kræver det også, at vi tager fat om de reelle problemer, som opstår pga. ulovlig indvandring og den uhyggelige menneskesmugling. Derfor sender vi samtidig et signal om konsekvens i vort samarbejde om udlændingepolitikken i Europa. Den må - som i Danmark - bygge på ligebehandling. På samme rettigheder og pligter for alle – uanset hvor man kommer fra.

Der er to fælles budskaber fra Finland: Et ordentligt fælles menneskesyn med respekt for FN’s konventioner og en effektiv indsats mod de reelle problemer: Ulovlig indvandring, menneskesmugling, økonomisk kriminalitet, miljøkriminalitet - og en mere samlet indsats på flygtningeområdet.

Der var tale om et ekstraordinært topmøde i Tampere. Topmødet var koncentreret om asylpolitik og bekæmpelse af kriminalitet. Der er behov for, at vi løfter i flok. Vi kan ikke bare isolere os og håbe på, at problemerne går væk af sig selv. Flygtningestrømme respekterer jo ikke landegrænser. De er en fælles udfordring. Og den grænseoverskridende kriminalitet kan vi kun hamle op med, hvis vi samarbejder med andre lande om at forebygge og bekæmpe den.

Målet for EU’s stats- og regeringsledere er ikke alene at samarbejde om de flygtninge, som er i Europa, men også at reducere flygtninge- og indvandringspresset på Europa. Det gør vi ved at hjælpe de lande, hvorfra flygtningene kommer. Filosofien er enkel. Vi skal ikke kun behandle symptomerne, men også tage fat om årsagerne til, at folk flygter eller emigrerer. Det betyder først og fremmest, at vi skal hjælpe med at forbedre levevilkårene i de lande, hvorfra der kommer mange flygtninge og indvandrere. Folk flygter jo ofte pga. fattigdom og politisk og religiøs uro.

Kampen mod ulovlig indvandring og menneskesmugling blev også sat på den politiske dagsorden i Tampere. Menneskesmugling er noget af det mest afskyelige, der findes. Organiserede kriminelle som spekulerer i folks ulykke og groft udnytter mennesker, som håber på en bedre fremtid. Ofte er der tale om netværk, som har forgreninger i mange lande. Vi må have de nødvendige midler til at bekæmpe den kriminalitet. Samarbejdet mellem landene bliver nu intensiveret – blandt andet gennem et mere effektivt samarbejde mellem politimyndighederne.

I Tampere var bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitet også på dagsordenen. Danmark har – sammen med Sverige og Storbritannien – fremlagt et papir om kriminalitetsforebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ideen med vores papir er, at vi skal blive bedre til at lære af hinanden. EU skal ikke på nogen måde overtage ansvaret for kriminalitetsforebyggelsen. Tværtimod - forebyggelse er og bliver et ansvar for de enkelte lande, men derfor kan vi godt udveksle erfaringer. For vi har fælles problemer bl.a. med gadebander af unge, der ikke er tilstrækkeligt integreret i samfundet. Papiret fik en god modtagelse i Tampere, og EU vil nu arbejde videre med ideen.

På området for økonomisk kriminalitet oplever vi i disse år en utrolig og uhyrlig professionalisering. Hvidvaskning af penge, selskabstømmeraktiviteter og organiseret narkokriminalitet har desværre vist sig at høre til dagens orden. Og indsatsen herimod er blevet vanskeligere, fordi den økonomiske kriminalitet er blevet stadig mere professionel. Det er fx blevet besværligt at spore udbyttet fra kriminalitet begået i Danmark. I dag kan man med et enkelt tryk på en computer flytte penge fra et land til et andet. Midlerne til at spore pengene, må følge med. I Danmark kan politiet nemt og hurtigt finde ud af, om en bestemt person eller et bestemt selskab råder over bankkonti, og hvor meget der står på dem. Ved mødet i Tampere opfordrede jeg mine kollegaer til, at de får tilsvarende effektive systemer i deres lande.

Danmark har som bekendt et forbehold med hensyn til retlige og indre anliggender. Regeringen respekterer naturligvis forbeholdet. Når resultaterne fra Tampere skal udmøntes i ny EU-lovgivning, vil der være nogle af reglerne, som ikke gælder for Danmark. Men vi kan i hvert enkelt tilfælde bestemme, om vi vil søge at tilslutte os.

Ved mødet i Tampere fik vi sat et vigtigt arbejde i gang i en proces, som forhåbentlig inden så længe fører til konkrete resultater. Og vi fik sendt et klart signal mod fremmedhad og spirerende racisme, samtidig med at vi nu tager fat om de reelle indvandrerproblemer. Det er jeg glad for.