Indlæg

PNR ''Euroen giver sikkerhed'', Jyske Vestkysten tirsdag den 21. september 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Euroen – er det noget, der vedkommer mig? Det spørgsmål stiller mange sig måske her i Vestjylland. Svaret er: Det gør det i høj grad.

Vestjyllands styrke har gennem mange år bygget på evnen til at tage selvstændige initiativer. Et dynamisk erhvervsliv, der går i spidsen og skaber nye arbejdspladser med en vældig idérigdom samt en lyst og en evne til at være med internationalt.

Derfor vil Danmarks tilknytning til euroen have meget stor betydning for Danmarks og Vestjyllands fremtid.

Jeg har ikke lagt skjul på, hvor jeg står i debatten om den nye fælles europæiske mønt euroen. Jeg mener, at Danmark skal tilslutte sig samarbejdet.

At skifte fra kroner til euro er en stor beslutning. Store beslutninger kræver tid. De klogeste beslutninger træffes ofte, når man har haft den fornødne tid til at tænke sig godt om. I Socialdemokratiet vil vi bruge det næste års tid til at debattere euroen. Den debat håber vi også mange udenfor vort eget parti vil deltage i. Ingen danskere skal føle, at de køber katten i sækken, eller at de bliver tromlet fra oven.

Lad os nu gå i gang med at diskutere fordele og ulemper uden pres om datoer og den slags. En debat, som giver mennesker i Danmark ordentlige informationer, så man den dag krydset skal sættes, føler, at der er et godt grundlag for at tage stilling.

Jeg mener, er der tre grunde til, at vi bør tilslutte os euroen.

For det første handler det om sikkerhed for landet. Dansk økonomi er i dag bomstærk. Men det giver os ingen garanti for, at vi fremover alene kan løse de økonomiske problemer, som måtte opstå internationalt og som også påvirker os. Derfor har vi også i Danmark siden Anden Verdenskrig valgt at deltage i et forpligtende valutasamarbejde. Det har givet os en vis sikkerhed og tryghed. Så den situation vi står i nu er grundlæggende ikke ny.

Den omfattende spekulation med penge er ikke bare noget, der foregår i Asien, Rusland og Latinamerika. Så sent som i 1998 så vi de voldsomme kræfter ramme Europa. Og tidligt i 90’erne har vi set spekulanter sprænge det europæiske valutakurssamarbejde EMS.

Valutaspekulanter kan tvinge nationer og valutaer i knæ og skabe ustabilitet i landene, fordi der ikke er et stærkt internationalt samarbejde med fælles spilleregler. Den tryghed og sikkerhed vil vi kunne opnå ved at tilslutte os euroen.

For det andet handler det om beskæftigelse og virksomhedernes konkurrenceevne. Vi har med Amsterdamtraktaten fået beskæftigelsen på den politiske dagsorden i EU. Høj beskæftigelse er nu et selvstændigt mål for landenes samarbejde.

Euroen er ikke blot et samarbejde om penge. Det handler om en fast valuta til en beskæftigelsesvenlig valutakurs, og det handler om, at den beskæftigelsespolitik, der skal føres i Europa, i højere grad besluttes i den kreds af lande, der deltager i den fælles mønt. Det handler naturligvis også om virksomhedernes konkurrenceevne og om, at vi som medlem af euro-området bliver mere attraktiv som investeringsland.

For det tredje handler det om Danmarks og Europas politiske fremtid. Vi skal være med der, hvor beslutningerne træffes. Vi skal ikke stå udenfor og blot passivt være henvist til at tilpasse os det, de andre har besluttet.

Vi skal ikke bare gå i et med tapetet. Vi har noget at byde på. Vi kan godt påvirke tingene og være med til at præge verdensøkonomien. Ikke alene, men netop i kraft af, at Europa kan sætte sit præg på de spilleregler, som verdensøkonomien i fremtiden skal respektere.

Det kan euro-området bidrage til. I de kommende forhandlinger i verdenshandelsorganisationen WTO og i den internationale valutafond. Alle steder, hvor den internationale økonomi og handel aftales og reguleres. Det handler om mennesker foran penge – og ikke efter. Det handler om, at arbejde for en bedre økonomisk verdensorden, hvor vi – ligesom i Danmark og Europa – stiller fornuftige krav til samhandelen: Respekt for menneskerettigheder, respekt for faglige rettigheder, forbud mod børnearbejde o.s.v.

Jeg siger ikke, det er sådan. Jeg siger heller ikke, at det automatisk bliver sådan. Jeg siger, at mulighederne for at påvirke tingene i denne retning er der, hvis vi deltager i euroen.

Jeg siger ikke, at Danmark ikke kan klare sig uden for euroen – men det bliver på andre vilkår, der ikke vil være til fordel for den brede befolkning og de svageste borgere i vores land. Lad os derfor nu tage debatten om, hvad der tjener Danmarks interesser bedst og naturligvis også belyse fordele og ulemper på en god måde, så vi til sin tid kan træffe en beslutning med det bredest mulige flertal bag sig. I vores fælles interesse – og for Danmarks skyld.