PNR ''Mennesker vigtigere end penge'', Politiken onsdag den 6. oktober 1999

Af statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Jeg har aldrig villet acceptere det billede af Danmark, som nogle en gang imellem præsenterer mig for. Et billede hvor danskeren er en selvtilstrækkelig person, der ikke vil hjælpe andre mennesker i nød. I min tid som statsminister har jeg gang på gang mødt danskere, der var deres menneskelige ansvar bevidst. Danskere der stod parat til at hjælpe, når mennesker var i nød. Vi ved godt, at vi skal hjælpe, når nogen er i nød - også flygtninge, der kommer hertil, forfulgte i deres eget land.

Jeg vil heller ikke acceptere det billede, som nogle politikere har en interesse i at præsentere for danskerne. Et billede af de nye danskere, som kriminelle og uden lyst til at integrere sig i det danske samfund. Det er ikke sådan flertallet af 2. generations indvandrere eller nydanskerne er. De vil gerne integreres. De vil gerne finde deres plads i det danske samfund. De vil gerne yde deres til fællesskabet. Desværre oplever mange, at de ikke kan yde til fællesskabet. Hvis man ikke hedder Jensen, Sørensen eller Rasmussen, men i stedet har et fremmedklingende navn, så er det næsten umuligt at få et arbejde i dag. Så længe vi ikke gør noget for at ændre dette, så længe vil vi sende et signal om, at de nye danskere alligevel ikke er en del af Danmark. Det kan ikke være rigtigt.

Det kan heller ikke være rigtigt, at man bliver mobbet i skolen, fordi man har et fremmedklingende navn. Når Anwar Abdullahs datter kommer hjem og fortæller, at hun ikke længere vil gå i skole, fordi hun er flov over sit navn, og Anwar Abdullah må forsøge, at forklare datteren, at Abdullah er lige så godt et navn, som Jensen, Sørensen, eller Rasmussen, og dagen efter med stor smerte sende hende i skole igen, så er der noget galt i vores samfund. Det er ikke det medmenneskelige og humane samfund, vi gerne vil bryste os af at være.

Når et ungt menneske, der i forvejen kæmper med at forene sin families kultur med sine nye venners kultur, oplever de mange afvisninger, så sker det engang imellem, at dette pludselig bliver for meget. For når det går galt i mødet mellem danskere og indvandrerne, så går det først og fremmest ud over de unge. Det er dem, der kommer til at betale prisen. Det er den gruppe, der ryger ud i vold og hærværk, fordi de aldrig oplever at være med i fællesskabet. De oplever kun at blive holdt udenfor fællesskabet. Det er det, vi skal tage fat på - på en helt anderledes måde end før. Vi skal tydeligt sige fra overfor volden. Vold er ikke – og vil aldrig blive - løsning på noget som helst i Danmark.

Regeringen tager nu en række konkrete initiativer for at sikre, at udlændinge i Danmark på en bedre måde kan komme ind i det danske samfund og gøre en indsats. For at komme volden til livs. Og for at få en endnu bedre integration.

Vi har besluttet at igangsætte en omfattende og langsigtet handlingsplan, som skal tage fat om problemerne for de unge indvandrergrupper. Der er behov for en stærkere koordination. Der er behov for et stærkere samarbejde. Der er alt for mange sagsbehandlere, som ikke får talt sammen om den samme udlændingefamilie. Der er alt for mange ressourcer, der anvendes ukoordineret. Nu skal der være sammenhæng i tingene. Nu skal der lægges en fornuftig flerårig plan, som skal virke. Et tværministerielt samarbejde med en handlingsplan er igangsat omgående.

I en række tilfælde har vi også set, at der skulle gribes ind hurtigt og effektivt. Når problemerne opstår, skal politiet have de nødvendige ressourcer til at skride ind. Vores love skal håndhæves. Personer der begår kriminalitet skal pågribes, dømmes og straffes.

Regeringen har besluttet at oprette et udrykningshold. Vi skal både kunne skride ind hurtigt og effektivt med politi, når volden opstår, og vi skal kunne skride hurtigt ind og tage fat på den forebyggende indsats.

Det nye udrykningshold, som bygger på politiets og de sociale myndigheders ressourcer og den erfaring, der er bygget op her, vil få til opgave at rådgive de lokale offentlige myndigheder med at løse problemerne med vold og kriminalitet. Regeringen vil også sikre, at der etableres et tilstrækkeligt antal pladser i de sociale institutioner, også de sikrede, hvor de stærkt kriminelle unge kan fastholdes i længerevarende behandlingsforløb.

De familier, hvor der er kriminelle unge, skal ansvarliggøres f.eks. gennem fædrene. Samtidig må der skabes grundlag for sociale kontrakter med familien og rådgivning til familien, så børnene kan komme ind i et ordentligt forløb.

Og så må vi skaffe de fornødne lære- og arbejdspladser til de unge. Arbejde er nu en gang en af de allerbedste måder til at undgå kriminalitet. Og her håber jeg, at alle arbejdsgivere vil bidrage. Både private virksomheder og offentlige institutioner bør være med til at give de unge en chance. For vi skal fortælle, de unge 2. generations indvandrere, at de har en plads her. At de er en del af fællesskabet. At de ikke skal frygte danskerne.

Men hvis vi skal mange af myterne om hinanden til livs, er vi nødt til at gøre det klart, at der er en ting, der ikke er i orden. Det er de mange unge kvinder, som pålægges tvangsægteskab af deres forældre. Det er uacceptabelt i Danmark. Det er et virkelig alvorligt problem, som har knust mange unge pigers liv og skæbne. Vi må simpelthen forstærke vores indsats for at forhindre tvangsægteskaber i vort land. Ellers medvirker vi til en selvforstærkende udvikling, som er menneskeligt nedbrydende.

Den danske befolkning lægger vægt på, at tingene foregår retfærdigt. At man, når man kommer til Danmark yder og nyder på samme måde som andre. Når der er ens behandling, når der er rettigheder og pligter for alle, så tror jeg, at grundlaget for, at vi kan leve ordentligt sammen, uden myter, uden had og uden frygt er tilstede.

Desværre har nogle politikere en interesse i at puste til myterne, til hadet og til frygten. Det skal vi sætte ind overfor. Det er en glidebane, der kun fører til flere myter, mere had og mere frygt. Jeg tror heldigvis på, at danskerne nu siger fra overfor disse politikere. Jeg har talt med flere danskere, som fortæller mig, at de er flove over at være dansker, når det i dag er blevet acceptabelt, at foreslå udlændinge samlet i lejre, eller foreslå at hvis en ung indvandrer begår en lovovertrædelse, så skal både forældre, bedsteforældre og oldeforældre smides ud. Det er ikke en dansk tankegang. Det er ikke danskernes mentalitet at være så umenneskelige. Det er simpelthen tanker, vi skal afvise.

Derfor vil jeg gerne gøre det meget klart en gang for alle. Ligegyldigt hvor meget Dansk Folkeparti forsøger at pakke deres udanske holdninger ind i dannebrogsflag, rød og hvid ternede duge og danske sange, så bliver de aldrig danskernes stemme. Danskerne deler ikke de fremmedfjendske holdninger. Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene. Og vi skal ikke acceptere, at nogle politikere har en interesse i at prøve at tænde fremmedhadets flamme i befolkningen. Tændes den flamme, har vi også givet gnisten til et bål, der kun fører til et splittet dansk samfund, som vi ikke kan acceptere.

Det danske samfund skal ikke være kendt for, at det kun hænger sammen ved hjælp af det, vi alle er imod. Det skal være kendt for at hænge sammen ved hjælp af det, vi alle er for. Alle de fælles værdier vi har. En af disse værdier er medmenneskeligheden.