Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Indlæg

PNR ''Verdens bedste IT-nation kræver partnerskab'', ErhvervsBladet den 9. januar 2001

af Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

Min nytårstale indeholdt noget, der er mere end blot et nytårsforsæt. Jeg vil gerne have et Danmark, der er verdens bedste IT-nation. Det er en stor ambition, men det er ikke en umulig drøm.

I international sammenhæng har Danmark en høj teleomsætning målt pr. borger, og prisniveauet er relativt lavt. 60 procent af danskerne har et mobiltelefonabonnement (og mon ikke julens gaver har øget denne andel yderligere?). I EU er det kun Danmark, Holland og Sverige, hvor mere end halvdelen af befolkningen har adgang til Internet.

I vores uddannelsessystem ser det faktisk også godt ud. Her er der en computer for hver 11,7 elev. Kun Singapore, New Zealand og Canada har flere computere pr. elev. Og samtidig øges optaget kraftigt på de IT-relaterede uddannelser herhjemme.

Dansk erhvervsliv oplever også en rivende udvikling i disse år. Indenfor IT-erhvervet er omsætningen steget med 85 procent i 1992-98 mod en stigning på 28 procent i den samlede private sektor.

Tallene markerer en udvikling, der er til at tage at føle på, men vi må for alt i verden ikke stoppe her. Vi er jo først lige begyndt!

Vi skal være verdens bedste IT-nation primært på grund af to ting. På grund af befolkningsudviklingen, hvor vi bliver flere ældre og færre til at udføre arbejdet og fordi IT, viden og vækst er tæt forbundne drivkræfter i fremtidens Danmark.

I starten af 1900-tallet var det jernbanerne, der sikrede vækst og effektivitetsgevinster. I dag er IT-udviklingen med til at øge produktiviteten i det danske samfund. Det betyder, at færre mennesker kan –udføre de samme opgaver, og vi frigør ressourcer til andre formål. Det er absolut nødvendigt set i lyset af befolkningsudviklingen de næste 20 år, som tyder på færre erhvervsaktive og flere ældre.

IT-erhvervet er karakteriseret ved, at virksomhederne er koncentreret inden for relativt afgrænsede geografiske områder. Klyngedannelsen betyder, at virksomhederne på en og samme tid samarbejder og konkurrerer. Udvikling, vækst, øget beskæftigelse og et revitaliseret erhvervsliv er de mest åbenlyse tegn i de områder, hvor klyngerne ligger. Globaliseringen betyder imidlertid, at kompetence og viden søger de steder hen i verden, hvor udviklingen sker. Det er derfor Danmark skal være med helt fremme på IT-området. Vi skal være en attraktiv IT-platform.

Udgangspunktet for at ruste os til fremtiden er uddannelse, uddannelse og uddannelse. Men det er også samarbejde, samarbejde og samarbejde på tværs af de skel, som vi måske tidligere har været alt for tilbøjelige til at betragte som uoverstigelige barrierer. Der er allerede mange gode eksempler på, uddannelsesinstitutioner og private virksomheder, som sammen forsker og idéudvikler på et højt plan. Jeg vil gerne understrege, at disse partnerskaber er en af forudsætningerne for, at Danmark kan gå forrest i IT-udviklingen.

Partnerskaberne bør også udbredes til at omfatte mere utraditionelle samarbejdsformer mellem eksempelvis private IT-virksomheder, kommuner, skoler eller foreninger. Denne opgave med at gøre Danmark til verdens bedste IT-nation kan kort sagt ikke løftes af det offentlige alene. Vi kan og skal gå foran på en lang række områder, men vi behøve partnerskaber, som går begge veje for at udnytte det kæmpe potentiale, vi danskere besidder.

Vi kan kun nå vort mål i fællesskab – regering, Folketinget, erhvervslivet, arbejdspladserne og den enkelte. Regeringen vil i dette år følge op på initiativerne. Mulighederne er mange, men vi bliver nødt til at samarbejde og udnytte dem i fællesskab, hvis projektet skal lykkes.