Indholdet på denne side vedrører regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV (1998-2001)
Tale

Danmark og Europa. Regeringens oplæg til dialog

1. En aktiv dansk linje – oplæg til dialog og debat

Regeringen vil gå aktivt ind i diskussionen om Europas fremtid. Det er en debat, som rækker adskillige år ud i fremtiden, og som der derfor ikke bør konkluderes på allerede nu. Til gengæld kræver den grundig forberedelse.

To grundlæggende forhold ligger fast:

  • EU bør efter regeringens opfattelse også fremover bidrage til at løse de problemer, som medlemslandene ikke kan løse selv. Vi lever i en verden præget af globaliseringen, hvor der løbende er behov for, at vi samarbejder om nye spørgsmål i EU. Danmark skal søge indflydelse og præge de fælles løsninger med fuld respekt for de danske forbehold.
  • EU skal ikke udvikle sig til en føderation eller et Europas Forenede Stater, der erstatter medlemsstaterne. Dette spørgsmål er heller ikke en dagsorden, som præger debatten i Europa. EU skal også fremover udvikle sig i takt med, at de fælles opgaver og problemer udvikler sig.

På dette grundlag vil regeringen fremme den danske debat om Danmarks rolle i EU.

Regeringen opfordrer Folketingets partier til at tage nye initiativer, der kan styrke debatten og befolkningens deltagelse heri, herunder Folketingets arbejde om EU- spørgsmål. Det er en debat, som ikke kun bør finde sted i Folketinget og i partierne, men som også bør bredes ud til for eksempel højskoler, public service kanalerne og alle andre steder, hvor det er muligt. Ét af midlerne vil være folkehøringer.

Regeringen har besluttet at udarbejde en hvidbog. Den skal give det bedst mulige grundlag for en samlet dansk europapolitisk debat. Hvidbogen skal kortlægge de spørgsmål, der tegner sig som centrale temaer på den europæiske dagsorden efter Det Europæiske Råd i Nice. Hvidbogen kan udgøre et godt udgangspunkt for de kommende års diskussioner i Danmark med henblik på at sikre en aktiv dansk linje i EU.

Regeringen er åben overfor de temaer, hvidbogen skal behandle og vil lytte til partiernes synspunkter.

2. Vi vender ikke ryggen til Europa – rammerne for dansk Europapolitik efter folkeafstemningen

Folkeafstemningen den 28. september var et klart nej til Danmarks deltagelse i den fælles valuta. Regeringen vil selvsagt respektere resultatet fuldt og helt. Folkeafstemninger om ophævelse af de danske forbehold er ikke aktuelle.

Regeringen vil forfølge en aktiv dansk linje på de områder, som har Danmarks og danskernes særlige interesse og med ansvar for den fælles europæiske fremtid. Vi vender ikke Europa ryggen.

For Danmark vil det fortsat være en hovedmålsætning at være med til at nedbryde efterkrigstidens politiske, økonomiske og sociale skel. EU’s vigtigste opgave er udvidelsen med landene i Central- og Østeuropa. Derfor er det helt centralt, at regeringskonferencen afsluttes på Det Europæiske Råd i Nice, og at der ikke bliver behov for nye regeringskonferencer inden udvidelsen.

Opgaverne foran os er afgørende for Danmarks og Europas fremtid. Der er en række områder, hvor Danmark kan og skal gøre en indsats. Vi skal også fremover være med til at videreudvikle EU i Danmarks og i Europas interesse.

Regeringen vil på denne baggrund lægge op til dialog om Danmark og EU i de kommende år. Mødet med partierne i dag er første led i denne dialog. Der vil være tale om en proces, som skal have den tid, der er nødvendig. Regeringen er indstillet på at lytte. Der er behov for, at vi alle tænker os godt om.

3. Udvidelsestraktaten: Forhandlingerne om Nice-traktaten

Den danske regering lægger afgørende vægt på at fastholde målet for Nice-traktaten: At EU bliver klar til udvidelsen. EU skal være klar til at optage de første lande med udgangen af 2002. Nice-traktaten bør af eftertiden kunne betegnes 'EU’s udvidelsestraktat'.

Regeringens forhandlingsgrundlag er kendt. Det udgør en ramme, som løbende skal udfyldes. Et bidrag hertil var debatten og vedtagelsen i Folketinget den 5. oktober.

Regeringen vil holde tæt kontakt med Folketingets partier og Folketingets Europaudvalg med henblik på at drøfte de danske holdninger, efterhånden som forhandlingerne skrider frem.

4. Dagsordenen efter Nice

Regeringen vil være med til at præge debatten om fremtidens Europa. En debat, der tidligst kan føre til nye traktaktændringer, når de første kandidatlande er blevet medlemmer af EU. Debatten om EU’s fremtid optager os alle – i Danmark og i de andre EU-medlemslande - og debatten er taget til. Denne debat må ikke påvirke regeringskonferencen om udvidelsen.

For Regeringen tegner der sig en bred og vigtig dagsorden efter Nice:

  • Udvidelsen står i centrum. Det er den opgave, som vil kræve de største anstrengelser i det europæiske samarbejde i de kommende år. Udvidelsen vil grundlæggende ændre hele det europæiske samarbejde.
  • Udviklingen på andre områder skal i høj grad ses som en konsekvens af udvidelsen. Det er i virkeligheden overvejelser om, hvad det er for udfordringer, det udvidede EU står overfor.
  • EU’s rolle på den globale scene er vigtig. EU kan spille en central rolle økonomisk og politisk – også uden for Europas grænser.
  • Der er en udvikling i gang af de enkelte politikområder. Beskæftigelsen, miljø, forbrugerpolitik, fødevaresikkerhed er nogle af emnerne.
  • Den fælles valuta står i centrum for de lande, som deltager i euroen.
  • Samarbejdet om retlige og indre anliggender er i udvikling. Udvidelsen mod Øst har skærpet interessen for at udvikle samarbejdet.
  • Også udviklingen af den europæiske indsats i krisestyring og forsvarsdimensionen er i fuld gang. Der vil blive truffet konkrete beslutninger i Nice. Det vil fortsætte efter Nice.

Danmark vil deltage i arbejdet med denne dagsorden i fuld respekt for de danske forbehold.

* * *

Regeringen lægger samtidig op til, at Danmark engagerer sig aktivt i den mere tværgående diskussion om EU’s udvikling og måde at fungere på. Debatten er allerede startet. En række elementer indgår i denne debat. Regeringen skal især fremhæve:

  • Et mere demokratisk og åbent EU. Der bør ske en styrkelse af den demokratiske funktion og åbenhed i EU. De nationale parlamenters rolle bør drøftes.
  • En klarere arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene. Flere forskellige ideer foreligger, f.eks. tanken om en styrkelse af nærhedsprincippet. Ideen om en politisk erklæring om arbejdsdeling. Også den gamle tyske ide om et kompetencekatalog er kommet op igen.
  • De grundlæggende rettigheder, d.v.s. borgernes rettigheder overfor EU’s institutioner, herunder muligheden for at indskrive EU-charteret for grundlæggende rettigheder i Traktaten.
  • Forenkling af traktaten, så den bliver lettere at læse og forstå.

Det Europæiske Råd i Lissabon definerede en ny arbejdsmetode, hvor der sættes fælles mål, og de opnåede resultater i de enkelte lande sammenlignes. F.eks. på områder som kvinders beskæftigelse og stop for social udstødning.

* * *

Regeringen ser gerne, at Det Europæiske Råd i Nice udstikker retningslinier for de videre drøftelser om alle disse spørgsmål.

Regeringen lægger op til en grundig debat om hele denne dagsorden. Det er en diskussion, som vil tage tid. Det er alle enige om. Flere emner kan føre til traktatændring. Der er bred enighed om blandt medlemslandene, at der ikke skal ske flere traktatændringer før udvidelsen med de første nye lande.