Tale

Redegørelse i Folketinget onsdag den 25. marts 1998 kl. 12.00

Den 11. marts sammensatte vælgerne et nyt folketing.

Et nyt arbejde kan gå i gang. Et nyt kapitel for Danmark.

Men det bliver ikke et arbejde, der forsætter, som om intet er hændt.

Vælgerne ville mere end det.

Regeringen opfatter valgets resultat som udtryk for, at vælgerne også tog klar stilling til, hvilken hovedvej vi skal vælge for det danske samfunds positive forandringer ind i det 21. århundrede.

Danmark er godt på vej.

Regeringen bygger det ny politiske arbejde på to spor:

  • vi vil kompromisløst fastholde den økonomiske kurs, som har sikret den forrygende fremgang for Danmark gennem 5 år, og
  • vi vil tage fat på en hel ny tid i vores samfundsudvikling, hvor vi alle - med fornuft og ansvar - skal bruge den nye fremgang igennem de seneste 5 år, til at bringe gælden ned og kvaliteten op i vort samfund

* * *

Men vi vil mere end det:

Det er vores ambition at sikre, at Danmark kan klare sig godt i det 21. århundrede i den internationale konkurrence og samtidig gøre det på en sådan måde, at alle er med - hverken mer’ eller mindre.

Velfærdssamfundet skal skabe gode og trygge rammer for vores livsudfoldelse. Vort samfund skal ikke opdeles, så der er nogle, der er indenfor og nogle der er udenfor. Vi vil forene den personlige frihed, samhørigheden og fællesskabsfølelsen - og vejen til at gøre det er, at vi alle bidrager - og at vi alle får reelle muligheder for at bidrage.

Det er de værdier, vi bygger på i det danske samfund. Det er de værdier, som vi vil kæmpe for.

* * *

På de værdier er regeringsgrundlaget udformet og dermed hovedlinierne for de kommende års politiske arbejde - som regeringen ser det.

Vi har vel små 3 måneders arbejde foran os her i Folketinget - med en særlig periode på ca. 3 uger op til folkeafstemningen.

Regeringen er ikke i tvivl: I de kommende måneders politiske arbejde er den allervigtigste opgave netop den forestående folkeafstemning om Amsterdam-traktaten.

Befolkningens beslutning den 28. maj bliver af afgørende betydning for, hvilke muligheder vi får her ved indgangen til det 21. århundrede.

Vi har et godt afsæt for at gøre os gældende i Europa. Det gælder både politisk og økonomisk. Sandheden er jo også den, at orden i økonomien er en forudsætning for, at de andre lande lytter til os. Lige så klart er det, at en præcis politisk holdning og effektiv forhandlingskraft er forudsætningen for at sætte sig spor.

Vi har gode erfaringer fra de senere år i det internationale arbejde. Vi har vist, at et mindre land - båret af ideen om menneskerettigheder, båret af sammenhold og et ordentligt velfærdsgrundlag, båret af ideen om, at vi skal være her allesammen - kan gøre sig gældende internationalt. Vi har vist, at vi kan gøre en forskel.

Det er vigtigt som udgangspunkt for befolkningens stilling til Danmarks placering i Europa. Fremgang, frihed og fællesskab er ikke blot noget, vi skaber inden for vort eget lands grænse - men også mellem landene. De mål, vi har sat os, kan vi ikke nå alene. Vi må have et tæt samarbejde med andre.

Vi har lært af folkeafstemningen den 2. juni 1992 og den 18. maj 1993. Vi har lyttet og vi har lært.

Danskerne vil godt være en del af Europa. Europa må også godt være en del af Danmark - men også kun en del. Vi vil gerne være os selv - men vi skal aldrig være os selv nok.

Der er tre afgørende grunde til, at regeringen anbefaler den danske befolkning at stemme ja ved den kommende folkeafstemning:

for det første er Amsterdam-traktaten en forudsætning for, at EU’s udvidelse mod øst kan gå i gang. Det er simpelthen dét afgørende bidrag til varig fred og stabilitet i Europa i det 21. århundrede.

for det andet er Amsterdam-traktaten ganske enkelt en bedre traktat på en lang række områder. Bedre end den, vi har nu. Fordi der er lagt større vægt på en række danske mærkesager.

for det tredje står de fire danske forbehold uantastet, sådan som regeringen har lovet befolkningen. Forbeholdene kan kun ændres ved en ny folkeafstemning - og kun af den danske befolkning.

Det er i høj grad en dansk-nordisk tankegang, der har sat sit præg på den nye traktat. En vej vi deler med mange andre ligesindede regeringer i Europa. Amsterdam-traktaten viser, at Danmark hører naturligt hjemme i det europæiske samarbejde. Med et ja til Amsterdam-traktaten kan vores arbejde for danske værdier i Europa videreføres med stor styrke.

Arbejdsløsheden i Europa er jo også historien om den dårskab, der tidligere har præget vort samarbejde - eller rettere manglen på samarbejde siden 70’erne, hvor den første internationale oliekrise ramte os. Nu er beskæftigelsen placeret med klare holdninger og mål - der gør det muligt for os at undgå fortidens fejl - at undgå, at vi eksporterer vanskeligheder til hinanden i nedgangstider og sikre, at vi får mere beskæftigelse frem i opgangstider.

De nye miljøbestemmelser giver EU en placering, som den regionale samarbejdsorganisation i verden, der har de mest ambitiøse miljømålsætninger. Det fremgik også klart på den seneste FN-konference i Kyoto i Japan.

Med den ny traktat har vi taget et skridt i retning af et langt mere bevidst samarbejde på menneskers betingelser.

Den ny europæiske virkelighed kan ikke tackles med den gamle tids værktøjer.

Den nye internationale kriminalitet må bekæmpes internationalt. Derfor skal vi være med til at deltage i det mellemstatslige politi-samarbejde, som også er en del af Amsterdam-traktaten. Vi sikrer den nordiske pasunion samtidig med, at vi kan udbygge samarbejdet med de andre lande - under fuld respekt for vores forbehold.

Det gælder også et bedre europæisk samarbejde om flygtningepolitikken.

Men allervigtigst: Med den ny traktat kan vi begynde opbygningen af et helt og udelt Europa. Det skal huskes i en tid, hvor hver dags nyhed har det med at overskygge gårsdagens begivenheder, uanset deres betydning. Danmark har arbejdet hårdt for et helt Europa siden 1993. Nu er vi så tæt på som aldrig før: Vi er den første generation, der kan gøre os håb om ikke at opleve flere krige.

Nu kan vi give de nye demokratier et håndslag - et håndslag om medlemskab - og ingen vil blive efterladt i usikkerhed.

Jeg er overbevist om, at et dansk ja ved den kommende folkeafstemning er fundamentet for Danmarks muligheder for sætte sig præg på den fredsproces, der nu er i gang. Det er også afgørende for vores eget selvværd. Og det er afgørende for vores politiske betydning på vej ind i det 21. århundrede. Politik, økonomi og selvværd indadtil og udadtil hænger sammen.

Den folkeafstemning, vi skal igennem den 28. maj, er ikke blot endnu en i rækken. Vi har at gøre med en af de vigtigste afstemninger i efterkrigstiden, fordi vi skal tage stilling til, om vi vil bakke foreningen af øst og vest op. Fordi vi skal række ind over historien og tage fat på den ny tid, der kan erstatte den gamle, kolde krig. Fordi vi kan sikre Danmarks indflydelse og placering i Europa. Regeringen ønsker ikke Danmark som passiv iagttager på sidelinien. Regeringen ønsker at se Danmark som et land, der sætter spor og gør en forskel, sådan som vi har vist det indtil nu.

Et ja ved den kommende folkeafstemning vil tegne et perspektiv for Danmark i Europa. Et nej vil sætte Danmark på sidelinien. Der skal vi ikke være.

* * *

Med Danmark i fremgang - med en klar vision om Danmarks rolle i Europa kan vi også i dansk indenrigspolitik lægge sporene frem til år 2005.

Vi vil fastholde den kurs, der er lagt i den økonomiske politik, og som har givet så flotte resultater på mindre end 5 år. Det er det eneste ansvarlige.

Orden i økonomien er forudsætningen for frihed og velfærd. For den enkelte og samfundet som helhed.

Et stort og stigende overskud på de offentlige finanser er forudsætningen for, at gælden kan nedbringes afgørende i de nærmere år, så den næste generation ikke skal trækkes med store byrder af gammel gæld.

Men den økonomiske fremgang skal sikres og anvendes med fornuft.

Derfor lægger regeringen op til en række reformer i de kommende år, der skal binde fremgangslinien for Danmark sammen i et stadigt mere robust samfund, der giver alle gode chancer for et ordentligt liv.

Velfærdssamfundet betyder jo også at undgå kløfter i den danske befolkning.

Regeringen vil derfor prioritere højere kvalitet i velfærdssamfundet for alle på præcist de områder, der virkelig betyder noget for menneskers hverdag i Danmark:

  • sygehusene skal fungere bedre og ventelisterne skal ned.
  • Hjemmehjælpen og ældreomsorgen skal sikres, så alle får den nødvendige service.
  • Vi skal medvirke til at skabe rammer for, at forældre får mere tid til deres børn, at arbejdsliv og familieliv kommer til at passe bedre sammen. Det er ikke en opgave vi her i tinget kan løse alene, det forudsætter, at arbejdsmarkedet medvirker, og at den enkelte familie prioriterer det. Arbejdsmarkedet skal skabe plads til både de lidt ældre og til de svage, uden at vores beskæftigelsesfremgang svækkes.
  • Skolen og alle uddannelser - inklusive voksen- og efteruddannelserne - skal fungere endnu bedre, så vi kan klare os i det næste århundrede.
  • Regeringen ønsker kulturen sat højt på den politiske dagsorden, hvad enten det gælder musik, billedkunst, litteratur, teater, film eller idræt.
  • Den danske folkekirke er fortsat et bærende led i vort samfunds værdigrundlag.
  • Den grønne miljøpolitiske linie vil blive fortsat og forstærket. Regeringen har sat sig for, at de kommende generationer ikke skal overtage en miljøgæld i form af forringet vandmiljø, bortgemte affaldsdepoter og en ringere natur. Vi vil aflevere en mindre miljøgæld, end den vi overtog. Anvendelsen af bekæmpelsesmidler skal minimeres. Den kollektive miljøvenlige trafik skal styrkes. Skatter og afgifter skal bidrage til løsninger.
  • Kvaliteten af danske fødevarer skal sikres, bl.a. på baggrund af bedre dyrevelfærd. Vi skal være foregangsland i produktion af sunde fødevarer.
  • Regeringen vil arbejde for forenkling af de offentlige ydelser og kritisk se på særregler og uheldigt samspil, som kan betyde, at mennesker, der kommer i arbejde, oplever, at gevinsten bliver spist op af netop sådanne uheldige samspilsproblemer. Gennem et socialt skatteloft skal det sikres, at der er en ekstra gevinst ved at arbejde.

Regeringen er meget bevidst om at gøre en ekstra indsats for de syge, de udsatte, de sindslidende, de handicappede og de ældre, der har behov for hjælp.

Den økonomiske fremgang skal kort sagt bruges til at give alle mulighed for at deltage i samfundslivet. Vi skal ikke blot tilrettelægge en langsigtet politik, der sigter på et rigere samfund, men også på et bedre samfund med større kvalitet og menneskelighed.

* * *

Vi skal bygge på en ansvarlig økonomisk politik. Vi skal bygge på et konkurrencedygtigt erhvervsliv med sikker fremgang. Regeringens erhvervspolitik, uddannelses- og forskningspolitik - og en fortsat fornyelse af vores arbejdsmarkedspolitik - skal sikre os et godt grundlag for fremtiden.

* * *

Ansvarlighed - rettigheder og pligter - omsorg og mindre emsighed skal give Danmark en god start i det 21. århundrede. Regeringen vil styrke det forebyggende Danmark - velfærdssamfundet skal i langt højere grad forebygge, fremfor at lappe på problemer, når de er skabt.

Det gælder i retspolitikken. Vi skal bygge nye, sikre fængselsafdelinger, for det er nødvendigt. Men ikke kun det. Vi skal undgå, at flere unge kommer ind i den kriminelle løbebane gennem effektiv forebyggende politik.

Vi skal fastholde en human og effektiv udlændingepolitik. Vi skal hjemsende afviste asylansøgere og falske flygtninge. Men vi skal mere end det. Vi skal genopbygge de fattige udviklingslande, så mennesker kan vende tilbage dertil og nye flygtningestrømme undgås.

Vi skal styrke vor bolig- og bysociale indsats i de større byer og derigennem forebygge nye kløfter i befolkningen.

Vi skal sikre et stadigt bedre sundhedsvæsen og kortere ventelister på vores sygehuse. Men vi skal mere end det. Vi skal forebygge på arbejdspladsen, at der opstår arbejdsmiljøskader gennem en langt mere effektiv indsats.

Vi skal rense vores grundvand. Men vi skal mere end det: vi skal satse på en konsekvent miljøpolitik, der sikrer os rent vand i fremtiden.

Vi skal gøre en langt mere effektiv indsats, der én gang for alle standser udstødningen i vores samfund og sikrer, at alle kommer med igen. Men vi skal mere end det. Vi skal indrette folkeskolen og vore uddannelsestilbud, så unges frafald ophører.

Her ved århundredskiftet vinker vi farvel til et reparationssamfund og siger goddag til forebyggelse og en vision om et selvbærende samfund.

* * *

I forhold til rigsfællesskabet vil regeringen ligeledes tage fat på en række konkrete samarbejdsopgaver. Det gælder både i forhold til Grønland og Færøerne. Det samarbejde skal udvikles, og fortsat bygge på gensidig forståelse og respekt.

Med Færøernes og Grønlands landsstyrer har regeringen indledt forhandlinger om bloktilskuddene for 1999 med henblik på en snarlig afslutning.

Regeringen ser med forståelse på et evt. færøsk ønske fra det nyvalgte lagting om at drøfte ændringer af den 50 år gamle hjemmestyreordning - med henblik på at udvide Færøernes selvstyre.

Regeringen vil overfor et nyvalgt lagting også tage initiativ til, at udestående spørgsmål i forhold til Færøerne forhandles snarest, så der kan findes afbalancerede løsninger til begge parters tilfredshed. Det gælder såvel i bankspørgsmålet, som i de kommende forhandlinger om gældsafvikling, hvor regeringen vedstår sig tilsagnet om at finde løsninger, der tager hensyn til bæredygtigheden i det færøske samfund.

Regeringen vil også i samarbejde med et grønlandske hjemmestyre gennemføre en reform af det grønlandske retsvæsen, når den grønlandske retsvæsenkommission har færdiggjort sit arbejde. Vi vil ligeledes snarest gennemføre de aftalte ændringer af råstofforvaltningen.

* * *

Vælgerne har den 11. marts sammensat et Folketing, som regeringen indbyder til et bredt samarbejde.

Regeringen ser gode samarbejdsmuligheder foran sig. Vi er overbevidst om, at netop bredden i samarbejdet sikrer langtidsholdbarheden i de løsninger, vi vil søge at nå.

Vi vil give Danmark den bedst mulige start i det 21. århundrede. Derfor drejer vores politiske arbejde sig ikke alene om en fortsættelse af den nuværende linie. Det drejer sig også om det næste store ryk: Et samfund, der er reformeret og fornyet økonomisk og miljømæssigt - et samfund med langt flere valgmuligheder for den enkelte. Hvor den personlige frihed er ægte og reel, fordi den er båret af et stærkt velfungerende fællesskab.

Et Danmark, hvor velfærdssamfundets vitalitet er sikret - ikke formet i centralistisk lovgivning - men i et bredt samarbejde, hvor alle er med.

Regeringen har fremlagt sit regeringsgrundlag. Det er ikke en fuldstændig facitliste over de kommende års politiske arbejde, men et omrids af de opgaver, vi prioriterer højt.

Regeringens arbejdsmetode er samarbejdets metode - i Folketinget og i samklang med alle dele af samfundslivet. Vi lægger derfor afgørende vægt på:

at forstærke samarbejdet med kommuner og amter, for at løfte kvaliteten i den offentlige service, og samtidig fastholde en ansvarlig økonomisk linie.

samarbejde med arbejdsmarkedets parter gennem trepartsdrøftelser om fremtidens arbejdsmarked. Det gælder både hensynet til familielivet, seniorpolitikken og det sociale ansvar, som virksomhederne må bære i større omfang i fremtiden.

Et samarbejde med erhvervsliv og andre organisationer om de store nye udviklingsopgaver, når det gælder forskning, uddannelse og forenkling.

Et samarbejde med frivillige organisationer og netværk - fra ældreorganisationer til ungdomsorganisationer. Uden dem kan vi heller ikke løfte den store opgave, det er at få alle mennesker med i et aktivt liv i Danmark.

Regeringen sætter en samarbejdsproces i gang, hvor de vigtigste spørgsmål udspringer af vort værdigrundlag og vores bevidsthed om den nye verden, Danmark er en del af. Vi vedstår os gerne, at vi ikke har svar på alt - men vi er overbeviste om, at vi finder det bedste svar gennem et bredt samarbejde - både her og i Folketinget og med alle befolkningsgrupper.

Regeringen inviterer alle her i Folketinget til et godt samarbejde til gavn for Danmarks fremtid.