Statsminister Anders Fogh Rasmussens afslutningstale i Folketinget torsdag den 30. maj 2002

1. Indledning - Fornyelse og nytænkning

Her ved starten af det nye århundrede er der brug for nye løsninger - for nytænkning og reformer, som videreudvikler det danske samfund. Der er brug for fornyelse af det danske velfærdssamfund.

Ved folketingsvalget sidste år gav vælgerne et klart mandat til en sådan fornyelse.

Til en politik, der gør op med SystemDanmark og skaber rammerne for et levende samfund. Et samfund, hvor den enkelte får større frihed samtidig med, at vi udvikler et stærkt fællesskab.

Regeringen fremlagde ved sin tiltrædelse klare mål for fornyelse. Målene blev præsenteret i et omfattende regeringsprogram. Inden for de første 100 dage fremlagde regeringen de lovforslag, som opfylder løfterne fra valgkampen.

Nu kan vi gøre status efter en travl folketingssamling: Forslagene i 100 dages programmet er stort set omsat til lovgivning.

Men indsatsen stopper ikke her. Regeringen vil nu konsekvent sikre, at de mål, vi har sat os, rent faktisk bliver opfyldt. Og samtidig tager vi nu for alvor fat på de næste faser i fornyelsen af det danske samfund.

Regeringens mål er klart. Vi har igangsat et mangeårigt projekt, der skal sikre danskerne mere frihed over deres eget liv. Det bør være en opgave som alle kan tilslutte sig.

2. Omprioritering til de centrale velfærdsområder

Regeringen har ført flere penge over til de centrale velfærdsområder. Der er givet flere penge til sygehusene, til de ældre, til børnefamilierne og til de svage grupper i samfundet. Det lovede vi før valget. Og det har vi gjort efter valget. Punkt for punkt.

På finansloven for 2002 har vi flyttet omkring på ca. 7 mia. kr. Det vil sige, at vi har flyttet omkring på et beløb, som svarer til 1 3/4 procent af det samlede statsbudget. Jeg nævner dette, fordi kritikerne af regeringens politik har givet udseende af, at regeringen har været i gang med en kraftig nedskæring af den offentlige sektor. Det er lodret forkert. Syge og ældre har fået flere penge. Til gengæld er der sparet andre steder. Men over 98 procent af statsbudgettet er urørt.

3. Skattestoppet

Der er givet flere penge til de centrale velfærdsområder samtidig med, at regeringen har iværksat et skattestop. Vi sagde før valget, at vi ville stoppe skatternes himmelflugt. Det har vi opfyldt. Skattestoppet trådte i kraft fra regeringens første dag. Det betyder, at der nu ikke længere sker forhøjelser af skatter og afgifter. Desuden har regeringen fjernet de ekstra skatter og afgifter på over 2 mia. kr., som den tidligere regering havde planlagt.

Skattestoppet er en historisk markering af, at det er lykkedes at bryde traditionen med evindelige stigninger i skatter og afgifter i Danmark. Skattestoppet er kun det første skridt.

4. Velfærd og valgfrihed

Regeringen har indledt en reform af det danske velfærdssamfund under overskriften, "Velfærd og valgfrihed". Vi ønsker at kombinere det fælles ansvar for at løse en række velfærdsopgaver med en personlig frihed til at vælge.

Derfor har regeringen gennemført valgfrihed på en række områder. Fra 1. juli i år har patienterne frit valg af sygehus. Hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan klare behandling inden for maksimalt to måneder, har patienten ret til selv at vælge et andet sygehus i Danmark eller i udlandet. Og selve behandlingen koster ikke patienten penge.

De ældre får frit valg af hjemmehjælp fra den 1. januar 2003. Og for plejehjem og plejebolig fra 1. juli i år.

Børnefamilierne har fået ét års barselsorlov. Den er fleksibel, så familierne selv kan vælge, hvordan de vil tilrettelægge barselsorlov og arbejde. Desuden har kommunerne fået frihed til at tilbyde familierne tilskud til selv at passe børnene frem for at bruge et offentligt pasningstilbud.

Der er skabt større frihed på arbejdsmarkedet.

5. Fast og fair udlændingepolitik

Regeringspartierne lovede før og under valgkampen at sikre en fast og fair udlændingepolitik. Det har vi nu gennemført konsekvent.

Med udlændingepakken har vi foretaget de stramninger, som helt åbenbart trængte sig på.

Vi har moderniseret udlændingepolitikken, så den i højere grad matcher de problemer, vi møder i dagligdagen.

Stramningerne vil blive ledsaget af en markant styrkelse af integrationsindsatsen.

Der har været sagt og skrevet meget om regeringens udlændingepolitik. Ikke mindst af folk, der ikke har sat sig ind i tingene.

Vi nu har gjort det, vi satte os for. Og jeg er ikke i tvivl om, at resultatet bliver bedre integration og mindre skel mellem de forskellige befolkningsgrupper. Til glæde for alle i det danske samfund.

Desværre lykkedes det ikke at få en bred aftale i stand på dette punkt. Dele af oppositionen var åbenbart ikke parate eller ramt af intern uenighed.

6. Tryghed og sikkerhed: Retspolitik og terrorbekæmpelse

Den barbariske hensynsløshed, verden var vidne til den 11. september, spredte en følelse af uvished og utryghed.

Det internationale samfund reagerede prompte.

Regeringen fulgte op med en omfattende anti-terrorpakke, der indeholder de nødvendige redskaber til en effektiv og tidssvarende bekæmpelse af terrorisme.

Vi har også øget trygheden i den enkeltes hverdag. Vi har gennem de senere år set alt for mange stødende eksempler på en slap retspolitik. Eksempler, som krænker den almindelige retsfølelse og skaber utryghed. Eksempler, hvor forråede forbrydere som volds- og voldtægtsmænd er sluppet alt, alt for billigt.

Regeringens holdning på dette punkt er klar: Samfundets reaktion over for vold og anden kriminalitet skal falde konsekvent og mærkbart.

Som et første - og akut - skridt har vi derfor inden for de første 100 dage fremlagt markante skærpelser af strafferammerne for bl.a. vold og voldtægt. Vi har forstærket indsatsen mod vold og ungdomskriminalitet. Vi har fremlagt initiativer til bedre beskyttelse af vidner.

Med disse første skridt er vi kommet betydeligt tættere på et retssystem, der stemmer overens med en nutidig retsopfattelse.

7. Det fælles ansvar: De svage grupper

Regeringen har fremlagt et ambitiøst handlingsprogram for en styrket indsats for de svageste grupper - de hjemløse, misbrugere og de mest udsatte blandt de sindslidende. Det hedder, "Det fælles ansvar". Vi har et fælles ansvar for at hjælpe de mest udsatte til at skabe sig en tryg og meningsfuld tilværelse.

Det første skridt til at føre handlingsprogrammet ud i livet blev taget ved dette års satspuljeforhandlinger, hvor der blev afsat 670 mill. kr. over 4 år til de særligt udsatte grupper.

For at overvåge denne indsats for de svageste i samfundet har regeringen nedsat Rådet for socialt udsatte. Det skal være de svages talerør.

8. Et bedre velfærdssamfund - næste skridt

Vi har et ansvar for, at kvaliteten på de vitale områder i velfærdssamfundet sikres og øges. At de ældre, de syge, de svageste grupper får den hjælp, som de har krav på.

Regeringen er klar til at løfte opgaven og gøre det, der er nødvendigt. Udgangspunktet er heldigvis godt.

Der ventes økonomisk fremgang og højere beskæftigelse i de næste år. Der er overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Det betyder, at vi kan afdrage på vores gæld til udlandet og på den offentlige gæld. Den udvikling skal vi fastholde. Mindre gæld betyder sparede renteudgifter, som kan veksles til forbedringer af samfundet.

Vi vil fortsætte den omprioritering af den offentlige sektor, som vi startede med finansloven for 2002.

Det betyder, at væksten i den offentlige sektor skal reserveres til forbedringer for borgerne - og ikke til unødig offentlig administration.

Men en aktiv prioritering, en stram styring af udgifterne og bedre kvalitet for pengene gør det ikke alene. Der er også brug for, at flere kommer i arbejde.

Vækst og dynamik

Regeringen fører en offensiv erhvervspolitik. Der skal ny dynamik og vækst i det danske samfund. Regeringen vil gå nye veje og iværksætte reformer og strukturforbedringer. Det handler om at skabe gode betingelser for vækst.

Det kan kun ske, hvis virkelysten sættes fri. Det skal være lettere at starte og drive egen virksomhed.

Selvstændighedskulturen skal have et løft.

Danske virksomheder bruger dagligt meget tid på at udfylde blanketter, opgørelser og statistikker til offentlige myndigheder. Spændetrøjer og bureaukrati skal brydes ned. De administrative byrder skal reduceres.

Og det skal kunne betale sig at yde en ekstra indsats. Det skal kunne betale sig at arbejde og tage en uddannelse. Skatten er for høj i Danmark. Regeringen arbejder på at skabe råderum til, at skatten på arbejdsindkomst kan sænkes fra 1. januar 2004.

Forskningen skal have bedre vilkår. Det er en investering i fremtiden. Der er tillige brug for en gennemgribende reform af organiseringen og ledelsen af vore universiteter.

Regeringen vil styrke faglighed gennem hele uddannelsessystemet. Det være sig i folkeskolen, i ungdomsuddannelserne, i de videregående uddannelser og i voksen- og efteruddannelserne.

Regeringen vil satse på de unge. Vore unge skal have uddannelser, som mindst matcher de unge i udlandet. Et godt uddannelsesforløb for de unge kræver, at de har et sted at bo. Regeringen vil derfor prioritere byggeri af ungdomsboliger i forbindelse med finansloven for 2003.

Flere i arbejde

Flere i arbejde er godt for alle. For den enkelte, der udnytter sine evner. Og for andre, fordi der er hænder til at udføre opgaverne i virksomhederne og til at yde den nødvendige indsats.

Regeringen har indledt en dialog med arbejdsmarkedets parter om at få flere i arbejde.

Alle ledige skal have de bedste muligheder for at komme i beskæftigelse hurtigst muligt. Uafhængigt af, om den ledige er på dagpenge eller kontanthjælp.

Meningsløs og dårlig aktivering skal væk. De mange detailregler skal væk. Aktivering skal både sikre den enkelte et almindeligt job - uden omveje - og rettes mod de behov, der er på arbejdsmarkedet.

9. Det åbne samfund

Et moderne, demokratisk samfund lever af åbenhed og frihed.

Ud over de områder, hvor regeringen allerede har indført frit valg, vil vi øge valgfriheden for børnepasning på tværs af kommunegrænserne og indføre et friere valg af læge.

Borgerne skal også mærke, at retssystemet er til for dem og virker hurtigt, effektivt og retfærdigt. Retssystemet skal afspejle en nutidig retsopfattelse.

I domstolssystemet er der behov for at afprøve nye måder til at løse retslige konflikter . Derfor iværksætter vi nu et forsøg med såkaldt retsmægling, hvor der i højere grad tages udgangspunkt i de konkrete problemer frem for i regler og paragraffer.

Overgreb mod den enkeltes integritet og privatliv hører ikke hjemme i et moderne samfund. Der er brug for en retssikkerhedsreform, som sikrer grundlæggende retsgarantier og en fair behandling, når det offentlige udøver kontrol og tilsyn.

Offentlighedsloven trænger også til en gennemgribende modernisering.

Det er en fundamental forudsætning for et velfungerende demokrati, at der er en åben og fri debat og offentligheden har indsigt med det, der foregår i forvaltningen. Det er det mest effektive våben mod pamperi og magtmisbrug.

10. Rigsfællesskabet

Regeringen har fra sin tiltræden lagt stor vægt på at få etableret et positivt og ligeværdigt samarbejde med Færøerne og Grønland. Et godt samarbejde sker gennem dialog baseret på gensidig respekt. Det vil regeringen leve op til.

Under mine besøg i januar fik jeg lejlighed til at drøfte de færøske og grønlandske ønsker til fremtiden med lagmanden og landsstyreformanden samt med en række af de færøske og grønlandske politikere.

Både på Færøerne og i Grønland er der i disse år en debat om øget selvstyre. Det er en meget naturlig udvikling. Regeringens holdning er meget klar. Det er op til det færøske og det grønlandske folk selv at beslutte fremtiden for Færøerne og Grønland.

Den politiske situation på Færøerne efter valget den 30. april er fortsat uafklaret. Lagmanden forhandler i øjeblikket om at udvide den nuværende landsstyrekoalition. Regeringen afventer resultatet af disse forhandlinger.

I Grønland står målet om en selvbærende økonomi højt på den politiske dagsorden. Der er tale om en stor udfordring, som kræver en langsigtet og ambitiøs politik i retning af en øget markedsorientering. Grønlands Hjemmestyre har taget skridt hertil, og regeringen vil gerne understøtte en sådan udvikling gennem dialog og samarbejde.

Regeringen har et tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre på det udenrigspolitiske område. Regeringen vil medvirke til, at Grønlands internationale relationer styrkes - ikke mindst i forhold til EU. I samarbejde med Grønlands Hjemmestyre vil vi afholde en konference i Grønland til august med fokus rettet på EU's politik over for det arktiske område.

Det nære samarbejde gælder også forsvarsaftalen med USA, hvor regeringen og Landsstyret er i tæt dialog.

11. Danmarks internationale engagement

En af den nye regerings første beslutninger var at søge politisk tilslutning til at sende danske soldater og fly til Afghanistan. Opgaven var at deltage i den internationale kamp mod terrorisme.

Følgerne af angrebet på USA den 11. september i fjor har præget udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Regeringen har fortsat den tidligere regerings klare solidaritetslinje over for USA.

Danske militære enheder er blevet udsendt til opgaver i Centralasien og Afghanistan. De danske soldater, hvoraf nogle tragisk er omkommet under udførelse af deres opgaver, har høstet anerkendelse for deres dygtighed og professionalisme.

Den 11. september har sat sig flere spor. Således er forholdet mellem NATO og Rusland blevet forbedret. Det er netop blevet markeret ved topmødet i Rom i forgårs. Regeringen ser frem til den yderligere tilpasning og udvidelse af NATO, som er på dagsordenen for Alliancens topmøde i Prag til november.

Konflikten i Mellemøsten mellem Israel og palæstinenserne har været særlig akut i de forløbne måneder. Regeringen lagde en ny, balanceret kurs. Danmark har begge parter i tale og vil som EU-formandskab gøre sit til at bringe fredsprocessen tilbage på sporet.

Regeringen har gennemført en nyprioritering af udviklingsbistanden, der styrker fattigdomsbekæmpelse og kvinders muligheder og fremmer demokrati, menneskerettigheder og kampen mod terrorisme.

Og som jeg har slået fast flere gange: Danmark ligger fortsat helt i top med hensyn til bistandens størrelse. Vi er fortsat det land i verden, som giver mest i bistand.

12. EU-formandskabet: Aktiv Europapolitik

Regeringen har siden sin tiltrædelse lagt betydelig energi i at forberede det kommende formandskab. Det danske EU-formandskab har klare linier og går efter konkrete resultater.

Formandskabet er hovedopgaven for regeringen i det kommende halvår. Der bliver tale om en stor udfordring. Men også om en enestående mulighed for at påvirke udviklingen i vor del af verden på et afgørende tidspunkt.

Det danske formandskab har en omfattende og tung dagsorden.

Formandskabets hovedprioritet er at afslutte udvidelsesforhandlingerne med op til 10 nye medlemslande. Det var i København i 1993, at betingelserne for optagelse i EU blev defineret. Og det kan nu blive i København i 2002, at forhandlingerne om udvidelsen gøres færdige.

Jeg er klart optimist. Vi står med en enestående chance for at binde Europa sammen og sætte et punktum for et mørkt kapitel i den europæiske historie. Men griber vi ikke øjeblikket og chancen, risikerer vi, at der vil gå mange år før en ny mulighed viser sig. Det skal lykkes.

Regeringen har også sat sig andre mål for formandskabet.

For det første vil vi arbejde for større sikkerhed og tryghed. Vi står i dag over for en række nye former for international kriminalitet: Terrorisme, menneske­smugling, kvindehandel og børnepornografi på Internettet. De skal bekæmpes gennem et stærkere samarbejde på europæisk og globalt plan.

For det andet vil vi arbejde for bæredygtig udvikling. Det gælder både økonomisk, socialt og miljømæssigt.

For det tredje vil vi arbejde for sikre fødevarer. Og vi vil bidrage til videre udvikling af EU's politik på både landbrugs- og fiskeriområdet.

Endelig har EU et særligt ansvar for fred og stabilitet i en verden, der hænger stadigt tættere sammen. Det gælder ikke mindst i kampen for et bedre miljø og mod fattigdom.

Det er vores mål, at vi på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg indgår en global aftale, som forpligter både rige og fattige lande. Forberedelserne til topmødet foregår lidt trægt. Ikke alle er lige ambitiøse. Men vi presser på så meget, som vi overhovedet kan.

13. Det brede samarbejde

Regeringen har lagt op til et bredt samarbejde her i Folketinget. Det er i vidt omfang lykkedes.

Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Regeringen er ikke hæmmet af gammeldags ideologisk tænkning. Det afgørende er ikke, om et forslag i gammeldags forstand bliver opfattet som højre-orienteret eller venstre-orienteret. Det afgørende er, om forslaget bidrager til at løse de problemer, som mennesker måtte have i deres hverdag.

Regeringen tager sit udgangspunkt i det enkelte menneskes hverdag. Derfor har regeringen fremlagt forslag, som forstærker indsatsen over for de syge, de ældre og de mest udsatte grupper. Og forslag som øger frihed, tryghed og sikkerhed i hverdagen.

Hovedparten af regeringens lovforslag er vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Og det er godt. Regeringen takker de partier, som har støttet forslagene.

De to regeringspartier gik til valg på en række klare løfter. Vi sagde, hvad vi ville. Og efter valget gjorde vi, hvad vi havde sagt før valget.

Det har været afgørende for regeringen at opfylde valgløfterne. Også selvom det i visse tilfælde har betydet, at forslagene skulle vedtages med en mindre kreds af partier.

Regeringen takker de partier, som har medvirket til, at befolkningens ønske om fornyelse også har kunnet omsættes til handling her i Folketinget.

Nu er den første folketingssamling med den nye regering ved at være slut. Den næste folketingssamling vil være præget af det danske formandskab for EU og de næste skridt i regeringens program for udvikling og forbedring af det danske velfærdssamfund.

Regeringen indbyder alle Folketingets partier til et samarbejde om den nødvendige fornyelse.