Tale

Statsminister Anders Fogh Rasmussens redegørelse i Folketinget tirsdag den 4. december 2001

Folketingsvalget den 20. november var historisk. Ikke blot fordi valget meget markant ændrede flertallet og partiernes indbyrdes størrelse i Folketinget. Men først og fremmest fordi vælgerne sendte et klart signal om fornyelse af det danske samfund.

Valget var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker efter, hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i « der er dem, og der er os ». Det var et opgør med klassekampen.

Vælgerne udtrykte ved deres valg et krav om nye mål for det danske samfund. Et samfund hvor fællesskabet bygger på sammenholdet om bestemte værdier og holdninger. Et samfund hvor der er et fælles ansvar for at løse en række opgaver. Men også et samfund hvor det enkelte menneske har større frihed og flere valgmuligheder.

Valget gav til resultat, at vi fik en ny regering. Den nye regering har præsenteret et omfattende regeringsprogram. Programmet er meget præcist. Det indeholder de punkter, som de to regeringspartier gik til valg på. Det indeholder en række initiativer, som regeringen vil sætte i gang straks. Samtidig indeholder det nogle sigtelinier, som rækker flere år frem.

Med dette program sætter regeringen fire klare mål for udviklingen og fornyelsen af det danske samfund.

For det første ønsker vi et samfund, hvor vi sætter mennesket før systemet. Den enkelte skal have større frihed til at forme sit liv. Vi vil gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning.

For det andet ønsker vi et samfund, hvor vi tager os bedre og mere af de svageste. Kræfter og ressourcer i velfærdssamfundet skal i højere grad bruges til at hjælpe de allersvageste, som ikke er i stand til at hjælpe sig selv. Der skal være frihed til at tage initiativ og løbe en risiko. Men der skal også være et stærkt socialt sikkerhedsnet, som kan hjælpe, hvis det går galt.

For det tredje ønsker vi at udvikle og forstærke investeringerne i Danmarks fremtid. Det er helt centralt at skabe flere arbejdspladser og mere produktion i den private sektor. For det er på den måde, at vi kan skaffe penge til forbedring og udvikling af velfærdssamfundet. Og det skal bakkes op af offentlige investeringer. Men Danmarks fremtid er også bedre familieliv og livskvalitet, bedre miljø, bedre uddannelser og mere kultur.

For det fjerde ønsker vi, at Danmark åbent og engageret påtager sig et ansvar for at skabe og sikre frihed og fred i verden omkring os. Vi er stolte over de værdier, som det danske samfund bygger på. Det er bevidstheden om vore danske rødder, som skal give os danskere overskuddet til at engagere os internationalt. Tro mod vore egne værdier skal vi være åbne over for impulser udefra.

Med disse mål som ledetråd vil regeringen skabe fornyelse, udvikling og forbedring af det danske velfærdssamfund. Her ved starten af et nyt århundrede vil regeringen forme visionen om fremtidens velfærdsmodel. En velfærdsmodel, hvor fællesskabet påtager sig ansvaret for at løse en række opgaver. Men også en velfærdsmodel, hvor det enkelte menneske har frihed til selv at vælge den løsning, som passer bedst. En velfærdsmodel, hvor vi danskere er i front og kan begå os godt og stærkt internationalt.

Regeringen vil sætte mennesket før systemet og give det enkelte menneske større frihed til selv at vælge.

Derfor vil regeringen foreslå, at de ældre får frit valg af hjemmehjælp, plejehjem og plejeboliger. Og man skal selvfølgelig have ret til at få sin ægtefælle med. Vi skal skabe mere tryghed. Vi skal gøre op med den umyndiggørelse af de ældre, som i de senere år har sneget sig ind mange steder rundt omkring.

Vi må aldrig ende der, hvor vi sætter omsorg på formel.

Der er behov for at lytte til de mennesker, der i det daglige yder omsorg for og pleje af de ældre. Og når hjemmehjælpere kan berette om, at det efterhånden er blevet strafbart at vise menneskelighed, så er der noget helt galt i systemet. Og så er det på tide at ændre systemet og sige: De ældre først.

Regeringen ønsker at styrke de offentlige sygehuse. Fri, lige og gratis adgang for alle til den bedste behandling i sundhedssystemet er et kardinalpunkt for regeringen. Derfor vil regeringen tilføre de offentlige sygehuse ekstra 1,5 mia. kr. til en målrettet indsats for at få ventelisterne ned.

Samtidig foreslår regeringen, at patienterne får frit valg af sygehus, hvis de offentlige sygehuse ikke kan klare behandling eller operation inden to måneder. Patienterne får også ret til at vælge et privat sygehus eller et sygehus i udlandet uden, at det koster en krone for patienten.

Regeringen ønsker at give lønmodtagerne større frihed til at vælge på arbejdsmarkedet. Derfor vil regeringen give lønmodtagerne mulighed for frit at tegne arbejdsløshedsforsikring i tværfaglige A-kasser. Og regeringen vil ved lov sikre, at en lønmodtager og en arbejdsgiver frit kan aftale deltidsarbejde.

Mennesker først. Det gælder også i retsplejen. Regeringen ønsker, at retssystemet i højere grad skal afspejle respekten for det enkelte menneskes liv. Derfor vil regeringen fremsætte forslag om højere strafferammer for bl.a. vold og voldtægt. Efter regeringens opfattelse bliver der generelt afsagt alt for milde domme i sager om vold og voldtægt. Højere strafferammer er et klart signal til domstolene om at skærpe kursen.

Forbrydelser mod mennesker er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske – det gælder da ikke mindst en grufuld forbrydelse som voldtægt - er en forbrydelse mod det helt fundamentale i vort samfund, nemlig respekten for det enkelte menneske.

Regeringen lægger derfor op til en reform af straffeloven. Reformen skal sigte på en generel modernisering af strafferammerne. Straffene for forskellige forbrydelser skal i højere grad afspejle en nutidig retsopfattelse.

Desuden ønsker regeringen at forbedre borgernes retssikkerhed. Derfor vil der blive nedsat en retssikkerhedskommission. Den får et år til at gøre sit arbejde færdigt. Derefter vil regeringen over en bred front fremlægge forslag til forbedring af borgernes retssikkerhed.

Mennesket før systemet, respekten for det enkelte menneske og retten til selv at bestemme over sit eget liv vil være ledetråden for regeringen. For os er det afgørende ikke, om den enkelte borger får den nødvendige hjælp og service fra det offentlige eller fra private. Det afgørende er ikke, hvem der udfører opgaven, men hvad vi som borgere får af service for skattekronerne.

Regeringen vil forstærke indsatsen over for de svageste i vort samfund.

Efter regeringens opfattelse er der behov for en stærkere indsats for at hjælpe de hjemløse, de sindslidende, narkomaner og andre misbrugere. Regeringen vil forstærke det fælles ansvar for de svageste. Der vil blive afsat flere ressourcer til de hjemløse, de sindslidende og de svageste handicappede samt til at forebygge narko- og alkoholmisbrug.

Regeringen ønsker, at velfærdssamfundet retter sit søgelys mod vilkårene for de svageste.

Det er kendetegnede, at stort set alle grupper i det danske samfund har deres eget talerør. Ofte store, velfungerende organisationer, der dygtigt og professionelt formår at sætte en politisk dagsorden til gavn for den gruppe, de repræsenterer. Alt det er der sådan set ikke noget galt med.

Men det har haft sin pris. De svageste er alt for ofte blevet glemt og overset. For de har ingen organisation. Intet flot hovedkvarter. Ingen højt gageret direktør. Det indebærer en risiko for, at de svageste bliver skubbet i baggrunden, når der tildeles midler og opsættes mål.

Det vil regeringen lave fundamentalt om på.

Det må og skal altid være velfærdssamfundets primære opgave at hjælpe og støtte de svageste i samfundet.

Regeringen vil udarbejde et handlingsprogram med en samlet indsats over for de svageste. Der er behov for en styrket offentlig indsats, men også behov for at inddrage de mange frivillige organisationer. Frivillige, der i det daglige og helt bogstaveligt døgnet rundt yder en formidabel indsats. Det ses måske ikke så tydeligt i det moderne mediebillede, men det er en indsats, som vi alle kan lære af. Det er min klare ambition, at der skal både lyttes til og læres fra de frivillige organisationer.

For at sætte mere fokus på de svageste grupper i samfundet vil regeringen etablere et særligt socialt råd for de svageste. Man kunne kalde rådet for ”de svage gruppers LO”. For de svage har også ret til deres eget talerør. Derfor skal de frivillige hjælpeorganisationer spille en afgørende rolle i dette råd. Rådet skal overvåge Folketingets og regeringens indsats for de svageste i samfundet og komme med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes og forbedres. Én gang årligt skal rådet aflevere en redegørelse, som vi kan debattere i Folketinget.

Regeringen vil udvikle og forstærke investeringerne i Danmarks fremtid, både når det gælder materielle forbedringer og vækst i livskvalitet for den enkelte.

Hvis vi skal have råd til fortsat og forbedret velfærd - og mere overskud til at tage os bedre af de svageste -, så kræver det et samfund i fortsat vækst og udvikling.

Den første forudsætning er, at der er orden i økonomien. Regeringen vil føre en stram finanspolitik og videreføre den stabilitetspolitik, som har været ført siden 1982 med den faste kronekurs som omdrejningspunkt.

Dernæst vil regeringen sætte turbo på at skabe de stærkest mulige forudsætninger for erhvervslivet i Danmark. Der skal skabes flere arbejdspladser. Der skal skabes mere produktion. Og det offentlige skal følge trop med offentlige investeringer.

Et sundt og velfungerende erhvervsliv skal være krumtappen i at skabe overskud til det danske velfærdssamfund. Vi får ingen velfærd uden, at erhvervslivet tjener penge. Så enkelt er det.

Beskæftigelsen er helt central for regeringen. Derfor er der skabt et meget slagkraftigt beskæftigelsesministerium. Sigtet er, at mennesker skal i arbejde i stedet for at være henvist til passiv overførsel. Og regeringen vil skabe de bedst tænkelige forudsætninger for, at virksomhederne kan oprette flere arbejdspladser i de kommende år.

Regeringen vil føre en dynamisk og vækstorienteret erhvervspolitik. Nøglen til vækst i beskæftigelsen er at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Første skridt har været at tage de nye skatter og afgifter af bordet, som den tidligere regering havde foreslået på finansloven for 2002. Næste skridt bliver at gennemføre målrettede sænkninger af virksomhedernes omkostninger inden for en ramme på en halv milliard kroner i 2002. Og denne indsats vil blive fulgt op af yderligere lettelser i økonomiske og administrative byrder i de følgende år.

Regeringen har iværksat et skattestop. Skattestoppet er blevet taget meget bogstaveligt. Det glæder mig. For det skal det nemlig også. Det er faktisk meningen, at skattestoppet skal føre til en ny tankegang. Vi skal væk fra den tankegang, at hver gang, vi politikere får en idé, så opfinder vi lige en ekstra skat eller drejer en ekstra gang på afgiftsskruen. Det er slut nu.

Der skal være mere tryghed. Det skal være muligt at disponere uden frygt for pludselige skattestigninger. I stedet vil vi bruge de offentlige kroner bedre og mere effektivt.

Ved at oprette et nyt og stærkt økonomi- og erhvervsministerium ønsker regeringen at signalere en offensiv og forstærket indsats for erhvervslivet. Det er en forudsætning for økonomisk fremgang og en god konkurrenceevne, at vi giver virksomhederne de bedst tænkelige rammer for at oprette nye arbejdspladser. Vi har brug for et tæt samarbejde med erhvervslivet for at skabe vækst i Danmark.

Der er en tæt sammenhæng mellem viden, vækst og velfærd. Oprettelsen af det nye ministerium for videnskab, teknologi og udvikling er derfor et klart signal om, at regeringen vil gøre Danmark til ét af de førende lande inden for højteknologi.

Den store ambition med det nye ministerium er at forstærke forskningen i Danmark og at sikre, at forskningsresultaterne så hurtigt som muligt bliver omsat til produktion og indtjening til gavn for hele det danske samfund. Regeringen sigter på at skabe en stærk og kort kæde fra en ny idé bliver født, og til den bliver nyttiggjort ude i en virksomhed. Derfor vil regeringen også fremlægge en ambitiøs plan med henblik på at få flere iværksættere i Danmark.

Vi må se på skattesystemet, for det skal betale sig at sætte nyt i gang. Vi må fjerne bøvl og bureaukrati, så iværksætterlysten ikke bliver kvalt under bjerge af papir. Der skal være bedre vilkår for at lave opfindelser, forskning og udvikling i private virksomheder. Og hele uddannelsessystemet skal styrke en selvstændighedskultur, hvor de unge får lyst til selv at sætte ting i gang.

Vi skal forny samfundet, så vi får plads til initiativ, nytænkning og opfindsomhed.

Vi skal belønne dem, der hver dag passer deres arbejde flittigt og omhyggeligt. Derfor vil regeringen stræbe efter at skaffe penge til en nedsættelse af skatten på arbejdsindsats fra den 1.januar 2004. Danskerne er et arbejdsomt folk. Men for omkring 200.000 danskere kan det ikke betale sig at gå på arbejde. Det er ikke acceptabelt. Nogle hundrede tusinde danskere er i dag stødt ud af et aktivt arbejdsliv og over på passiv overførsel. Det er ikke acceptabelt.

Vi skal forny samfundet, så det altid kan betale sig at arbejde. Vi skal forny samfundet, så også de svageste kommer med og får chancen for at vise, at de aktivt kan bidrage med noget til fællesskabet.

Det er en vigtig investering i fremtiden, at vi får bragt orden i dansk udlændingepolitik. I flere år er der ført en slap udlændingepolitik, som nu sætter det danske samfund under pres. Det er et problem, at halvdelen af indvandrerne i Danmark er uden arbejde. Og det er et problem, at der er grupper af unge 2. generations indvandrere, som er belastet af alvorlig kriminalitet. Flere af dem forkaster de værdier, det danske samfund bygger på. Og de nægter integration i det danske samfund.

Vi er nødt til at se disse kendsgerninger i øjnene. Vi er nødt til at stramme udlændingepolitikken. Ellers vil der udvikle sig et voksende modsætningsforhold mellem befolkningsgrupperne i det danske samfund. Danmark er kendetegnet ved at være et fredeligt og harmonisk folk. Sådan skal det også være i fremtiden. Ikke sådan at vi alle skal være ens. Naturligvis ikke. Der skal være frihed til forskellighed. Men vi skal bygge et stærkt samfund, hvor der et fællesskab om nogle grundlæggende værdier og holdninger.

Allerede i regeringsprogrammet har regeringen skitseret de stramninger, som vil blive foreslået. I løbet af kort tid vil regeringen præsentere et mere uddybende oplæg. Dette oplæg vil blive drøftet med repræsentanter for kommunerne. Derefter vil regeringen fremlægge lovforslag i Folketinget senest den 1. marts.

Sigtet er at reducere antallet af udlændinge, som kommer til Danmark. Til gengæld ønsker regeringen at forstærke indsatsen for at få indvandrerne i arbejde.

Regeringen vil stramme udlændingeloven på en række punkter. Reglerne om asyl vil blive strammet, så der kun gives asyl til flygtninge, der er omfattet af de internationale konventioner. Retskravet på familiesammenføring bliver ophævet. Der skal først gives permanent opholdstilladelse efter 7 års lovligt ophold i Danmark. Og kursen mod kriminelle asylansøgere skal skærpes.

Vi skal have indvandrerne væk fra de passive ydelser og ud i reelt arbejde. Til gavn for dem selv og hele det danske samfund. Regeringen vil indføre et optjeningsprincip, som betyder, at man skal have boet i Danmark i mindst syv år for at få adgang til kontanthjælp. Det sender et utvetydigt signal om, at man ikke kan komme til Danmark og leve af passive ydelser.

Til gengæld vil regeringen forstærke indsatsen for at skaffe indvandrerne i arbejde. En række kommuner har vist vejen. I disse kommuner bliver der ikke udbetalt kontanthjælp til de ledige. I stedet bliver de anvist et arbejde. Det har vist sig at være en stor succes. Regeringen vil nu drøfte med kommunerne, hvordan denne succes kan udbredes til hele landet.

Vi får brug for alle hænder og hoveder i de kommende år. Og en vellykket integration kræver noget af os alle. Både private virksomheder og det offentlige skal blive bedre til at ansætte kvalificerede indvandrere.

Stramningerne af udlændingeloven og en forstærket indsats for bedre integration er en forudsætning for at skabe tryghed i befolkningen om udlændingepolitikken. Det er regeringens mål at skabe et bredt flertal bag de nødvendige stramninger. Regeringen vil lægge sine forslag frem til fri forhandling med alle Folketingets partier. Og jeg håber, at alle Folketingets partier vil gå åbent og fordomsfrit ind til disse forhandlinger. Det forventer befolkningen.

Men investeringer i Danmarks fremtid handler også om et godt familieliv, gode uddannelser, et godt miljø og om kunst og kultur.

Vi skal sikre, at vore børn får den bedst tænkelige start i tilværelsen. Derfor vil regeringen foreslå indførelse af ét års fleksibel barselsorlov. Det er vigtigt, at forældre og børn får mulighed for mere tid sammen i barnets første leveår.

Vi skal sikre, at vore børn og unge er bedst muligt rustede til at klare fremtidens udfordringer. Derfor vil regeringen over en bred front højne det faglige niveau i uddannelsessystemet.

Vi skal sikre, at vi videregiver en ren natur og et godt miljø til de næste generationer. Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, hvor vi danskere er blandt de bedste i verden til at sikre et godt miljø. Gennem målbevidst prioritering vil regeringen sikre, at vi får mest mulig miljøbeskyttelse for pengene.

Vi skal sikre, at der bliver skabt dansk kunst, som kan sætte spor både i nutiden og i fremtiden. Regeringen vil satse på at give de skabende kunstnere bedre muligheder for at udfolde sig. Gennem ændrede skatteregler og andre initiativer vil regeringen forbedre de skabende kunstneres muligheder for at sælge deres værker og skabe et eksistensgrundlag.

Regeringen ønsker, at Danmark aktivt påtager sig et ansvar for at skabe og sikre frihed og fred i verden omkring os.

Danmark er i dag et engageret land i verden. Vi har i de senere år påtaget os stadig flere internationale opgaver med at sikre frihed, fred og stabilitet. Det er en indsats, vi kan være stolte af. Det er en indsats, de, der har udført opgaverne, kan være stolte af. Og det er et engagement, denne regering vil føre videre.

Når vi engagerer os i løsningen af dennes verdens problemer, så er det jo blandt andet, fordi vi har nogle grundlæggende værdier om ret og rimeligt. Nogle værdier om demokrati og frihed, som vi med rette er stolte af. Nogle værdier som vi ikke har fået gratis. Vi har kæmpet for disse værdier, og andre har til tider kæmpet for, at vi kunne bevare disse værdier, vort demokrati og vor frihed.

Derfor har vi vist solidaritet med USA og andre lande i den internationale kamp mod terrorisme. En solidaritet, der heldigvis er massivt flertal for i både den danske befolkning og i dette Folketing. Og en solidaritet, den nye regering vil videreføre ligeså konsekvent, som den forrige regering gjorde det.

Europa og EU spiller en stadig større rolle på den verdenspolitiske scene. En helt naturlig udvikling, der har fundet sted siden de store omvæltninger og revolutioner i slutningen 1980erne og begyndelsen af 1990erne.

EU ́s og NATO ́s udvidelse er helt central i denne proces. Danmark vil fortsat gå i spidsen og fremme den udvikling. Målet er et frit, fredeligt og udelt Europa.

Regeringen vil helhjertet og målrettet arbejde for, at topmødet i København i december 2002 vil markere afslutningen på forhandlingerne med op til 10 nye medlemslande. Det er en stor opgave. men det er også en helt afgørende opgave, som regeringen vil lægge alle sine kræfter i at løfte og løse.

Vi vil indbyde til et åbent og konstruktivt samarbejde med Folketingets partier både op til og under formandskabet . Denne opgave skal løftes effektivt og gennem et bredt samarbejde her i Folketinget.

I de kommende år skal vi diskutere EU’s fremtid. På den såkaldte regeringskonference i 2004 vil EU-landene drøfte reformer af EU’s arbejde. Regeringen agter at gå aktivt ind i debatten om og forberedelserne af regeringskonferencen. Det er regeringens ønske, at regeringskonferencen resulterer i reformer, som giver en klarere arbejdsdeling mellem EU og medlemslandene, som sikrer borgernes rettigheder i forhold til EU, som inddrager de nationale parlamenter stærkere i beslutningerne om EU’s udvikling, og som udvikler mere åbenhed og sikrer nærhedsprincippet i EU’s beslutninger.

Regeringen vil arbejde for en yderligere udvidelse af NATO. Dette bør ske ved en ambitiøs beslutning om udvidelse af NATO ved topmødet i Prag næste år. Regeringen vil arbejde for, at udvidelsen omfatter de tre baltiske lande og andre kvalificerede aspirantlande. Samtidig ønsker regeringen at medvirke til, at Rusland kan finde sin retmæssige plads i europæisk sikkerhedspolitik, herunder i et aktivt samarbejde med NATO.

Regeringen vil fortsat føre en aktiv og ansvarlig udviklingspolitik.

På topmødet i Johannesburg næste efterår vil regeringen arbejde for, at der bliver indgået en global aftale, der skal sikre en udvikling, der kommer alle verdens lande til gavn. En sådan aftale skal blandt andet baseres på:

øget frihandel, internationale aftaler om miljø udviklingsbistand fra de rige lande på 0,7 procent af BNP og styrkelse af frihed og demokrati i hele verden.

Det er helt afgørende, at de vestlige lande i de kommende år giver udviklingslandene større og bedre adgang til vore markeder. Det er den mest grundlæggende og afgørende forudsætning for, at de fattigste lande i denne verden kan komme på fode.

Regeringen vil gennemgå den danske udviklingsbistand med kritiske øjne. Vi vil sikre, at den danske bistand er mest effektiv og gives til de rigtige. Indtil denne omlægning er gennemført, fastfryser regeringen ulandsbistanden på niveauet for 1999.

Regeringen ønsker at bevare Rigsfællesskabet som et fællesskab mellem tre ligeværdige folk, Færøerne, Grønland og Danmark. Og regeringen er indstillet på at modernisere hjemmestyret i et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med Færøerne og Grønland.

Grønlands hjemmestyre har nedsat en Selvstyrekommission, der vil undersøge mulighederne for øget selvbestemmelse inden for Rigsfællesskabets rammer. Regeringen er rede til en konstruktiv dialog om resultatet af disse overvejelser.

Regeringen vil støtte bestræbelserne på at øge Grønlands synlighed i internationale sammenhænge.

Regeringen vil løbende inddrage grønlandske myndigheder i spørgsmålet om en mulig anvendelse af Thule-radaren som led i planerne om et amerikansk missilforsvar.

I de senere år har der været en lidt anspændt tone mellem det færøske landsstyre og den danske regering. Det er min bestemte hensigt at søge afspænding og etablere en god og tillidsfuld dialog om Færøernes fremtid.

Det er regeringens holdning, at Færøernes fremtid besluttes af det færøske folk selv. Det gælder såvel et ønske om at etablere en suveræn stat som et ønske om at udvikle samarbejdet inden for Rigsfællesskabet.

Regeringen er indstillet på at fortsætte drøftelserne med landsstyret om overtagelse af nye sagsområder med samtidig overtagelse af det økonomiske ansvar.

* * *

Regeringen har fremlagt et gennemarbejdet og ambitiøst grundlag for sit virke. Det er klart og tydeligt. Og det er dette program, regeringen nu vil søge at gennemføre med ændringer af administration, regler og love.

Men regeringens ambitioner rækker videre. Regeringen vil også søge at skabe fornyelse gennem holdningsændringer i samfundet.

Vi skal forny holdningen i det danske samfund, så det er naturligt at påskønne og belønne dem, der sætter sig store mål og når dem – trods alle odds.

Og det så hvad enten det er pigen, der kæmper sig ud af et misbrug og skaber sig et nyt, godt og stærkt liv. Drengen, der bryder den sociale arv og får en god uddannelse. Den lille virksomhed, der gør skeptikerne til skamme og får held til at starte en eksport til et nyt marked. Det at sætte sig et mål og kæmpe for at nå det, det er sejt. Og det har mindre at gøre med social og økonomisk position. Det har mest at gøre med den indre viljestyrke, troen på at det nytter at gøre en indsats.

Vi skal føle, at vi kan noget, vil noget og duer til noget. Vi skal anerkende de særlige præstationer. Vi skal opmuntre og belønne den medarbejder på arbejdspladsen, som gør en særlig indsats, den handicappede, som trodser modgangen og skaber et aktivt liv på arbejde, i uddannelse, i idræt eller kunst, de frivillige foreningsledere, ildsjælene, som dagligt skaber aktiviteter og resultater i fritidsliv og socialt arbejde. Vi skal stimulere og belønne dem, der sætter i gang og skaber noget stort inden for kunst, arkitektur, ingeniørværk, design, idræt og andre områder, hvor Danmark og det danske bliver kendt og synligt.

Det er vor vision, at vi bygger et samfund, hvor vi danskere tror mere på os selv og er stolte af det, vi er, og det , vi kan. Det, der bevæger et samfund fremad, er mennesker, et folk, der tror på sig selv, sætter sig nogle mål, yder hver sit for at skabe nye fremskridt.

Det er vor vision, at vi bygger et samfund, hvor rigdom ikke kun måles på evnen til at skabe penge og ydre statussymboler, men først og fremmest på evnen til at skabe livsglæde og selvtillid.

Det er vor vision, at vi bygger et samfund, hvor et stærkt fællesskab er skabt af mennesker, der får frihed til at skabe værdier, som andre mennesker har brug for.

Det er det Danmark, regeringen vil arbejde for. Det er de mål, regeringen forpligter sig til at arbejde efter. Danmark er grundlæggende et godt samfund. Men der er mange ting, vi kan gøre bedre. Og regeringen indbyder hele Folketinget til et samarbejde om den nødvendige fornyelse.