Indholdet på denne side vedrører regeringen Anders Fogh Rasmussen II (2005-07)
Tale

Statsminister Anders Fogh Rasmussens tale ved mindekoncert i anledning af 50-året for den ungarske opstand 27. oktober 2006

Det talte ord gælder

Your Royal Highness,

Ladies and Gentlemen,

The Hungarian Revolution and Freedom Fight stand out as one of the most significant events during the Cold War. Our sympathy was with the Hungarian people and their courageous fight for freedom. I am truly pleased that freedom and democracy prevailed in the long run and that we are now partners in the EU and NATO. We have now joined forces in supporting the struggle for freedom and democracy in other parts of the world.

* * *

Deres Kongelige Højhed,

Mine damer og herrer,

1956 var et travlt år på den verdenspolitiske scene. Men 1956 vil først og fremmest blive husket for den ungarske revolution og frihedskamp.

Sjældent har sympatien med et folk været så dybfølt og ægte. Det ungarske folks kæmpede for grundlæggende rettigheder – for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Kampen var en påmindelse om, at vi aldrig må tage disse rettigheder for givet. Begivenhederne i Ungarn viste os, at et folk kan rejse sig i forsøget på at tilkæmpe sig frihedsrettigheder.

Desværre tabte det ungarske folk i første omgang, men i dag er kampen vundet, og Ungarn er igen en del af den europæiske familie.

* * *

Den ungarske revolution blev slået brutalt ned. Begivenhederne endte tragisk for Ungarn og det ungarske folk.

Røgslør blev lagt ud, og propaganda sat i værk af den marionet-regering, som Sovjetunionen satte ind i Ungarn.

FN blev sat til at udrede trådene. At få de virkelige begivenheder frem i lyset. For at lære af de dyrekøbte erfaringer fra de skæbnesvangre dage.

FN’s generalforsamling nedsatte den 10. januar 1957 en komite, der skulle afdække forløbet i Ungarn. Den danske politiker Alsing Andersen blev formand for komiteen. FN-tjenestemanden Povl Bang-Jensen en af dens sekretærer.

Povl Bang-Jensen var en bemærkelsesværdig skikkelse, som også spillede en vigtig rolle i den danske udenrigstjeneste. Under krigen samarbejdede han med den navnkundige danske gesandt Henrik Kauffmann på det uafhængige danske gesandtskab i Washington. Allerede der viste Povl Bang-Jensen, at han var parat til at kæmpe for frihed og retfærdighed.

Under FN’s Ungarn-undersøgelse insisterede Bang-Jensen på, at hver sten skulle vendes, og Sovjetunionen konfronteres med de forbryderiske overgreb.

FN måtte efter Bang-Jensens opfattelse ikke gå på kompromis med uretten. Men visse kredse i FN søgte at undgå konfrontation med Moskva. Der blev konflikt mellem Bang-Jensen og FN’s ledelse. Konflikten udviklede sig til en krise og siden til en voldsom konfrontation. Bang-Jensen blev forflyttet til andet arbejde.

Men sagen udviklede sig fortsat. En af Bang-Jensens opgaver for komiteen havde været at kontakte vidner blandt de ungarere, der var flygtet til Vesten. Mange optrådte anonymt for at beskytte deres familier, der var blevet tilbage i Ungarn.

Efter sin forflyttelse blev Bang-Jensen beordret til at aflevere alle FN-dokumenter, han havde i sin varetægt. Han nægtede at udlevere listen, der afslørede vidnernes virkelige navne. Ja, det endte med, at han brændte listen under dramatiske omstændigheder.

Det medførte en skarp reaktion fra FN’s ledelse. Bang-Jensen blev fyret fra FN.

Kort tid efter - i november 1959 - blev Bang-Jensen fundet skudt med en revolver i en park i New York.

Povl Bang-Jensen satte alt ind på, at sandheden kom frem. Han kæmpede mod alle forsøg på at gå på kompromis og viste samme mod og idealisme, som de ungarske frihedskæmpere. For Povl Bang-Jensen endte denne kamp tragisk. Han kom til at betale den højeste pris for at fastholde det synspunkt, at der i forhold til rapporten om den ungarske befolknings lidelser ikke var plads til kompromis eller pragmatiske hensyn til de herskende magtforhold.

* * *

I det lange løb vandt friheden. Med den ungarske opstand blev falskheden i den kommunistiske propaganda og sovjetdiktaturets brutalitet én gang for alle afsløret. Grunden blev lagt til opgøret med Sovjetunionen. I de vestlige lande mistede de Moskva-tro kommunistpartier den sidste rest af troværdighed i den brede befolknings øjne.

Det ungarske oprør blev brutalt nedkæmpet, men det ungarske folk blev ikke knækket. Idealerne overlevede oktoberdagene i 1956. De forblev et pejlemærke i kommende årtier. Gennem den kolde krig bevarede ungarerne deres overbevisning og viljestyrke. Begivenhederne har vist os, at når et folk så inderligt ønsker friheden, vinder friheden til sidst.

Ethvert menneske og ethvert folk har krav på frihed. Det er en universel og umistelig ret. Vi har en forpligtelse til at række hånden ud til de folk, der kæmper for et liv i frihed og fred.

Det ungarske folk vristede sig fri af den kommunistiske undertrykkelse. Og vi er lykkelige over, at Ungarn i dag er medlem af EU og NATO og atter en del af det Europa, hvor frihed, demokrati og menneskerettigheder er grundlæggende værdier.

* * *

Efter den sovjetiske invasion i Ungarn flygtede tusinder af ungarere til Vesten. Flere end tusind kom til Danmark.

Jeg vil gerne benytte lejligheden i aften til at takke jer. Takke jer, fordi I kom med friheden som ideal, med drømmen om demokrati som rejsebagage – og med en imponerende vilje og evne til at bidrage til jeres nye fædreland. I har gennem årene ydet et meget værdsat bidrag til vort land. I har vist, at integration kan lykkes – også i praksis.

Vi tænker tilbage på de grufulde begivenheder i Budapest for 50 år siden. Vi mindes de mange uskyldige, som måtte lade livet for friheden. Men de ikke døde forgæves. For de satte med deres eksempel et pejlemærke for kommende generationer. Og de lagde grunden til det frie og demokratiske Ungarn, som vi danskere med stor glæde og stolthed arbejder sammen med om udviklingen af det nye og genforenede Europa i frihed, fred og fremgang.