Indholdet på denne side vedrører regeringen Helle Thorning-Schmidt I (2011-14)
Tale

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Håndværksrådets repræsentantskabsmøde den 16. maj 2012

DET TALTE ORD GÆLDER

Tak for invitationen til at være med på jeres repræsentantskabsmøde igen i år.

Danmarks håndværksvirksomheder udgør en drivkraft og et vækstlag, som har stor betydning for hele Danmark. Det er altid en fornøjelse at mødes med jer.

Fra bagermester til violinbygger eller autoværksted har I hver dag den glæde at skabe noget helt konkret, se resultatet af det og opleve kundernes tilfredshed ved det, I laver. I følger en lige linje fra indsats til afkast.

Jeres job er ikke bare et job. Det er en livsstil. Den side kan jeg nikke genkendende til fra mit eget arbejde.

Der er sket en hel del, siden jeg deltog i jeres møde for et år siden. Dengang var det som oppositionsleder. Nu er det som leder af en regering, der står midt i et omfattende reformarbejde.

I sidste uge offentliggjorde regeringen 2020-planen ”Danmark i arbejde”. En plan, der ikke bare sigter mod at lukke hullet i statskassen. Vi er mere ambitiøse. Vi vil også vækst. Vi vil også job. Og de fleste nye job skal skabes i de private virksomheder.

For at det kan lykkes, er der brug for store og svære beslutninger.

Jeg vil i dag benytte lejligheden til at uddybe baggrunden for og indholdet af regeringens beslutninger.

Og også, hvor jeg ser jeres rolle og jeres ansvar. I er en vigtig del af Danmark. I dag og i fremtiden.


* * *

Først baggrunden for vores reformer.

Regeringen har fra første dag sagt åbent og ærligt til danskerne, at vi kommer til at træffe svære beslutninger.

Da krisen ramte Danmark, var vi ikke tilstrækkelig forberedt. I årene efter krisen faldt vores samlede indtjening med 8 procent. Det er mere end mange andre lande.

Regeringen gennemførte som noget af det første en kickstart, hvor vi fremrykkede investeringer for milliarder. Kickstarten holder hånden under danske job. Den skaber aktivitet i år og til næste år. Også i mange af jeres virksomheder.

Nu fortsætter vi indsatsen ved at øge investeringerne til boligrenovering med 4,1 mia. kr. allerede i år. Vi forhøjer rammen for Landsbyggefonden.

Der er et stort behov for at renovere almene boliger. Der er rigtig mange gode projekter, der bare venter på pengene for at komme i gang.

Det er nu, hvor der er mangel på job, at vi skal stimulere byggeriet. Jeres virksomheder vil få mere at bestille. I skal i gang med at modernisere de almene boliger.

Kickstarten og den større renovering af almene boliger skaber tusindvis af nye job i Danmark.

Det er nødvendigt her og nu. Men på længere sigt skal der mere til.

Vi kan ikke bare sætte os ned og vente på, at konjunkturerne vender. Gode konjunkturer er ingen garanti for, at Danmark kan tiltrække og fastholde attraktive job. Der er også behov for beslutninger rettet mod de langsigtede udfordringer.

Og når vi ser frem i tiden, er regeringen ikke kun optagede af at lukke hullet i statskassen. Vi vil mere end det. Vi vil også bygge op. Vi vil udvikle vores fælles samfund.

Helt grundlæggende har Danmark tre store udfordringer:

Den første er vores skrantende konkurrenceevne.

Under højkonjunkturen op til krisen steg danske virksomheders omkostninger mere end i de fleste andre lande. Det skete ikke mindst under overophedningen i de sidste år før krisen.

Der blev skabt en boble på boligmarkedet, hvor priserne steg og steg. Det kom mange til gavn, så længe det varede. Men det var en stakket glæde. Sådan er det med bobler.

Sammen med en svag produktivitetsudvikling har overophedningen svækket virksomhedernes konkurrenceevne. Og det hæmmer mulighederne i dag.

Den næste store udfordring er vores arbejdsstyrke.

I starten af 00’erne var der fire personer i arbejdsstyrken for hver folkepensionist. Frem mod 2020 vil der kun være tre.

Samtidig arbejder vi i Danmark færre timer, end man gør det i de fleste andre rige lande. Måske ikke lige jer. Men danskerne mere generelt.

Når konjunkturerne vender, vil der igen mangle hænder. Også i jeres virksomheder.

Derfor skal vi øge den samlede arbejdsindsats. Så I kan skabe vækst og job.

Den tredje store udfordring er den offentlige økonomi.

Hvis der ikke er fuldstændig styr på de offentlige finanser, så kan tilliden til dansk økonomi svigte. Så vil renten stige. Det vil svække jeres vækst. Det vil betyde færre nye job. Det må ikke ske.

Men hvis vi derimod får skabt ny vækst og nye job, så får vi også et råderum til forbedringer. Et råderum, som regeringen vil bruge på det, vi vil have mere af i Danmark, fx vores kompetencer og vores uddannelser. Så I kan få den kvalificerede arbejdskraft, I har brug for.

Konkurrenceevne, arbejdsstyrke og offentlig økonomi er de tre store udfordringer.

De kan sammenfattes helt kort:

10’erne er nye tider sammenlignet med 90’erne og 00’erne. Og vi skal heller ikke regne med, at vi går de glade 20’ere i møde.

Derfor skal vi træffe svære beslutninger. Vi skal reformere vores samfund.

* * *

Regeringens reformer har to hovedformål:

For det første skal reformerne skabe grundlag for en solid vækst og gode job, især i den private sektor. Det er omdrejningspunktet for udviklingen af det danske samfund.

Med regeringens reformer kan den samlede beskæftigelse frem mod 2020 vokse svarende til 180.000 flere i arbejde.

For det andet skal reformerne styrke de offentlige finanser, så vi kan udvikle vores velfærd, satse på uddannelse og investere i fremtiden.

Det er den ramme, vi lægger med 2020-planen ”Danmark i arbejde”.

Derfor er mit budskab i dag, at det er muligt at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Men det kan kun ske, hvis flere danskere kommer i arbejde.

Derfor har regeringen fremlagt et udspil til en reform af førtidspension og fleksjob. Linjen er, at unge ikke skal på førtidspension, og at flere skal have mulighed for at udnytte den arbejdsevne, de har.

Vi vil også fremlægge en reform af kontanthjælpsområdet. Med det mål, at mennesker ikke må hænge fast i kontanthjælpen år ud og år ind.

Og vi vil komme med et udspil til en skattereform. Lavere skat på arbejde skal øge vækst og beskæftigelse.

Danmark skal i arbejde.

Vi har brug for alle i Danmark. Alle skal være med. Alle skal have en chance. Også de unge.

Ingen gruppe er ramt hårdere af krisen end de unge. På få år er antallet af unge, som lever af offentlig forsørgelse, steget til mere end 100.000.

Derfor har regeringen fremlagt en ungepakke, der skal begrænse ledigheden. Pakken er en del af vores 2020-plan.

Vi vil udvide jobrotationsordningen. Vi vil indgå partnerskabsaftaler med forsvar og politi om nye uddannelsespladser. Og vi vil styrke videnpilotordningen, så flere små og mellemstore virksomheder kan få støtte til at ansætte en højt uddannet medarbejder.

Vi skal også sørge for, at flere unge får en erhvervsuddannelse. I har brug for dygtige faglærte. Danmark har brug for dygtige faglærte.

Derfor er frafaldet på erhvervsuddannelserne et alvorligt problem. Regeringen påtager sig et ansvar. Men det er også et samfundsansvar. Vi har for få praktikpladser. Vi må ikke svigte de unge.

Jeg har forståelse for, at det er vanskeligt at levere praktikpladser i krisetider. Men jeg vil også appellere til, at virksomhederne tager et større ansvar. Mange af jer gør det allerede.

Hele ungepakken og tiltagene til flere praktikpladser skal indgå i de trepartsforhandlinger, som regeringen snart vil indkalde til. Men jeg vil allerede i dag opfordre jer til at tage ansvaret på jer.

Samlet skal trepartsforhandlingerne skabe en større arbejdsindsats og en bedre konkurrenceevne. Emner, som I erhvervsdrivende har en stærk interesse i.

Et vigtigt mål med forhandlingerne bliver at øge arbejdstiden.

Men jeg må også sige ligeud: Alle – både arbejdsgivere og lønmodtagere –
skal kunne genkende sig selv i det færdige resultat. Og det vil blandt andet handle om resultater på uddannelse og på praktikpladser.

Sådan er forhandlinger. Alle skal yde, så alle kan få noget med hjem.

Det er vigtigt at få bred opbakning bag alle regeringens reformer og aftaler. Det er det af to grunde.

For det første har vi alle sammen et ansvar for at få Danmark i arbejde. Og for det andet er bred opbakning afgørende, fordi formålet med en reform er større end den direkte effekt.

Formålet er også at skabe tillid. At skabe tro på fremtiden.

Så I virksomheder investerer og skaber nye job. Så forbrugerne bruger penge i stedet for at spare op. Så vi kan fastholde en lav rente til gavn for erhvervslivet. Og så vi kan vise omverdenen, at Danmark er i stand til at handle.

* * *


Regeringens 2020-plan er i bund og grund en plan for vækst og arbejdspladser. Og reformerne vil især give mere arbejdskraft til de private virksomheder.

Planen forudsætter, at vi alle sammen yder det, vi kan til fællesskabet. Alle danskere, alle lønmodtagere, alle virksomheder.

Der er taget et vigtigt skridt med overenskomstaftalerne på det private arbejdsmarked. Det vil jeg gerne kvittere for. Overenskomsterne er et afgørende skridt mod at forbedre dansk konkurrenceevne og få nye job.

Der er behov for, at I også tager et skridt fremad på et andet vigtigt område: Produktiviteten.

Der er områder inden for jeres brancher, hvor konkurrencen ikke er stærk nok til at drive produktiviteten. En håndværksmester er ikke udsat for konkurrence fra Kina i ligeså høj grad som en vindmølleproducent.

Det giver jer en ekstra forpligtelse til hele tiden selv at være opmærksomme på, hvordan I kan blive mere effektive og innovative. Det er jeg helt klar over, at man er i dagligdagen derude.

Men når priserne hos underleverandører er høje, så går det ud over eksporterhvervenes konkurrenceevne. Når konkurrencepresset ikke er stærkt nok, så går det ud over opfindsomheden.

Det siger jeg ikke for at provokere. Men fordi jeres indsats og jeres drivkraft er vigtig for Danmarks udvikling.

Alle dele af det danske samfund må gøre en ekstra indsats. I har også en opgave foran jer.

Til gengæld kan I så kræve af regeringen, at I får de bedste rammer for at drive jeres virksomhed.

Jeres arbejde skal ikke unødigt hæmmes af besværlige regler. Det er regeringens mål, at de administrative byrder i 2015 skal være lavere end i dag.

I skal kunne finansiere gode idéer. Det er blevet sværere i kølvandet på krisen. Det, ved jeg, er et emne, I skal diskutere på konferencen i eftermiddag.

Regeringen har styrket lånefinansieringen til små og mellemstore virksomheder.

Jeg kan nævne, at vi har indgået en bred politisk aftale, hvor vi styrker vækstkautionsordningen – den ordning, hvor Vækstfonden garanterer for en del af virksomhedens lån. Og hvor vi giver Vækstfonden mulighed for at udstede såkaldte ansvarlige lån til små og mellemstore virksomheder. Det er så meningen, at de finansielle institutter skal komme med yderligere kapital oveni.

Samlet kommer der ny kapital i milliardklassen til små og mellemstore virksomheder. Det vil give et skub til flere investeringer, job og vækst. Det har I brug for. Det har Danmark brug for.

Et andet element handler om fair konkurrence.

I skal ikke se ordrerne gå jeres næse forbi, fordi konkurrenten ikke betaler skat og moms. I skal ikke tabe arbejdspladser til virksomheder, der lever af at svigte arbejdsmiljøet.

Social dumping er unfair konkurrence over for alle jer, der overholder reglerne, betaler skat og moms og sørger for et ordentligt arbejdsmiljø.

Derfor har regeringen sat ind med en styrket og bedre koordineret indsats fra Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.

Der er allerede gennemført to landsdækkende aktioner i år mod social dumping. Den seneste for to uger siden [2. maj]

Under aktionen kontrollerede Arbejdstilsynet mere end 100 arbejdspladser, en del af dem inden for jeres brancher. Aktionsdagen betød, at en del udenlandske virksomheder nu kan regne med en politianmeldelse og en bøde.

Og vi har også brug for jeres hjælp til at rydde op: Indsatsen i forhold til social dumping og snyd handler også om, at de, der gennemfører bygge- og anlægsprojekter eller køber ydelser, stiller klare krav til leverandørerne. Krav om, at love og regler skal overholdes.

Danmark står over for store udfordringer. Alle dele af samfundet må tage et solidarisk ansvar.

Det velfærdssamfund, vi har skabt i Danmark, bygger på en balance mellem på den ene side tryghed for den enkelte og på den anden side forpligtigelsen til at yde, hvad man kan til fællesskabet.

Den balance er truet, hver gang der bliver snydt på vægten.

Og vores velfærdssamfund bygger på, at virksomheder som jeres skaber job og indtjening. Vi skal alle sammen yde vores. I gensidig respekt. Under ordentlige forhold. Og inden for rammerne af vores solidariske samfund.

* * *


Jeg vil slutte af med et blik ud i verden. I Europa er mange lande stadig ramt hårdt af krisen. Mange steder bliver der skåret dybt i velfærden.

Sådan er det ikke i Danmark. Vi står i en gunstigere situation. Vi har muligheden for at holde fast i vores velfærd. Den mulighed skal vi gribe.

Men det kræver handling og svære beslutninger. Det kræver, at vi alle
yder det, vi kan.

Det kræver også, at vi ser på tingene som en helhed. Vi skal ikke bare sigte mod en balance på det offentlige regnskab i 2020. Regeringens ambition er langt bredere. Vi skal have gang i vækst og job i virksomhederne.

Hamrene skal klinge. Maskinerne skal snurre. Hjulene skal dreje. Danmark skal i arbejde. Og vi skal sikre, at arbejde og vækst kommer i den private sektor, så vi kan finansiere velfærden. Det er målet i vores 2020-plan. Jeg håber, at I vil være med i samarbejdet mod det mål.

Tak for ordet. Det var som sagt rart at møde jer igen.