Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Grønlands nationaldag 21. juni 2016

Det talte ord gælder

Tak for invitationen som årets gæstetaler. Det er en ære.

Jeg er glad for at se så mange her i det Grønlandske Hus i København.

Det er nu over 30 år siden, at Grønland fik sin egen nationaldag. En dag, der fejrer Grønlands ældgamle kultur, historie og sprog.

Der er tradition for, at dagen fejres med morgensang, dans og kaffemik. Sådan er det stadig. Den 21. juni er en særlig dag. Også for mig.

Det er en dag fuld af livskraft. Samme livskraft lyser ud af de mange grønlændere, som i disse dage springer ud fra gymnasierne og de videregående uddannelser i Grønland.

De præger gadebilledet med deres glade larm, livsglæde og fine, nye huer. Det giver mod og håb for fremtiden.

Samme livskraft har jeg oplevet, de to gange jeg har været i Grønland i år. Først til rigsmøde, hvor vi blandt andet besøgte Grønlands første rubinmine ved Fiskernæsset. Og for nogle uger siden med formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk, hvor vi besøgte Ilulissat og Ilimanaq.

Hver gang bliver jeg bjergtaget af den enestående grønlandske natur. Og varm om hjertet af den grønlandske gæstfrihed.

Overalt. Og jeg mener overalt. Blev vi modtaget med store smil og åbne arme. Tak for det.

Jeg har det faktisk sådan, at for hver gang jeg besøger Grønland, bliver jeg endnu mere forelsket i det fantastiske land.

Samme positive udvikling gælder dog ikke for mine grønlandske sprogfærdigheder. Jeg forsøger at lære lidt hver gang. Sidst lærte jeg ordet immaqa.

Det var i lufthavnen i Kangerlussuaq sammen med Tusk. God tur hjem, I vil være hjemme kl. 21 – immaqa. Vi var hjemme næste dag kl. 6 om morgen pga. tekniske problemer med flyet.

Heldigvis er det svært at få nok af Grønland, så det var bare med at nyde hver en time.

Sådan er jeg ikke den eneste, der har det. Faktisk tiltrækker Grønland den ene udenlandske statsmand efter den anden for tiden.

For nogle uger siden var det som sagt Donald Tusk. Og forleden var det så den amerikanske udenrigsminister John Kerry.

Jeg forstår dem godt. Grønland er jo et dejligt land. Men altså... det er næsten som om, Statsministeriet et blevet en hel transithal for statsmænd, der egentlig helst vil til Grønland.

Heldigvis kan jeg nu svare dem på, hvor lang tid turen til Grønland tager:....godt fire timer - immaqa.

Spøg til side. Jeg er rigtig glad for, at så mange internationale toppolitikere ønsker at besøge Grønland. Så kan de ved selvsyn se virkningerne af klimaforandringerne. Gletsjere, der trækker sig tilbage. Isdækket, der bliver mindre.

Det er alvorligt for os alle sammen – ikke mindst for de grønlændere, der lever i tæt samspil med naturen. Og har gjort det i generationer. Forhåbentlig kan besøgene anspore til forstærket indsats over for klimaforandringerne.

Det er på alle måder i hele rigsfællesskabets interesse.

***

Jeg har også lært et andet ord: Erfalasorput – Vort flag. Det er et godt ord at kunne i dag.

I dag stryger det til tops på statslige bygninger i hele riget og i udlandet. Det er historisk.

For det er første gang i historien, at Dannebrog – verdens ældste nationalflag og symbol på et af verdens ældste kongeriger – viger pladsen for et andet flag på Danmarks statslige bygninger.

Vi hejser det grønlandske flag, fordi vi anerkender Grønland. Og fordi vi ønsker at markere vores forening i rigsfællesskabet.

Et fællesskab, der hviler på respekt og hjertevarme. Vi vil hinanden det bedste. Og vi gør hinanden bedre. Vi har en særlig plads i hinandens hjerter.

Så hvad kunne være mere passende end at citere en person, som jeg ved også holder særligt meget af Grønland: Hendes Majestæt Dronningen.

Hun har ved flere lejligheder sagt, at i et godt ægteskab er man tre: Dig, mig og os. Det er kloge ord. Og jeg synes også det gælder for Danmarks og Grønlands forhold.

Mange andre steder er forskelligheder en kilde til konflikt. Sådan er det ikke mellem os. Vi er ikke altid enige. Men vi løser vores uenigheder på en ordentlig måde.

Vi tager ikke hinanden for givet. Nej – vi tager vores forhold alvorligt. Og vi justerer det hele tiden, så det passer til nutiden. Så der er plads til alle. Så vi kan se os selv i det.

Og det er noget af en opgave. Særligt når man – som os – lever i det, der må betegnes som et langdistanceforhold.

Men det er et stærkt forhold, hvor der godt nok langt mellem vores lande, men ikke er distance mellem menneskene. Det er et forhold, der hviler på en fælles fortid og en meningsfuld fremtid.

Og det er lige præcis i den ånd, at Grønlands flag i dag er gået til tops i hele Danmark:

Som en hyldest til det grønlandske folk. Som en gestus til det grønlandske selvstyre. Og ikke mindst – som en fejring af både fortidens, nutidens og fremtidens bånd mellem Grønland og Danmark.

Med de ord vil jeg ønske Grønland tillykke med nationaldagen.