Tale

Statsminister Mette Frederiksens tale ved kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2022

Statsministeriet

Det talte ord gælder.


Kære alle sammen.

Tak for invitationen!

Og tak til dig, Henriette for en stærk tale. Om krig og fred. Om kvinders rettigheder. Og om behovet for at stå sammen.

Jeg har glædet mig til at komme.

Kvindernes Internationale kampdag. En vigtig dag. Det er normalt en helligdag i Ukraine. Hvor kvinders bedrifter hyldes.

I år er det anderledes. Den russiske invasion. Det destruktive og meningsløse angreb holder landet i et brutalt jerngreb.

Vi har alle set de forfærdelige billeder.

Bombede boligblokke. Udbrændte bydele. Kampvogne i gaderne.

Skræmte børn. Familier på flugt, især kvinder. Bomber og gru.

Grufuldt. Ja. Meningsløst. Ja.

Men vi har også set de andre billeder.

Borgere, der melder sig under frihedens faner. Viljen til at stå op imod overmagten.

En stålfast præsident i spidsen for et modigt folk.

Den styrke indgyder os alle ærefrygt. Minder os om vores egne kampe.

Lad os bruge i aften til at sende den stærkeste, varmeste og mest solidariske støtte til hele det ukrainske folk. Og ikke mindst de ukrainske kvinder.

Der er igen krig på vores kontinent.

Det er ikke kun et angreb på Ukraine. Men på alt det, Vesten står for. Demokrati. Menneskerettigheder. Fred. Frihed.

Jeg er så inderligt stolt af at mærke, at Danmark står sammen om at støtte Ukraine.

Vi rejser os. For demokrati. For frihed. For fred.

Og hvilket bedre sted at gøre det end lige her.

En af Københavns smukkeste bygninger. Folkets hus. I dag klædt i gult og blåt.

Bygget af arbejderbevægelsen. Som igennem 150 år har været bannerfører for det vigtigste. Nemlig det enkelte menneskes ret.

Fællesskab frem for enegang. Huske på dem, som ellers blev glemt.

* * *

Kampen for ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de mest fundamentale kampe, der kæmpes.

I Europa, i verden. Og ja, også herhjemme.

Vi politikere. Os feminister. Vi har et stort ansvar. Sammen med jer – og ofte på grund af jer, der er her i aften – til hele tiden at rykker os fremad. 

Skal der flere kvinder ind på direktionsgangene? Ja.

Er vi helt sikre på, at vi skal være så bange for at diskutere kvoter? Nej.

Jeg er stolt af, at fædre har fået øremærket barsel. At vi har styrket kampen mod stalking, partnervold, seksuel chikane og social kontrol. 

Man kan bruge politik til noget.

Men der er stadig alt for mange kvinder i Danmark, der bliver udsat for vold og overgreb.

For mange kvinder, der bliver dræbt, alene fordi de er kvinder.

Kvinder, der fratages retten til at bestemme over deres eget liv, deres egen krop.

Kvinder, der udsættes for seksuel chikane og digitale krænkelser.

Kvindekampen bliver nødt til at favne hele vores samfund. Den kæmpes i toppen af erhvervslivet, på bestyrelsesgangene. På arbejdsmarkedet. I nattelivet.

Den kæmpes af alle jer, der står her foran mig.

Og den kæmpes desværre også – ofte forgæves – af dem, der er alene.

Kvinden, der bliver udsat for partnervold. Og går stille med smerten.

Indvandrerpigen, som er fanget i et fængsel af social kontrol.

Det er på tide, at vi åbner dørene til den kvindekamp, der foregår i det skjulte. Ingen må stå alene.

Vi må som samfund træde i karakter. Og tydeligt sige fra, når piger og kvinder bliver frarøvet deres vigtigste rettigheder på grund af formørkede religiøse eller kulturelle hensyn.

Derfor er regeringens kommission for piger og kvinders rettigheder i dag gået i gang med arbejdet.

Øjet har været blindt for længe. Undskyldningerne har været for mange.

Tvangsægteskaber. Kontrol af jomfruelighed. Vold.

Vold er ødelæggende. Ligegyldig hvor man som menneske møder den. Men den vold, der sker derhjemme. I det allermest trygge rum. Af dem, vi skal stole allermest på. Vores far. Eller vores mand. Det er den værste.

Vi vil ikke – og vi skal ikke – finde os i forskelsbehandling og sexisme.

Vi vil ikke – og vi skal ikke – lade piger og kvinder stå i bagerste række, når beslutninger skal træffes og løsninger findes.

* * *

Jeg er oprigtigt stolt over, at det er den regering, jeg får lov at stå i spidsen for, der endelig har fået vedtaget en samtykkelov.

Selvfølgelig skal sex altid være med samtykke.

Når vi kan nå så mange ligestillingssejre på så få år. Hold nu fast, hvor kan vi nå mange i de næste.

Fællesskab er forudsætningen for forandring.

Lad os bære faklen videre sammen.

God kamp. God fest i aften.