Indholdet på denne side vedrører regeringen Mette Frederiksen I (2019-2022)
Tale

Statsminister Mette Frederiksens videotale til FH-Døgnet den 30. oktober 2020

Det talte ord gælder

 

Kære alle sammen.

Corona udfordrer os på mange fronter.

Først og fremmest på vores liv, helbred, arbejdspladser og dansk økonomi.

Men også i den måde, vi holder konferencer på.

Hvordan får man en god dialog alligevel?

Det synes jeg, at I leverer et fantastisk godt bud på i dag.

Tak, fordi jeg må være med – selvom det desværre er på video.

I foråret stod Danmark og verden i en dramatisk situation.

Med et slag blev hverdagens problemer små. Noget større var på spil. Liv og død.

Vi havde som samfund og i fællesskab én opgave.

At beskytte vores ældre og sårbare.

Og dermed i virkeligheden beskytte den samfundsmodel, som Danmark er bygget på.

I Danmark regner vi med, at der er et samfund, som griber os, hvis vi snubler undervejs i livet. Og det gør de fleste af os på et tidspunkt.

Hvad ville det gøre ved os som land. Hvis fællesskabet ikke var der for os. Den dag det i sandhed brændte på?

Vi så billeder fra lande ikke langt herfra, hvor militæret hentede ligene. Moderne samfund havde den diskussion: Kan to mennesker dele én respirator?

Det var det, vi så ind i dengang i marts måned.

Men Danmark og danskerne turde tro på fællesskabet.

Vi viste, hvad vi kunne. Sammen.

Nu er Europa igen hårdt ramt.

Smitten stiger. Situationen er alvorlig.

Og derfor har vi som samfund brug for at genbekræfte alt det, vi sagde til hinanden i foråret.

Vi skal have Danmark godt igennem efteråret og vinteren. Alternativet findes ikke.

Det er ikke en mulighed at give op.

Vi skal minde hinanden om, at vi klarede den i foråret. Jeg er helt overbevist om, at vi klarer den igen.

For i virkeligheden lykkedes det ikke alene at redde vores samfundsmodel.

Ved at vise, hvad vi er i stand til i fællesskab – har vi også styrket vores samfundsmodel.

Og det er jo det, vi skal.

 

* * *

 

Vi har en fagbevægelse, som tager et helt særligt ansvar.

Tak til dig, Lizette. Tak til alle i fagbevægelsen. Fordi I som en selvfølge trådte til, da det gjaldt.

Da lønkompensationsordningerne var på deres højeste i foråret, var 250.000 mennesker hjemsendt på ordningen – 250.000.

I august var tallet faldet til 35.000 personer. Rigtig mange var altså vendt tilbage til et normalt arbejde igen.  

Da BNP i foråret faldt med næsten syv procent. Så faldt beskæftigelsen kun med det halve.

Det viser, at politiske beslutninger gør en forskel. For samfundsøkonomien. For mennesker.

Jeg tror, vi alle sammen tænker, at fremtiden er mere usikker end før. At vi gerne vil vide, hvornår vi er igennem.

Vi kan ikke fjerne usikkerheden.

Men vi kan vælge en vej, hvor velfærden ikke holder for. Hvor ungdomsarbejdsløsheden ikke får fat. Hvor krisen ikke betales af de mennesker, som i forvejen er på kanten af arbejdsmarkedet.

Hvor vi ikke svækker alt det, der har gjort Danmark stærkt – men styrker det.

Desværre er I mange, der har mistet jeres job. Vi gør, hvad vi kan for at understøtte økonomien og arbejdspladserne. For at få eksportvirksomhederne godt igennem. Igen er der aftalt store hjælpepakker.

Men en del af jer vil ikke kunne komme tilbage til det job, I havde før. I skal lave noget andet. Digitalisering stiller nye krav. Endnu flere skal arbejde i grønne job. Vi skal vise verden, at vi både kan genoprette økonomien og leve op til de høje klimamål, vi har sat os.

Det kræver modet til at prøve noget nyt. Til at uddanne sig. Omstille sig.

Derfor en stærk opfordring til jer om at benytte de muligheder, der er. Selvom jeg godt ved, at nogle af jer ikke har de bedste minder med fra skoletiden. Så bliv ved. Uddannelse åbner nye døre.

Et eksempel: En af vores store virksomheder Danish Crown. Her står man over for øget automatisering og digitalisering. Mere end 4.000 medarbejdere skal videreuddanne sig til nye kompetencer.

Det sker i et samarbejde mellem Danish Crown og jeres fagforbund NNF. Det er sådan, vi gør det i Danmark.

Vi skal styrke vores samfundsmodel.

Vi er i gang.

 

* * *

 

Jeg vil slutte min tale i dag med en sag, som betyder meget for den her regering, for Socialdemokratiet og for mig. Og som jeg ved, betyder meget for mange af jer.

Det største solidariske fremskridt i mange år.

Som i høj grad er lykkedes takket være jeres indsats. Alle jer, der har råbt op om behovet. Er gået forrest i kampen. Har bakket os op hele vejen.

Fagforbund, som har stillet det helt rimelige og nødvendige krav – at jeres medlemmer har ret til en værdig tilbagetrækning.

Det bliver Arnes tur!

De seneste årtier har reformer alt for ofte betydet forringelser af velfærden. Efterlønsforringelsen er ét eksempel på det.

Nu går vi den modsatte vej. Vi styrker velfærden og vores trygge samfundsmodel.

Alle jer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Som har betalt til velfærdssamfundet gennem et langt arbejdsliv. Og som ofte har knoklet i de allerhårdeste jobs.

I får mulighed for at stoppe med at arbejde, før I er slidt helt ned.

Det er mange af jer – medlemmer af de forbund, som er samlet i FH. Vi regner med, at otte ud af ti, som opnår ret til tidlig pension det første år, vil være ufaglærte og faglærte.

Opgaven for en socialdemokratisk regering og for fagbevægelsen er ikke at forringe vores samfund.

Vi skal derimod udbygge den samfundsmodel, som har bragt os så langt gennem historien. Og som igen har vist sin styrke under pandemien.

Det danske fællesskab virker. Og det har aldrig været stærkere.

Lad os ranke ryggen og holde fast i alt det, vi kan sammen.
 
Tak for ordet.