Tale

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningsredegørelse i Folketinget tirsdag den 7. oktober 1997 kl. 12.00

Danmark gør en forskel

For 25 år siden sagde et flertal i befolkningen ja til Europa.

For 8 år siden væltede folk i Østeuropa Berlin-muren til det frie demokratiske Europa.

For 5 år siden var Danmark gået i stå - med arbejdsløshed og gældssætning, modløshed og indadvendthed. Der manglede politisk vilje og tro på, at vi kunne forny og udvikle det danske samfund.

I dag ved vi at vi kunne.

Tre stykker nyere historie. Tilsammen danner de afsæt for nogle afgørende beslutninger om Danmarks fremtid. Beslutninger, som vi skal træffe i løbet af denne samling.

Vælger vi rigtigt og ansvarligt. Holder vi fast i vore egne samfundsværdier, så kan vi give Danmark den bedst tænkelige start på det 21. århundrede.

Politik gør en forskel. På fire et halvt år er Danmark som forvandlet. Danmark er nu i fremgang. Vi har vist, at vi godt kan.

Vores vej - den danske vej - er ikke en kopi. Den er ikke kommet ved at efterligne eller ligge i læ af andre. Den er kommet, fordi vi ville det. Den er kendt og respekteret i udlandet.

Regeringen har fremlagt sin vision 'Danmark 2005'. Vi vil ruste Danmark og hver enkelt borger til at klare sig i det nye århundrede.

Regeringen er fast besluttet på at fastholde fremgangslinien for Danmark. Ikke alene til gavn for dem, der kan selv. Men for hele den danske befolkning.

For hvad hjælper det, at der sikres overskud på betalingsbalancen, hvis der er underskud på samhørighed og fællesskabsfølelse.

* * *

For regeringen er der to overordnede beslutninger i denne samling:

For det første: Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten.

For det andet: Den nødvendige justering af økonomien.

Sammen med disse to overordnede beslutninger vil regeringen tage en række initiativer. Jeg vil i min redegørelse i dag samle mig om fem hovedområder, der er centrale for vores hverdag:

  1. Kvalitet i den offentlige service
  2. Familiens trivsel og børnenes uddannelse
  3. Bedre miljø og sunde fødevarer
  4. Et dynamisk erhvervsliv og arbejdsmarked
  5. Konsekvent rets- og udlændinge politik.

Danmark i Europa

I det store internationale billede har vi i de senere år vist, at et lille land - vort land - godt kan gøre sig gældende. Et land, der gør en forskel.

Det har været et travlt år for Danmark i udenrigspolitikken. Et år med mange milepæle:

Topmøder i EU, i OSCE og i NATO. Besøg af USAs præsident. Det var et år, hvor dansk udenrigspolitik høstede stor anerkendelse.

Også i kampen for menneskerettigheder vil Danmark fortsat være i front. Det har skabt stor respekt om Danmark i verden.

FN’s 52. generalforsamling afholdes i denne tid. Verden har brug for et stærkt og effektivt FN. Det kræver reformer. Danmark har givet FN’s generalsekretær sin fulde støtte. FN bør fortsætte sin aktive linie for rydning af antipersonelminer i krigsplagede lande - så flygtninge kan vende hjem og nye flygtningestrømme kan undgås.

Danmark har været særdeles aktiv i udformningen af en række internationale aftaler om miljøet. Nu gælder det på FN’s globale klimamøde i Kyoto, at mindske den menneskeskabte drivhuseffekt og forbedre klodens klima. Også her vil Danmark være en af frontløberne.

Danmark har også været i front på den internationale scene, når det gælder OSCE. Vi har i år udfoldet et særdeles aktivt formandskab. OSCE har bidraget afgørende til, at vi i Østeuropa kan holde en række konflikter nede og forebygge andre. Albanien er det gode eksempel.

NATO-topmødet i Madrid tidligere på året var et historisk vendepunkt for organisationens bidrag til sikring af freden i Europa. Et nyt fundament er skabt med beslutningen om NATO’s udvidelse og den historiske aftale mellem Rusland og NATO.

I Østersø-området er det danskernes ambition, at se en nordeuropæisk region blomstre - i kultur, samfundsmønster, beskæftigelse og økonomi. Regeringen vil bruge sit formandskab i år for Østersø-rådet til at sætte yderligere skub i samarbejdet.

Den største umiddelbare trussel mod freden i Europa er stadig situationen i det tidligere Jugoslavien. Danske soldater gør en stor indsats. Hvis der bliver behov for, at danske soldater bliver i ex-Jugoslavien - også længere end hidtil planlagt, - så er regeringen positivt stemt herfor

* * *

I det kommende folketingsår skal vi ved en folkeafstemning træffe beslutning om Danmarks placering i Europa.

Regeringen har lært af folkeafstemningen den 2. juni 1992 og den 18. maj 1993 - vi har lært, og vi har lyttet. Danskerne vil godt være en del af Europa. Europa må også godt være en del af Danmark - men også kun en del.

For regeringen var det afgørende at nå et resultat i Amsterdam, hvor den danske befolkning kunne genkende de værdier, samfundet i Danmark bygger på. Det lykkedes.

Der er tre grunde til, at regeringen vil anbefale den danske befolkning at stemme ja ved den kommende folkeafstemning:

For det første: Amsterdam-traktaten er selve forudsætningen for udvidelsen af EU til også at omfatte landene i Øst- og Centraleuropa. Forudsætningen for et fredeligt Europa - også for vore børn og børnebørn.

For det andet: Amsterdam-traktaten er bedre, end den vi har. Den er et klart fremskridt for de danske mærkesager: Demokrati, menneskerettigheder, bedre samarbejde om miljø og beskæftigelse.

For det tredje: De fire danske forbehold står intakte og sikrede, som regeringen lovede den danske befolkning.

Den nye traktat er jo at sammenligne med nye vedtægter for en forening. Men EU er ikke en forening, hvor vi skal samarbejde om hvad som helst. Vi skal samarbejde om det nødvendige. Samarbejde om præcis de spørgsmål, vi ikke kan løse hver for sig.

I den ny traktat er der klare holdninger og mål . Kampen mod arbejdsløshed er fortsat hvert enkelt lands hovedansvar. Men nu vil vi tage ved lære af fortidens fejl! Undgå, at vi eksporterer problemer til hinanden i nedgangstider og sikre, at vi får mere beskæftigelse i opgangstider.

Syreregnen standser ikke i Padborg. Gamle atomkraftværker i Østeuropa er også vores problem. Med de nye miljøbestemmelser i Amsterdam-traktaten kan vi bedre bekæmpe den forurening, der kommer over grænserne, og sikre vores fælles miljø.

Allervigtigst for Danmark og for vores fremtid er, at Amsterdam-traktaten betyder, at vi nu kan begynde opbygningen af et helt og udelt Europa.

Nu kan vi give de øst- og centraleuropæiske lande - herunder de tre baltiske - et håndslag om kommende medlemskab. Ingen skal efterlades i usikkerhed.

Vi skal på topmødet i december træffe beslutning om, hvordan udvidelsesforhandlingerne tilrettelægges. Der bliver ikke tale om en kvart eller halv udvidelsesproces, men om en sammenhængende forhandlingsproces, der vil strække sig en del år ud i fremtiden.

Danmark er forrest, når det gælder miljøstøtten til Østeuropa. Vi er det land, der bidrager mest, og resultaterne både for dem og os har været imponerende. Ikke mindst i forbindelse med udvidelsen af EU er det vigtigt, at ansøgerlandene lever op til miljøkravene. Det vil Danmark aktivt hjælpe med til.

Vi skal være med til at sætte præg på udviklingen.

Nærhedsprincippet står tydeligere end før. Der er trukket en klarere streg mellem vores egen selvbestemmelse og det, vi ønsker, at EU skal samle sig om. EU’s udvikling skal ske i en retning, som befolkningen føler sig tryg ved, og hvor befolkningen sætter tempoet.

Et ja ved den kommende folkeafstemning vil tegne et perspektiv for Danmark i Europa. Et nej vil sætte Danmark på sidelinien. Det ønsker regeringen ikke.

Regeringen fremlægger allerede i dag lovforslag om Danmarks tilslutning til Amsterdam-traktaten. Folkeafstemningen vil finde sted torsdag 28. maj 1998. Der bliver tid til en grundig debat - både her i Folketinget og ikke mindst i befolkningen.

Dansk økonomi på sporet

Danmark er i fremgang.

Håbet og troen på fremtiden er genskabt. Vi har vist, at vi er et flittigt folk. Når bare vi får chancen. Danske virksomheder har vist, at de har talent og styrke til at gribe nye udfordringer.

Regeringen har gennem sin økonomiske politik - med bl.a. reformerne af arbejdsmarked og skattesystem - lagt nye, bedre og mere stabile rammer.

Vi har bedre offentlig service med mindre tyngende offentlige udgifter. Vi har overskud på finanserne. Renten og inflationen er historisk lav. Der er overskud på betalingsbalancen.

Det er ikke medvinden udefra, der har bragt dansk økonomi i god form. Vore største handelspartnere Tyskland og Sverige halter bagud. Vi skal lede længe rundt i Europa for at finde andre lande, hvor det går lige så godt som i Danmark.

Mange steder her i landet er praktisk talt alle i arbejde.

Hver gang der for fire år siden var 3 unge arbejdsløse, er der i dag kun én. Om få år vil det være svært at finde den ene!

Den nye generation suges ind i uddannelse og i arbejde. Dagens unge stilles over for muligheder, som man skal tilbage til 60’ernes og de tidlige 70’eres generation af unge for at finde mage til.

Med Danmark i fremgang kan vi se ind i en fremtid, hvor langt færre er henvist til passiv forsørgelse. Hvor alle, der kan arbejde, faktisk kommer i arbejde.

Dét er betingelsen for, at vi kan få kraft til hurtigt at nedbringe den gamle gæld. Vi har en stærk forpligtelse til at sikre, at den nye generations fremtid ikke skal tynges urimeligt af gamle, ubetalte regninger. Både pengegælden og miljøgælden skal ned.

Regeringen vil kompromisløst fastholde den kurs, der har givet så gode resultater.

Vil man holde retningen, skal man have en fast hånd på rattet. Går det for hurtigt, må man lette lidt på speederen.

Det er derfor, regeringen i dag foreslår en opstramning af finanspolitikken:

Lige nu kører vi lidt for hurtigt.

Derfor vil vi - som vi hele tiden har sagt - ufortøvet justere den økonomiske politik, så vi holder ret kurs og ret tempo. Vi må ikke løbe selv den mindste risiko for at ødelægge de gode tider.

Vi må forebygge i stedet for at reparere når skaden er sket.Vi vil ikke have inflationsspøgelset manet frem igen. Vi skal ikke skrue vort forbrug så hurtigt i vejret, at vi mister overskuddet over for udlandet.

Vi vil ikke tøve så længe med at gøre det rigtige, at vi bliver tvunget til at udløse dramatiske indgreb som kartoffelkuren i sin tid. Vi husker alt for godt, hvordan titusinder af arbejdspladser gik tabt. Mange familier oplevede, at deres hus gik på tvangsauktion.

Vi har ikke brug for at bremse hårdt op. Der skal ikke skæres i velstand og velfærd. 1998 bliver stadigvæk et endnu bedre år end 1997. Men tempoet i fremgangen skal være en anelse mindre hektisk.

Denne gang vil regeringen være på forkant, justere i tide, og justere socialt rimeligt for at sikre beskæftigelsen på lang sigt.

Vi vil ikke angribe menneskers mulighed for at blive i deres bolig eller købe sig en bolig.

Men stigningen i både det private og det offentlige forbrug i Danmark må dæmpes næste år.

Privatforbruget er langt den største post i familien Danmarks budget, og det stiger lidt for meget i øjeblikket.

Derfor er der brug for, at danskerne sparer lidt mere op.

Regeringen vil derfor foreslå, at vi alle i 1998 lægger 1% af lønnen til side til ekstra pensionsopsparing i ATP - Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det øger opsparingen med 4 mia.kr.

For at dæmpe det lånefinansierede forbrug her og nu foreslår regeringen en midlertidig forhøjelse af stempelafgiften på tillægslån i ejerboliger. Forhøjelsen omfatter ikke lån i forbindelse med hussalg eller nybyggeri.

Endvidere vil regeringen på ny gennemgå statsbudgettet med tættekam med henblik på at spare ekstra 2 mia.kr.

Endelig vil regeringen foreslå opstramninger i arbejdsmarkedets rådighedsregler samt en forenkling af voksen- og efteruddannelses-området.

Forslagene vil ikke ramme de ydelser, der retter sig mod børnefamilier, pensionister og syge. Regeringen vil afvise forslag om forringelser i kommunernes økonomi, der bremser nødvendige forbedringer i sygehuse, ældreomsorg, børnepasning og skole.

Men regeringen forudsætter, at de kommunale udgifter næste år ikke udvikler sig hurtigere end aftalt i sommer.

Regeringens nye initiativer skal ses i tæt sammenhæng med det allerede fremlagte forslag til finanslov for 1998. For at opnå den nødvendige justering af den samlede økonomi må også de budgetforbedringer indgå, der er indarbejdet i finanslovsforslaget - herunder større arbejdsgiverforpligtelse for sygedagpenge og afgiftsjusteringer.

* * *

Jeg vil nu vende mig til regeringens initiativer på fem hovedområder.

* * *

Kvalitet i offentlig service

'Danmark 2005' er ikke en vision om at nedbryde velfærdssamfundet og lade markedskræfterne klare det hele.

Det er tværtimod en vision om et dansk velfærdssamfund, der bringes ind i det nye århundrede i en ny, strømlinet og livskraftig udgave. Med endnu flere i arbejde, færre på overførsler og langt mindre gæld.

De samlede offentlige udgifter tynger allerede nu langt mindre i samfundets økonomi end for fire år siden - især fordi færre mennesker er henvist til at leve på overførselsindkomst.

De statslige driftsudgifter er ikke vokset. Ved effektiv prioritering er der inden for uændrede budgetter skabt plads til nye initiativer.

Langt de fleste offentligt ansatte findes ude i kommuner og amter og gør et godt arbejde for at levere velfærdssamfundets kerneydelser: Vuggestuer, børnehaver, folkeskole, gymnasier, hjemmehjælp, sygehuse, plejehjem osv.

Det er alt sammen områder, hvor danskerne har en berettiget forventning om at få tilbudt service af ordentlig kvalitet.

Men for stramme budgetter i årene frem til 1993 førte til åbenbare servicebrist og uacceptable ventetider.

Vi husker alle sammen avisoverskrifterne og TV-reportagerne om de utilfredsstillende forhold.

Derfor har kommuner og amter i forståelse og samarbejde med regeringen i de sidste 4 år brugt flere penge og ansat flere folk i et storstilet forsøg på at løse problemerne.

De sidste års udgiftsstigninger er imidlertid sket i et tempo, der ikke kan fortsætte i de kommende år. Det er der enighed om mellem regeringen og de kommunale organisationer.

* * *

Men det er ligeså klart, at der også i årene frem til 2005 vil være vigtige nye opgaver, der skal løses og nødvendige serviceforbedringer, der skal gennemføres i det offentlige.

Derfor må vi overalt i det offentlige skærpe vor opmærksomhed over for, om kræfterne og pengene bruges rigtigt. Er der stiv organisation og bureaukratisk tankegang, så skal der ryddes op.

Det helt overordnede hensyn må være, at borgerne altid får kvalitet og valuta for deres skattekroner. Dét får de kun, når medarbejdernes talenter bruges bedst muligt, og de har inspirerende arbejdsvilkår.

* * *

Folketinget bør ikke blande sig i, hvordan kommuner løser deres opgaver. Det bør alene fastholde, at det er kommunernes folkevalgte, der har det politiske ansvar for finansiering, lige adgang, kortere ventetid, kvalitet og valgmuligheder.

Det er dem, der må vurdere, om private leverandører kan yde borgerne en bedre service, end det kommunale system selv kan. Vi må lære af hinanden på tværs - også mellem offentlig og privat.

* * *

Men selv med den mest vellykkede fornyelse af den offentlige service, findes der intet mirakel, der - som det hævdes fra visse sider - på kort sigt kan fremtrylle nye tocifrede milliardbeløb i besparelser.

* * *

Vore sygehuse skal fungere godt og uden lange ventetider. Amterne har de sidste fire år satset store midler på at nærme sig dette mål.

Meget er investeret i ny teknik og moderne behandlingsmetoder. Samtidig er der kommet bedre information og mulighed for at bestille 'tid til behandling' - det såkaldte booking-system.

Vi ser nu de begyndende resultater i form af kortere ventetider til behandling og operation.

Det frie valg af sygehus i det offentlige er så småt ved at blive en realitet. Men vi skal videre ad denne vej, så mennesker der ønsker hurtigere behandling kan få det ved at opsøge et andet sygehus, hvor ventetiden er kortere.

Vi skal ikke slappe af, før sygehusenes problemer er løst.

Regeringen vil følge op på sygehuskommissionens arbejde med analyser af vore sygehuse som service-enheder. Det vil ske i samarbejde med sygehusejerne. Er kvalitet og produktion tilfredsstillende? Er de rigtige ledelsesredskaber til stede? Er samspillet mellem de enkelte personalegrupper, som det skal være? Regeringen vil drøfte resultatet heraf og mulige initiativer med sygehusejerne, sygehusledelserne og personaleorganisationerne.

Når man bliver indlagt på hospital, er man ofte bange og bekymret. Man er sårbar i disse situationer. Men patienter har også rettigheder. Regeringen vil fremsætte forslag, som samlet klargør og styrker patienternes retsstilling.

Det handler om selvværd og respekt for den enkelte. Det handler om kvalitet.

* * *

En række områder vil fortsat kræve særlig opmærksomhed. Vi skylder at indfri løfterne til dem med de sårede og sårbare sind.

Både omsorgen for de psykiatriske patienter, de fysiske rammer på sygehusene, og boligtilbuddene har været helt utilstrækkelige.

Nu er vi omsider på rette vej,- igen som resultat af et godt samarbejde mellem stat, amter og kommuner.

* * *

De ældre har krav på, at sundhedsvæsenet fungerer, og at der er god forsyning med ældrevenlige boliger. Siden 1993 er det samlede antal ældreboliger vokset. Der er satset målrettet på netop flere ældreboliger for at give de ældre mulighed for at opretholde en tilværelse, der ligger så tæt som mulig op af den de hidtil har kendt.

For at det skal lykkes, skal de ældre have ordentlig hjælp i deres hjem til rengøring, små praktiske gøremål og mere personlige ting. Hjælpen skal være veltilrettelagt. Det er vigtigt, at det, der bliver lovet, også bliver holdt.

Men der er meget stor forskel på, hvor godt hjemmehjælpen er organiseret udover landet. Det kan de ældre ikke være tjent med.

Regeringen ser positivt på, at der lokalt tilbydes de ældre valgmuligheder, når det gælder praktisk hjælp i hjemmet.

Familiens trivsel og børnenes uddannelse

Familie- og arbejdslivet skal hænge bedre sammen. Det er også godt for børnene, at deres forældre har arbejde.

Der er i årene 1993-1997 skaffet ekstra 130.000 børnepasningstilbud i danske kommuner.

Men det forhold, at mange flere småbørnsforældre er kommet i arbejde de seneste år, er en stor del af forklaringen på den voldsomme vækst i efterspørgslen efter offentlig børnepasning.

Kommunerne har udrettet mere, end vi for fire år siden troede var nødvendigt for fuld dækning af behovet. Men der er endnu et stykke vej til målet.

Mange småbørnsfamilier har brug for en mindre stresset hverdag. Regeringen vil derfor opfordre arbejdsmarkedets parter til at drøfte en udvidelse af adgangen til deltidsarbejde for ansatte med små børn.

Regeringen vil - som bidrag til større ligestilling i ansvaret for småbørnene - komme med forslag om en 2 ugers forlængelse af barselsorloven for mænd.

Regeringen vil med arbejdsmarkedets parter drøfte mulighederne for en smidiggørelse af børnepasningsorloven samt drøfte en ændring af funktionærloven, så gravide får adgang til fuld løn under sygdom.

På de statslige arbejdspladser vil der blive givet tilbud om adgang til hjemmearbejdspladser.

Større hensyn til børnefamiliernes behov vil i sig selv fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Som led i styrkelse af ligestillingen vil regeringen forslå at ændre pensionslovgivningen, således at kvinder og mænd får udbetalt samme årlige pensionsydelser.

* * *

Børnene er nøglen til fremtiden. Skolen er nøglen til børnenes fremtid. Vores fremtid afgøres derfor i høj grad af, hvordan skolen er nu.

Regeringen har - indenfor de gode rammer, folkeskoleloven angiver - igangsat en lang række initiativer og forsøg med at gøre tingene anderledes, end vi plejer:

Lærere, forældre, kommuner, politikere har alle et ansvar for kvaliteten i folkeskolen.

Vi er alle optaget af, at børnene lærer at læse, skrive og regne. Og at de lærer at bruge en computer. Vi kan ikke være bekendt at give vore børn mindre end det bedste.

Vi skal ruste dem alle til at uddanne sig videre. Vi er på rette vej!

Aldrig før har så stor en del af en ungdomsårgang været i gang med en uddannelse. Der er skabt flere pladser på gymnasier, erhvervsskoler, universiteter og læreanstalter.

8 ud af 10 er nu i gang. I år 2000 er målet, at det er 9 ud af 10.

Regeringens mål er tilbud om en god ungdomsuddannelse for alle -uanset om de vælger fagligt, teoretisk eller en kombination.

Vi skal inspirere til, at flere vælger en faglig uddannelse. Ellers bliver der mangel på håndværkere m.fl. på fremtidens arbejdsmarked.

* * *

Regeringen vil i efteråret indlede trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter.

Vi forventer, at parterne også ved forårets overenskomstforhandlinger vil vise ansvarlighed, så vi kan fastholde moderate omkostningsstigninger og skabe flest mulige nye, ekstra job.

Vi skal drøfte, hvordan vi i fællesskab kan fremme udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked, hvor mennesker med nedsat arbejdsevne kan fastholde eller genvinde beskæftigelse. Vi skal give plads for dem, der endnu ikke har fået en chance.

Det handler om virksomhedernes sociale ansvar. 'Projekt arbejdsplads-fastholdelse' er et vigtigt intiativ her.

Fleksjob skal udbredes som et positivt alternativ til, at alt for mange henvises til førtidspension.

Vi skal også enes om en aktiv senior politik, tilskynde til en senere og mere gradvis tilbagetrækning. Arbejdspladserne får i stigende grad brug for at bevare de ældres erfaringer.

Derfor skal de ældre have reelle muligheder for at gå ned i arbejdstid fremfor helt at trække sig ud af arbejdsmarkedet.

* * *

Men et langt og godt arbejdsliv bliver kun en realitet med et ordentligt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøet er stadig ikke godt nok. Der sker fortsat nedslidning og alt for mange ulykker på de danske arbejdspladser. Jeg vil opfordre virksomhederne og arbejdsmarkedets parter til at prioritere arbejdsmiljøindsatsen højt. Vi skal også være foregangsland på dette område.

I sidste folketingssamling fik regeringen vedtaget de lovforslag, der udmønter dele af handlingsprogrammet 'rent arbejdsmiljø år 2005'. Indsatsen forstærkes nu. Der indføres en belønningsordning for virksomheder, der gør en særlig indsats ud over lovens krav for at forbedre arbejdsmiljøet.

Et bedre miljø og sunde fødevarer

Regeringen vil fortsætte sin offensive miljøpolitik. Vi har alle et ansvar for, at vi ikke videregiver en negativ miljøarv til vores børn og børnebørn. Beskyttelsen af vandmiljøet og grundvandet skal være bedre. Vi vil ikke acceptere, at drikkevandet forurenes og vore fjorde dør af iltsvind. Reguleringen af landbrugets brug af gødning har ikke været god nok. Der skal ske en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og naturgenopretningen skal forstærkes.

Regeringen vil i dette folketingsår fremsætte lovforslag om indførelse af en kvælstofsafgift.

Der er gjort meget, men ikke nok.

Regeringen har de to sidste år forbudt 170 af de mest miljøbelastende pesticider. Men vi har ikke nået målene i pesticidhandlingsplanen. Der er derfor behov for at stramme op. Regeringen vil fremsætte lovforslag om en mærkbar forhøjelse af pesticidafgiften.

Bæredygtigt landbrug, rent vand og sunde fødevarer er tre sider af samme sag. Danmark skal være foran med kvalitetskravene. Regeringen vil i denne samling lægge fundamentet for en ny og forenklet fødevarelovgivning. Det skal styrke kvalitetsarbejdet og skabe gennemsigtighed i produktionen.

Forbrugerne skal kunne stole på, at de fødevarer, de køber er sunde og rene. Vi vil ikke acceptere sygdomsfremkaldende bakterier i vores mad. Kvaliteten af vores fødevarer afhænger også af dyrernes velfærd. Forbruget af medicin skal reduceres. Regeringen vil skærpe kontrollen med forbruget af veterinærmedicin.

Et dynamisk erhvervsliv og arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet i Danmark fungerer langt mere smidigt end andre steder i Europa - og meget bedre end for få år siden.

Det er en væsentlig del af baggrunden for, at enestående stærk fremgang i dansk beskæftigelse hidtil har kunnet forenes med lav inflation.

Vi har bevaret - og vi vil bevare - et godt dagpengesystem, som ikke bare giver lønmodtagerne økonomisk tryghed under ledighed, men også fritager virksomhederne for omkostningerne ved lange opsigelsesvarsler.

Arbejdsmarkedsreformerne har siden givet mennesker tryghed og styrke i forandringen - med klare rettigheder og pligter for de ledige til at komme i gang igen.

Vi har massivt øget indsatsen for efteruddannelse og igangsætning af de ledige. Ungeindsatsen har været en entydig succes.

Indsatsen over for de langtidsledige er blevet stadig mere ambitiøs.

Kortvarig og ofte perspektivløs jobtræning erstattes mere og mere af uddannelse og af puljejob, der har perspektiv både for den enkelte og for samfundet.

Et enkelt eksempel er den indsats, der nu er gået i gang med at sørge for medarbejdere, der kan hjælpe med overvågning på stationer og i S-tog.

Med den ny og langt bedre beskæftigelse i vort samfund er der brug for, at den enkelte er parat til at bevæge sig. Tage nye udfordringer op. Flytte branche. Køre eller flytte efter nye jobmuligheder.

Med Danmark i fremgang oplever vi stadig mangel på bestemte kvalifikationer nogle steder samtidig med høj ledighed andre steder.

Regeringen vil derfor foreslå, at ledige fremover efter 6 måneder kan anvises - og skal søge - rimeligt arbejde også udenfor deres hidtidige fagområde.

Desuden foreslås justeringer i reglerne om geografisk mobilitet, flyttehjælp, dimittenter og aktivering.

Etableringsydelsen afskaffes.

Endelig vil vi sikre, at lediges brug af uddannelsesorlov i højere grad kobles til en handlingsplan, der styrker deres muligheder for at komme i ny beskæftigelse.

Regeringen ønsker, at efteruddannelsesmulighederne forenkler og udnyttes endnu bedre. Derfor foreslås, at brugerbetalingen på faglige efteruddannelser AMU-kurser - skal afskaffes.

Vi vil opfordre arbejdsgiverne til at tænke mere langsigtet og offensivt, og derfor bruge uddannelsesorloven langt mere til at opkvalificere deres medarbejdere.

Dansk erhvervsliv har de seneste år haft stærk fremgang.

Næsten 100.000 flere medarbejdere, stærkt forbedrede overskud, rekordhøje aktiekurser og et rekordlavt antal konkurser er de synlige resultater.

Fremgangen er udtryk for god og fremsynet ledelse i vældig mange virksomheder.

Med fremgangen er også et produkt af en økonomisk politik, der har understøttet erhvervenes behov for god markedsudvikling, rolig lønudvikling, lav rente, veluddannet medarbejderstab, godt forskningsmiljø, aktiv erhvervspolitik og god udbygning af infrastruktur.

Regeringen har desuden i de seneste år taget en række initiativer til at mindske administrative bryder for virksomhederne. Især mindre virksomheder har fået afskaffet en lang række gebyrer og afgifter.

Regeringen iværksætter nu et projekt, der inden udgangen af 1998 sikrer, at virksomhederne kan overgå til elektronisk indberetning af års- og skatteregnskab, statistiske oplysninger m.v.

Regeringen vil endvidere give mindre virksomheder en betydelig administrativ aflastning ved at etablere let og billig adgang til at overdrage administrative opgaver til specielle servicevirksomheder.

Regeringen vil styrke samarbejdet mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Ikke mindst for at styrke Danmarks positioner på IT-området. Indsatsen på de videregående IT-uddannelser skal øges i samarbejde med erhvervene.

* * *

En konsekvent rets- og udlændinge politik

Borgerne har krav på effektiv retshåndhævelse.

Samfundet skal derfor rustes tilstrækkeligt til effektiv indsats, hvad enten det gælder rockere, narko, gadebander, grov vold, simpelt tyveri, selskabstømning, bagmandsvirksomhed eller miljøforbrydelser.

Politiet skal have styrke og teknologi til synligt og effektivt at bidrage til borgernes tryghed og kriminalitetens bekæmpelse. Hvor der er stigende problemer, skal der også være en ekstra politiindsats og hurtig strafforfølgning.

Siden flerårsaftalen fra 1995 har politiet fået uforudsete og arbejdskrævende ekstra opgaver.

Regeringen vil derfor invitere forligspartierne til forhandling om justering af politiaftalen.

* * *

Regeringen vil endvidere tage initiativ til den fornødne udbygning af fængslerne, så de 'negativt stærke fanger' kan isoleres betryggende.

Domstolenes uafhængighed og særlige stilling skal styrkes. Forslaget til en omfattende domstolsreform vil derfor blive genfremsat allerede i næste uge. Det gælder også regeringens forslag om større åbenhed omkring dommeres bijob.

Justitsministeren vil afgive en redegørelse til folketinget om reduktion af ventetider i retssystemet.

Offentlighedssprincippet er blevet misbrugt til at forfølge og chikanere offentligt ansatte. Regeringen vil fremsætte lovforslag, der begrænser aktindsigten i personalesager for at skabe større retssikkerhed for de ansatte. Fordi man er offentlig ansat, skal man ikke være offentligt udhængt.

* * *

Regeringen vil fastholde en flygtningepolitik, der bygger på både humanisme og konsekvens.

Vi skal - i overensstemmelse med vore internationale forpligtelser - tage imod dem, der kommer hertil på flugt fra borgerkrig og forfølgelse i deres hjemland.

Men jo mere vi kan give en håndsrækning til fred og fremgang i deres hjemland og bane dem vejen for i sikkerhed at vende tilbage, - jo flere kan vi hjælpe på bedste vis.

Vi skal med endnu større effektivitet bekæmpe menneskesmugling og forhindre illegal indvandring fra sikre lande.

Til dem, der får lovligt ophold her i landet, skal vi stille større krav:

Den hidtidige integration af udlændinge har ikke været god nok. Der har i alt for høj grad været tale om klientgørelse og passiv forsørgelse.

Regeringen vil fremlægge forslag til en helt ny integrationslov, der både omfatter flygtninge og nye familiesammenførte indvandrere.

Sigtet er, at de nyankomne får ret og pligt til at finde en plads på arbejdsmarkedet og klare sig selv. Der skal bruges flere penge på at få flygtninge og indvandrere i arbejde og færre på underhold.

Det overvejes at gøre permanent opholdstilladelse til noget, der ikke gives automatisk efter 3 år, -men noget man skal kvalificere sig til gennem målrettet indsats: Ved at integrere sig i det danske samfund, lære sproget, undgå at stifte større gæld til det offentlige og undgå kriminalitet. Den enkelte udlænding vil opleve, at der stilles krav i Danmark. Det vil også skabe forudsætninger for et mere positivt syn på de udlændinge, der får permanent opholdstilladelse i Danmark.

Alt dette skal naturligvis ske i respekt for personlige, kulturelle og religiøse forskelle.

Ret og pligt i udlændingepolitikken betyder også, at vi skal bekæmpe den modvilje, der møder indvandrere på det danske arbejdsmarked.

Regeringen har taget initiativ til, at statens arbejdspladser lever op til deres ansvar. Men det er helt afgørende, at også de private virksomheder og kommunerne udviser fantasi og åbenhed overfor folk med anderledes baggrund.

Rigsfællesskabet

Regeringen lægger vægt på et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem alle dele af Rigsfællesskabet.

Den færøske økonomi har gennem de seneste par år gennemgået en på flere punkter positiv udvikling. Indkomsterne har været stigende, arbejdsløsheden faldende, udvandringen er vendt og landskassen havde i 1996 overskud. Der budgetteres også med overskud i 1997 og 1998.

Regeringen glæder sig over den positive udvikling, som vi håber kan videreføres i årene fremover.

* * *

Regeringen ønsker det nytiltrådte grønlandske landsstyre held og lykke med det forestående arbejde.

Grønland har de seneste år været præget af stor økonomisk stabilitet - trods en betydelig følsomhed over for ændringer i fiskeriet.

Råstofforvaltningen skal efter aftale mellem regeringen og landsstyret overdrages til Grønlands Hjemmestyre. Administrationen flyttes til Nuuk under landsstyrets ansvar. Regeringen håber, at der fremover vil vise sig store muligheder på råstofområdet til gavn for beskæftigelsen og indkomsterne i Grønland.

Hold fast

Vi ved helt sikkert, at store forandringer sker i vores samfund.

Men fremskridt - forstået som forandring til noget bedre - dét er noget, vi selv skal kæmpe for. Hvis vi som ansvarlige politikere skal bevare befolkningens tillid, så skal vi vise vilje til at finde nye og bedre svar.

Jeg har redegjort for vore visioner og mål for 'Danmark 2005' - og for den kurs, vi vil insistere på for at nå disse mål.

Jeg har talt om syv vigtige områder for vores fælles fremtid.

Jeg har talt om, hvorfor vi skal sætte farten en anelse ned for at nå sikkert videre frem mod målet. Det er afgørende for regeringen, at vi fastholder helhed og tempo i de nødvendige beslutninger. Viljen til at gøre det nødvendige.

Regeringen vil ikke lade sig lamme af taktiske manøvrer og uansvarlige meldinger fra anden side.

For handlingslammelse får bare små problemer til at vokse sig store, og alvorlige problemer til at blive uløselige.

I en situation, hvor der er behov for en vis justering i forbruget, nytter det ikke at komme med store løfter om skattelettelser - som der ikke er dækning for - eller med forslag om ensidige nedskæringer over for samfundets dårligst stillede, bl.a. dem på pension, efterløn eller dagpenge. Den økonomiske udfordring må ikke misbruges til ideologiske skoleridt. Der er en opgave. Den skal løses ordentligt og fornuftigt, så de sidste fem års fremgangslinie kan fortsætte.

Befolkningen har betroet os - folketing og regering - et meget stort ansvar.

Lad os ikke svigte dette ansvar.

Regeringen har som mindretalsregering opnået alle sine resultater i samarbejde med andre. Samarbejdslinien er den danske vej. Der skal samarbejdes, hvis målene skal nås. Mellem partierne i Folketinget, mellem regering og kommunerne og mellem virksomhederne og samfundet.

Danmark er i fremgang. Det skal fastholdes.

Må jeg foreslå, at vi indleder Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.

DANMARK LEVE!