Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale ved konferencen ''Future Forum Denmark 2001'' i Bella Centret den 2. februar 2001

Tak for invitationen. Meget kan IT klare, men en forbigående forkølelse på stemmebåndet, det går åbenbart ikke. Jeg beder derfor om, at forsamlingen i dag har en lille smule forståelse for, at selv en dansk statsminister kan komme ud for noget, der kommer bag på ham. Men jeg lover jer en ting, den er i hvert fald forbigående. At den så lige skulle ramme mig i dag, det kan man godt blive helt filosofisk indstillet overfor.

Men som sagt når nu Bill Gates selv refererer til vores lille møde her før vores fælles møde her i dag, kan jeg sige, at nok kan Danmark og USA være langt fra hinanden i et fysisk henseende, men det forekommer mig igennem vores samtale, at visionerne og tankerne om, hvad et samfund kan bidrage til og hvad samfundets forventninger kan udmøntes i, i forhold til IT egentlig ikke er så langt fra hinanden.

Jeg tror på, at IT kan blive et af de fundamentale svar på de dilemmaer og de modsætninger, vi har også i det moderne danske samfund. Jeg hører godt hvad du siger, Finn Morsing, om politikerne og vores tidligere mangel på at sætte fokus på IT. Det tager jeg til mig. Og der er nok noget om snakken. På den anden side, det er også tilladt for os -selv os Finn - at blive klogere, og det er det, vi nu har taget konsekvensen af. Med andre ord: Døm os ikke på fortiden, men vurder os på fremtiden. Jeg er ikke den, der drømmer bytes eller bits. Mange af jer her i dag ved langt, langt mere om det end jeg formentlig nogensinde får mulighed for at lære. Men mit budskab til jer i dag er egentlig enkelt: Spørgsmålet er om I vil være med til at skrive et nyt kapitel for vores samfund. Et samfund, hvor vi ved fælles kraft kan blive de bedste. Jeg kan ikke sætte en hel række guldklumper frem, grønne skove i IT forstand, men jeg tror på, at vi ved fælles hjælp kan sætte noget i gang som ikke mange andre kan. For mig er satsningen på IT ikke bare en fiks idé, det er ren og skær nødvendighed, hvis vi også i fremtiden skal have en chance for at klare os – konkurrencemæssigt og idémæssigt. Og jeg tror på, at det kan give Danmark et enormt kvalitativt løft og et enormt serviceløft for alle danske borgere.

Lad mig med det samme slå én ting fast: Vi har brug for et helt nyt partnerskab. Et partnerskab og et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor. Vi skal forene vores kræfter omkring det fælles mål, som jeg nævnte i min nytårstale. Vi skal være verdens bedste IT-baserede nation. Vi skal skabe et partnerskab, som få andre lande kan gøre. Jeg hørte, at I har haft en lille folkeafstemning her i salen om en lidt mindre ambitiøs målsætning: At vi skulle være blandt de bedste. Det vandt ikke stor tilslutning, kan jeg se. På den anden side: Husk hvad man plejer at sige om danskerne. Vi danskere er verdensmestre som verdens mest beskedne folk – til gengæld er vi bedre til det end nogen anden. Jeg tror, at IT og Jantelov trives dårligt i fællesskab. Og jeg tror ikke, at det er et klogt udgangspunkt at have, at vi ikke er særligt gode. Jeg tror på, at dette her samfund altid har bygget sin idé på at prøve at være et bidrag til, at hvert enkelt menneske i Danmark kan udvikle sit talent ud fra den basis, at hvert enkelt menneske har et talent. Jeg tror på den anden side heller ikke på, at vi kan sidde på Christiansborg eller for den sags skyld ude i de nye IT-virksomheder eller i de gamle industriforetagender og give et svar råt. Vi tror på, at vi skal finde svaret i et samarbejde - samarbejde og partnerskab er kodeordet.

Jeg vil gerne give håndslag på i dag, at den offentlige sektor skal gå foran på en række områder som den største efterspørger, vi har i det danske samfund. Jeg er sikker på, at mange af jer kan huske de initiativer og de strategier vi tog, da vi i sin tid satte os for, at vi ville gøre en forskel i vindenergi, i vindmølleparker. I dag er det jo sådan efter mine informationer, at Danmark har over halvdelen af verdensmarkedet i vindenergi. Og jeg har den faste opfattelse, at det var vi ikke nået til, hvis det offentlige og det private ikke havde startet i et godt og spændende partnerskab.

Vi har bevæget os fra landbrugs- til industrisamfund. Det tog mange år. Vi er godt i gang med rejsen ind i vidensøkonomien. Det tager langt, langt kortere tid. Jeg er fuldstændig sikker på, at Danmark har en række grundlæggende forudsætninger for at blive en ledende nation i vidensøkonomi. Og jeg mener, at jeg kan bygge det på en række historiske erfaringer. Én af de tidligere Nobelpristagere i økonomi Gunnar Myrdahl har en gang sagt det: At det eneste mirakel han egentlig ønsker at tale om, hvad samfundsøkonomi angår, er Danmark. Dette land som igennem et par århundreder mistede 3⁄4 af sin industri- og landbrugsjord, blev alligevel et af verdens rigeste velfærdssamfund – et land som Gunnar Myrdahl har sagt det: Der stort set kun består af tåge og dårlig jord. Hvordan kunne det overhovedet gå til? Og jeg mener selv, at han gav svaret, og jeg har det i hvert fald. Det skyldes, at vi fra starten satsede på at bruge alle mennesker i Danmark, at indse at alle har et potentiale. At bygge vores uddannelsespolitik op derpå. Og det betyder selvfølgelig også, at svaret på at føre Danmark ind i vidensøkonomi for alvor er uddannelse, uddannelse, uddannelse. Uddannelse er vores største rigdom, det veluddannede menneske er vores største ressource. Det har aldrig givet mere mening end nu. For nøgleordet i vidensøkonomien er jo kombinationen af uddannelse og det fundamentale menneskelige kreativitet. Kompetence og viden er sammen med den teknologiske udvikling drivkræfterne i fremtidens samfund. Vi skal gøre et godt Danmark endnu bedre. Vi skal skærpe vores ambitioner, også når det gælder IT. Nu sætter vi handling bagved ordene. Mit mål er, at IT skal være en ganske naturlig del af alles hverdag – skal integreres ligeså naturligt som andre dele af vores hverdag. Ikke noget man tænker over, men noget man bare bruger. Sådan er det allerede for mange danskere, men vi skal have alle danskere med.

Jeg ved godt, at vi ikke når det på én dag, men vi når det, når vi har sat os det for. Så tror jeg, at IT først bliver hvermandseje, når man ikke længere skal tænke i pc’ere og masser af kabler, men kan hente sine informationer og sin aktive dialog ligeså enkelt og let som det er at trykke på fjernbetjeningen ved TV-apparatet. Jeg håber, at regeringens konvergensredegørelse bliver opstillet nogle klare sigtelinier for, hvor vi vil hen, når TV, telefon og Internet spiller sammen. For fru Hansen skal det være ligeså naturligt at trykke sig ind på et TV-program, som det skal være at benytte samme adgang til kommunikation direkte med hendes familie, hendes datter, hendes søn eller kommunikere med Ældrecentret: 'Hvad er der på menuen i dag'? eller for den sags skyld deltage i et direkte virtuelt aftenundervisningsprogram. Jeg mener, at vi er godt på vej allerede. To ud af tre danske hjem har i dag mindst én pc’er. Knap hver anden familie har adgang til Internettet og seks ud af ti danskere har et mobilabonnement. Mens over 2 mio. danskere har brugt Internettet til at sende eller modtage e-mails eller lignende.

Jeg lagde også mærke til, at i går kunne Financial Times fortælle, at København kommer ind på en flot førsteplads foran storbyer som London, som Berlin, Amsterdam i en splinterny benchmarking analyse, der udnævner København som Europas bedste by, når det gælder virksomhedernes etablering af e-business centres. Et andet nyt omfattende globaliseringsindeks, som mange af os sikkert kender, placerer Danmark foran lande som USA, Tyskland og Frankrig. Og jeg hæfter mig især ved, at undersøgelsen peger på, at Skandinavien er den region i verden, der tydeligst har demonstreret, i hvor høj grad informationsteknologien er med til at drive og forandre globaliseringsprocessen. Jeg tror simpelthen, at vi her i Skandinavien gør det, vi er bedst til, nemlig at de traditionelle, teknologiske kompetencers evne til at omstille os til teknologiens nye tidsalder får de bedste betingelser her.

I virkeligheden er vi danskere som Finn antydede det, måske nok allerbedst i teknologiens anden bølge. I den fase, hvor tingene skal anvendes og forbedres og kombineres. Vi har ikke haft de store IT-lokomotiver som Microsoft, Nokia eller Ericsson. Vi er bedre i den fase, hvor tingene skal sammenkobles og forbedres. Jeg siger ikke, at det fortsat skal være sådan, men jeg konstaterer, hvor vores grundlæggende styrker og positioner ligger. For vi skal jo huske, at vi også i vores industrihistorie har gode eksempler på, at man startede i garagen eller kælderen, og det blev til Giga. Ved at tilbyde kompetence, knalddygtige medarbejdere har vi mulighed for at tiltrække globale lokomotiver, som Ericsson, Siemens, Nokia, Microsoft, andre. Det fik jeg også bekræftet i samtalen med Bill Gates. Jeg tror, at Danmark kan blive et af de mest attraktive investeringslande, hvis vi er ambitiøse i vores uddannelsesprogrammer og vores uddannelsesaktivitet. Der er jo allerede 3.000 ingeniører ansat i de førnævnte tre virksomheder i Danmark, og dermed får vi lagt en væsentlig del af deres udvikling i Danmark.

Sagt med andre ord, lokomotiverne vokser dér, hvor kompetencerne er bedst. Og vi skal skabe grobund for også fremover at udvikle de kompetencer som efterspørges. Hvordan ligger det så med vores IT-potentiale? Jeg mener, at vores IT-potentiale er meget tæt på 'second to none'. Der er gang i kedlerne. IT højskolerne i Øst- og Vestdanmark er blevet en stor succes, en ny IT-højskole er nu klar til at blive bygget i København, og ved siden af den udbydes en IT-forskerpark, hvor forskere og erhvervsfolk skal finde hinanden i gode, dynamiske partnerskaber dør om dør. Jeg tror også, at vi kan tillade os at sige med det digitale Nordjylland nærmer vi os noget – på jysk i hvert fald – der kunne ligne Danmarks Sillicon Valley. Netop fordi man skaber et attraktivt miljø i samspil mellem forskning og erhverv, og private virksomheder. Jeg håber, at vi ved nogen af de her initiativer og flere, kan sætte en offensiv vækstspiral i gang. Og samtidig har vi aftalt ganske mange penge til en ny offensiv og massiv satsning i folkeskolen bl.a. til efteruddannelsen af lærere i Folkeskolen og på seminarierne. Når det indhold vil jeg gerne sætte en ekstra streg under, at for regeringen og for mig er IT-highway ikke alene et spørgsmål om hurtigst muligt, mest muligt der kan bringes frem mellem os, og også på fjernere distancer. Det er mindst i ligeså høj grad også indhold, indhold og indhold. Danmark kan naturligvis ikke blive verdensmester i alle IT-discipliner, men vi skal målrette og fokucere indsatsen, så vi få alle danskere med på banen. Jeg er i virkeligheden ikke så bekymret for, at vi ikke kan klare at undgå en teknologiopdeling mellem såkaldte A- og B-hold i Danmark. Jeg tror nok, at vi kan få alle mennesker med. Hvis vi blot gør det attraktivt og spændende nok, og hvis vi satser på uddannelse, uddannelse og uddannelse.

Jeg kan nævne for jer, at til april vil undervisningsministeren præsentere en ny strategi for uddannelsessektoren, som via en fokuseret indsats skal sørge for, at alle danskere får de nødvendige IT-kompetencer ved hjælp af særlige IT-fag og IT-uddannelser, men også at IT bliver et integreret, naturligt element fra første klasse til universitetsniveauet. Jeg tror på, at Bill Gates har meget ret i, at på universitetsniveauet må vi sige, at det er nok der, det meste af Europa er mest bagud i forhold til USA. Det er kostbart, men der skal investeres og der skal målrettes, og jeg tror i virkeligheden også her vi har en række fælles interesser.

Jeg mener også, at den måde det danske samfund fungerer på, ikke strider mod grundværdierne i den nye økonomi. Tværtimod. Gode uddannelsesmuligheder, høj social tryghed der giver basis for at turde nye ting for en stor del af befolkningen, giver os et dynamisk afsæt. Regeringen har netop fremlagt, som I ved det, en investeringsplan 'Investeringer i Danmarks fremtid'. Hvis vi nu fortsætter med en fornuftig tilrettelagt økonomisk politik, I kunne godt høre, hvad der lå i den bemærkning, så tror jeg, at vi kan sige, at staten og kommunerne tilsammen har et investeringsråderum de næste ti år på ca. 100 mia. danske kroner. Jeg siger ikke, at de alle sammen vil blive investeret i IT, men jeg siger, at hvis man læser vores investeringsredegørelse igennem vil man se, at førsteprioriteten er IT. IT står øverst på listen. Fokus – ja, det vil være rettet mod efterspørgsel af IT ydelser og mindre mod kabler, master og ledninger.

Lad mig prøve at sammenfatte, hvad regeringens IT-strategi så bygger på. På fem hovedpointer:

For det første - skal investeringer i udbygningen af bredbånd og netværk i princippet ske i privat regi. Vi har nu taget hul på at formulere en ambitiøs bredbåndsplan. Mit eget amt, Ringkøbing amt, har allerede besluttet, at de vil være det første, hvor bredbåndet nås, kan nås og alle har adgang til bredbånd. Den bredbåndsplan vi her lægger frem skal være færdig til sommer. Den skal skabes i samarbejde vel at mærke med alle relevante aktører, både på teknik, på indhold og på brugersiden.

For det andet – som jeg har sagt det: Det offentlige har en fuldstændig rolle for IT-udviklingen i Danmark. Og det gælder også, når der tales om rammebetingelser og høj konkurrence på IT-området. Målet er, at den ny teknik og teknologi hurtigt vil blive tilgængelig i hele landet, og til en pris vel at mærke, der giver alle mulighed for at være med.

Og for det tredje – skal det offentlige stimulere efterspørgslen via direkte investeringer i IT og gennem IT-baserede ydelser. Alle taler fx om at sætte strøm til indkøbene, men kun få har egentlig gjort ordet til handling, på trods af at Danmark er i en særlig god position til fremtidens e-handel, fordi vi er et af de førende lande i trådløs teknologianvendelse. Jeg kan sige jer, at i midten af maj måned i år er staten klar med en første version af offentlig indkøbsportal, og vi bliver dermed et af de første lande med en national indkøbsstrategi og national indkøbsportal på nettet. Det er dermed mit håb, at vi dermed også kan vise vejen for mere elektronik og mere elektronisk handel i Danmark.

For det fjerde – jeg føler en stor pligt til, at den danske regering står i spidsen for indhold, indhold og indhold. Jeg har aftalt med kulturministeren, at vores kulturarv skal formidles på Internettet. Det er ligeså klart, at universiteterne skal møde over årene et Internet system, som er deres tro tjener i uddannelsesprocessen og i forskningsprocessen. Det er ligeså klart vores historie skal kunne skrives og læses også på Internettet, og det er ligeså klart, at bibliotekerne, som det vist også blev nævnt af Bill Gates, skal være i direkte kontakt på nettet.

Og endelig for det femte – nettet og den offentlige sektor og borgerne skal være i konkret og direkte kontakt. Jeg tror på, at nettet kan bruges og IT kan bruges til at borgerne vil opleve en offentlig sektor meget mere åben, meget nemmere at få adgang til og meget nemmere at få svar fra.

Men når vi nu taler om e-handel, bliver jeg nødt til at gøre et lille hjertesuk. Vi skal altså have gang i den e-handel. Ifølge Danmarks Statistik udgør Internet salg kun ca. 1% af danske virksomheders samlede omsætning. De største barrierer er tilsyneladende, at varerne ikke egner sig til nettet eller gør de? Og i hvert fald er der en barriere, der hedder usikkerhed omkring betaling og usikkerhed omkring sikkerhed. Men det ved jeg, at I allerede har drøftet omfattende i dag. Også her vil jeg sige: Lad os være ambitiøse. Vi har jo teknologien til det, og lad os få det omsat. Der er et enormt potentiale. Selv et potentiale i den offentlige sektor. Ja, hvis man et øjeblik tænker på, hvor mange kræfter vi bruger på kommunikation og information fra det offentlige til borgerne, og borgernes behov den anden vej, så er jeg slet ikke i tvivl om, at IT vil give os en ny revolution i løftet af service og hastighed i forhold til borgerne.

Når jeg sammenligner Danmark lige nu med andre lande kan jeg se, at den digitale forvaltning, vi er i gang med at skabe, giver os nogle forspringsmuligheder. Vi skal selvfølgelig tage højde for borgernes informationer og behov, og jeg mener allerede, at Told og Skat har vist vejen til, hvordan man hurtigt, enkelt og effektivt kan skabe et system, der sparer tid, penge og forøger service. Som sagt mange kommuner er nu i gang. Der er stor forskel i kommunernes indretning både af web-side og af portal. Vi skal bidrage i fællesskab til, at vi løfter kvalitet og vi mindsker forskel. Jeg vil derfor også i dag meget gerne opfordre både amter og kommuner til at sætte sig en række konkrete mål og til vel at mærke at sætte sig ambitiøse mål. Jeg ved, at man for øjeblikket arbejder heftigt derpå, at IT indgår som en del af dette års kommuneaftaler her til sommer.

Lad mig slutte med at understrege, at vi skal være parate til – også i regeringen og I skal være det samme – at tænke anderledes, skævt, større og nyt. I drøftelserne med Bill Gates før forstod jeg også, at hvis nu Danmark kan blive det land, hvor halvdelen af befolkningen, bare halvdelen, har adgang til bredbåndsnettet. Men så er vi de første. Så er vi de interessante. Så har vi igangsat den selvforstærkende proces, som jeg er så optaget af. Men det gælder måske især, hvis vi skal gøre det, så skal de ske på grundlag af et nyt partnerskab mellem offentlige og private virksomheder. Vi har brug fx for at systematisere 'best practises', at få samlet idéer og erfaringer op, og omsat det til konkrete initiativer til gavn for hele Danmark.

Regeringen har derfor besluttet at nedsætte en task force gruppe, som i bedste partnerskabsånd vil invitere erhvervsliv, repræsentanter for det offentlige til at lægge erfaringer og ambitioner sammen. Opgaven vil være, at vi hver måned får to konkrete IT-mål, som Danmark skal arbejde på for denne nye task force.

Udover task force gruppen er IT og forskningsministeren på vej med en konference, hvor vi skal diskutere, hvordan får vi det nye partnerskab til at fungere endnu bedre. Og helst i samarbejde med nogen af de finansielle, institutionelle finansielle investorer: Pensionskasser, Pensionsselskaber, LD og mange, mange flere. Alle dem der vil være med til at forme Danmarks fremtid. Filosofien er enkel: Det offentlige kan et langt stykke af vejen gå forrest og være primus motor. Men vi kan ganske enkelt ikke løse opgaven alene. Vi har brug for investeringer, der ikke kun kommer fra regeringen, men også fra private investorer. Som så til gengæld 'on their hand' får uddannelse, forskning og de offentlige som de største efterspørgere.

Kort sagt: Hvad venter vi egentlig på? Der er så kolossale muligheder. Jeg ved godt, at Danmark ikke er verdensmester endnu da, men den danske IT-indsats vil stå højt på regeringens politiske dagsorden. Vi vil sammenligne vores IT-udvikling med udviklingen i de andre førende IT-lande. Det er ikke noget solo-projekt, ting kræver partnerskab. Jeg siger ikke, at vi når det hele i morgen, men vi når det. Fordi vi har sat os nogle mål. For den der ikke ved, hvor man skal hen, er alle veje lige gode. Det er de som bekendt ikke for os. Et meget kendt menneske har sagt: Content is King, and where is the Kingdom? Og mit svar er: Right here, the Kingdom of Denmark.

Tak skal I have alle sammen.