Tale

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens tale ved Nordisk Råds 51. Session i Stockholm den 9. november 1999

Dansk formandskab for det nordiske samarbejde år 2000

'De nordiske velfærdsstater, faglig indsigt og menneskeligt udsyn'.

* * *

Fru Præsident, mine damer og herrer.

Det 20. århundrede rinder ud om ganske kort tid. Det blev et århundrede mærket af to forfærdelige verdenskrige. Med ufattelige lidelser.

Men også med nye gennembrud for demokratiet og menneskerettigheder i vor del af verden - i Østeuropa. Et århundrede, der slutter med håb og muligheder for os alle. Muligheder, som vi har en dyb politisk forpligtelse til at gribe og medvirke til at gøre til en realitet for vore folk og de generationer, der kommer efter os.

Netop i dag er det 10 år siden Berlinmuren faldt. Et gennembrud for menneskelighed, frihed og demokrati - som de fleste havde arbejdet og kæmpet så hårdt for - men måske ikke havde troet mulig.

Vi fik skabt en ny, demokratisk og fri start for Østeuropa. Tyskland blev forenet. Polen, Ungarn og Tjekkiet er trådt ind i NATO. EU er i færd med at blive udvidet.

På 10 år er der skabt et helt nyt perspektiv - og et meget stærkt fælles ansvar for at forme fremtiden.

Den nordiske samfundsmodel har heller aldrig haft bedre muligheder for at sætte sit præg på omverdenen end nu. Det er nu, at den nordiske selvbevidsthed skal være synlig og klar. Ikke sådan at forstå, at vi på bedrevidende manér skal docere over for andre. Men vi skal være bevidste om de grundpiller og værdier, som vore samfund bygger på.

* * *

Indefra og udefra er der kommet - og vil der fortsat komme - nye, stærke forandringer i voldsomt tempo. Forandringer som kræver politiske - ja nordiske - svar. Forandringer som kræver fornyelse.

For med opbruddet fulgte også en bagside. Nationalistiske understrømme svulmede pludselig op, da undertrykkelsen forsvandt. Det, vi troede var utænkeligt, er blevet til virkelighed. Vi har igen oplevet krig i Europa, på Balkan - mellem folk, vi troede havde lært at leve sammen.

Vi ser desværre også andre sider af nationalismen i Europa i disse år - selv i de rigeste samfund. Vi ser igen partier forsøge at vinde stemmer på fremmedfjendske holdninger - ja, fremmedhad og tendenser til at opdele befolkningerne i to slags mennesker.

Når fremmedhadet viser sit ansigt, må vi tage afstand og sige fra - ikke over for vælgerne i vore demokratier - men over for de holdninger og det menneskesyn, som visse partier prøver at vinde vælgermæssig fremgang på. Mit budskab i dag skal være klart og entydigt: Fremmedhad og tendens til racisme må klart afvises. I vore egne lande. I Norden. I Europa. Globalt.

Vi er fuldstændig klar over, at skal vi undgå, at fremmedhadet får fodfæste i Europa, så kræver det, at vi tager fat om de reelle problemer. Vi må tage målbevidst fat på årsagerne til menneskers bekymringer: Ulovlig indvandring, den uhyggelige menneskesmugling, de sociale problemer, tendenser til vold og kriminalitet. Vi må tage fat om en god og fremadrettet integrationspolitik, som endnu bedre kan sikre, at de mennesker, der har fået ophold i vore lande, kan blive indpasset med fuld respekt for vore samfunds værdier og lige rettigheder og pligter.

I programmet for Danmarks formandskab foreslår vi, at en Nordisk Integrationspris indstiftes - til virksomheder eller privatpersoner, der på forbilledlig vis har sikret integration af flygtninge og indvandrere.

Vi påpeger, at vi skal nyde godt af hinandens erfaringer ved øget erfaringsudveksling - og vi skal sikre, at flygtninge og indvandrere forberedes bedst muligt på frivillig repatriering.

Vi skal skabe løsninger, der virker, og det kræver handling og samarbejde både hjemme og ude. På EU-topmødet i Finland i sidste måned gjorde vi også klart, at vi tager afstand fra fremmedhad og fremmedfjendskhed. Vi har sat arbejde i gang på en række områder af stor betydning for Europas flygtningepolitik.

Nordens stemme kan og skal sætte præg på fremtidens flygtningesamarbejde i Europa.

* * *

Ligeså klart vi tager afstand fra fremmedfjendske holdninger, lige så klart tager vi afstand fra vold i vore samfund. Uanset det kommer fra det yderste højre eller fra ekstreme autonome grupper af unge, som skaber frygt i befolkningen. Vold kan aldrig blive løsning på noget som helst i vore samfund. Det skal stoppes. Konsekvent ved resolut indgriben og ligeså konsekvent forebyggelse.

* * *

Vi i Norden er menneskerettighedernes og humanismens forkæmpere.

Menneskerettigheder er noget fuldstændig fundamentalt og ét af de nordiske landes afgørende omdrejningspunkter.

Derfor vil vi fortsætte samarbejdet om at fastholde vor globale lederskab i forhold til bistand til udviklingslandene, via FN og bilateralt. Vi skal også stille krav til verdensmarkedet og verdenshandelen ved de kommende WTO-forhandlinger. Europa og Norden må nu lægge sig i spidsen med et regionalt lederskab, således at arbejdstagerrettigheder, miljøbestemmelser og forbud mod børnearbejde tages med ind i forhandlingsrunden. Vi skal fastholde og udbygge vort tætte nordiske samarbejde om menneskerettighedsspørgsmål - både globalt i FN, regionalt i OSCE og EU - og i Europarådet.

Nordens fælles værdier

Vi har i Norden valgt en samfundsmodel, der hviler på klare fælles værdier:

  • Lige rettigheder og pligter for alle, der bor i vore lande - uanset herkomst og etnisk baggrund.
  • Lige muligheder med hensyn til uddannelse, arbejde, sygdomsbehandling, kulturelle oplevelser og et rent miljø.
  • Social tryghed man kan regne med.
  • Solidarisk finansiering.

Vi har skabt samfund, der kombinerer en fornuftig, offentlig regulering med social tryghed, sikkerhed og et velfungerende privat erhvervsliv. Vi har bygget på uddannelse og dygtiggørelse og en velfungerende offentlig sektor. Vi har skabt en nordisk model for arbejdsmarkedet, som har sikret stabiliteten, væksten og beskæftigelsen. Med rettigheder og pligter.

Det er min klare opfattelse, at Norden har noget at byde på, hvis vi sætter vore ambitioner højere og fortsætter vort tætte samarbejde - og helst i endnu mere forpligtende retning.

Den nordiske velfærdsmodel

Vi står midt i globaliseringens tidsalder.

Verdenssamfundet møder Velfærdssamfundet. Vi kan fra Nordens side gøre en forskel. Vi kan inspirere andre. Vi har vist, at social sikkerhed og konkurrencekraft ikke er modsætninger, men hinandens forudsætninger.

Og samtidig står vores egen samfundsmodel også over for nye udfordringer:

  • Hvordan opretholder vi solidariteten i vore befolkninger, samtidig med at den enkelte borgers rettigheder og udfoldelsesmuligheder er i centrum?
  • Hvordan håndterer vi den økonomiske globalisering? På den ene side er der uanede muligheder for vækst og udvikling. På den anden side har globaliseringens enorme centrifugalkraft også skabt risiko for ny marginalisering og udstødning i samfundet.
  • Og hvordan sikrer vi, at vi fortsat kan finansiere vore velfærdssamfund, når en veluddannet befolkning efterspørger flere og bedre velfærdsydelser, samtidig med at der i de kommende 10-15 år bliver færre yngre og flere ældre i vore samfund?

Vi skal have solidariske svar - nordiske svar. De svageste og de mest sårbare må aldrig blive taberne.

Vi har stærke nordiske holdepunkter:

  • Vi skal fastholde en positiv økonomisk politik, der sikrer fortsat fremgang i beskæftigelsen og skaber rum på arbejdsmarkedet for mennesker - som ikke har haft muligheder hidtil. Under det danske formandsskab vil vi udveksle de bedste erfaringer herom.
  • Vi skal investere i et højt uddannelses- og vidensniveau, så vi forebygger en ny polarisering i vore samfund. Det er nødvendigt at fremme kompetencen på alle områder. Livslang uddannelse og forskning er krumtapper i velfærdsstatens overlevelse. Områder der giver stor nordisk nytte. Kravene til kvalitet og indhold i forskningen skærpes. Derfor er nordisk samarbejde om uddannelse og forskning helt nødvendigt. Formandskabet vil derfor skabe en styrket, tværgående rådgivningsstruktur vedrørende livslang uddannelse, ligesom vi vil afholde konferencen 'Norden i Verden - Verden i Norden - uddannelsens rolle i det nye årtusinde'. Et tæt nordisk samarbejde på IT-området er i tråd med dén satsning. Det er et dansk ønske, at vi gør nordisk IT-samarbejde til et prioriteret indsatsområde i det nye århundrede. Vi skal skabe et eksempel til efterlevelse - en nordisk IT-model.
  • Vi skal sikre kvaliteten i vore samfund. Det kræver prioritering, nytænkning og fornyelse. Men vi må fastholde det afgørende grundtræk i den nordiske model: Solidariteten med de svageste i samfundet, baseret på samhørighed, samfund uden gruppeegoisme og polarisering. I vort arbejdsprogram lægger vi op til fælles nordisk ERFA-udveksling om kvalitetsmåling i sundhedsvæsenet. Vi skal sikre social lighed i sundheden. Vi foreslår derfor, at en epidemiologisk undersøgelse iværksættes om forskelle i dødelighed og middellevetid.
  • Vi skal fortsat arbejde for at skabe et bæredygtigt samfund på alle områder. Det danske formandskab giver høj prioritet til fremme af en bæredygtig udvikling i vore lande og selvstyreområder samt i nærområderne. Et rent miljø er en nøglefaktor i velfærdsstaten - et 'grønt' Norden. Formandskabet vil følge op på statsministerdeklarationen fra sidste år, så handlingsplanen om 'Et holdbart Norden' kan lægges frem på næste års session i Reykjavik. Lad mig i den forbindelse - på egne vegne og på samtlige nordiske statsministres vegne - lykønske Agenda 21-kontoret på Åland med modtagelsen af Nordisk Råds Natur- og Miljøpris. Vi deler til fulde jeres omsorg for og kærlighed til Østersøen. Det kan I trygt stole på.

* * *

Nærområderne

Fru Præsident.

Aldrig før har vi haft mulighed for at skabe en ny helhed i vor region af verden. Vor vision er, at Østersøregionen - med de baltiske lande og Nordvest-rusland - kan blive selve det praktiske bevis for den mellemfolkelige samhørighed, der bygger på frihed, demokrati og velfærd.

Vi skal derfor hjælpe med at skabe forudsætninger for en stabil demokratisk og økonomisk udvikling hos vores naboer. Alle stater skal påtage sig et socialt ansvar.

Derfor vil det danske formandskab videreføre og styrke de fællesnordiske programmer for at skabe bedre vilkår for børn og unge i Baltikum og Nordvestrusland.

Derfor vil vi fortsat støtte udviklingen af de sociale og menneskelige netværk.

* * *

Det er os, der har skabt de nordiske velfærdssamfund. Og det bliver os, der må være drivende, hvis velfærd, beskæftigelse og miljø skal være i centrum i Østersøsamarbejdet. Der er ingen andre til det.

Udvidelsen af EU med de nye demokratier fra Østeuropa er vores bedste mulighed for at skabe fred, sikkerhed og stabilitet i vore nærområder.

Jeg ser frem til, at vi i december i år, under det finske EU-formandskab, endeligt og formelt kan beslutte, at også Letland og Litauen kan indgå i den første gruppe af ansøgerlande. Det er et gennembrud for vort arbejde - nu er alle tre baltiske lande i samme gruppe. Det er et selvstændigt - og helt afgørende - bidrag til vores tætte samarbejde i Østersøregionen.

* * *

Fra dansk side vil vi aktivt arbejde for, at de nordiske lande udvikler kontakterne til Kaliningrad, som ikke må blive glemt. Danmark har allerede ydet en særlig indsats for Kaliningrad i EU. Det har ført til en fremtrædende placering for området i EU's politik for Den Nordlige Dimension.

Vi har også taget initiativ til oprettelse af en Fællesnordisk fond, der skal yde økonomisk støtte til gennemførelse af en række samarbejdsprojekter. Det åbner store muligheder for at fremme den mellemfolkelige forståelse i regionen. Folk til folk. Menneske til menneske.

Arktis

Under det danske formandskab skal der tages initiativ til at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling i Arktis - en arktisk Agenda 21. Arbejdet i Arktisk Råd skal styrkes. En bæredygtig erhvervsudvikling indenfor turisme, fiskeri og fangst stemmer godt overens med de prioriteringer, vi har lagt til grund i det fællesnordiske samarbejde - ikke mindst under det islandske formandskab.

Formandskabet vil samtidig - som ønsket af Grønland - arbejde for, at der etableres 'et arktisk vindue' i Den Nordlige Dimension.

Det er også glædeligt, at et vestnordisk projekt for klimaforskning i havstrømme nu er ved at tage sin endelige form. Et projekt, som ikke mindst Færøerne har argumenteret overbevisende for.

Europa og Norden

Det nordiske samarbejde står ikke alene. Vi er en del af et større fællesskab i Europa, enten som medlemmer af EU eller af EØS.

Velfærdssamfundets finansiering kræver høj beskæftigelse. Derfor har Danmark prioriteret samarbejde om beskæftigelsespolitik og arbejdsmiljø i EU. Det samme gælder forbrugerpolitik, bæredygtig udvikling og ren energi.

De nordiske lande kan sætte stærkere præg på det europæiske samarbejde, bl.a. på fødevareområdet. Formandskabet vil derfor holde en konference om fødevaresikkerhed fra jord/fjord til bord. Vi vil samtidig styrke samspillet mellem forbrugerpolitikken og erhvervspolitikken samt styrke forbrugerforskningen i Norden.

* * *

I pengepolitikken er gennemført en ny fælles valuta. Euroen er en kendsgerning i dag. Valutaerne er låst fast. Euro-samarbejdet giver muligheden for at skabe et europæisk svar på de internationale økonomiske udfordringer.

Det er ikke blot en ny, stor valuta, vi nu ser vokse frem. Europa tegner til at blive den eneste region i verden, hvor man kombinerer en fælles valuta med en stærk indsats for beskæftigelsen, for miljøet, for sikring af menneskerettigheder og respekt for mindretallene - sammen med en kamp for nogle af de grundlæggende velfærdsprincipper.

Vi skal sætte et nordisk præg på den økonomiske politik, der skal føres i Europa. Mulighederne er bedre end nogensinde før.

* * *

Vi må hver for sig i vore nordiske lande træffe vore beslutninger om forholdet til euroen. Men EU og EØS-området er under alle omstændigheder så stor en sammenhængende økonomisk enhed, at der er store fordele ved at samarbejde og koordinere indsatsen. Det er også i Nordens interesse.

* * *

Der er brug for Norden - vi kan gøre en forskel.

Fru præsident.

De forandringer vi har gennemlevet i Europa og globalt i de seneste 10 år, kræver fortsat klare, politiske svar. Der er mere brug for den nordiske stemme - ikke mindre. Befolkningerne ser frem til, drømmer om, håber på opbygning af samfund, der har det bedste til fælles med vore nordiske samfund.

Det er min opfattelse, at vi sammen kan gøre det bedre i Norden. At vi kan bruge hinanden bedre - at vi kan sætte stærkere præg på udviklingen omkring os, hvis vi beslutter os for det.

Vort samarbejde gennemgik store forandringer i 1995, da Sverige og Finland blev medlemmer af den Europæiske Union. Vi igangsatte et fornyelsesarbejde med fornuftige resultater. Udviklingen går så stærkt, at der allerede nu - fem år senere - er god grund til at overveje, om vi har fundet rette form og rette indhold i vort nordiske samarbejde.

Det er derfor meget nyttigt, at de nordiske samarbejdsministre har nedsat et panel af vise kvinder og mænd til at tage udfordringen op. Panelet skal komme med bud på det nordiske samarbejde på tærsklen til det nye århundrede. Jeg ser meget frem til panelets konklusioner, når det til næste år skal afrapportere til Nordisk Råds 52. session.

Jeg håber, det vil blive et oplæg til mere forpligtende samarbejde i Norden. Måske også et samarbejde, der samler sig om de afgørende spørgsmål, vi finder vigtigst.

Norden kan gøre en forskel i det 21. århundrede. Derfor er der brug for mere samarbejde i Norden - ikke mindre.

Fem svaner i flok kommer længere end en enlig svale.

Jeg ser frem til et spændende og udfordrende år - år 2000 - for det nordiske samarbejde. Samtidig skal Island have en stor tak for fornem varetagelse af formandskabet i det forgangne år.