Tale

Statsministerens tale til Nordisk Råds Præsidium – udvalgs- og partigruppemøde den 25. juni

Det talte ord gælder

Først vil jeg gerne sige mange tak for indbydelsen. Jeg vil starte med at ønske Nordisk Råd tillykke med 50-året for dets oprettelse. Det er et samarbejde, som har skabt dynamik og resultater på mange områder, og som har bragt de nordiske befolkninger tættere på hinanden. Den danske regering lægger den største vægt på samarbejdet i Nordisk Råd og jeg ser frem til at deltage i Rådets 50-års jubilæum i Helsingfors i oktober. Jeg er samtidig glad for at få lejlighed til at tale til Nordisk Råd på et tidspunkt, hvor Europa står overfor nogle historiske beslutninger, som vil få konsekvenser lang tid fremover – også for det nordiske samarbejde.

Jeg vil bestræbe mig på at holde et relativt kort indlæg, så vi kan få tid til diskussion.

Jeg vil koncentrere mit indlæg om to emner:

For det første det danske EU-formandskab. Der er kun en lille uge, til det går løs, og det er selvfølgelig den helt dominerende opgave for mig personligt og for den danske regering. Formandskabet har været planlagt gennem lang tid – vi er godt forberedte – og vi glæder os til at komme i gang. For det andet debatten om EU ́s fremtid, som først og fremmest hænger tæt sammen med udvidelsen. Først formandskabet, hvor jeg vil fokusere på udvidelsen.

Formandskabet

Den vigtigste opgave for formandskabet er udvidelsen med op til 10 lande. Det var i København i 1993, at man vedtog de kriterier, som ansøgerlandene skulle opfylde for at blive medlemmer af EU – og det er i København, at vi nu ca. 10 år efter har muligheden for at afslutte forhandlingerne og optage dem i EU-kredsen. Det er vores ambition at afslutte forhandlingerne med så mange lande som muligt. Det er et bærende princip, at forhandlingerne skal afsluttes med de lande, som er klar. Jeg håber, at det vil gælde for alle 10 lande. Men jeg vil ikke gå på kompromis med de overordnede principper for optagelse. Det er vigtigt at fastholde december 2002 som en afgørende og forpligtende tidsfrist. Al erfaring viser, at EU er bedst til at håndtere én stor opgave af gangen. Det næste halve år er afsat til udvidelsen. Derefter presser andre opgaver sig på. I 2003 skal vi afslutte drøftelserne i Konventet om EU’s fremtid og begynde arbejdet i den efterfølgende regeringskonference. 2004 vil være domineret af regeringskonferencen samt valg til Europa-Parlamentet. Og i 2005 og 2006 skal rammerne for næste budgetperiode 2007-2013 fastlægges.

Det er med andre ord her og nu – i de kommende måneder – at vi har en enestående chance for at bringe udvidelsen i hus. Om det lykkes at afslutte første runde af udvidelsesforhandlingerne i København, er vi i sidste ende ikke selv herrer over. Men regeringen er indstillet på at prioritere meget klart. Ingen skal bagefter kunne sige, at Danmark ikke gjorde sit yderste for at sikre et succesfuldt resultat. Hvis udvidelsen skal lykkes, kræver det kompromisvillighed på begge sider. Men der er også en række konkrete spørgsmål, som skal løses i forbindelse med udvidelsesforhandlingerne. Jeg tænker her på spørgsmålene om landbrugspolitikken, EU ́s budget, Cypern og den irske folkeafstemning om Nice-traktaten.

Det er vigtigt at anskue udvidelsen i en bredere kontekst. Udvidelsen må ikke skabe nye skillelinjer i Europa. Fordelene ved udvidelsen må ikke stoppe ved de nye ydre grænser. Det ville gå stik imod de værdier, som ligger til grund for det europæiske samarbejde. Derfor vil det danske formandskab være meget opmærksom på relationerne til Rusland og vore ”nye naboer”: Ukraine, Hviderusland og Moldova. Vi bliver nødt til at formulere nye politikker i forhold til disse lande. Ved at bygge på eksisterende programmer må vi fremme en sund politisk og økonomisk udvikling i disse lande. Samarbejdet indenfor rammerne af Den Nordlige Dimension er også et vigtigt instrument til at undgå nye skillelinjer. Den Nordlige Dimension er et effektivt - supplerende – redskab til udvidelsen. Med et aktivt samarbejdende Rusland vil Den Nordlige Dimension kunne bidrage til at forstærke relationerne mellem EU og Rusland – til glæde for hele Norden. Det danske formandskabs opgave er at udstikke retningslinjer for Den Nordlige Dimensions fremtid – det vil i første omgang sige retningslinjer for en ny handlingsplan for 2003-2006. Det drejer sig blandt andet om bedre rammebetingelser for virksomheder, grænsesamarbejde, miljø og nuklear sikkerhed samt kampen mod terrorisme. Arbejdet uden for Den Nordlige Dimension passer fint ind i det traditionelle nordiske samarbejde og det bredere Østersøsamarbejde. Vi vil under vort formandskab søge at udnytte alle de mange kontaktflader, som findes mellem de forskellige fora.

Vi vil under vort formandskab også skulle finde en effektiv og smidig løsning med hensyn til transitten til og fra Kaliningrad under overholdelse af EU’s regelsæt. Dette spørgsmål er genstand for en analyse i Kommissionen med henblik på en afklaring senest ved topmødet mellem EU og Rusland i i København i november. Lad mig runde mine bemærkninger om udvidelsen af med at sige, at vi har en historisk og moralsk forpligtelse til at gøre alt i vores magt for at optage ansøgerlandene. Vi må ikke lade kortsigtede politiske og økonomiske overvejelser bringe udvidelsen i fare. Udvidelsen er en fælles udfordring og en fælles mulighed. Ud over udvidelsen overtager formandskabet en ualmindeligt omfattende og tung dagsorden. Vi lægger stor vægt på også at løfte denne opgave, og vi vil gøre vort yderste for at fremme arbejdet inden for alle EU’s politikområder. Formandskabet vil særligt fokusere på følgende områder: 1. Øget vægt på frihed, sikkerhed og retfærdighed, der blandt andet vedrører en styrket indsats mod illegal indvandring, international terrorisme og kriminalitet, 2. En bæredygtig udvikling med højere velstand og flere i arbejde, 3. Sikre fødevarer, der blandt andet kræver en gennemgang af landbrugs- og fiskeripolitikken, og 4. EU ́s globale ansvar, der blandt andet vedrører topmødet i Johannesburg og ASEM-topmødet i september. Jeg er sikker på, at vi på mange af disse områder vil have stor nytte af et tæt nordisk samarbejde. Det nordiske værdifællesskab er et naturligt udgangspunkt for en tæt dialog. De opgaver, som det danske formandskab skal beskæftige sig med, vedrører i høj grad spørgsmålet om, hvordan Europa skal se ud i fremtiden.

Debatten om EU ́s fremtid

Mit udgangspunkt for diskussionen om Europas fremtid er egentlig meget enkelt. Vi har brug for et stærkt og effektivt EU – det er helt afgørende for et mindre land som Danmark. Men vi har også brug for et EU, som folk kan overskue, og som ikke fylder mere i hverdagen, end folk kan acceptere. I det følgende vil jeg komme ind på nogle af mine idéer til, hvordan vi kan tackle disse udfordringer. Ikke som en facitliste. Ikke som en endelig regeringsholdning. Men som oplæg til diskussion. For mig at se bør vi i konventet og under regeringskonferencen først og fremmest gå efter tre mål:

1. Vi har brug for en klarere beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemslandene. 2. Vi skal styrke de nationale parlamenter – ikke mindst i forhold til anvendelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet. 3. Vi har brug for mere åbenhed og gennemskuelighed.

For det første – en klarere arbejdsdeling. Det er nødvendigt med en klarere beskrivelse af, hvad EU skal beskæftige sig med, og hvad medlemslandene er ansvarlige for. Der er i dag for stor usikkerhed om grænserne for, hvad EU kan og bør beskæftige sig med. Det bidrager til den folkelige skepsis og kan til tider virke blokerende for en nuanceret debat om EU-spørgsmål. Jeg vil gerne understrege, at det for mig ikke er et spørgsmål om at rulle udviklingen i EU tilbage. Tværtimod. På en række områder har vi brug for et stærkere samarbejde end i dag. Men vi har altså brug for at gøre det mere klart, hvad EU tager sig af, og hvad medlemslandene tager sig af. Én måde at gøre dette er at gøre det helt eksplicit, hvad EU ikke skal beskæftige sig med. For en sikkerheds skyld så at sige og for at understrege medlemslandenes rettigheder. Det andet mål vedrører en styrkelse af de nationale parlamenter. Det handler ikke mindst om at sikre, at beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt. Og at beslutningerne ikke er mere indgribende end højest nødvendigt for at nå målet. Det vil sige, at de såkaldte principper om nærhed og proportionalitet overholdes. I dag spiller EU-landenes parlamenter først og fremmest en rolle gennem kontrollen med de enkelte landes regeringer. Det skal også i fremtiden være deres vigtigste rolle. Men for at sikre, at de kan udfylde den rolle tilfredsstillende, må vi sikre dem de bedst mulige arbejdsbetingelser. Det betyder først og fremmest, at beslutninger i EU-systemet skal træffes i størst mulig åbenhed. Parlamenterne skal både have adgang til de dokumenter, som behandles og tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i dem. Men kontrolfunktionen i forhold til egne regeringer behøver ikke være den eneste rolle for de nationale parlamenter. Jeg mener også, at der er behov for en uafhængig politisk kontrol på EU-niveau. Jeg så gerne et forum af nationale parlamentarikere, som løbende kan evaluere Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets lovgivende virksomhed.

Igen er det afgørende ikke den konkrete model. Det afgørende er, at man finder en model, der sikrer en øget inddragelse af de nationale parlamenter.

Endelig for det tredje bør åbenheden spille en stor rolle i det fremtidige samarbejde. Det er vigtigt, at de europæiske borgere kan følge arbejdet i EU på tæt hold. Det kræver blandt andet, at åbenhed er en integreret del af Rådets arbejdsform. Efter dansk opfattelse bør al lovgivende virksomhed i Rådet principielt ske i åbenhed. Åbne debatter udelukker ikke substantielle drøftelser om vigtige politiske spørgsmål. I Det Europæiske Råd i Sevilla vedtog vi en række nødvendige reformer af rådet. De vil bl.a. betyde øget åbenhed. Jeg støtter dette arbejde, og vi vil også under det danske formandskab arbejde for at skabe fremdrift på dette område.

Afslutning

Til slut vil jeg gerne fremhæve, at de kommende 6 måneder på afgørende vis vil præge EU ́s fremtid. Jeg er sikker på, at vi i Norden vil forstå at sætte vores markante præg på denne udvikling. Vi har nu en fast tradition for, at de tre nordiske EU-landes statsministre mødes før hvert topmøde i EU. Det har vist sig at være en egnet og nyttig lejlighed til at koordinere den nordiske stemme i EU. Det danske formandskab vil naturligvis lægge begrænsninger for muligheden for fælles nordiske udspil, men møderne vil blive holdt. Ligeledes lægger vi fra dansk side stor vægt på en tæt dialog med Island og Norge om udviklingen inden for EU. De næste seks måneder vil åbne nogle nye muligheder, som vi skal forstå at udnytte, så Europa kan fastholde sin position som et område præget af velstand og økonomisk vækst.