Færøerne

Den færøske hjemmestyreordning blev etableret ved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre (hjemmestyreloven). Efter lovens § 1 er Færøerne et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven), som er et supplement til hjemmestyreloven, blev Færøernes muligheder for at overtage yderligere sagsområder udvidet væsentligt. Overtagelsesloven trådte i kraft den 29. juli 2005.

Statsministeriet har udstedt vejledning om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne , som beskriver hjemmestyreordningen og en række forhold af betydning for ministeriers og styrelsers behandling af sager vedrørende Færøerne.
Sammen med grundloven udgør hjemmestyreloven og overtagelsesloven Færøernes forfatningsmæssige stilling i riget. I overtagelseslovens præambel nævnes, at loven bygger på en overenskomst mellem landsstyret og regeringen som ligeværdige parter. To af Folketingets medlemmer vælges på Færøerne, jf. grundloven.
Hovedformålet med at indføre hjemmestyre har været, at færøske myndigheder kan beslutte at overtage kompetence og dermed ansvar fra danske myndigheder.

Myndighederne på Færøerne består af en folkevalgt forsamling – Lagtinget (Løgtingið) – samt en forvaltning – landsstyret (Føroya Landsstýri), der er oprettet af Lagtinget. Hjemmestyreloven og overtagelsesloven indeholder ikke nærmere regler om disse organers sammensætning mv. Det er overladt til de færøske myndigheder selv at fastsætte bestemmelser herom.

I hjemmestyreloven anerkendes det færøske sprog som hovedsproget, men ”dansk skal læres godt og omhyggeligt”. Dansk kan lige så vel som færøsk anvendes i offentlige forhold, og størstedelen af den færøske befolkning forstår og taler dansk.


De færøske myndigheders muligheder for at overtage kompetence

Færøerne har siden hjemmestyrets indførelse i 1948 overtaget den lovgivende og administrative myndighed på en væsentlig del af de områder, som berører den færøske borgers dagligdag.

Med overtagelsesloven blev de muligheder, som de færøske myndigheder havde efter hjemmestyreloven for at overtage sagsområder, udvidet væsentligt.

Som følge af hensynet til rigsfællesskabet og særlige bestemmelser i grundloven giver overtagelsesloven mulighed for, at de færøske myndigheder kan overtage samtlige sager og sagsområder, bortset fra statsforfatningen, statsborgerskab, Højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt valuta- og pengepolitik. Loven omfatter også de sager og sagsområder, der er opført på liste A og B til hjemmestyreloven, og som endnu ikke er overtaget af de færøske myndigheder. Sådanne sagsområder vil således skulle overtages efter overtagelsesloven.

Der henvises til oversigten over de sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder, som Statsministeriet løbende opdaterer.

De færøske myndigheder har den lovgivende og udøvende magt inden for de sager og sagsområder, der er overtaget, samt afholder de udgifter, der er forbundet med området.

De områder, som ikke efter hjemmestyreloven eller overtagelsesloven er overtaget af de færøske myndigheder, henhører under rigsmyndighederne (regering og Folketing).

De færøske myndigheder bestemmer tidspunktet for overtagelse af sagsområder mv. De sagsområder, der fremgår af et bilag til overtagelsesloven (bl.a. politi, retsplejen, herunder oprettelse af domstole, udlændingeområdet), forudsætter en højere grad af forberedelse, hvorfor tidspunktet for at overtage disse områder mv. fastsættes af de færøske myndigheder efter forhandling med de danske myndigheder. En lov, der vedtages af Lagtinget og stadfæstes af landsstyrets formand (lagmanden) på sagsområder under de færøske myndigheder, benævnes lagtingslov.

Af sagsområder, som de færøske myndigheder ikke har overtaget, kan nævnes: Retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, udlændingeområdet og grænsekontrollen, områderne vedrørende den finansielle sektor, luftfartsområdet.


Finansiering af sagsområder under de færøske myndigheder

Efter hjemmestyrelovens § 2 har de færøske myndigheder overtaget de udgifter, der er forbundet med sagsområder, som de færøske myndigheder har overtaget.
De færøske myndigheder har efter hjemmestyrelovens § 9 og efter konkret lov (rammelov) overtaget den regelfastsættende og administrative kompetence på dele af sundhedsområdet og socialområdet. Samtidig har de færøske myndigheder overtaget det fulde økonomiske ansvar for områderne, men får et generelt, statsligt tilskud. Herved har de færøske myndigheder en betydelig frihed til at prioritere sine samlede opgaver.

Når de færøske myndigheder overtager sagsområder efter overtagelsesloven, overtager Færøerne samtidig de udgifter og reale aktiver, der er direkte forbundet med området. Det vil således ikke være muligt efter loven at yde statsligt tilskud til disse sagsområder mv. De sager og sagsområder, hvor Færøerne har den regelfastsættende og administrative kompetence efter hjemmestyrelovens § 9, berøres ikke af overtagelsesloven. Regeringen og landsstyret vil således også fremover kunne aftale størrelsen af statens generelle tilskud med henblik på, at det fastsættes i finansloven.

Lov nr. 528 af 24. juni 2005 om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder regulerer forholdene for det personale, som berøres af en overtagelse.

Færøerne har eget Økonomisk Råd (Buskaparráðið). Rådet udgiver to årlige rapporter om den økonomiske udvikling på Færøerne og rådgiver landsstyret om økonomiske forhold.

 

Udenrigspolitiske forhold
Rigsmyndighederne har efter grundloven kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser samt ansvaret for at føre udenrigspolitikken.

Regeringen, Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut deler ønsket om et tæt, respektfuldt og ligestillet samarbejde om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik med særlig relevans for Færøerne og Grønland. For at fremme dette fælles formål, blev der i oktober 2021 oprettet et dansk-færøsk-grønlandsk kontaktudvalg på politisk niveau. Deling af klassificeret information er et vigtigt element heri.


Fuldmagtsordningen
Efter forhandlinger mellem regeringen og Færøernes landsstyre gennemførtes lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler (den udenrigspolitiske fuldmagtslov), der trådte i kraft den 29. juli 2005. Med loven har landsstyret mulighed for på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler med fremmede stater og mellemfolkelige organisationer, herunder forvaltningsaftaler, som fuldt ud angår sagsområder, der er overtaget af de færøske myndigheder.

Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som berører forsvars- og sikkerhedspolitikken, samt folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Kongeriget Danmark er medlem.

En tilsvarende fuldmagtsordning blev gennemført for Grønlands vedkommende og er nu inkorporeret i lov om Grønlands Selvstyre. Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre (Naalakkersuisut) kan beslutte at handle i forening ved folkeretlige aftaler, som vedrører både Færøerne og Grønland, når de øvrige betingelser er opfyldt. Hvis Færøerne og Grønland ikke ønsker at benytte muligheden for at handle i forening, vil forhandlingerne skulle ske med Udenrigstjenestens medvirken.

Fuldmagtsloven giver endelig mulighed for, at Færøerne kan søge medlemskab af internationale organisationer, der åbner adgang for medlemskab af andre enheder end stater og sammenslutninger af stater
(typisk associeret medlemskab), hvor dette er foreneligt med Færøernes forfatningsmæssige status. Regeringen kan efter anmodning fra landsstyret beslutte at indgive eller støtte sådanne ansøgninger.

Loven giver endvidere mulighed for, at repræsentanter for Færøernes landsstyre kan ansættes på Kongeriget Danmarks udenrigsrepræsentationer til at varetage Færøernes interesser, som fuldt ud angår overtagne sagsområder.

Regeringens og Folketingets beføjelser på det udenrigspolitiske område efter grundlovens § 19 begrænses ikke af bestemmelserne i fuldmagtsloven.

Udenrigsministeriet har udstedt retningslinjer for samarbejdet mellem regeringen og landsstyret om fuldmagtsordningen samt udsendt en cirkularnote til alle kongerigets repræsentationer med underretning af FN og dets medlemslande om fuldmagtsloven.


Folkeretlige aftaler, der indgås af regeringen

Regeringen og landsstyret underskrev i foråret 2005 en fælles principerklæring om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken med henblik på at styrke samarbejdet på det udenrigspolitiske område (Fámjin-erklæringen).
Erklæringen fastslår bl.a., at: ”Når sådanne spørgsmål af særlig interesse for Færøerne måtte kræve internationale forhandlinger, er det naturlige udgangspunkt, at Færøernes landsstyre deltager i sådanne forhandlinger sammen med Danmarks Regering for at gøre færøske synspunkter og interesser gældende”.

Ud over den inddragelse, der således sker af landsstyret efter Fámjin-erklæringen, høres de færøske myndigheder inden ratifikation af internationale aftaler, der har særlig betydning for Færøerne, dvs. både de internationale aftaler, som landsstyret som følge af Fámjin-erklæringen har deltaget i forhandlingerne om, og øvrige internationale aftaler.

Bortset fra særlige områder, som f.eks. vedrørende menneskerettigheder eller terrorbekæmpelse, vil det normalt være muligt at tiltræde internationale aftaler med virkning alene for Danmark, således at Færøerne kan beslutte, hvorvidt den pågældende aftale ønskes anvendt i forhold til Færøerne.

Den lovgivningskompetence, som de færøske myndigheder har på overtagne sagsområder, er begrænset af de til enhver tid bestående traktatmæssige og andre internationale rettigheder og forpligtelser. 

Administrativ samarbejdsaftale
Med det formål at lette og fremme samarbejdet mellem Udenrigsministeriet og landsstyreområdet for udenrigsanliggender underskrev udenrigsministeren og lagmanden i foråret 2005 en administrativ samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen blev fornyet i sommeren 2019.

Samarbejde vedrørende love og administrative forskrifter
Efter hjemmestyreloven og praksis sendes regeringens forslag til love, der omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne, til de færøske myndigheder til udtalelse, inden de fremsættes for Folketinget. Regeringen afventer de færøske myndigheders udtalelse inden fremsættelse for Folketinget af regeringsforslag til love, der indeholder bestemmelser, som udelukkende gælder for Færøerne, eller har særlig betydning for Færøerne. Tilsvarende høringsprocedurer gælder for administrative forskrifter.

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 1097 af 10. august 2016 om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne, skal de nævnte forskrifter kundgøres på Færøerne for at få gyldighed der. Kundgørelsen af disse forskrifter i Lovtidende suppleres således med kundgørelse på Færøerne i landsstyrets officielle kundgørelsestidende, Kunngerðablaðið, hvor også de færøske myndigheders retsforskrifter kundgøres.